Indlæg

/1 Kommentar/i , , /af , ,

Tal dansk din hund

Tal dansk din hund

Væk fra krigen

Tal dansk din hund

(Man har det godt, når man kan slukke for den russiske invasion af Ukraine og et øjeblik vende sig mod sproget. Jeg er taknemmelig for, at min seng står i København og ikke i Kiev.)

“Tal dansk din hund” sagde Jeppe til advokaten i “Jeppe på bjerget”. Mange kunne have gavn af at se eller gense den.

Listen med de 29 ord nederst samlede jeg på en times tid på Facebook og DR, og det var på ingen måde vanskeligt. Jeg skulle ikke lede efter ordene. De sprang mig i øjnene.

Jeg har oversat nogle af ordene, nogle gætter jeg på betydningen af, og andre ved jeg ganske enkelt ikke, hvad betyder selv efter at have konsulteret “Den Danske Ordbog“. Er det ikke utroligt?

Undgå fortolkningstvivl

Man skal altid prøve at forstå sin “modpart”, så jeg prøver af al magt at forstå, hvorfor man bruger engelske ord, når der findes udmærkede danske ord. Et oplagt eksempel er “content” om “indhold” på hjemmesider. “Indhold” er både godt, forståeligt for alle og præcist. Det kan ganske enkelt ikke gøres bedre. Bruger folk mon “content” for at lyde klogere eller mere internationalt orienterede?

Af og til er der selvfølgelig ingen vej uden om det engelske ord, men man bør undgå dem, hvis man vil lukke for fortolkningstvivl. Det gælder i det hele taget al (skriftlig) kommunikation: undgå fortolkningstvivl og udtryk dig præcist. Af samme grund bør man ikke sovse teksten ind i “figurer”.

P.t. arbejder jeg på min “Ofte Stillede Spørgsmål til TNG“, og jo længere jeg kommer, jo mere Google opsnapper, jo flere spørgsmål får jeg selvfølgelig tilsendt udefra. Og det er helt i orden, for jeg lærer også selv noget. Ofte skal jeg bare sidde og gætte på, hvad folk egentlig spørger om. Det gider jeg ærlig talt ikke.

Hvor ville det være dejligt, hvis folk skrev noget lignende dette:

Jeg prøver at installere flere sprog i TNG. Lige nu er siden på engelsk, og det er det eneste sprog, jeg har. Jeg vil også gerne have dansk og norsk. Hvordan gør jeg det? Min side er her “https://minhjemmeside.no”

Fra forhistorisk tid?

Hvis du tænker, at jeg må stamme fra forhistorisk tid med den sprogbehandling, har du ret. Jeg er fra 1963 og er derfor mere end et halvt århundrede gammel. Men også moderne mennesker bør undgå fortolkningstvivl, da de ofte giver bøvl bagefter. Folk tror indledningsvist, at de kan spare nogle ord – og bogstaver hvis det er på skrift. Det er de selvfølgelig ikke bevidste om. Resultatet er imidlertid, at der efterfølgende skal bruges mange flere ord for at udrede bøvl og misforståelser.

Tilføjelse søndag kl. 15:30

Jeg så lige DRs nyheder. De må have enormt travlt og ingen tid til gennemlæsning, idet de skrev:

Tysklland vil inverstere mere en 2 pct. af BNP i forsvaret

Her er endelig de 29 ord/udtryk, der har forvildet sig ind i det danske sprog

  1. Keynote
  2. Smartphone: Selvfølgelig siger man ikke “smart telefon”, men hvorfor ikke “telefon”, når nu langt de fleste i dag er ejere af en “smartphone”, så de er synonymer?
  3. Tablet
  4. Upgrade: Man kunne skrive “opgradering” eller evt. “opdatering”?
  5. Website: Hvad med “hjemmeside”?
  6. Management: Hvorfor ikke “ledelse”?
  7. Fake news: det er bare “falske nyheder”.
  8. Breaking News: som vi har haft alt for mange af de seneste dage. Jeg kan ikke oversætte det. Kan du?
  9. Performance: hvorfor ikke bare “ydelse”? (eller evt. en dramatisk kunstform)
  10. Talk: “Tale” eller “samtale”
  11. Plotspoile: at ødelægge den centrale handling i en roman, et skuespil, en film el.lign.
  12. Display: det er “visning”
  13. Fast fashion: Gad vide om det betyder “hurtig mode”?
  14. Podcast
  15. Content: folk bruger dette om “indhold” på hjemmesider
  16. High five
  17. Art/litt talk: skal formentlig forstås som “samtale om kunst og/eller litteratur”
  18. Update: Hvorfor ikke bare “opdatering”?
  19. Learning kids
  20. Spot on: hvad med “fokus”? eller “centralt”? eller lignende?
  21. Crowdlending
  22. Explainer: DR’s henvisning til uddybninger/forklaringer på dr.dk
  23. Headhunting
  24. Outplacement: tilbud til opsagt medarbejder/leder for at støtte vedkommende i at komme i arbejde igen
  25. Event: Hvor ikke “begivenhed”?
  26. Cyber- og informationssikkerhed: hvad med “sikkerhed på nettet”?
  27. Breaking-point
  28. Biz: skal formentlig forstås som “forretning”
  29. Doorstep: bruges om “pressemøde”
/2 Kommentarer/i , , /af , ,

