Indlæg

, ,

Sjov med sproget

Skal man le eller græde?

Den 27. juli (i år) begyndte jeg at samle diverse sproglige finurligheder, jeg fandt rundt omkring på nettet – både hos professionelle og private. Rent faktisk er de fleste af eksemplerne herunder fundet på professionelles hjemmesider.

Jeg vælger at le, selvom det er til at græde over. Herre jemini hvor skrives der dog meget sludder. Hvor er der meget af det, Eric fra sitestory så fint kalder “sproglig biksemad”, og hvor bærer mange opslag præg af, at ophavsmanden/-kvinden ikke har gjort sig den ulejlighed at slå op i fx. Den Danske Ordbog (DDO), der ligger frit tilgængeligt på nettet.

Eksemplerne i en stor rodebunke

  1. “vælge hvor serverne er pladseret…”,
  2. “at vækste” det er helt forfærdeligt, men det findes i DDO og er kendt siden 1994, altså er jeg bagud,
  3. “syntes” når man mener “synes”,
  4. “Starte op”. Op er overflødigt og lyder dumt. Det svarer stort set til det lige så dumme “handle ind”,
  5. “SSD harddisk”: selv anerkendte forhandlere og testere skriver “SSD harddisk”. Det er noget vrøvl, når SSD i sig selv betyder “Solid State Drive”, så det svarer til at sige “Solid State Disk Disk”. Herudover er en SSD under ingen omstændigheder en harddisk. Et helt identisk problem består i, at mange siger og skriver “SEO-optimering”, for “SEO” er en forkortelse for “Search Engine Optimization”, og man siger jo heller ikke “Søgemaskineoptimering-optimering”,
  6. “forspørgselser” (det står mange gange i den pågældende tekst, så det er ikke en tastefejl). Han mente nok “forespørgsler”,
  7. “Jeg har lavet adskillige test og læst omkring dette”. Man kan altså ikke læse “omkring” noget. Man kan læse “om” noget. Herudover burde der vel stå “tests”, når det er pluralis?
  8. “Et af mine ynglings billeder…”
    • “yngling” i følge DDO er det enten person i en yngre aldersklasse (ca. 16-18 år) inden for en sportsgren, som er ældre end junior og yngre end senior eller en ung mand (hvis der er tale om gammeldags eller poetisk sprogbrug), og
    • yndlingsbilleder er i et ord,
  9. Hvorfor skrive “Content writer” i mailsignaturen, når man på hjemmesiden, signaturen fører til, skriver “tekstforfatter”?, og endelig
  10. “Vi har indleveringssteder fordelt over hele København, på Sjælland og snart i Malmö”. Hrm… da København også er på Sjælland, kunne det måske ændres til “på hele Sjælland inkl. i Københavnsområdet og snart i Malmö”.

Billedet herunder er tyvstjålet på folkeskolen.dk, der har ret i, at sproget forandrer sig, hvilket er fint, men “forandring” behøver vel ikke være lig “fejlagtig”?

Sjov med sproget

, , ,

Socialdemokratisme

Ritt Bjerregaard 80 år

Ritt fyldte 80 år i onsdags den 19. maj. Det fik landets statsminister eller måske nærmere hendes “særlige rådgivere” op af lænestolen dagen efter(!), hvor en af dem blandt andet skrev følgende på Facebook:

Din tanke og værdi har altid været, at den stærke skal hjælpe den svage. Og du er om nogen stærk.

Og du er lykkedes. Betydningen af dit arbejde er enorm. For Socialdemokratiet. For københavnerne. Og for ligestillingen. Du har været et forbillede for mange unge kvinder. Det ved jeg. Og jeg ved, at du stadig i dag inspirerer unge kvinder til at stå op for dem selv og kæmpe for det, de tror på.

I dag er vi mange, der står på skuldrene af det arbejde og de kampe, som du og din generation har taget.

Har Google translated det?

På dansk kan man vist ikke sige “stå op for dem selv”. “Forsvare eller kæmpe for en person eller en sag” er bedre, jf. Den Danske Ordbog. Man kunne også vælge “gå i brechen for…” men det er selvfølgelig heller ikke ordentligt dansk.

