Indlæg

/4 Kommentarer/i , , /af , ,

Danglish og bare en slags dansk

Danglish og bare en slags dansk

Fortolk selv farverne i billedet

Danglish og bare en slags dansk

Danglish er, når engelske/amerikanske ord har overtaget de egentlige danske ord. Det skyldes ikke noget ondt fra englændere/amerikanere; det skyldes nærmere vores lyst til at være som dem!

De såkaldt danske sprogting-og-sager i denne post har jeg samlet siden den 3. marts og dem under “danglish” vist endnu længere. Det er bare en afspejling af, at der har været andre vigtigere ting at skrive om. Fuglens og himlens farver er en hjælp til årsagsforklaringen.

Lad os starte med “Danglish”

“Crowdlending…” Jeg aner som udgangspunkt ikke, hvad det er. Jeg fandt en forklaring her uden dog at være sikker på, om den gjorde mig klogere, da det vist handler om penge større end mine. Og mine er gode nok til mig. Løber det rundt, og stemmer budget og regnskab, er jeg godt tilfreds.

Jeg faldt over et stillingsopslag med blandt andet følgende indhold:

“..For at blive vores kollega og nye Social media-konsulent…
…udvikle forskellige B2C-kunders SoMe-accounts. … community management, workshops m.v….
…fra kontoret i xxx eller måske 100 % remote?”

Du milde kineser! Jeg forstår for det meste, hvad de mener, og deres målgruppe gør selvfølgelig også, for ellers var annoncekronerne jo spildte, men det forekommer mig pinligt. “Tal dansk din hund” som Jeppe sagde til advokaten i “Jeppe på bjerget”.

Danglish har sneget sig ind på os i en grad, hvor mange gerne vil, men alligevel ikke helt kan: “goog look” – det skulle formentlig have været “good luck”.

Her har vi en annonce fra et firma, der ønsker at udleje kontorpladser: “Hos Nomad Workspace kan du få dit eget Private Desk, hvor…”. Tjah, egentlig betyder det vel bare, at man kan leje et skrivebord? Men det lyder selvfølgelig ikke lige så smart. Og på “Danglish” kan man sikkert også tage mere for de 2 – 3 m² et skrivebord fylder.

I går blev der indgået (nej ikke “landet”!) en aftale om 10 naturnationalparker. Nogle henførte aftalen til en aftale om “rewilding”… Det betyder vist bare, at gøre dyrene og naturen vild(e) igen.

