Indlæg

, ,

Sprogting på næstsidste dag

Sprogting på næstsidste dag

Jeg har samlet sammen til den næstsidste dag

Sprogting på den næstsidste dag

Jeg bryder mig meget lidt om nytårsaften: Jeg er slet ikke til bordbomber, guirlander og sjov hatte. Og jeg bor pragtfuldt lige ud til det store, åbne Hvidovre Torv, der er en formidabel affyringsrampe. “Krigen” varer fra ca. kl. 18:00 (skal de slet ikke se Dronningen?) til kl. 03:00 den 31. december/1. januar; faktisk begyndte den allerede i aftes, hvor den varede et par timer. Uff.

Jeg glæder mig, til det bliver hverdag igen. Jeg har det som Dan Turèll:

Jeg holder af hverdagen
Mest af alt holder jeg af hverdagen
Den langsomme opvågnen til den kendte udsigt
Der alligevel ikke er helt så kendt
Familiens på en gang fortrolige og efter søvnens fjernhed fremmede ansigter
Det er faktisk sjovt: Jeg talte med psykologen om, at vi i min barndom aldrig var på ferie:
Barndom del 1: Hverken min far eller jeg brød os vist om at være på ferie. Vi kunne bedst lide hverdagen. Jeg kan vist nok huske, at vi engang var på campingferie ved Vedersø Klit. Det var ikke noget for mig at sove i telt mv., fordi der så ikke var rum/ro/plads til at være stille og alene og lege i fred. Det var vist ikke noget for min far, fordi han var flasket op med, at livet var at stå op om morgenen, køre på fabrikken, komme hjem når maden stod på bordet, og ofte køre på fabrikken igen når middagen var spist – men han tog mig med… Og der var citronvand hos “arbejderne” ved maskinerne, som man skulle op ad tre til fire interimistiske trætrin for at komme op til.
Barndom del 2: Det var ikke sådan, man prioriterede. Der var vist heller ikke noget at prioritere (med).

Her kommer endelig den sproglige opsamling siden sidst

  • “Porcelånsskål” -> Det må være, når man må ud at låne porcelænet.
  • “Figuranalfabet” -> Det er sådan en som mig, der ikke forstår alle figurerne, folk med rund hånd drysser rundt omkring. Næh! Giv mig nogle bogstaver og ord. Jeg debatterer ikke vha. figurer.
  • “Inspirationskrydstogt” -> Sådan et har jeg været på ganske gratis hos Lisbeth Scharling: https://webwoman.dk
  • En debattør om sit eget tidligere erhverv -> “skærsliber”.
  • “DR 5 vigtige” (nyhedsmail DR kan sende hver aften kl. 21:30): “Mand er død af skud i Brøndby. Tidligere i dag blev en 22-årig mand ramt af flere skud i Brøndby.” -> Hvor på kroppen sidder Brøndby mon?
  • “Jeg har set i en grubbe på Facebook…”. “Grubbe” er i følge Ordbog over Det Danske Sprog: “at løsne særlig kompakt landbrugsjord i en dybde ned til ca. 80 cm ved hjælp af en grubber
  • Og husk nu venligst: der er kun et “t” Inger Støjbergs (og alle andres) “forsæt” og også “nytårsforsæt”.

Folk skriver så mange skønne ting, der er sjove at samle sammen. Der er ca. en halv million svage læsere i Danmark, heraf udgør de egentligt ordblinde to pct. Kilde: Region Hovedstaden. Den halve million svage læsere svarer til ca. 11 – 12 pct. af befolkningen. Regner jeg forkert? Befolkningen udgjorde pr. K4-2021: 5,867 mio. jf. Danmarks Statistik. Hvorfor bliver 500.000 så ikke mindre end 10 pct.? Det er vist for mange år siden, jeg levede af at “lave tal”.

Baseret på, hvad folk skriver, og mennesker som ikke lader sig vejlede af stavekontrollen eller søger hjælp i ordbøger, ville jeg have troet, at antallet af ordblinde (altså egentlige dyslektikere) var langt større. For kort tid siden fortalte en journalist mig, at halvdelen af befolkningen havde svært ved at tilegne sig stof fra en hjemmeside altså fx forstå Sundhedsstyrelsens læse-let-vejledning for mundbind. Det tal kan ikke passe med RegionH’s tal.

Nytårshilsenen kommer først i morgen.

, , ,

Sprog-ting og det store puslespil

Sprog-ting og det store puslespil

Jeg har samlet nogle “sprog-ting”

Sprog-ting og det store puslespil

“bedari”. Den er sød. Det varede lidt, før jeg regnede ud, at det betyder “batteri”

“univervistet”. Den er også sød, idet man jo bliver undervist på et universitet og har man valgt det rette studie, drejer undervisningen sig om universet.