Statsministeren – eller hendes to særlige rådgivere – har det med på irriterende vis at tale og skrive engelsk på dansk på en måde, så man skulle tro, det var Google, der havde translated det. Hun/de har således ved flere lejligheder brugt en formulering, andre officielle talere også har taget til sig om pandemien: “Vi ser ind i en krise, der vil medføre (…)”. I min verden (nej ikke “i min optik”) kunne de nøjes med “Vi ser en krise…”. Det andet er Google translated pseudoengelsk.

Om eller omkring

Herudover holder statsministeren og rådgiverne meget af ordet “omkring”. De – og mange andre – bruger “omkring”, hvor “om” havde været tilstrækkeligt, og de overser, at “omkring” skal forstås sådan, jf. igen Den Danske Ordbog: “således at noget omgiver eller indeslutter noget andet”.

Jeg var lige på Psykiatrifondens nye hjemmeside og fandt dette skønne eksempel på vrøvle-brug af “omkring”:

Vi lægger vægt på åbenhed omkring vores hånd­te­ring og be­skyt­tel­se af per­so­nop­lys­nin­ger.


Socialdemokratismen

Socialdemokratisme

Demonstration, Rådhuspladsen, den 19. maj 2021

Din tanke og værdi har altid været, at den stærke skal hjælpe den svage…” skriver de til Ritt Bjerregaard; det er smukt, og svarer til det gamle socialdemokrati, der også sagde “De bredeste skuldre skal bære de tungeste byrder.” Tankegangen ligger blandt andet bag vores progressive skattesystem: de, der tjener mest, må også betale mest til den fælles kasse, hvilket forekommer mig at være absolut rimeligt og rigtigt.

Det er bare udtryk for et socialdemokrati, der er lagt i graven og erstattet af et andet parti, der er vældig bange for at miste terræn i forhold til det næststørste arbejderparti med Pernille Vermund i spidsen og Dansk Folkeparti med den folkekære Kristian Thulesen Dahl. At de to sidstnævnte så kæmper med hinanden er en anden historie.

Hvis vi stadig havde det gamle socialdemokrati, hvor den stærke skal hjælpe den svage, var der heller ikke ekstraordinær travlhed i regeringskontorerne med at få omskrevet Udlændingeloven, så syrerne kan sendes hjem til Assads terrorregime evt. med livsvarig repatrieringsydelse tildelt af Hjemrejsestyrelsen – og hvis de nægter, og det gør de, så til et udrejsecenter, der nok alligevel ikke skal ligge på Langelands sydspids. Det har SF sørget for, så nu kan deres eneste borgmester – nemlig ham på Langeland – være sikker på genvalg ved efterårets kommunalvalg.

Vi er de stærke, de er de svage, så vi burde hjælpe. Mange mener, vi allerede har hjulpet rigeligt, at Syrien er et sikkert sted og at det derfor er på tide at minde syrerne om, at en opholdstilladelse efter Udlændingelovens § 7, stk. 3 er midlertidig og at det har de hele tiden været klar over.

Mette Frederiksen, Mattias Tesfaye og Rasmus Stoklund minder på deres side om, at de for knapt to år siden gik til valg med løfter om en strammere kurs overfor udlændinge. Det fik de en masse stemmer på og nu er de i færd med at indfri løfterne, og da vi gudskelov lever i et demokrati, er det selvfølgelig det rigtige at gøre. Det er bare ikke mig, der har stemt dem ind; derfor vil jeg have lov at mene, der nu om dage er noget galt med Socialdemokratiet eller måske rettere de 914.882 vælgere (25,9 pct. af samtlige afgivne stemmer) der den 5. juni 2019 satte deres kryds ved liste A.

, ,

Sprog: Pseudoengelsk

sprog pseudoengelsk

“Dignity” betyder “Værdighed”

Sprog og sprogbehandling på især LinkedIn

LinkedIn er et spændende sted at færdes. Man kan “møde” mange interessante virksomheder og mennesker. Folk, der kan noget og har en passion for det, de laver. Nogle er tidligere forbindelser, andre er nye. Nogle vil følge mig; jeg kvitterer naturligvis ved at følge dem. Andre finder jeg selv frem til ad snirklede omveje og prøver på den måde at udbygge mit netværk.

