Indlæg

, , ,

Sproget har haft sin blomstringstid

Sproget har haft sin blomstringstid

Man taler om “sprogblomster”

Sproget har haft sin blomstringstid

Selv synes jeg, sproget er ved at være afblomstret, men det bevirker selvfølgelig, at jeg kan hygge mig med at samle de visne blade sammen!

Metode

Jeg har “udviklet” en ny metode til at få samlet eksemplerne til databasen sammen:

  1. Notér løbende i Excel.
  2. Skriv løbende artiklen for gerne at få den oprindelige sammenhæng med. To uger efter kan jeg ikke huske sammenhængen. Det giver flere poster, så databasen vokser hurtigere.
  3. Herefterdags vil artiklerne om sprog derfor udkomme den 1.  og den 14. i måneden. Hvis der kun er én månedlig udgivelse, bliver artiklerne alt for lange til at nogen læser dem.
  4. Artiklerne bliver længere og måske også bedre? Giv meget gerne din mening tilkende i spørgeskemaet nederst på siden.

Om kategorien “Professionelle”

Generelt placerer jeg samtlige eksempler fra hjemmesider og annoncer i kategorien “Professionelle”, uagtet det er tydeligt, at afsenderen gerne vil virke professionel uden at være det. De havner der, da der er et bagvedliggende profitmotiv. Det er selvfølgelig mere end tilladt at have forskellige kompetencer. Fx ville jeg selv være en elendig sælger, da jeg er alt for seriøs og kedelig.

Selvom de færreste politikere har et profitmotiv, lander de også i “Professionelle”, da også de bør kende deres kernekompetencer, hvis de vil fremstå troværdige.

Min larmende undren går på, at man ikke kender sine kernekompetencer og dermed ikke er klar over, hvad man ikke er god til. Det, man ikke er god til, kunne man måske få en ven til at hjælpe med? På den måde ville virksomheden eller politikeren fremstå mere troværdig, og gad vide om ikke det ville fremme omsætningen og vælgerandelen? Mig kunne de i hvert fald godt fange.

Markedsføringsloven: Om vildledende eller aggressiv handelspraksis

I vissent blad nummer 22 og 23 herunder er nævnt “freebies”, som betegner det forhold, at en kunde med sin e-mailadresse “betaler” for noget, der er “gratis” målt i kroner og øre. Jeg har flere gange nævnt det, men aldrig undersøgt det. Jeg troede, jeg var humoristisk, og måske burde jeg have vidst følgende:

Det fremgår af nummer 20 i bilag 1 til “Bekendtgørelse af lov om markedsføring” (LBK nr 866 af 15/06/2022), at det kan være vildledende eller aggressivt, når

Et produkt omtales som “gratis”, “vederlagsfrit”, “uden betaling” eller lignende, selvom forbrugeren skal betale andet end de uundgåelige udgifter, der er forbundet med at reagere på den pågældende handelspraksis, samt afhentning eller betaling for levering af produktet.

Advokat Kristian Weber skriver: “Da data, fx en e-mailadresse, også kan udgøre værdi, bør du udvise forsigtighed, hvis du anvender udtrykket “gratis”, men kræver betaling i form af kundens e-mailadresse”.

Hvorfor “freebies” så ikke betragtes som vildledende eller aggressiv markedsføring, forstår jeg ikke, men lad det nu ligge.

De “visne blade” følger herunder

1. Mange drilles af forskellen på mistænksomt og mistænkeligt: “Jeg syntes det ser mistænksomt ud”. Her havde det rigtige været “Jeg synes, det ser mistænkeligt ud”. (I parentes bemærket: Ikke “syntes” da sætningen er i nutid, mens “syntes” hører til datid. Det er en fejl, der fremgår oftere og oftere.)

  • Ifølge Den Danske Ordbog er mistænksom: “nærer mistanke til nogen eller noget; som har begrænset tillid til sine medmennesker, deres motiver m.m.”
  • Mistænkelig er derimod: “vækker nogens mistanke, fx ved sit udseende eller sin adfærd.”

2. Hvad er der galt med ordet “Enheder”?: “De lader deres devices op”. Jeg har også masser af devices, men jeg lader stadig mine enheder op, uagtet det nok er oldnordisk.

