Indlæg

/i , , /af , ,

Sprog: Sprogdatabasen vokser

Sprog: Sprogdatabasen vokser

“Learning by doing”

Sprog: Sprogdatabasen vokser

“Learning by doing” er ikke det bedste at skrive, når man advokerer for at bruge danske ord (og “advokere” er jo så dejligt latin, sig det bare), når det kan lade sig gøre, men jeg kan ikke lige finde på andet, det skulle da lige være noget i retning af “Vi lægger sporene, mens vi kører”, men det er på djøfernes liste over hadeord og -udtryk, som jeg tilslutter mig.

Jeg er simpelthen begyndt fra en ende af med at opsamle alle de “sprogforbistringer”, jeg har udgivet gennem flere år. Foreløbig er der 330 sprogforbistringer i databasen, der kan ses her og jeg er tilbage i april måned 2018.

Der vil blive mulighed for at vælge en kategori, og så kan man slå op og se de nyeste øverst. Lige nu ved jeg ikke, hvorfor datoen under “Tilføjet” er den 23. august, når der i den bagvedliggende tabel, står den 24. august. Der er kun en mulighed, og det er, at datoen kommer fra den anden tabel, som rummer kategorierne.

Jeg kan godt trylle med databaser og kommaseparerede filer, jeg kan (fra gamle dage) noget HTML, men jeg kan ikke forespørgselssproget SQL, som man bruger til at hente informationerne ud af databasen med. Så det er noget af en læreproces, men det er sjovt. Jeg lægger sporene, mens jeg kører … Et lille trin ad gangen, og det går langsomt fremad. Heldigvis har jeg nogen at spørge, inden frustrationerne over “det virker stadig ikke”, og Google er slidt ned til sokkeholderne, bliver for store.

Kategoriseringen er ikke nem

Det er ikke let at kategorisere posterne. Dybest set kunne minimum 90 pct. af dem ligge i kategorien “Korrektur”, “Sjusk” eller “Stavekontrol”, men det er jo ikke sjovt. Stavning eller kaos.

Adskillige poster kunne ligge i mange kategorier (men det kan jeg ikke finde ud af at få vist), så jeg vælger i stedet kategori ud fra princippet om “Den største synder”. Et eksempel: Når Psykiatrifonden, der er professionel, skriver “Vi lægger vægt på åbenhed omkring håndtering og beskyttelse af personoplysninger”, er der mulighed for både kategorien “Professionel” og kategorien “Irriterende”. Den største synder er, efter min mening, at en professionel skriver sådan vrøvl.

Lige nu har jeg 19 kategorier, og hvis der skal være nogen mening i det, skal der ikke komme flere til – men når jeg er 4½ år tilbage, er behovet nok dækket.

Anglicisme
Apostrof + s
Ingen kategori
Ingen mening
Irriterende
Komma
Korrektur
Lydskrift
Mellemrum
Nutids-r
Orddeling
Pleonasme
Præsens part.
Professionelle
Sære udtryk
Sjusk
Stavekontrol
Svære ord
Telefonen
Undersættelse

Kendt siden

Det er desværre ikke ret mange forbistringer, jeg kan sætte et årstal på. Jeg bruger DDOs angivelse, men det kræver selvfølgelig, at jeg får idéen til at slå dem op. Det er nok mest faste udtryk, man kan sætte årstal på. Hvis du kan sætte årstal på nogle stykker, vil det bare være dejligt.

Et par billeder

På min vej gennem de gamle poster, er jeg faldet over et par billeder, jeg selv godt kan lide. Dem får du her:

 

Dette er kategorien “Sjusk”:

 

 

PayPal burde have råd til korrektur. Ændringer træder altså ikke “i kræft”:

Sprog: Sprogdatabasen vokser

Forbavsende mange af eksemplerne i kategorien “Professionelle” stammer fra Danmarks Radio:

 

Sprog: Sprogdatabasen vokser

/3 Kommentarer/i , , /af , ,

Hvis kategori er Sprog

Hvis kategori er Sprog

Både “For sjov” og “Aversioner”

Hvis kategori er Sprog

Hvis kategori er sprog. Det er et stykke tid siden, jeg sørgede for, at alle artikler i kategorien “Sprog“, også fik kategorien “For sjov“. Jeg følte mig nødsaget til det, fordi flere skrev til mig “bagom”, at jeg var hård ved ordblinde mennesker. Det er jeg på ingen måde, og det har jeg blandt andet skrevet om i denne artikel. Jeg skriver altså kun for “For sjov”