Og så til det nogle kalder dansk

  1. “…udenrigsministeren til forespørgelse om Nord Stream 2…”. Stavekontrollen kunne have været din ven min ven!
  2. “…ikke de sevile russere, som ønsker krig…”. Stavekontrollen kunne have været din ven min ven!
  3. Denne er en af de bedre: “lukruerer” Mon ikke der skulle have stået “lukrerer”?
  4. Der skulle formentlig have stået “islamister”, men det blev i stedet til “islamirister”. Det kunne være sjovt at samle på enkle ord, der blev til meget indviklede ord.
  5. Det er der ganske enkelt ikke noget, der hedder: “…eller i allefald…”
  6. “Gad vidde om…” – årh for h…; tænk hvad ordbøger kunne gøre for menneskeheden.
  7. Hold da op hvor kan et mellemrum for meget skabe meningsforstyrrelse. Se bare her: “…en tredje verdens krig…” Selv er jeg meget bekymret for versionen uden mellemrum.
  8. Dette elsker jeg: “progrogneserne” Af den oprindelige sammenhæng fremgår, at der skulle have stået “prognoserne”? Dette er meget sværere både at bogstavere og at udtale. Prøv selv at udtale det.
  9. “Holdte fødselsdag…” Nej, nej. Der skal ikke “e” på “holdt”. Hvor kommer det “e” fra?
  10. “Jeg faktuerer per påbegyndt kvarter.” Hvis jeg skulle indgå en aftale “på nettet”, ville jeg ikke indgå en aftale med denne udbyder. Gør han sig ikke umage med at stave, gør han sig muligvis heller ikke umage med resten?
  11. Eklatant vrøvl: “nybegynder”. Nej – for man kan ikke være “gammelbegynder”.
  12. Mere til kategorien “Lydskrift”: “…sådan ser det ud når vi vasker hvor tøj…”
  13. “…fra rollen som mor og ægtefælde til rollen som…”. Selv er jeg nu aldrig faldet i den fælde. Det priser jeg mig af mange grunde lykkelig for – også selvom det kan have ulemper.
  14. Denne taler vist for sig selv: “…gør dig den uliglighed, at…”
  15. “… pensionsselvskaber igen mener det er etisk forsvarligt at invitere i våben….” Her ville blot et enkelt ordbogsopslag have gjort underværker. Det med at “invitere i våben” ved jeg ikke helt, hvordan man kunne have undgået.
  16. Kategorien “sjusk”: “Opvadsk”. Det rette ord er naturligvis “opvask”.
  17. Af den oprindelige sammenhæng fremgår, at der skulle have stået “balkonen”, men det blev altså til “balkongen”, som også er et kært ord. Hvem kunne ikke ønske sig at være kongen af balkonen? Jeg kunne i hvert fald.
  18. “Nedlægge forbeholdende….” – lang tillægsform/præsens participium kan drille. Der er dog – som altid – masser af hjælp at hente i sproget.dk.
  19. “Staggels mennesker“. Ja gu fanden er de stakkels, men det er du også!
  20. Tankerne er fine, men budskabet ville nå længere ud, hvis du også kunne stave til det: “Intræsant hun ikke kan se forskel på flygtning fra Syrien, der vil blive i Danmark og har betalt menskesmuler for at komme til Danmark.”
  21. “Der er fri og gratis adgang”. Jeg er med på, at gratis og fri efterhånden er blevet synonymer, en anglicisme, det er endda med i DDO som nr. ni…. hrmpf. Skal dette så forstås som “gratis og gratis adgang” eller hvad er meningen?

Og så lige som rosinen i pølseenden:

Når man ringer til youSee, siger de fx “Må jeg låne dit CPR-nummer?”. Jeg plejer at svare “Ja, bare jeg får det igen”, da jeg synes, det er et tåbeligt udsagn.

/1 Kommentar/i , , /af , ,

Tal dansk din hund

Tal dansk din hund

Væk fra krigen

Tal dansk din hund

(Man har det godt, når man kan slukke for den russiske invasion af Ukraine og et øjeblik vende sig mod sproget. Jeg er taknemmelig for, at min seng står i København og ikke i Kiev.)

“Tal dansk din hund” sagde Jeppe til advokaten i “Jeppe på bjerget”. Mange kunne have gavn af at se eller gense den.

Listen med de 29 ord nederst samlede jeg på en times tid på Facebook og DR, og det var på ingen måde vanskeligt. Jeg skulle ikke lede efter ordene. De sprang mig i øjnene.

Jeg har oversat nogle af ordene, nogle gætter jeg på betydningen af, og andre ved jeg ganske enkelt ikke, hvad betyder selv efter at have konsulteret “Den Danske Ordbog“. Er det ikke utroligt?

Undgå fortolkningstvivl

Man skal altid prøve at forstå sin “modpart”, så jeg prøver af al magt at forstå, hvorfor man bruger engelske ord, når der findes udmærkede danske ord. Et oplagt eksempel er “content” om “indhold” på hjemmesider. “Indhold” er både godt, forståeligt for alle og præcist. Det kan ganske enkelt ikke gøres bedre. Bruger folk mon “content” for at lyde klogere eller mere internationalt orienterede?

Af og til er der selvfølgelig ingen vej uden om det engelske ord, men man bør undgå dem, hvis man vil lukke for fortolkningstvivl. Det gælder i det hele taget al (skriftlig) kommunikation: undgå fortolkningstvivl og udtryk dig præcist. Af samme grund bør man ikke sovse teksten ind i “figurer”.

P.t. arbejder jeg på min “Ofte Stillede Spørgsmål til TNG“, og jo længere jeg kommer, jo mere Google opsnapper, jo flere spørgsmål får jeg selvfølgelig tilsendt udefra. Og det er helt i orden, for jeg lærer også selv noget. Ofte skal jeg bare sidde og gætte på, hvad folk egentlig spørger om. Det gider jeg ærlig talt ikke.