3. Denne lander lukt i kategorien “Professionelle”, da den stamme fra en annonce. Annoncer er dyre, så hvis jeg indrykkede annoncer, ville jeg ofre de par hundrede kroner ekstra, det kan koste at få læst korrektur og dermed virke som en virksomhed, der er værd at handle hos: “Kurser, uddannelser og konferencer til dig, der arbejder som administrativ i stat eller kommune”.

4. På samme måde som en pris ikke er dyr, er en temperatur ikke kold; den er lav. TV Avisen 8:00 står den 1. oktober bag denne: “Vi skal vænne os til koldere temperaturer”.

5. I psykiatrien taler man meget om “at komme sig”, men fordi det lyder bedre, tror jeg, kalder man det “recovery”. Der findes også “recovery-mentorer” og jeg er da helt klar over, at man ikke kan kalde det “at komme sig-mentorer”, men alligevel …

6. Gad vide om ikke “Talk” er det samme som foredrag? Hvis svaret er ja, så kunne det være brugt her: “Talk om unges trivsel”. Citatet stammer fra PsykInfo region H’s Facebook-opslag, der inviterede til foredrag den 5. oktober. Talk er et af de ord, man måske ikke skal slå op i Den Danske Ordbog, for det betyder faktisk: “hvidligt eller lysegrønt, blødt mineral af magnesiumsilikat anvendes bl.a. i pudder (talkum) og som tilsætning i papir”.

7. Åh, jeg kan næsten ikke klare det: “Jeg er nysgerrig på at finde efterkommere”. Jeg synes simpelthen, at “nysgerrig på …” lyder så uendeligt dumt, men slår man op i DDO har de hele tre eksempler med den konstellation, så her er jeg nok (også) bagud. Selv synes jeg, at det hedder “nysgerrig efter …”.

8. En kvik stavekontrol havde kunnet fange denne, som egentlig er meget sød: “Når lukommet brænder ,så begynder folk og vågne op.”. Herudover vises den irriterende vane, nogle har, med at sætte kommaet ved det kommende ord og ikke der, hvor det hører til, nemlig ved slutningen af det foregående ord i ledsætningen

9. Æsken med “komma” er næsten tom, så jeg var glad for at fange denne: “Johan mener jeg er født i Hamborg ca 1800 men ved det ikke.”. Der mangler to kommaer, hvis man skal tro på, at der er tale om en nulevende skribent, der ikke er født ca. 1800. De to små tegn burde formentlig være sat sådan: “Johan, mener jeg, er født i Hamborg ca 1800 men ved det ikke.”

10. Man kan godt kræse om sproget. Her er en af de bedre lydskrifter: “Hun er efterlyst i forskellige politi kræse, så hvis i ser hende …”. Herudover er der det sædvanlige problem med, at anden person flertal hedder “I” og ikke “i”.

11. TV Avisen kl. 12:00 den 6. oktober “Der skal tages handling”, stammer fra en undersættelse af Joe Bidens udtalelse i forbindelse med orkanen Ian, der har hærget det sydlige Florida. På engelsk giver det mening at sige “Take action” men det gør det ikke på dansk.

12. “Du” skal på ingen måde med stort, m.m. det starter en sætning: “Hvad Du end gør: stem ikke på …”

13. Kommaet er malplaceret, da det slet ikke skulle være placeret: “Nu har jeg kun 60 dage til, at tage 4 Kg på”

14. Formentlig er det igen telefonen, der har været på spil. Jeg tror, der skulle have stået “skalerbart”, da eksemplet stammer fra Facebookgruppen “Unge programmører”, hvor man fx kan spørge til størrelsen på en server: “Hvis det virkelig skal være skaller art”.

15. DDO kender ikke: “Slutvis bliver du klogere på, hvad du selv kan gøre for at øge sikkerheden”, som jeg fandt i en annonce, da der ikke er noget, der hedder “Slutvis”. Det rigtige ord ville her have været “Afslutningsvist”, men “Slutvis” lyder muligvis smartere i nogles ører.

Sproget har haft sin blomstringstid16. Bauhaus spørger: “Var denne artikel behjælpelig?” Artikler kan ikke være behjælpelige; det kan mennesker. Var det min side, havde jeg måske spurgt: “Fandt du løsningen?”