“soldatekamarater”

“kolaraa”

Nyhedsbrev fra Udlændinge- og Integrationsministeriet den 22. november 2021: “Udfordringerne med at finde lærepladser til unge med ikke-vestlige rødder er desværre en problematik, mange genkender…” Hvorfor skal “problemer” erstattes af “udfordringer” og hvorfor er en “problematik” finere end et “problem” i moderne dansk sprogbrug?

https://www.radio-danmark.dk/podcasts/p4-radioavisen: “Lyt til den sidste episode:” Det håber jeg virkelig ikke, for det er en god udsendelse. Mon ikke de mener “den seneste episode”?

Det helt store puslespil

Sprog-ting og det store puslespil

Jeg gav alle mine fysiske puslespil til præsten, da hun holder meget af at lægge sådanne. Det blev aldrig rigtig noget for mig, og jeg var ikke videre god til det. Når man er en hel formiddag om at lægge fire brikker, går gassen af ballonen hos mig. Jeg har behov for fremdrift.

Hvor det med sproget mest er en form for irritationsmoment, er puslespillet med slægtsdata en utrolig stor glæde og fornøjelse. Åh hvor jeg dog elsker at finde en person i en kirkebog eller en anden primær kilde og kontrollere om alle de nye informationer passer med det, jeg har i forvejen, for det hele skal passe sammen, ellers har jeg fumlet med det foregående. Det sker en sjælden gang imellem, at det er kirkebogsføreren, der har fumlet eller skrevet forkert af efter en af sine kolleger.

Jeg elsker det lille gib, det giver, når jeg finder en, jeg har ledt efter. Sådan en form for “Yes”. Det samme gib fremkommer, når det lykkes at slå direkte ned på den rigtige kirkebogsside og konstatere, at her stod vedkommende lige præcis, hvor vedkommende burde stå.

Når man er vild med kontrol og detaljer, har man det sjovt

Det er sjovt at kontrollere slægtsbogen fra 1977. Jeg er heldigvis kun nået til nr. 158 af 372.

For 44 år siden tog man det ikke helt så højtideligt, hvem der var far til børnene. I går havde jeg et eksempel, hvor jeg for flere år siden havde undret mig over, at faderen hed Willy ANDREASSEN og moderen Ellen Margrethe NIELSEN men en datter hed HANSEN? Hvordan kunne hun komme til det?

Slægtsbogen oplyste ganske vist, at moderen havde været gift før, men det spor havde jeg aldrig tidligere forfulgt. Det gjorde jeg nu og ganske rigtigt: Datteren hed HANSEN, fordi hendes far hed Helge Rosendahl HANSEN. Det var med ham, Ellen Margrethe NIELSEN indgik det første ægteskab.

Der var også en datter født tidligere end hende med Hansen til efternavn, og hun hed NIELSEN ANDREASSEN til efternavn. Det kunne jo ikke passe nogen steder. Ganske rigtigt: Hun var født uden for nogen som helst ægteskaber; før både det med Willy og før det med Helge, og hendes far var Kristian Finnemann WIUFF.

Hun er altså født med efternavnet “Wiuff”, men hun ændrer navn til “Nielsen Andreassen” med hjemmel i Lov nr. 131 af 7. Maj 1937 om Børn uden for Ægteskab § 2, stk. 3.

Stk. 3. Har Moderen indgaaet Ægteskab med en anden en Barnets Fader, kan Stiffaderen med Moderens Samtykke, for saa vidt hun har Forældremyndigheden over Barnet, tillægge dette sit Familienavn ved Anmeldelse til vedkommende Ministerialbog ( Personregister ). Hvis Barnet har faaet Faderens Navn, kan Stiffaderen dog ikke tillægge Barnet sit Navn, medmindre Faderen giver sit Samtykke, eller Overøvrigheden på Barnets Opholdssted, efter saa vidt muligt at have indhentet Erklæring fra Faderen, meddeler Tilladelse dertil. Er Barnet over 18 Aar, kan Stiffaderen med Barnets Samtykke tillægge dette sit Familienavn.

Alt det står der ikke et ord om i slægtsbogen, så det er sjovt at grave frem. Alting bliver i bogen på en måde finere og bedre, end det var i virkeligheden. Det er som om, folk selv har skrevet bogen og har beskrevet verden, som de ønskede, den så ud og ikke, som den så ud i virkeligheden.

Sjove erhverv

Man bør altid medtage erhvervene, som jo er brikker i det store puslespil og som fortæller noget om menneskene bag de tusindvis af databidder, der udgør brikkerne i puslespillet, som kan kaldes slægtens liv.

Af og til dukker helt nye erhverv op. Den omtalte Ellen Margrethe NIELSEN var “Linierske” i Kolding. Jeg troede, jeg tydede det forkert, men ODS kom til hjælp:

“Linierer, en. den, hvis virksomhed det er at liniere (forretningsbøger olgn.), som er ansat i ell. indehaver af en linieranstalt”, jfr.: ODS: https://ordnet.dk/ods/ordbog?query=linierer

Jeg er stadig lidt i tvivl om, hvad hun lavede. Sad hun mon og tegne linjerne i forretningsbøger og lignende i Kolding i både 1944 og 1948? Nå – det gør heller ikke så meget. Det er bare en sjov detalje sammen med loven om børn født uden for ægteskab, som jeg medtager her for at vise, hvad slægtsforskning også er.