Hvor ville det være dejligt, hvis folk skrev noget lignende dette:

Jeg prøver at installere flere sprog i TNG. Lige nu er siden på engelsk, og det er det eneste sprog, jeg har. Jeg vil også gerne have dansk og norsk. Hvordan gør jeg det? Min side er her “https://minhjemmeside.no”

Fra forhistorisk tid?

Hvis du tænker, at jeg må stamme fra forhistorisk tid med den sprogbehandling, har du ret. Jeg er fra 1963 og er derfor mere end et halvt århundrede gammel. Men også moderne mennesker bør undgå fortolkningstvivl, da de ofte giver bøvl bagefter. Folk tror indledningsvist, at de kan spare nogle ord – og bogstaver hvis det er på skrift. Det er de selvfølgelig ikke bevidste om. Resultatet er imidlertid, at der efterfølgende skal bruges mange flere ord for at udrede bøvl og misforståelser.

Tilføjelse søndag kl. 15:30

Jeg så lige DRs nyheder. De må have enormt travlt og ingen tid til gennemlæsning, idet de skrev:

Tysklland vil inverstere mere en 2 pct. af BNP i forsvaret

Her er endelig de 29 ord/udtryk, der har forvildet sig ind i det danske sprog

  1. Keynote
  2. Smartphone: Selvfølgelig siger man ikke “smart telefon”, men hvorfor ikke “telefon”, når nu langt de fleste i dag er ejere af en “smartphone”, så de er synonymer?
  3. Tablet
  4. Upgrade: Man kunne skrive “opgradering” eller evt. “opdatering”?
  5. Website: Hvad med “hjemmeside”?
  6. Management: Hvorfor ikke “ledelse”?
  7. Fake news: det er bare “falske nyheder”.
  8. Breaking News: som vi har haft alt for mange af de seneste dage. Jeg kan ikke oversætte det. Kan du?
  9. Performance: hvorfor ikke bare “ydelse”? (eller evt. en dramatisk kunstform)
  10. Talk: “Tale” eller “samtale”
  11. Plotspoile: at ødelægge den centrale handling i en roman, et skuespil, en film el.lign.
  12. Display: det er “visning”
  13. Fast fashion: Gad vide om det betyder “hurtig mode”?
  14. Podcast
  15. Content: folk bruger dette om “indhold” på hjemmesider
  16. High five
  17. Art/litt talk: skal formentlig forstås som “samtale om kunst og/eller litteratur”
  18. Update: Hvorfor ikke bare “opdatering”?
  19. Learning kids
  20. Spot on: hvad med “fokus”? eller “centralt”? eller lignende?
  21. Crowdlending
  22. Explainer: DR’s henvisning til uddybninger/forklaringer på dr.dk
  23. Headhunting
  24. Outplacement: tilbud til opsagt medarbejder/leder for at støtte vedkommende i at komme i arbejde igen
  25. Event: Hvor ikke “begivenhed”?
  26. Cyber- og informationssikkerhed: hvad med “sikkerhed på nettet”?
  27. Breaking-point
  28. Biz: skal formentlig forstås som “forretning”
  29. Doorstep: bruges om “pressemøde”
/2 Kommentarer/i , , /af , ,

Heller ikke Irma kan stave

Heller ikke Irma kan stave

Nogle kan hyre en korrekturlæser

Heller ikke Irma kan stave

Irma er en skøn kæde; jeg har selv været ansat der i flere år, mens jeg læste – og jeg er stadig så “inficeret”, at jeg kun kan drikke Blå Irmakaffe og får nervøse trækninger, hvis der er mindre end fire pakker tilbage i skabet.

Min ven i Esbjerg sendte billedet af, at kæden ikke ligger navn til hvad som helst. Jeg ville ellers tro, at kædens økonomi er god nok til, at de kunne hyre en korrekturlæser, inden de sikkert betaler i dyre domme for en annonce. Det er pinligt, og jeg vil tro, at en stor del af deres kunder lægger mærke til fejlen.