17. Det er endnu ikke gået op for mig, hvorfor folk “smider” ting på nettet, når de kan “lægge” det: “Jeg smider et link op inden for 10 min”

18. Det er let at huske, hvad der kendetegner lang tillægsform/præsens participium, for det er verber, der er bøjet sammen, til de ender på “ende”.

Som regel er problemet, at man bruger præsens participium for meget. Her er problemet det modsatte: Præsens participium er ikke gjort helt færdig:

Sproget har haft sin blomstringstid

19. Og her er mere manglende lang tillægsform: “De efterfølgene navne var faddere”. Min stavekontrol fanger uden besvær problemet.

20. Eric Bentzen fandt den 8. oktober denne på TV2’s hjemmeside, og en af hans følgere skrev: “De spiller nok cricket til sidste gærde er faldet”:

Sproget har haft sin blomstringstid

21. Denne stammer fra socialdemokraternes ophængning af valgplakater den 8. oktober: “Hvis du har tid og lyst til at hjælpe i dag, er du rigtig velkommen”. Selv er jeg næsten holdt op med at bruge ordet “rigtig” og finde på noget andet, idet ordet som oftest er overflødigt, når man ikke kan siges at være “forkert velkommen”.

22. En “freebie” er et slangudtryk for noget ejere af hjemmesider tilbyder for at få læserne til at vende tilbage til siden. Et andet ord for fænomenet er “læsermagnet”. Læserne skal bare betale den gratis gave med deres e-mailadresse. Se evt. omtalen af markedsføringsloven i indledningen.

23. Den der tier, samtykker … Denne stammer fra ovenstående forklaring på “freebie”: “Accepter cookie-samtykke”. Et samtykke er selvfølgelig en accept; det behøver man ikke være jurist for at vide. Derfor er det noget sludder, som jeg har lagt i kassen “Professionelle”, men måske havde “Pleonasmer” været bedre?

Sproget har haft sin blomstringstid

24. Dette får ikke mig til at vende tilbage til en hjemmeside: “Lydfiler kan ofte være ekstra gode til at connecte med dit publikum”.

25. Der ligger intet indhold “” Google. Google er en søgemaskine, der vha. sine algoritmer (en form for “regneregler”) leder efter indhold på nettet i diverse hjemmesider. Derfor er dette noget sludder: “Søg på Google”. Firefox har taget konsekvensen. Det hedder “Søg med Google”.

Sproget har haft sin blomstringstid

26. Det er ikke altid en god idé at lade Google oversætte. På denne side er implementeret en form for oversættelse med Google til alt fra Afrikaans til Zulu. Vælger man engelsk, kan man fx få “Børglum gentleman” som en oversættelse af “Børglum Herred”.

Har du en mening om hjemmesiden?

Hvis du mener noget om hjemmesiden, kan du blive hørt her:

[yop_poll id=”2″]

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt i bunden af denne side og ikke på Facebook. Jeg svarer dig også relation til artiklen og ikke på Facebook. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

, ,

dr.dk har problemer med orddeling

dr.dk har problemer med orddeling

Danmarks Radio har problemer med det sproglige

dr.dk har problemer med orddeling

Jeg holder dybest set vældig meget af Danmarks Radio og et par af deres udsendelser, for de har været der, så længe jeg kan huske, men der er et potentiale for forbedringer; det gælder ikke mindst på det sproglige område. Klikker du her, vil du se, hvad jeg har samlet sammen på kun lidt mere end en måned med Danmarks Radio som afsender.

Lige p.t. er det især problemerne med orddeling på dr.dk, der fylder. Selvom det er sparetider hertillands, burde de næsten kunne få råd til et program, der kan hjælpe med det. Herunder kommer et par eksempler, der ikke stammer fra en lille telefon eller en lille tablet, men fra en 32″ skærm:

dr.dk har problemer med orddeling
dr.dk har problemer med orddeling

Jeg kan godt være lidt i tvivl om, hvorvidt man faktisk kan dele meningsløst som “me-ningsløst”; dog ville jeg aldrig selv gøre det. Det ser helt galt ud.

