Indlæg

/i , , , /af , , ,

Sprogblomsterne er i fuldt flor

Sprogblomsterne er i fuldt flor

Træt af politiske debatter

Sprogblomsterne er i fuldt flor

Jeg har fået adskillige radikale partisoldater på nakken, fordi jeg finder partiets ultimatum til landets statsminister fuldkommen utilstedeligt. Debatterne er vanskelige, for nu ikke at sige umulige, eftersom partisoldaterne vil have det sidste ord og ingen af os har rykket os en millimeter siden det forrige ord.

Mange argumenterer med ord som “magtfuldkommen”, og det skulle granskningskommissionen have skrevet om statsministeren. Hertil svarede jeg, at det kunne jeg ganske enkelt ikke forestille mig at en form for “offentlig instans” ville skrive om landets statsminister. Det er et ord fra/for kældermenneskerne. Da jeg tredje gang spurgte til kilden, viste det sig, at det var noget, der vist nok havde stået i en eller anden perifer lokalavis. Så døde den debat (heldigvis).

Så nu vil (og må) jeg hellere lege med ord opsamlet hid og did siden den 22. juni

Her er dagens absolutte topscorere:

  • “…læger og hosipitaler må bekendtgører og anbefale abort, uden at blive skraffet.” Stavekontrollen ville have været en fremragende “Lille hjælper”.
  • Hvordan kan man stave til “dimitterede men ikke “dimission”? “Dobbelt dimension xxx blev færdig med yyy og jeg dimitterede, som zzz. Billeder fra de 2 dimensioner.”
  • Siger vist en del om det nye partis kernevælgere: “…som allerede har givet Støjbergs nye party deres støtte, er middelaldrene, hvide mænd med kort eller ingen uddannelse.”
Noget om mellemrum
  • Kun få forstår, at det er hårdt arbejde at være politiker, og at det i øvrigt er vælgerne, der har sørget for politikernes tilstedeværelse: “levebrøds politikere”.
  • Kan man ikke få dem på tilbud eller bare billigere, når det er sidste salgsdag? “…han lappede ud efter, nu dyre aktivister.”. Opslaget drejede sig om vreden over de nyetablerede “naturnationalparker”.
  • Enkeltstart have givet mere mening, eftersom rytterne starter hver dag i tre uger: “De kommer en og en i dag til enkelt start”.
  • Med jævne mellemrum burde DR tage brugen af mellemrum op til revision. Kristian Lindhardt betegnes “…militær forsker”. Kilde: TV Avisen 8:00, søndag den 3. juli.
Noget om “æ”
  • “De Radikale har jo valgt ligge sig ned.”. Reglen er ellers let: Der er “æ” i bevægelse og “i” i stilstand.
  • “…det her kunne jeg virkelig godt vende mig til!”
    • Selv vender jeg af og til selv på en tallerken, hvilket er et herligt udtryk, da jeg som autist ser det udspille sig helt konkret for mig. Problemet er at skaffe en tallerken, der er stor nok.

Ny kategori: “Hören schreiben”

  • “…så kommer der et ling.” Der skulle have stået “link”. Det er et godt eksempel på kategorien, jeg ikke husker, hvad jeg plejer at benævne, men altså: man skriver det, man hører. Jeg ville kalde kategorien for “Hören sagen”. Det er til at huske, men ved nærmere eftertanke er “Hören schreiben” mere præcist.
  • Måske er det ikke nogen dårlig idé at installere “Mit idé”? Det kan let drille. Selv fik jeg hjælp af min bank.
  • Forfatteren fra dagens topscorer fortsætter ufortrødent: “Paragraf 218 er stadig i kræft…”. Den er selvfølgelig svær, for talesproget skal være “altmodisch”, for at man kan høre forskel på “kraft” og “kræft”.
  • Måske kan denne placeres her: “Hvis du legede cowboyer og inderjaner med sådan en da du var barn, så…”
  • Skolen man går på, hvis man ikke har råd til sin egen? “…lejerskole…”
  • “Forsæt” og “fortsæt” behøver vist ikke nærmere præsentation.

En pleonasme – min yndlingskategori

TV Avisen lørdag den 2. juli 2022 kl. 8:00: “… finde andre alternativer”. Dette er vel en form for pleonasme (som betyder “overflødig gentagelse af ord”)?