Heller ikke Irma kan stave

Heller ikke Irma kan stave

Nogle kan hyre en korrekturlæser

Heller ikke Irma kan stave

Irma er en skøn kæde; jeg har selv været ansat der i flere år, mens jeg læste – og jeg er stadig så “inficeret”, at jeg kun kan drikke Blå Irmakaffe og får nervøse trækninger, hvis der er mindre end fire pakker tilbage i skabet.

Min ven i Esbjerg sendte billedet af, at kæden ikke ligger navn til hvad som helst. Jeg ville ellers tro, at kædens økonomi er god nok til, at de kunne hyre en korrekturlæser, inden de sikkert betaler i dyre domme for en annonce. Det er pinligt, og jeg vil tro, at en stor del af deres kunder lægger mærke til fejlen.

Private sprogbrugere kan ikke hyre en korrekturlæser

Det kommer der de sjoveste ting ud af – og hvad skulle jeg ellers hygge mig med?

Jeg har overvejet, om fejlene kunne rubriceres og systematiseres på en eller anden måde – måske i en lille database. Men mange af fejlene hører til under flere overskrifter, og så bliver det let noget rod. Eller måske rettere: så kan jeg ikke finde ud af det. Det ville ellers være smart.

Herunder følger de morsomheder, jeg har samlet siden den 4. februar (i år)

1) Lydskrift er herligt: “varkumpakker”, “Pålæggesmaskine”, “potcast”, “sterioanlæg”. Det er alt sammen uhyre logisk, men i hvert fald min stavekontrol går amok. Skribenterne har vist deaktiveret stavekontrollen!

2) Jeg siger ikke et kvæk til denne, der næsten kvalificerer sig til kategorien “Lydskrift”: “Lad være og tage kvæk lån”. Herudover er der selvfølgelig det allestedsnærværende problem med at skelne mellem “og” og “at”.

3) Denne hører vist også til i kategorien “Lydskrift”: Nej, det er ikke altid så let med det vejr: “Vi har det svære regnvejr”.

4) Udenfor kategori: “Jeg ønsker at fjerne disse soter mugligheder i min webshop”. Forhåbentlig er vedkommende bedre til at drive forretning end til at stave. Ellers er konkursen nok nært forestående.

5) Jeg tror på, at man kan få kræft og andet grimt af skidtet: “…atomkræft værker…”. Det kan sagtens være, kommentatorens bogstavering helt berettiget var tilsigtet.

6) Samlet op fra dr.dk: “Samtidig afviste Mette Frederiksen, at amerikanske skibe kan lægge til i danske havne bevæbnet med atomvåben.” Mig bekendt har vi da (endnu) ikke atomvåben på dansk grund. Forbavsende mange tænker ikke over ordenes rækkefølge. Meningen var formentlig følgende: “Samtidig afviste Mette Frederiksen, at amerikanske skibe bevæbnet med atomvåben kan lægge til i danske havne” – og det er noget ganske andet.

DR skriver ofte virkelig dårligt. Jeg skrev for fem et halvt år siden til dem, at de her havde et såkaldt indsatsområde. Det er ikke blevet meget bedre i mellemtiden. De skulle have ansat mig 🙂

7) Mange bøvler med om navneord skal være i et eller flere ord. Det kan give de herligste resultater:

  • “Søulykkes statestikkerne”
  • “…hvor f eks ens bedste forældre har boet…”. Næh, hvis man skal finde de bedste af dem, kan det være lidt af en opgave. Selv har jeg givet op for længst, selvom jeg har flere par at vælge mellem.

Mine kommaer er helt sikkert forkerte

Heller ikke Irma kan stave

Heller ikke Irma kan stave

Når man skoser andre, må man ikke være blind for egne fejl! Jeg blev gjort opmærksom på, at det er en fejl, at jeg ofte fjerner kommaet foran “at”. Denne sætning kunne være blevet til: “Jeg blev gjort opmærksom på, det er en fejl, jeg ofte fjerner kommaet foran “at”.”

Jeg kan sådan set godt se, det er forkert, jeg jagter det, jeg selv anser for overflødige ord. Kommareglerne findes her, men jeg synes, at det ser temmelig indviklet ud. I stedet for at lære reglerne udenad, indsætter jeg bare nogle flere “atter” i fremtiden (ikke “fremover”, for det er den retning, man falder i).