Det næste billede, der også stammer fra dr.dk, er jeg ikke i tvivl om

dr.dk har problemer med orddeling

Andre eksempler fundet på billeder

dr.dk har problemer med orddelingEn netavis skrev om det med at have en tjenestemand i lommen, og ham/hende blev der begået vold mod. Gad vide om jeg ikke også selv ville begå vold mod ham/hende, hvis vedkommende var så ubehøvlet at befinde sig i min lomme? Jeg er lige ved at tro det.

Herunder kan man få afhentet sine nedrivningsopgaver. Det vil jeg huske til næste gang, jeg har sådanne. Tænk at man bare ringer til 42 24 73 64 og får dem afhentet. Det er da en drøm, så man slipper for selv at slæbe på murbrokker og gamle brædder.

dr.dk har problemer med orddeling

Snart kan du selv indsende sjove billeder

Om kort tid bliver jeg formentlig færdig med at kode en lille udvidelse, som bevirker, at du selv kan indsende sjove billedeksempler til sprogdatabasen. Indtil den er klar, kan du sende dem til min e-mailadresse.

Her følger resten af det, jeg har samlet siden den 20. september

1. Jeg er næsten ked af at sige det, men denne er Danmarks Radio også ophavsmand til: “Pengene kan ikke afleveres tilbage.”. Udtalelsen vedrørte de forkerte udbetalinger af varmehjælp på 6.000 kr. til borgere, der slet ikke var berettigede til beløbet.

2. Når man ikke kan svare frem, kan man heller ikke svare tilbage: “Svar tilbage på denne e-mail”.

3. To be or not to be …, at minke eller ikke at minke? Det må være konsekvensen af følgende: “Coronaen muterer hurtigt iblandt minkende, da de lever meget tæt.” Jeg har lagt den i æsken med lang tillægsform/præsens participium, men den kunne også være anbragt i æsken med “Lydskrift”. Det er en (min) smagssag.

4. Dette blev skrevet om statsminister Mette Frederiksen: “Hun har sgu hård på brystet”. Uanset hvad man måtte mene om regeringsførelsen, er det sandt.

5. Selv ville jeg lede efter en lejlighed, der var til at betale, for hvem vil betale for huslejen: “Der skal være plads til, at almindelige mennesker kan finde en husleje, der er til at betale”.

6. Medgivet … Man kan på ingen måde høre forskel på scener og sener: “En forlængelse af scener i begge ben”.

7. “Groupthink”, en anglicisme, er ifølge Wikipedia et psykologisk fænomen, der opstår i en gruppe af mennesker, hvor ønsket om harmoni eller konformitet i gruppen resulterer i et irrationelt eller dysfunktionelt beslutningsresultat: “Mere udtryk for groupthink end selvstændig tankevirksomhed”. Det var jeg ikke klar over, og jeg er vist ikke tidligere stødt på ordet.

8. Af sammenhængen fremgik det tydeligt, at “pysatiske” er synonym for det svære ord “psykiatriske”, som mange bøvler med: “Kommune vil lukke blåkors det kommer til at give travlhed på pysatiske …”

9. Her er en mere til lang tillægsform-/præsens participium-kassen: “Gavner planeten og sikre mad i sultende maver”. Det er synd for maverne, at de skal sulte.

10. En undertekst på dr.dk: “… nærmer sig Florida, hvorfra raketten “Artemis 1″ skulle opsendes fra”.

11. Det gør dette til gengæld ikke, og en vaks stavekontrol kunne være trådt i karakter: “Det lyder meget begævet”.

12. Kassen med anglicismer vokser vist hurtigst af dem alle: “Tror ham der Kirk kommer i alvorlige problemer, Down the Line”. Hvad der helt præcist mentes, ved jeg faktisk ikke. Det fremgik ikke af sammenhængen.

13. Her er der nok ingen tvivl om, at det var telefonen, der var på spil: “Lars er sømagt Herluf”. Der skulle nemlig have stået: “Lars er søn af Herluf”.

14. Ordet pressemøde er efterhånden helt fortrængt. Her kan doorstep dog forsvares med, at pressen ikke engang blev inviteret indendørs: “Statsministeriet indkalder til doorstep foran glasdøren til Statsministeriet”.