Dog er der et emne, der irriterer mig: sproget behandles ikke med “dignity”. Der er alt for meget pseudoengelsk, hvor man lige så godt kunne have anvendt pæredanske ord og vendinger. Det er en selvfølge i opslag, der drejer sig om IT/programmering/computere/anden “teknik”, hvor basis bare er engelsk, hvilket man ikke kan lave om på i en håndevending.

Et markant eksempel

Jeg faldt over dette: “SNEAKPEAK fra vores photoshooting i sidste uge“.

“Sneakpeak”… På dansk siger vi altså “smugkig”. Jeg kan ikke lige finde noget dansk for “photoshooting” uden at skyde mig selv i foden med “fotosession”, hvor “session” også er engelsk, det ville dog være en smule bedre. I hvert fald er “ph” skiftet ud med “f”.

Hvad skyldes det?

Det er ikke så ligetil at finde årsagen. Der er meget på LinkedIn, der foregår på engelsk, da afsenderen har en (naturlig) interesse i også at ramme engelsktalende modtagere. Det er der ikke noget galt i. Problemet opstår, når sprogene rodes sammen i en pærevælling som i eksemplet. Man kan passende spørge, hvem der har gavn af det: det engelsktalende eller det dansktalende publikum? Svaret er vist: Ingen af dem. Hold dog sprogene hver for sig. Lav to opslag; et på dansk og et på engelsk. Der er masser af plads på LinkedIn, og det samme gælder Facebook; her er fænomenet med dårlig sprogbehandling bare ikke så udbredt. Eller jo det er det, der går det bare i en anden retning. Her har du et par skønne eksempler:

  • Hamberryg
  • Privellegier

Disse to afsendere kunne have haft glæde og gavn af Den Danske Ordbog, der findes ganske gratis på nettet.

Afsenderne synes måske, pseudoengelsk ser smartere ud og sender signaler om, at man er åh så internationalt orienteret, er helt fremme i skoene, for længst har skiftet problemer ud med udfordringer og er gået over til “ser ind i” lige som statsministeren.

Selv synes jeg, det vidner om dårlig sprogfornemmelse og manglende respekt for, at dansk er et ganske udmærket sprog både til skrift og tale.


Sproget interesserer mig i bred forstand, så du kan læse en stribe poster om sproget her.

, ,

Emojis

Emojis

De små søde figurer?

Jeg bruger uhyre sjældent de små søde figurer også kaldet “Emojis”, men alle mine venner og bekendte i mit efterhånden store virtuelle netværk gør. Og resten af verden gør også, så det er mig, der er bagud!

Mine svar og nye indlæg er i fare for at drukne, for hvem ser noget, der bare er tekst blandt alle de poster, der er fyldt med små figurer?

En af mine venner skrev for et par år siden, at hun syntes, de var rigtig gode til hurtigt at udtrykke en følelse. Det har hun selvfølgelig ret i.

Jeg bruger dem alligevel ikke af disse årsager:

  • Der findes tusindvis af emojis, p.t. over 3.000, og jeg føler mig slet ikke sikker på, hvad hver enkelt af dem betyder. Hvordan kan jeg vide, om jeg bruger den rette?
  • Vi har så mange gode bogstaver. Hvor ikke bare bruge dem? Bogstaver kan sat rigtigt sammen blive til fine ord.
  • Hvorfor skal det gå så stærkt? Både veninden og jeg har mere eller mindre forladt arbejdsmarkedet (jeg selv helt), så hvorfor er der ikke tid nok til at sætte bogstaver sammen til ord?

Nej de bliver aldrig noget for mig. Jeg er for gammel(dags) til dem. Jeg ville skulle sidde med en form for emoji-ordbog, inden jeg kunne bruge nogen af dem for ikke at komme i tvivl om, hvorvidt jeg brugte dem rigtigt/forkert.

Nej så hellere bogstaver og ord. Det ved jeg da, hvad er! Dem har jeg kendt siden ca. 1968…