Afsluttende kommentar

Jeg læste en dag følgende udsagn, der er fuldkommen sandt: “Stavning eller kaos“.

/1 Kommentar/i , , , , /af , , , ,

Da uhyggelige begivenheder blev underholdning

Da uhyggelige begivenheder blev underholdning

Gentagelse fremmer forståelsen

Da uhyggelige begivenheder blev underholdning

Det er næppe noget nyt, men disse dage er det markant, at uhyggelige begivenheder bliver underholdning. To emner præger TV Avisen og har gjort det i en uge: det forfærdelige drab på den unge kvinde i Aalborg og krisen Ukraine versus Rusland (eller Nato versus Rusland).

Alle vi, der ikke steg ombord i den sorte bil og ikke bor i Ukraine, kan tænde for TV Avisen og glæde os over, at det ikke os, men at vi bare kan lade os “underholde” i vores lune stuer og få de seneste nyheder serveret på sølvfadet.

Drabet i Nordjylland

I en uge er det første, der er blevet vist, den fortsatte fortælling om politiets imponerede opklaringsarbejde. Vi har hørt kvindens navn gang på gang i hver eneste udsendelse, som om vi skal have det ind med skeer hver aften. Journalisten har været på pletten i Hammer Bakker, hvor vi har fået lov at se politiets vogne lidt på afstand i tusmørket. Vi har set billedet af den uhyggelige store, sorte bil så mange gange, at vi snart kan nummerpladen udenad. Vi har næsten selv talt med indbyggerne i Flauenskjold. Vi ved alle sammen, hvad kvindens forældre skrev på et eller andet socialt medie, da det stod klart, at det var hendes ligdele, politiet havde fundet.

Jeg siger ikke, at det ikke er en forfærdelig hændelse. Og jeg siger heller ikke, at der ikke bør gøres en indsats for, at kvinder ikke bliver dræbt, når de går hjem fra byen. Eller at der ikke skal gøres en indsats for, at partnerdrab/-vold bare henføres til kategorien “husspektakler”, underforstået at dem kan man jo ikke gøre noget ved, de har altid eksisteret, og det må vi kvinder bare finde os i – med mindre vi vil gå klædt som kvinden på billedet.

Det, jeg ikke bryder mig om, er den underholdningsværdi en sådan hændelse tillægges.

Jeg har heller ingen bud på, hvordan DR kunne have håndteret det anderledes. Men det må der være kloge mennesker, der har.

Billedet fra dr.dk herunder skal forsøge at løfte stemningen bare lidt. Da jeg så overskriften, udbrød jeg ret højt for mig selv: “Nej det er klart”. Kan du se komikken?

Og apropos overskriften “#TextMeWhenYouGetHome”: Hvad skulle det egl. hjælpe? Så er man jo hjemme. En mere relevant SMS, er den, der sendes, hvis man ikke kommer hjem (hvis det kan lade sig gøre; det kan det nok ikke).

Da uhyggelige begivenheder blev underholdning

Da uhyggelige begivenheder blev underholdning

Krisen i Ukraine

Når TV Avisen er færdig med at fortælle om drabet i Nordjylland, er punkt to krisen i Ukraine. (Bagagearbejdernes strejke i Kastrup Lufthavn sneg sig dog ind på andenpladsen i dag; folk skal jo da på vinterferie med bagagen. Så må krigstruslen vente.)

Jeg glæder mig over ikke at være en af dem, der går på natklub i Kiev. Som Steffen Kretz fortalte “Folk bor her jo, de har ikke andre steder at tage hen, de arbejder her osv.” Livet skal gå videre, uanset kammerat Putins planer om en mulig invasion, hvis det altså er hans planer. Jeg er slet ikke sikker på, hvad der er op og ned.

Jeg er fortsat bekymret over situationen, og jeg synes, den tilspidses dag for dag. Flere og flere lande kalder deres statsborgere hjem, ambassader lukkes og også ambassadørerne kaldes hjem. Det er altid et alvorligt signal. Der er nogle, der taler sammen på meget højt plan. Der tales om iværksættelse af økonomiske sanktioner mv. Min fornemmelse er, at det er for sent. Løbet er kørt. Både Rusland og Nato har besluttet deres “action”, og ingen lytter reelt til hinanden. Det er vist det, der kaldes skindiplomati.

Som en af mine læsere skrev til indlægget forleden “Vejen til fred går ikke via oprustning”. Og det har hun ganske ret i. Når stormagterne holder op med at lytte, når de taler sammen, kunne de lige så godt tie stille.

For nu slet ikke at nævne truslen/planerne om amerikanske tropper på dansk jord… Men dem blev der ikke overskud til i dag. De kommer en anden dag. Bare de ikke medbringer atomvåben.