Private sprogbrugere kan ikke hyre en korrekturlæser

Det kommer der de sjoveste ting ud af – og hvad skulle jeg ellers hygge mig med?

Jeg har overvejet, om fejlene kunne rubriceres og systematiseres på en eller anden måde – måske i en lille database. Men mange af fejlene hører til under flere overskrifter, og så bliver det let noget rod. Eller måske rettere: så kan jeg ikke finde ud af det. Det ville ellers være smart.

Herunder følger de morsomheder, jeg har samlet siden den 4. februar (i år)

1) Lydskrift er herligt: “varkumpakker”, “Pålæggesmaskine”, “potcast”, “sterioanlæg”. Det er alt sammen uhyre logisk, men i hvert fald min stavekontrol går amok. Skribenterne har vist deaktiveret stavekontrollen!

2) Jeg siger ikke et kvæk til denne, der næsten kvalificerer sig til kategorien “Lydskrift”: “Lad være og tage kvæk lån”. Herudover er der selvfølgelig det allestedsnærværende problem med at skelne mellem “og” og “at”.

3) Denne hører vist også til i kategorien “Lydskrift”: Nej, det er ikke altid så let med det vejr: “Vi har det svære regnvejr”.

4) Udenfor kategori: “Jeg ønsker at fjerne disse soter mugligheder i min webshop”. Forhåbentlig er vedkommende bedre til at drive forretning end til at stave. Ellers er konkursen nok nært forestående.

5) Jeg tror på, at man kan få kræft og andet grimt af skidtet: “…atomkræft værker…”. Det kan sagtens være, kommentatorens bogstavering helt berettiget var tilsigtet.

6) Samlet op fra dr.dk: “Samtidig afviste Mette Frederiksen, at amerikanske skibe kan lægge til i danske havne bevæbnet med atomvåben.” Mig bekendt har vi da (endnu) ikke atomvåben på dansk grund. Forbavsende mange tænker ikke over ordenes rækkefølge. Meningen var formentlig følgende: “Samtidig afviste Mette Frederiksen, at amerikanske skibe bevæbnet med atomvåben kan lægge til i danske havne” – og det er noget ganske andet.

DR skriver ofte virkelig dårligt. Jeg skrev for fem et halvt år siden til dem, at de her havde et såkaldt indsatsområde. Det er ikke blevet meget bedre i mellemtiden. De skulle have ansat mig 🙂

7) Mange bøvler med om navneord skal være i et eller flere ord. Det kan give de herligste resultater:

  • “Søulykkes statestikkerne”
  • “…hvor f eks ens bedste forældre har boet…”. Næh, hvis man skal finde de bedste af dem, kan det være lidt af en opgave. Selv har jeg givet op for længst, selvom jeg har flere par at vælge mellem.

Mine kommaer er helt sikkert forkerte

Heller ikke Irma kan stave

Heller ikke Irma kan stave

Når man skoser andre, må man ikke være blind for egne fejl! Jeg blev gjort opmærksom på, at det er en fejl, at jeg ofte fjerner kommaet foran “at”. Denne sætning kunne være blevet til: “Jeg blev gjort opmærksom på, det er en fejl, jeg ofte fjerner kommaet foran “at”.”

Jeg kan sådan set godt se, det er forkert, jeg jagter det, jeg selv anser for overflødige ord. Kommareglerne findes her, men jeg synes, at det ser temmelig indviklet ud. I stedet for at lære reglerne udenad, indsætter jeg bare nogle flere “atter” i fremtiden (ikke “fremover”, for det er den retning, man falder i).

Afsluttende kommentar

Jeg læste en dag følgende udsagn, der er fuldkommen sandt: “Stavning eller kaos“.

/1 Kommentar/i , , , , /af , , , ,

Da uhyggelige begivenheder blev underholdning

Da uhyggelige begivenheder blev underholdning

Gentagelse fremmer forståelsen

Da uhyggelige begivenheder blev underholdning

Det er næppe noget nyt, men disse dage er det markant, at uhyggelige begivenheder bliver underholdning. To emner præger TV Avisen og har gjort det i en uge: det forfærdelige drab på den unge kvinde i Aalborg og krisen Ukraine versus Rusland (eller Nato versus Rusland).