Skal man finde “andre alternativer”, må der først og fremmest have været ét alternativ, som man fravælger og dernæst vurderer de øvrige. Ud fra sammenhængen i indslaget, der drejede sig om den mulige strejke blandt piloterne, tror jeg, man burde have sagt enten “andre muligheder” (for flyselskab) eller bare “alternativer”.

Udenfor kategori

Jeg kan simpelthen ikke gætte, hvad der burde have stået: “…træls, at blive anmeldt for vanrøgt af konikkerne i…”. Dette drejede sig også om naturnationalparkerne.

Telefonerne bærer et stort ansvar

Der skrives meget vrøvl, som telefonerne har ansvaret for. Deres ordbøger understøtter den strømning i tiden, der hedder: alting skal gå stærkt. Et almindeligt eksempel er, at folk vil lave en hjemmeside, der er i kraft en time senere. (Sådan spiller klaveret ikke helt.)

Ordbogen retter derfor – med de venligste hensigter – det, man har skrevet, til det den, ud fra en eller anden algoritme (regneregel), formoder, der skal stå. Mange kontrollerer ikke telefonens tyranni, og derfor er resultatet det rene volapyk. Jeg er så træt af at få beskeder, hvor det er mig som modtager, der skal læse korrektur, for at få teksten til at give mening. I min verden er korrekturlæsning en opgave for afsender.

Jeg skriver kun sjældent på telefonen. For det første fordi jeg er for fummelfingret til at ramme de rette bogstaver, og jeg ikke kan leve med tastefejlene og for det andet fordi, jeg er træt af dens venligt mente tyranni (og jeg har deaktiveret alle de ordbøger, jeg kan finde). Når ordbøgerne er deaktiverede, kan den så selvfølgelig ikke finde ud af at sætninger starter med stort. Og sådan er der så meget.

God søndag – trods alt.

/2 Kommentarer/i , , , /af , , ,

Jeg melder mig ind i FOA

Jeg melder mig ind i FOA

Udskældt medlem af Djøf

Jeg melder mig ind i FOA

Gad vide om der nogensinde er nogen andre end mig, der har overvejet, hvor ubehageligt og trist det er at blive lagt for had som menneske, blot fordi man er medlem af en bestemt fagforening?

Jeg er medlem af Djøf og det har jeg været siden 1. september 1984. Jeg mener, man skal være organiseret i en rigtig fagforening ctr. en “gul”, idet de rettigheder, lønmodtagerne har, ikke er kommet af sig selv.

Selvom jeg ikke længere er på arbejdsmarkedet, melder jeg mig aldrig ud. De har en pensionistpris på 150 kr. i kvartalet. Det er en fin service. Jeg har haft brug for Djøf et par gange i løbet af et langt arbejdsliv, og jeg har fået god hjælp.

Selvfølgelig melder jeg mig ikke ind i FOA, hvad skulle jeg der? men jeg er evindeligt træt af alle de hadske udtalelser på TV og på sociale medier.

  1. Jeg bliver ked af det hver eneste gang.
  2. Jeg tænker over, at udtalelser og skriblerier stammer fra mennesker, der ikke forstår ret meget af logikkerne på arbejdsmarkedet – uanset fagforening.

Forestil dig ganske kortvarigt

  1. Prøv et kort øjeblik at tænke over, at social- og sundhedsassistenterne blev hængt ud og lagt for had, fordi der ikke er tid nok til de ældre på landets plejehjem. Giv lige assistenterne skylden.
  2. P.t. er der katastrofal mangel på anæstesisygeplejersker i flere regioner. Der mangler så mange anæstesisygeplejersker, at flere regioner udskyder operationer på ubestemt tid. Det går blandt andet ud over mennesker, der har været plagede af smerter i måske meget lang tid. Giv sygeplejerskerne skylden for disse smerter eller tilbyd patienterne operationen uden bedøvelse.

Disse to tåbelige eksempler skulle gerne vise, at medarbejdere – uanset organisatorisk tilhørsforhold – passer arbejdet på de betingelser, der nu en gang er. Det gælder også os, der er medlemmer af Djøf.

Vi beskyldes fx for urimelige og umenneskelige afgørelser i sager om opholdstilladelse, vi laver for mange Excelark og fortsæt selv remsen. Du kan den sikkert udenad.

Er det uretfærdigt?