15. Det kan nemt drille med negationerne, og det gør det tydeligvis også her: “Inden vi lukker, tilbyder vi de sidste ædle smykker med -75% rabat”. Hvis man får rabat, trækkes der noget fra prisen. Hvis man får en negativ rabat, må der altså blive lagt noget til. Det vil sige, at inden de lukker butikken, har man som kunde mulighed for at betale 75 pct. over normalprisen 🙂

16. Gæt selv afsenderen: “Irans fodboldlandshold fik mundkurv på om pro-testerne i landet”.

17. Af og til kan man ikke sige, at der er noget, der er forkert. Det er bare lidt i retning af volapyk. Om følgende var udtryk for humor, er jeg ikke klar over; men det er lige før, jeg håber på det: “Godt du åbner op, så vi kan spørge ind til problemet, som du så kan sætte ord på”. Herre Jemini.

18. Stavekontrollen kunne også have fanget denne: “Juridisk chefkonlulent”, som jeg fandt på en profil på LinkedIn. Det er nok et af de steder, jeg synes, man skal læse korrektur, inden man falbyder sine evner, idet der er tale om et professionelt netværk, hvor man kan vise, hvor dygtig man er.

19. Lige lukt i kategorien med alle de andre sære udtryk: “Hvor er det stramt at lytte til …”

Har du en mening om hjemmesiden?

Hvis du mener noget om hjemmesiden, kan du blive hørt her:

[yop_poll id=”2″]

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt i bunden af denne side og ikke på Facebook. Jeg svarer dig også relation til artiklen og ikke på Facebook. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

, ,

Vær med til at samle fejl til sprogdatabasen

Vær med til at samle fejl til sprogdatabasen

Indsend dit bidrag

Vær med til at samle fejl til sprogdatabasen

Jeg har lavet en udvidelse til sprogdatabasen, der betyder, at du nu selv kan deltage i “projektet”, og på en nem måde kan indsende de pudsigheder, du måtte falde over. Jeg vil være glad for dit/dine bidrag.

Udvidelsen fungerer på den måde, at du kan indsende data til en midlertidig tabel, hvorfra jeg så henter dem omkring den første i den følgende måned, når jeg har skrevet lidt om det (ellers er der jo ikke noget link), og jeg har kontrolleret, at der ikke kommer (for mange) dubletter, og at din post – af hensyn til læsbarheden – nogenlunde ligner de øvrige: fx ingen citationstegn, altid mellemrum efter tøveprikker, intet punktum til slut osv. Herudover sikrer det, at der ikke indsættes kommentarer fra spammere i den “rigtige” database.

Jeg har gjort plads til, at du kan indsætte links til oprindelsen og skrive noter i formularen.

Det vil være sjovt, hvis du vil være med. Du kan indsende dit/dine bidrag her.

Næste udvidelse vil være et felt, hvor du kan uploade billeder af fx sjove skilte.

Opsamlet sludder siden den 7. september (2022)

1) Stavekontrollen kunne have fundet denne: “Anden hold figenmammelade”.

2) Selvfølgelig kan man gætte sig til, hvad der står, men uden gætterier giver det ikke mening: “… 23.000 fra den første måned med i det samlede regnskab, som bliver diveret med antal måneder”.

3) Jubi – endelig noget til kategorien orddeling, selvom det er Danmarks Radio, der er afsenderen på sin hjemmeside den 7. september: “Bendtner bliver chef for sit eget hold af skar-pskytter”.

4) Man idømmes en straf ikke en dom; man kan derimod få en hård dom: “Gerningsmanden bliver idømt en relativt hård dom”.

5) Følgende giver heller ikke meget mening, men det gør mig ikke sørgelig at se (på); i øvrigt er “sgu” altså med “g”: “Det gør mig sku sørgelig at se, de har …”.

6) Her er det gået ged i lange tillægsform/præsens participium: “Det er så trist at være vidende til”.

7) Jeg gætter på, det er telefonen, der har været på spil igen; mon ikke der skulle have stået 0,0 pct. eller 0,0 procent?: “… og dermed bidrage til den globale CO2-udledning med 0,0pølse”

8) Denne er bare sød, uanset det måske er telefonen igen, igen: “Jeg er altid betaget af primærmisteren fra Canada”.