Alle vi, der ikke steg ombord i den sorte bil og ikke bor i Ukraine, kan tænde for TV Avisen og glæde os over, at det ikke os, men at vi bare kan lade os “underholde” i vores lune stuer og få de seneste nyheder serveret på sølvfadet.

Drabet i Nordjylland

I en uge er det første, der er blevet vist, den fortsatte fortælling om politiets imponerede opklaringsarbejde. Vi har hørt kvindens navn gang på gang i hver eneste udsendelse, som om vi skal have det ind med skeer hver aften. Journalisten har været på pletten i Hammer Bakker, hvor vi har fået lov at se politiets vogne lidt på afstand i tusmørket. Vi har set billedet af den uhyggelige store, sorte bil så mange gange, at vi snart kan nummerpladen udenad. Vi har næsten selv talt med indbyggerne i Flauenskjold. Vi ved alle sammen, hvad kvindens forældre skrev på et eller andet socialt medie, da det stod klart, at det var hendes ligdele, politiet havde fundet.

Jeg siger ikke, at det ikke er en forfærdelig hændelse. Og jeg siger heller ikke, at der ikke bør gøres en indsats for, at kvinder ikke bliver dræbt, når de går hjem fra byen. Eller at der ikke skal gøres en indsats for, at partnerdrab/-vold bare henføres til kategorien “husspektakler”, underforstået at dem kan man jo ikke gøre noget ved, de har altid eksisteret, og det må vi kvinder bare finde os i – med mindre vi vil gå klædt som kvinden på billedet.

Det, jeg ikke bryder mig om, er den underholdningsværdi en sådan hændelse tillægges.

Jeg har heller ingen bud på, hvordan DR kunne have håndteret det anderledes. Men det må der være kloge mennesker, der har.

Billedet fra dr.dk herunder skal forsøge at løfte stemningen bare lidt. Da jeg så overskriften, udbrød jeg ret højt for mig selv: “Nej det er klart”. Kan du se komikken?

Og apropos overskriften “#TextMeWhenYouGetHome”: Hvad skulle det egl. hjælpe? Så er man jo hjemme. En mere relevant SMS, er den, der sendes, hvis man ikke kommer hjem (hvis det kan lade sig gøre; det kan det nok ikke).

Da uhyggelige begivenheder blev underholdning

Da uhyggelige begivenheder blev underholdning

Krisen i Ukraine

Når TV Avisen er færdig med at fortælle om drabet i Nordjylland, er punkt to krisen i Ukraine. (Bagagearbejdernes strejke i Kastrup Lufthavn sneg sig dog ind på andenpladsen i dag; folk skal jo da på vinterferie med bagagen. Så må krigstruslen vente.)

Jeg glæder mig over ikke at være en af dem, der går på natklub i Kiev. Som Steffen Kretz fortalte “Folk bor her jo, de har ikke andre steder at tage hen, de arbejder her osv.” Livet skal gå videre, uanset kammerat Putins planer om en mulig invasion, hvis det altså er hans planer. Jeg er slet ikke sikker på, hvad der er op og ned.

Jeg er fortsat bekymret over situationen, og jeg synes, den tilspidses dag for dag. Flere og flere lande kalder deres statsborgere hjem, ambassader lukkes og også ambassadørerne kaldes hjem. Det er altid et alvorligt signal. Der er nogle, der taler sammen på meget højt plan. Der tales om iværksættelse af økonomiske sanktioner mv. Min fornemmelse er, at det er for sent. Løbet er kørt. Både Rusland og Nato har besluttet deres “action”, og ingen lytter reelt til hinanden. Det er vist det, der kaldes skindiplomati.

Som en af mine læsere skrev til indlægget forleden “Vejen til fred går ikke via oprustning”. Og det har hun ganske ret i. Når stormagterne holder op med at lytte, når de taler sammen, kunne de lige så godt tie stille.

For nu slet ikke at nævne truslen/planerne om amerikanske tropper på dansk jord… Men dem blev der ikke overskud til i dag. De kommer en anden dag. Bare de ikke medbringer atomvåben.