Ordblindeforeningen har udgivet en interessant side om, hvordan man kan genkende ordblindhed i de forskellige aldersklasser. Det fremgår blandt andet, at ca. 7 pct. af de voksne danskere i 1990 betegnede sig selv som ordblinde. 3 pct. betegnede sig selv som svært ordblinde. De tal er 32 år gamle og muligvis ikke så interessante, men også Nota estimerer aktuelt, at 7 pct. er ordblinde. Det svarer til ca. 400.000 danskere.

Enten er det netop disse 400.000, der skriver på Facebook eller også er ca. 93 pct. af mine eksempler i artiklerne om sprog virkelig udtryk for manglende omhu eller bare ligegyldighed. At det netop skulle være de 400.000 ordblinde, der skriver på Facebook, passer utrolig dårligt med Ordblindeforeningens oplysning under “Voksne” om, at ordblinde mennesker “Undgår læsning og skrivning”.

En anden spændende side om ordblindhed er denne: https://www.ordblindhed.dk/, hvor man kan læse og lære om, hvor mange muligheder, der er, hvis man er ordblind. Også denne side estimerer, at 5 – 7 pct. er ordblinde.

I dag har jeg derfor koblet en anden kategori på samtlige artikler i kategorien “Sprog” og det er “Aversioner“. Så har jeg da tonet rent flag.

Dagens topbillede er i øvrigt resultatet af en søgning på Pixabay efter “ordblindhed”. Det er en illustration af hjernens vanskeligheder med at koble bogstaver og lyd.

Hvis kompetencerne rækker til

Hvis jeg kan finde ud af det, har jeg tænkt mig at lave en lille database med en ordentlig kategorisering af alle de eksempler, jeg har fundet i årenes løb. Det er ganske mange. Jeg tror, den kan blive sjov for både mine læsere og mig selv. Det særligt sjove kunne være, hvis der er et mønster i eksemplerne. Og det værdifulde kunne være, at det er meget lettere at slå op i databasen end at læse gamle artikler.

Herudover vil det være sjovt at lære noget nyt, når man simpelthen elsker data i tabeller. Formentlig kan jeg genbruge noget af koden fra kirkegårdene. Logikken er jo næsten den samme, bortset fra at her skal man ikke søge efter noget, men vise noget. Og ellers er der sikkert masser af hjælp fra Googles pragtfulde univers. Jeg glæder mig allerede, for den slags er “For sjov”.

Opdatering den 27. august 2022: Databasen er nu færdig og kan ses her.

Dagens eksempler

  1. Det er lige før, det er impotent: “Du har sandsynligvis impoteret det …”. Hallo stavekontrol …
  2. Kategorien “Mærkelige udtryk”: “At have det stramt med” giver ingen mening, men det dukker op konstant. Det har været kendt siden 2005, men jeg har først bemærket det på det seneste. Man kan vel højst blive stram i betrækket, hvis man er uenig i noget?
  3. Ja, “bureaukrati” er svært at stave, men det er “omkring” åbenbart ikke, eftersom det konstant bruges forkert, hvor blandt andet “om”/”angående”/”vedrørende” havde været bedre. “Omkring” betyder “rundt omkring”: “Situationen omkring Varmecheck viser tydeligt buaurecratiet spænder ben for …” Prøv selv at udtale “buaurecratiet”. Jeg kan ikke! Hallo stavekontrol …
  4. Så stærkt kan det gå på Facebook: “. hun har lukket for konen tarer.”. Mit gæt er, at det skulle have været “Hun har lukket for kommentarer.” og ikke noget med “… konen tager”. Men sjovt er det.

Om læsbarhed på nettet

Jeg savner sådan citationstegnet. Det er virkelig et tegn, der er blevet væk, hvilket nedsætter læsbarheden. Sproget.dk skriver om citationstegnet her og giver en række eksempler på, hvor fornuftigt det er at bruge det ved bogtitler, teaterstykker og lignende. Der er stor forskel på “Leonora Christina” var forsinket igen og Leonora Christina var forsinket igen.

Jeg har lagt mærke til, at tegnet næsten ikke bruges længere, og jeg undrer mig over årsagen. Kan det skyldes dovenskab?