9) Umiddelbart giver dette ingen mening. Af sammenhængen fremgik det, at der var tale om “Nyheder”, og dem kunne man muligvis nyde: “Klubben delte Verdens bedste Nyderheder ud på banegården”.

10) Man kunne også have skrevet noget med “Jeg siger det bare”: “… blev holdt af en soldat fra Ukraine … just saying”.

11) Hvorfor skal det absolut være et “Event …”, når vi har et fint dansk og dækkende ord for det samme nemlig “Begivenhed”?

12) Trådstarter skrev noget, han/hun mente var indlysende ironisk, men det var det ikke alle, der forstod, og det kom der følgende kommentar ud af: “Tror hellere du må lave en disclaimer om at ironi kan forekomme”. Det er et herligt eksempel på, at det er bedre at udtrykke sig klart i første hug. En disclaimer kan i øvrigt bedst oversættes til “ansvarsfraskrivelse”.

13) Dette sære udtryk er jeg ikke stødt på før: “Det helt væk fra vinduet. Især efter at de har fået grønt lys …”.

14) Dette blev modtaget af en af mine venner, der havde forsøgt at sende mig en mail: “Modtagerens mailboks er fuld”. Jeg kunne berolige min ven med, at mailboksen hverken var fuld (påvirket af alkohol) eller fyldt (der kunne ikke være mere).

15) Denne har jeg placeret i kategorien med kommaerne, men “Mellem rum” havde også været god, og så er der noget med det store “B”: “Min kæreste kan ikke, bare komme til Danmark uden Bank garanti”.

16) Bankgaranti er måske også et svært ord, men stavekontrollen kender det helt sikkert? “Bankganantien er bare en af bremse-klodserne …”.

17) Danmarks Radios hjemmeside-program har det p.t. svært med orddeling: “For meget papirar-bejde bremser grøn strøm”. Eksemplet er fanget på dr. dk den 10. september. Det kan være, det går over, når der sidder nogle medarbejdere i Australien? Når de er færdige med at rapportere om forestillingerne på Sydney Opera og om antallet af “løsslupne” kænguruer på vejen mod Brisbane, har de muligvis tid at læse korrektur?

18) Mange skriver “- eller noget”; jeg synes mest, det er et sært udtryk, og jeg kan ikke afkode det. Kan du?

, , ,

Et tegn ad gangen på flere sprog

Et tegn ad gangen på flere sprog

Et tegn ad gangen på flere sprog

Kodesproget php

Jeg hygger mig med at lære php. Det kommer til at tage tid.

Uendeligt langsomt går logikken op for mig; det er uhyre logisk og faktisk simpelt, der er bare meget at huske, men det kommer nok. Det er virkelig sjovt, og jeg fryder mig hver gang, jeg kan se, at jeg får sære fejlmeddelelser, fordi jeg har overset et semikolon, et komma, et citationstegn eller en/flere { }

Jeg har fundet alletiders videokursus på YouTube, hvor instruktøren siger det samme syv gange. Så siver det ind. Jeg ser ikke bare videoen – jeg prøver at eftergøre “((forsøge at) udføre noget på samme måde som en anden)” det, han gør, og det er meget lærerigt.

Skriftsproget

Finder du sjove “sprogforbistringer”, du mener, jeg mangler, er du mere end velkommen til at sende dem til mig. Jeg træffes her eller på e-mail. Jeg bruger ikke Messenger eller private beskeder på Facebook. Lad mig gerne vide, hvorfra de stammer. Hvis du har et sjovt billede af et skilt eller lignende, er det også velkomment.

Sprogdatabasen er som altid opdateret.

1) Der er meget, jeg slet ikke ved noget om, men om jeg ligefrem vil kalde det noget med hat, ved jeg ikke: “… når man ved hat om den slags.”

2) Selv bruger jeg et antivirusprogram. Det er sikrere: “Husk at rense din PC med dit virus’program.”

3) Det med negationer, der betyder “det omvendte eller modsatte af noget“, kan være vanskelige. Når man bruger dobbelte negationer, ophæver de hinanden. De omtalte kan altså godt indgå på arbejdsmarkedet, men jeg tror ikke, det var det, der var hensigten: “Arbejdsskade eller andet, der hindrer, at de ikke kan arbejde.”