 

/2 Kommentarer/i , , /af , ,

Vi har rotter på loftet men også sprogsjov

Vi har rotter på loftet men også sprogsjov

Jeg har samlet flere eksempler

Vi har rotter på loftet men også sprogsjov

Efter den seneste post om sprog, kom der blandt andet følgende respons:

  • Lone spurgte: Hvorfor Søren kan selv veluddannede mennesker ikke forstå forskellen på “jeg” og “mig”? Hvordan kan man dog skrive “gaven var til Mikkel og jeg”? Tja Lone, jeg ville meget gerne kunne svare dig, men jeg kan ikke.
  • Helle bidrog med følgende:
    • Åh, ligge og lægge…: “Jeg har lægget i sengen i tre dage…” og “Når jeg har købt ind ligger jeg tingene på plads”. Helle har helt ret i, at der er en problemstilling (eller flere) her, og hendes eksempler er gode.
    • Selv tilføjede jeg “Jeg har lagt i sengen…” og overvejer altid, hvad det mon er, hvad der bliver lagt i sengen. Med hensyn til disse eksempler er det grundlæggende (ups… er det nu korrekt?) problem, at man ikke kan analysere sætningerne og finde udsagnsled, grundled og genstandsled. Men det lærer man muligvis ikke om længere?
    • “Hans” og “sin”. Jeg tror ikke, det behøver yderligere forklaring.

10 sjove eksempler fanget på forskellige sociale medier (primært Facebook)

1. Rigtig mange roder rundt i “nogen” og “nogle” (ental contra flertal), og jeg skal bestemt også selv vende skråen en gang af og til, når jeg skriver. Eksempel fra et slægtsforskerforum: “Er der nogle som kan tyde…” – Er en enkelt skriftklog mon ikke tilstrækkelig?

2. “I” skal altså med stort, når det angiver anden person flertal, men det skal “Jer” til gengæld ikke.

3. Ofte har folk et “d” eller flere i overskud, som de placerer de sjoveste steder: “Så anderkender jeg at der kan…”, “grøndlansk”, “indstandser”, “gidder”, “rejsefælder” og “… ikke vandt til så meget indvandring…”.

4. Da jeg var barn engang i forhistorisk tid, lærte jeg, at der ikke er noget, der hedder “fordi at”, men udtrykket trives fint i manges skriftsprog (og talesprog) nu om dage: “… navngivet stormen Malik, fordi at de siger…” Det skurrer stadig i både mine øjne og ører her så mange år efter.

5. Denne er bare sød: “…smerter i ryggen, som blev uholdbare…”.

6. “Bundfangeri” – nej, så kan man vist ikke komme længere ned.

7. “…demonstration imorgen omkring Lynetteholmen…” Det er sørme svært, når skidtet først er færdigt om mange år, men så jeg kan da heldigvis nå at brokke mig over det udbredte misbrug af  “omkring” mange gange inden. Herudover er der den lille detalje med, at der mangler mellemrum mellem “i” og “morgen”. Hvor er der dog mange, der skriver fx “idag”; det kan stavekontrollen ellers sagtens fange.

8. Lydskrift er helt vidunderligt: “Skal vi ikke stole på møndigheder har styr på det?”.

9. “Min gamle kollega…” siger ikke meget om vedkommendes alder, når der formentlig burde stå: “Min tidligere kollega…”.

10. Der er konstateret rotter i min ejendom (ret ulækkert), så administratoren af ejendommen skrev forleden til alle lejerne: “OBS – Undersøgelse af Rotter Torsdag d. 3. Februar 2022”. Så må vi håbe, rotterne har det godt (eller hellere skidt). Og i øvrigt skal hverken “rotter”, “torsdag” eller “februar” med stort, men det er formentlig atter den angelsaksiske indflydelse. Jeg tror, det ville være korrekt på amerikansk, men jeg ved ikke nok om det til at være sikker.

Hvorfor pokker aktiverer man ikke stavekontrollen?

De programmer, jeg bruger, fx hele Officepakken og WordPress (sidstnævnte bruges til hjemmesiden), brokker sig højlydt og sætter en pokkers masser røde streger i et indlæg som dette, så det næsten ikke er til at læse.

Jeg har overvejet, om der er en masse skribenter på diverse medier, der bare ikke aktiverer stavekontrollen? Det er den eneste konklusion, jeg kan komme frem til. Hertil kommer, at det er som om mange mennesker slet ikke er bekendt med “Den Danske Ordbog“, der er et fantastisk værktøj, jeg selv bruger på daglig basis.

Der er naturligvis en mulighed mere, og det er, at man bare ikke finder det væsentligt. I min verden er det fuldkommen ubegribeligt, hvis det forholder sig sådan. Jeg kender dog et menneske, der ikke mener, det er væsentligt, men jeg respekterer hendes enorme og fantastiske kompetencer på andre områder, så jeg bærer over med hende.