Vi læser helt anderledes på nettet, end vi gør i en trykt bog eller i en avis. Adskillige undersøgelser har vist, at de fleste opslag på hjemmesider kommer fra telefoner, derfor må forfattere gøre sig umage med at indsætte tvungen ny linje, hvis deres tekster skal nå ud til et bredere publikum.

De seneste tal, jeg lige kunne finde, er fra 2018 i en undersøgelse udgivet af Kulturministeriet med tal fra 2016 og 2017. Telefonerne tegnede sig allerede dengang for de fleste kald, men det har helt sikkert ændret sig i og med, at telefonerne er blevet bedre og skærmene større siden da.

Hvis kategori er Sprog

Analyserer jeg trafikken på min egen side, er det sjovt at se, at den primært kommer fra PC – derfor gætter jeg på, at det også har noget med alder at gøre, da de fleste af mine læsere nok er halvgamle lige som mig selv. Selv browser jeg stort set aldrig fra telefonen. Jeg foretrækker PC eller tablet.

Når trafikken stammer fra telefonen, skal der flere tvungne nye linjer til. Folk kopierer ofte en eller anden tekst fra Word, hvor der er indsat tvungne nye linjer og alt ser fint ud, til Facebook, men Facebook “spiser” dem, så hele teksten er ud i en lang køre og fuldkommen umulig at læse, og det gælder både ordblinde og alle andre.

En dag så jeg et vigtigt indlæg, vist om psykiatri, der var umuligt at læse. Jeg skrev til forfatteren, at hendes vigtige budskab ville nå ud til en bredere kreds, hvis hun indsatte nogle afsnit. Hun var ikke klar over, at hun kunne gøre det, og at det skulle gøres med shift-tasten og enter-tasten holdt nede samtidig. Heldigvis blev hun glad for min kommentar.

Så altså: til kamp for citationstegn og tvungen ny linje.

 

 

/4 Kommentarer/i , , /af , ,

Hvad der dog skrives

Hvad der dog skrives

De forkerte kompetencer?

Hvad der dog skrives

Af og til overvejer jeg, om det ikke længere er en værdi at kunne begå sig bare nogenlunde rigtigt på skrift. Det er som om, det slet ikke er vigtigt mere. Det kan jeg godt undre mig over. Lærer man ikke længere at skrive og læse i den danske folkeskole? Er der kommet en eller anden form for relativisme a la “Jamen du forstår jo, hvad jeg mener”? Ofte er det nu sådan, at jeg ikke en gang forstår, hvad der menes, uagtet at jeg forsøger. Har jeg bare de forkerte kompetencer?

Hvis man læser, bliver man også bedre til at skrive. Det er der ikke noget nyt i. Det nye er måske, at mange ikke læser andet end på Facebook og deslige, hvor man ikke lærer at stave godt, eftersom det er her, jeg hygger mig med at hente alt det formørkede sludder. Man skal læse bøger – sådan nogle gammeldags nogle på papir, der forhåbentlig har været forbi en dygtig redaktør og korrekturlæser.

Ingen er perfekte. Vi har alle vores svagheder! Der er ord og vendinger, jeg altid må slå op ~ jeg lærer dem bare aldrig. Men jeg kender efterhånden mine faldgruber og elsker Den Danske Ordbog. Og da jeg tilsyneladende aldrig bliver klogere, er ordbogen lige ved hånden i browserens øverste linje. Et ord, der især driller mig, er “især”, hvor jeg aldrig kan huske, om der skal være et “mellem rum”. Jeg er bestemt heller ikke god til “det adverbielle t” og forstår ikke helt artiklen på sproget.dk.

Blandet vraggods

  • Inger Støjberg kunne let være afsender af “Genekonventioner”, da hun var meget generet af især Genevekonventionen og ville gå til kanten af enhver konvention
  • Fra kendt kandidat til Folketinget: “… det vil aldrig kunne lykkedes uden jeres bidrag.”
  • Glimragende idé i denne varme: “Hend til svømmepølen!”
  • Det ville være dejligt, hvis flere kunne styre deres telefoners tastatur. Her kan man godt gætte, hvad der menes, men hvorfor skal jeg overhovedet gætte?: “Læsning eller ej… Dansk flygtninhepomitik er …”

Ny kategori: “Mærkelige udtryk”

  • “Jeg er nok også lidt ens med meningen, om  …”. Af sammenhængen fremgik, at det betød: “Jeg er ligeglad med, om …”
  • Hvorfor skriver folk sådan noget som:
    • “Jeg finder selv ud” og
    • “Er der en voksen til stede?”
    • Der må ligge en mening bag de to eksempler. For mig giver det ingen mening. Forstår du det?