Vi passer arbejdet og administrerer fx en lovgivning, der er vedtaget af de medlemmer af Folketinget, vælgerne har ønsket sig. Djøferne sidder ikke og skalter og valter med fx udlændinges liv og fremtid efter eget forgodtbefindende. Forestil dig ramaskriget, hvis vi ikke fulgte gældende regelsæt og praksis. Det er årsagen til, at jeg bliver ked af det og regner med, at der er befolkningsgrupper, der ikke forstår ret meget af logikkerne på arbejdsmarkedet.

Jeg har gemt to bøger fra min studietid. Den ene er et hovedværk med titlen “Ret og retfærdighed” af Alf Ross. Jeg husker tydeligt, at Ross’ hovedkonklusion er: “Retfærdighed er korrekt regelanvendelse modsat vilkårlighed”. (Jeg slog lige efter, og det står faktisk på side 365 i 1966-udgaven. Af og til fejler hukommelsen intet eller også gjorde det bare et stort indtryk i 1986.) Den anden gemte bog er Eva Smiths disputats “Vidnebeviset”, som jeg læste, som var den en kriminalroman.

Det er slet ikke rart på daglig basis at blive udstillet som et menneske uden empati mv. Det fandt hverken social- og sundhedsassistenter eller sygeplejersker sig i ret længe. Djøferne har bøjet nakken og lyttet til tåbelighederne i årtier. Nu er det nok.

Huslejen skal betales

Mit første job efter kandidateksamen (forår 1990) bestod i behandling af kirurgiske sager i det daværende Arbejdsskadestyrelsen. Det er en menneskealder siden, men jeg husker tydeligt, hvordan det var at være ansat på en arbejdsplads, der konstant blev lagt for had i pressen. Facebook og Instagram var jo ikke opfundet dengang. Kritikken lød dagligt på langsommelig sagsbehandling, urimelige afgørelser, forkerte afgørelser, erstatningen for erhvervsevnetabet kunne man ikke leve af osv.

Som medarbejdere løste vi imidlertid opgaverne bedst muligt inden for regelsæt og praksis. Det var de skadelidtes sikkerhed for korrekt sagsbehandling og retfærdighed. Utilfredshed kunne indklages til Den Sociale Ankestyrelse.

Som djøfer kunne man selvfølgelig lade være at lade sig ansætte de steder, hvor borgerne ikke bryder sig om afgørelserne. Det er vel eneste udvej? Men selv medlemmer af Djøf skal betale husleje, der skal mad på bordet, studiegælden skal betales osv. Heller ikke her adskiller vi os altså fra hverken social- og sundhedshjælpere eller sygeplejersker. Og hvis vi ikke søgte og tog ansættelse de forhadte steder, ville sagsbehandlingstiden vokse ind i himlen. Så fat det dog.

Idiotiske ord og vendinger

Hvis du nu læser denne artikel om ord og vendinger, vi synes er de værste på jobbet, kan du muligvis få et bare lidt anderledes billede af medlemmer af Djøf. Som “sprogidiot” er jeg fuldkommen enig i hele listen over ord, der er det rene vrøvl. Mange af ordene forstår jeg ikke engang. Måske kan artiklen være med til at reducere dine fordomme?

Og når vi nu er ved det med ordene: Tænk på et ord som “djøfisering”. Man kunne da ikke forestille sig ord som “Foaisering” eller “Dsrisering” vel?

/3 Kommentarer/i , , /af , ,

Vi er flere grammatiktosser

Vi er flere grammatiktosser

Ny skøn hjemmeside

Vi er flere grammatiktosser

Sebastian sang “Du er ikke alene. Der er en, der følger dig…” Det er rart at vide, man ikke er alene. Der har nogle dage været en del omtale af grammatiktossen.dk, der er en skøn hjemmeside for (sprog-)nørder.

Meget af omtalen drejer sig om de sure kommentarer, man får, når man tillader sig at mene, at sproget skal behandles pænt, og at stavekontrollen både er en ven i nøden og til hverdag. Det drejer sig kort sagt om, at vi er flere, der mener, at man skal gøre sig umage, og der skal stilles større krav til professionelle skribenter end til ordblinde.

Ingen skæld ud på ordblinde

Jeg kender ikke en eneste sprognørd/grammatiktosse, der gør sig morsom på bekostning af ordblinde mennesker. Det er stort set altid tydeligt, om der er tale om sjusk eller ordblindhed! Selv gør jeg meget ud af at frasortere eksempler, der tyder på ordblindhed (dysleksi). Rammer jeg af og til forkert, beklager jeg, og du må gerne sende en besked, så det formastelige eksempel straks kan fjernes. Ingen skal hænges ud her på grund af et alvorligt handicap.