4) Andel Energi: “Nærliggende for de fleste at søge efter billige elpriser”. Nej altså, en pris kan aldrig være billig, den kan være lav. Varer og ydelser kan være billige.

5) Andel Energi: “For hver grad du sænker temperaturen, stiger energiforbruget med 2–5 procent.” Fint, så skruer jeg op for temperaturen i disse sparetider, der til tider minder mig om den første oliekrise i 1972. I realiteten handlede det dog om, at fryseren ikke skal stå på mindre end -18°, for gør den det, stiger energiforbruget, og du får en (endnu) højere elregning. Misforståelsen skyldes, at overskriften om de -18° var placeret langt fra teksten.

5) Andel Energi igen: “Er du typen, der napper et ekstra nummer under bruseren?” Jeg gætter på, at der findes mennesker, der hører musik til brusebadet. Ellers giver dette ingen mening.

6) Ja selvfølgelig er de, der tilmelder sig, nye medlemmer. Altså lukt i kassen med de øvrige pleonasmer: “Over 150.000 nye medlemmer tilmelder sig hver måned.”

7) Stavekontrollen kunne ikke have klare denne, for der findes faktisk et ord, der hedder “udtagelse“: “En rådgiver kan underkende udtagelser fra læge, psykologer mv.”. I talesproget findes ingen stavekontrol, så der er der ikke forskel på “udtalelser” og “udtagelser” – især ikke, hvis man taler hurtigt.

8) “Hvad betyder det, når der ligger en krappe under min seng?!” Der findes rent faktisk en anvendelse for “krappe”, nemlig noget man siger om bølger, derfor ville stavekontrollen heller ikke være meget bevendt her, men når de ligger under sengen, er de med “bb” og ikke “pp”.

9) “Lad os håbe, dette bliver en del af de ting politikkerne kommer til, at diskuterer.” Der er selvfølgelig problemet med nutids-r, men også med at når man taler om mennesker, der går ind i politik, skal der kun bruges ét “k”, når man vil betegne flertal. Det, de så medvirker til, er med to “k”‘er. Er man udlænding, må dette være utrolig svært. Skribenten var dog næppe udlænding.

10) “Kommunernes budgetplaner”. Endnu en til pleonasmerne, for et budget betegner altid fremtiden og er dermed noget, man planlægger. Det bedste havde været “Kommunernes budgetter”.

11) “Den gæld man skylder …” Endnu en pleonasme. Eksemplet stammer fra skatteministeren i TV Avisen 18:30 for et par dage siden, da han skulle fortælle om den gæld, Gældsstyrelsen har vanskeligt ved at inddrive fra private debitorer, og som statsrevisorerne derfor foreslår, man eftergiver ud fra et argument om, det er for dyrt at jagte de penge. Jeg kategoriserer eksemplet i kassen “professionelle” ud fra princippet om “Den største synder”. I realiteten er jeg i tvivl om, hvor jeg skal placere politikernes sludder (inkl. politikere in spe). De ryger indtil videre i “Professionelle”, da de bør være forbilleder for os andre, og da i hvert fald dem på Christiansborg selvfølgelig får løn for arbejdet. De er da i hvert fald professionelle.

12) “Husker dig ågså som …” Kategori: “Lydskrift”. Var det en udlænding, var det undskyldeligt. En etnisk dansker burde enten have lært det i skolen eller have brugt stavekontrollen.

13) Kategori “Orddeling” selvom “Lok-kemad” jo ikke er helt forkert. Jeg gætter på, at det er et program, der har foreslået dette. Et menneske havde placeret bindetregen efter “ke”, så det var blevet “Lokke-mad”.

14) Mange skriver “Bum”, når de mener, noget er definitivt. Jeg synes nu, det er et sært udtryk.

15) “Punchlines” kommer fra mig selv i mangel af bedre. Jeg synes, det er et præcist udtryk for en (kort) effektfuld pointe, og jeg kunne ikke finde på noget bedre om Mette Frederiksens indledende “tale”, inden TV-debatten med Jacob Ellemann-Jensen og Søren Pape Poulsen. Udtrykket har været kendt siden 1988. Hvad kunne man have skrevet på dansk?