Fra professionelle skribenter

  • Man bør helt sikkert ikke have et forbrug af misbrug. Så er det ikke kun en dobbeltdiagnose: Fra Socialstyrelsens hjemmeside: “Et stort forbrug af alkohol- og stofmisbrug ses også hos …”
  • “Hans” eller “sin” er åbenbart vanskeligt selv for Gyldendal: “Jeg var i hvert fald 24 år, før jeg begyndte at læse” fortæller forfatter Glenn Bech om hans egen rejse ind i skønlitteraturen.”
  • “… sin andel af de afgivende stemmer til over 40 %.”

Brokkassen

  • Kender vedkommende ikke “løber-reglen”? “… den involvere så meget vi ikke har lyst til at give kald på.”
  • Her er til gengæld et “r” i overskud. De kunne indgå et kompagniskab? “Vi havde glædet os til daglige svømmeturer …”
  • Ja – det er en synd: “Syndes hun er lidt for ung til at være mor …”
  • “Fodboldsspillerne blir jo også forgiftede af at bide i græsset.”
  • Det hedder nu “Kontraministerialbogen”: “kontra minestralbogen konfirmerede drenge.”
  • Åh hvor er der mange, der ikke kan stave til “psykiatri”: “… samt psykritien som har svigtet og ja sendt folk direkte i døden …”. Jeg stiller mig nu også tvivlende overfor, om psykiatrien sender folk i døden! Selv er jeg da overlevet.
  • Dette giver virkelig ingen mening: “… synes ikke de skal overholde loven og undvider at svare på …”
  • Rekorden er sat: tre fejl i så kort en vending: “… politisk spin og stemmefiskeri, fra danmark’s mest utroværdige …”. Kommaet er komplet malplaceret, Danmark er et land og skal derfor med stort, og så bruger vi altså ikke apostrof-s her til lands, når vi vil udtrykke ejefald/genitiv. Det er en irriterende og omsiggribende anglicisme.
  • Selv elsker jeg at være “fortidspensionist”: “… fordi jeg , mulgvis, er fortidspensionist…”
  • Fra en og samme skribent:
    • “Burekrati skal væk”,
    • “vil der være et ‘ Flov’’ hele tiden”, og
    • “måske m. højere løn& flere medarbejde!”

Pleonasmer

  • Han er i hvert fald ingen landkrabbe: “Da jeg startede med at sejle til søs i 1978 …”
  • Så er det forstået. Christine Cordsen, TV Avisen 18:30 den 8 august: “Gentage igen og igen”.
  • Eller måske bare dårligt sprog i TV Avisen den 10. august om pant på emballage fra take away: “Aflevere tilbage”
  • 8. august i TV Avisen 18:30, en repræsentant for tøjbranchen: “Et samarbejde der er indgået sammen med Miljøministeriet …”

Hören schreiben

  • Det kan godt være, dette var en form for humor: “Mette Frederiksen er dåm og skyld i ALT!”
  • Shampoo i alternativ forklædning: “super cremer /Champo”
  • Det gad jeg også godt vide: “Den virker ret dårlige jeg gad godt hvide hvem …”
  • “Opleve deres hjem bumpet til ruiner.”

Om blandt andet “mellem rum”:

  • “… med et stort arbejdes bord til.”
  • “Sølvbryllup Festen starter om1 time”
  • “Verdens klasse venskab, Verdens klasse traditioner, Verdens klasse relationer”.

Det var alt for denne gang!

Billedet skal I dog ikke snydes for:

Hvad der dog skrives

/i , , /af , ,

Kreativ tegnsætning og kreativt sprog

Kreativ tegnsætning og kreativt sprog

Inspireret af “Grammatiktossen”

Kreativ tegnsætning og kreativt sprog

Læreprocesser er udviklende, sjove og nødvendige, og nu har jeg i mine høje alder endelig lært om “Tøveprikker” og “Udeladelsesprikker”. Om tøveprikkerne skriver sproget.dk i en artikel, de kalder “Kreativ tegnsætning”:

Du kan bruge tøveprikker (dvs. to, tre eller flere punktummer i træk) for at antyde at noget er uafsluttet, eller at du fx tøver med noget. Hvis det der mangler, består af hele ord, bruger man mellemrum foran tøveprikkerne.