Fra gruppen af professionelle sprogbrugere

De følgende eksempler er fra en offentlig institution, som derfor må henregnes til gruppen af “professionelle sprogbrugere”:

  • “Vejtræknings øvelser”
  • “Se på tingende i din…”
  • “… videor af katte…”
  • “Fold papir dyr.”
  • “…spil eks tertris…”
  • “Se din ynglings film…”
  • “…musik du kan lig…”
  • “Strik eller broder.”
  • “Duft til din ynglings parfume.”
  • “Cykel en tur.”

Mere fra de professionelle gemakker:

TV Avisen 18:30 den 21. juni 2022
  • Dette er ganske enkelt noget vrøvl: “…skriver i et skriftligt svar”. Ja hvad skulle det ellers være, om det ikke var skriftligt? Jeg elsker sådanne overflødige gentagelser, der med et fint ord kaldes “pleonasmer”.
  • Vist en undersættelse: “Se ind i (en energikrise)”. Det er formentlig en “undersættelse” af det engelske “look into”, men det giver ikke mening på dansk, selvom adskillige nu bruger udtrykket. Uanset om mange eller få bruger det, lyder det dumt.

Er jeg blevet gammel eller…?

Hvorfor kan folk ikke forstå, at “gamle”/”gammel” drejer sig om alder, og at “tidligere” handler om forløbet tid? “…at blive hyldet af gamle kolleger…”. Det er sjældent, at “gamle kolleger” faktisk er blevet gamle; de er oftest bare “tidligere”.

Vi er flere grammatiktosser

Her er en, der ligner: Der er forskel på “sidste” og “seneste”. Der kan forekomme tvivlstilfælde, men oftest er det sådan, at “sidste” virkelig betyder den sidste, hvor der aldrig kommer en efterfølger. “Seneste” er virkelig bare den seneste, og der kan komme mange efterfølgere. Jeg har et program (nej – ingen “app” hos mig) , der hver gang foreslår, at jeg udvælger det “sidste område”. Vrøvl – for så kunne jeg jo ikke indramme et nyt område. Derfor må det selvfølgelig være det “seneste område”. Jeg får højt hår, hver gang jeg bruger programmet.

Og her et eksempel, der gør det meget tydeligt, når Facebook skriver: “9 opslag inden for de sidste 2 uger“. Det håber jeg da virkelig ikke! For øvrigt skrives tal under 10 med bogstaver på dansk. Så det skulle have heddet: “Ni opslag inden for de seneste to uger”. Facebook kan slet ikke finde ud af det. Billedet viser endnu et eksempel.

I kategorien “søde”

  • Mellem Folkelig Samvirke
  • Jo da – hvordan skulle de ellers holde: “…politibiler som holder stationært udenfor.”
  • DDO nævner slet ikke “opbevarelse”, så jeg tror ikke, det eksisterer: “Et fængsel til opbevarelse af…”. Der er ikke tale om dysleksi.
  • Ligner den foregående. Samme forfatter var vild med “…else” og brød sig ikke meget om “…ing”: “Den kunstneriske udsmykkelse på væggene…”.
  • Der manglede tid til at skrive alle de nødvendige bogstaver: “Staffen er givet videre til…”
  • Stammer muligvis fra en norsk nordmand: “Det er viktigt at klage…” (det med norsk nordmand er et – muligvis fejlslagent – forsøg på at være morsom 🙂 )
  • Mennesker kan være uforstående; afgørelser kan ikke: “…der er desværre afgørelser som er uforstående.”

Udenfor kategori og stavekontrollen kunne have hjulpet. Kategorien kunne kaldes sjusk

  • Det må være noget med tusind tæer: “Jeg var og er milletær nægter…”
  • Denne er (også) sød: “Han var en hygilig sælger”.
  • Når det skal gå stærkt: “Hurtig ekspition af sagen”
  • Prøv selv at udtale “psykriatien” – det er ikke nemt, og den originale version er helt sikkert nemmere: “…råbt højt op om psykriatien, og når…”
  • Jeg synes også, det er chokerende: “…selvom det er chokerne mange.”
    • Det er ikke helt retfærdigt at placere denne under “sjusk”, for stavekontrollen reagerer ikke, idet ordet “choker” eksisterer. DDO skriver: “indretning som dæmper luftindtaget i karburatoren og øger benzinandelen så man får en federe blanding af benzin og luft der er lettere antændelig bruges især når motoren er kold.”
  • Tænk at det er muligt at lave så mange fejl i så kort en sætning: “Ønsker jer alle forsadt godt arbejde,i gør en possetiv forskel.” Måske dysleksi?
  • Sød: “…selv om der er kontrold…”
  • Ingen kommentarer: “Hvis man slår noget ihjæld eller…”
  • Det er de rette bogstaver, men rækkefølgen er forkert og så er der overskud af mellemrum: “spiceal undervisning…”
  • Dette har næppe med ænder at gøre: “…en anderkendelse af…”
  • Jeg er klar over, at stavekontrollen ikke kunne have hjulpet her. Jeg kan bare ikke finde en anden (god) placering. Mange fumler med lang tillægsform, også kaldet præsens participium: “…en mulig strafaktion for gentagende lovbrud…”
/2 Kommentarer/i , , /af , ,

Kvinder kan få fri under menustration

Kvinder kan få fri under menustration

Sprogpoliti på overarbejde

Kvinder kan få fri under menustration

Billedet nederst fortæller om disse kvinder. Du skal lige gennem nogle andre vederstyggeligheder først; men det er jo kun for sjov.

Af og til er der professionelle sprogbrugere blandt ophavsmænd og -kvinder, og de burde kunne bruge stavekontrollen. Så er det ikke sjovt.

Skiltet fra “Københavns Manøvrebaner A/S”, der indleder posten, har helt sikkert ikke været billigt. De skulle have ofret 500 kr. på korrektur også. Det havde bevirket, at firmaet fremstod mere professionelt.

Det med et eller to ord er ikke altid nemt.

  • Jeg ville foretrække at få en ny: “…meddelelse til de ældre der modtager en ældre check en gang om året.”
  • Helt enig. Det var dybt åndssvage anstalter: “Før i tiden kom de åbenbart på åndsvage anstalter.”

Uden for kategori

  • Før man lige kunne rette: “Vedr. faderskabssag/bidragssag: 13.9.63. Rejser f.sag for pm i Hleisngør”.
    • “f.sag” står for faderskabssag; “Pm” står for politimester og “Hleisngør” står sikkert for Helsingør. Det er svært at udtale.
  • Enten/eller? Vælg selv; jeg tager “rystet”: “Jeg er snart ikke rystet mere jeg er kræftopretet…”
  • Måske fra en der stammer? “…Poseidon-torpedodoen er næppe mere end en Potemkin-kulisse.”
  • Dette stammer også fra en professionel sprogbruger. Ører er nu en gang dem, der sidder på siden af hovedet: “Målt i kroner og ører”.
  • Jeg overgiver mig; “parallel” er svært: “…asylbehandling til Rwanda, paralellelsamfundspakken, hvor der kører retssager i øjeblikket…”
  • Og “separeret” kan tydeligvis også frembyde vanskeligheder: “…lå midt i skilsmisse og var sepperatet”.

Kategorien lydskrift:

  • Hende kender jeg ikke – gør du? “De skulle eftersigne havde fået apanage”
  • “Abonnemanget er opsagt.”
  • “Synes at et nygeligt eksempel comes to mind.”
  • “Jeg er tryk ved dig i forhandlingerne.”
  • Jeg elsker denne: “…er ikke så gode til at læse alle krav tæerne i kirkebøgerne.” Jeg lover, at det kommer med årene.
  • “min oldemor var farbriks arbejder”

Også uden for kategori

“Menustration” er helt vidunderligt. Problemet er, at det kommer fra DR, der burde kunne gøre det langt bedre. Hele linjen var “Kvinder kan få fri under menustration”.

Maskinerne, de bruger til at sætte linjerne på med, må da have en indbygget stavekontrol? Jeg forstår det simpelthen ikke. Der er så mange fejl i DRs tekster, at jeg gætter på, at medarbejderne ligger under for voldsomme produktivitetskrav. Det er lige før, jeg får en form for medlidenhed med dem.

DR bør, som vores primære public service-kanal, levere det bedste indhold med den højeste grad af kvalitet. Selv ser jeg meget lidt TV, da mine kognitive funktioner ikke helt kan følge med til det, med mindre det er høj-interessant. Således har jeg lige set samtlige afsnit af “Hitlers danske soldater”, der var høj-interessante for mig. DR kan altså godt, (når de vil). Den stil ville det være dejligt, om de forfulgte.

Automatisk kladde