I 58 år – eller måske lidt færre – har jeg konsekvent ikke brugt “mellem rum” foran tøveprikkerne. Det var helt forkert, så nu retter jeg ind.

Kendte du den regel?

Sproget.dk er i øvrigt en herlig side, hvor man kan lære meget om sprog.

Herunder følger blandet vraggods samlet sammen siden den 3. juli

  • Bestemt også mit: “Min skræk seminar er Pabe som statsminister”,
  • “Skal der vuders på noget så må det …”,
  • Fra en systemside på Facebook, der fortæller, at “medlemsskab afventer godkendelse”. Facebook må da have råd til en korrekturlæser?,
  • Fra den museale verden: “… hvor sjovt, ja det er en fantastik muserum.”,
  • Et hav af fejl i en ganske kort beskrivelse af en café på Frederiksberg – formentlig skrevet af en professionel sprogbruger:
    • “et sted for øl-elskere, sport entusiaster og hvis …”,
    • “Atomsfæren er dejlig”,
    • “live musik fra hele verdenen”,
    • “mulighed for at side udenfor”,
    • “gør alt for i/du får den bedst mulige oplevelse”,
    • “hvor du ikke går uden et smil på læben og sikre dig en succesfuld aften” og
    • “åbnings tider 1. oktober – 31. marts …”.
  • TV Avisen 18:30 den 22. juli: “Det ligner at …” Det er uendeligt dårligt dansk. Det ligner at, jeg snart sender en “klage”, for det må kunne gøres bedre.
  • Nogle tror, det bliver mere rigtigt af at bruge versaler/store bogstaver, men den går ikke, Granberg: “… SENDT TIL MIG PÅ MESSING. PERSONEN ER BLOKERE”. At bruge versaler svarer til at råbe,
  • Her er en og samme forfatter: “psykiske ledelser” og “en faktuel statestik”,
  • Altså er de endnu ikke fuldt udvoksede? “… hyggelig cafe, med god kaffe og plads til børn og voksende.”,
  • Uha, ja – her må stærke kræfter i gang bare for at gætte, hvad det kan betyde: “… nogle stærkr phyko logiske kræfter igang – når stedet her får os til at handler imod vores relationalle og indsigt.”,
  • Kunne være rubriceret i flere kategorier: “… mangle på tilbud, vente tider og ja jeg våger pelsen at skrive uvilje fra forvaltningen af.” og
  • Gad vide hvad dette skulle betyde: “… samme påstående de sidste 20 år i vartfald”?

Pleonasme fundet i en kirkebog

Ingen nævnt og ingen glemt her: Maribo Amt, Lollands Sønder Herred, Landet Sogn, 1851-1889, KM, Døde kvinder – opslag 12 af 48: “Tre dødfødte Trillinger”

Hören schreiben

  • “Du har bare ikke fuldt med tiden.”,
  • Under konflikten mellem SAS og piloterne: “… en masse mennesker midster deres fly.”,
  • Jeg håber, dette er en form for vittighed: “Fåk det er spændende!”,
  • “… spille en ekstra smuk trommesolo og ae trommeskindende …”,
  • “… er det helt forkert opserveret ??”,
  • “… hjælpe med at tyd hvad der står ved n.n.s forældre vigelse.”,
  • Slet ikke dumt, da man jo har vundet, når man står med gevinsten: “De store Energikoncerner fjerner hele gevindsten til egne formål.”,
  • “… deres dater er helt hend i verden så reger de ikke de skal bare ha nogle aner ind i deres træ”.
    • Jeg oversætter til det, jeg gætter på, der menes: “…. deres data er helt hen i vejret(, og) så reagerer de ikke(.) De skal bare have nogle aner ind i deres træ.”

Noget om blandt andet “mellem rum”:

  • “… hvor det Mellem Navn vi ville kalde xxx kommer fra”,
  • “… tænker på sig selv uden reelt samfunds sind, og …”,
  • “… tak hved man hvor når den kommer op at køre igen?” og
  • “Vind et automatisk krølle jern til en værdi af 599 kr.”.