, ,

SEO Søgemaskineoptimering for mennesker

SEO WebGain Simon Hermansen

En meget givende workshop om SEO

Som omtalt tidligere hjalp jeg GladTeknik med sproglige ting på deres hjemmeside. Til gengæld skulle de så hjælpe mig med at blive klogere på “SEO”, hvis danske pendant er “Søgeordsoptimering”.

Emnet SEO har jeg i flere omgange forsøgt at læse om og gøre mig klogere på. Det har været uden held, for jeg syntes, det blev så “teknisk”, dræbte min skrivelyst og -glæde og altid var rettet mod ejere af webshops, der havde et eneste mål: komme højere op i Googles søgeresultater med henblik på at sælge mere altså profitmaksimering. Det er langt fra min interesse, der er videndeling om de emner, jeg ved, jeg ved noget om.

For at være ærlig har jeg flere gange givet op og følt mig ret dum. Samtidig har jeg undret mig over, at jeg kunne kaste tid (og nogle penge) efter noget, andre mestrer, uden selv at kunne få det til at fungere, når jeg havde det teoretiske fundament på plads og er vant til at sætte mig ind i relaterede emner.

Bureauerne vil meget gerne løse opgaven for mig. Blandt andet vil de gerne skrive mine indlæg. Det takker jeg naturligvis nej til. For det første koster det en formue og man binder sig typisk til seks eller tolv måneder. For det andet tillader jeg mig at tro, at jeg skriver bedre end dem, så jeg skal ikke have et par gutter på 22, der ikke ved om et navneord skal i et eller to ord, ind at rode på mine sider.

WebGain stod for opgaven med at gøre det forståeligt for mennesker

WebGain er et firma, der sælger webdesign, optimering og online markedsføring og er ejet af Simon Hermansen. Som et af de ganske få firmaer sælger firmaet SEO uden binding. Det er virkelig usædvanligt.

Jeg var meget spændt på, om:

  • det overhovedet var muligt at gøre søgemaskineoptimering forståeligt for mennesker,
  • mine sider rangerede så dårligt i Google, som jeg forventede, og
  • om jeg overhovedet havde et fundament at bygge på. Derfor blev jeg meget tilfreds da Simon allerede fra starten sagde, at fordi jeg har så meget indhold, er jeg allerede i gang med at gøre Google tilfreds. Der er noget at bygge på. Det er jo herligt.

Noget af det vi har lært af Coronaen: workshops fungerer fint via fx Zoom

Vi lagde ud via Zoom præcis kl. 10:00 som aftalt. Simon har optaget alle tre timer, så jeg kan se seancen igen, når jeg har glemt guldkornene og jeg har tillige selv noter med de vigtigste konklusioner.

Den første konklusion er, at med værktøjet morningscore.io kan man se, at rangeringen slet ikke er så ringe endda. Noget andet er så, at jeg ikke rangerer godt på de søgeord, hvor jeg helst vil have topplaceringer, fordi jeg synes, jeg har noget erfaring at give af, og hvor jeg har gjort mig meget umage med indholdet. Det drejer sig om “bipolar affektiv sindslidelse” og “Aspergers syndrom”.

Det gør ikke noget, for som menneske er jeg god til “det lange seje træk” (citat Marianne Jelved). Jeg starter med A og ender med Å. Søgemaskineoptimering tager tid, men hvis jeg gør lidt hver dag (og lader de døde ligge lidt), så bør jeg kunne se et resultat om allersenest tre eller fire måneder. Og et resultat vil sige en god placering – måske endda topplacering – i Googles resultater.

Da der er mere end 1.700 blogposter, lader jeg dem være – i hvert fald i første omgang. Jeg er ligeglad med, om nogen nogensinde finder mine dagbogslignende poster, der jo mest er min ven og ventil. Har jeg læsere her og nu er det bare dejligt, skriver læserne kommentarer, er det endnu bedre (jeg har faktisk over 17.000 kommentarer) men går de i glemmebogen, er det forståeligt.

På den anden side set kunne nogle udvalgte blogposter måske alligevel bruges til noget, når jeg er færdig med selve de sider (WordPress, som hjemmesiden kører i, skelner mellem sider og poster), der drejer sig om de to nævnte søgeord/-fraser, fordi nogle af indlæggene fx drejer sig om, hvordan det er at have en psykose oveni det bipolare. Jeg husker ganske udmærket, da jeg gik langs væggene for at finde ud af, om 20’ernes salonmusik kom fra naboen eller fra mit eget hoved. Puha – godt det er datid.

Årsagen til at de gamle indlæg måske kan bruges

Simon præsenterede en hel stribe værktøjer og har efterfølgende sendt mig en liste med links.

Et meget spændende værktøj er answerthepublic.com, der holder øje med, hvad folk spørger om med Google, og det bliver mere og mere interessant, fordi vi i stigende grad stiller spørgsmål med Google; det gør jeg bestemt også selv. Den tid er ovre, hvor man udtænkte enstavelsesord og sendte dem afsted mod mastodonten. I dag spørger vi fx “Hvad er årsagen til bipolar affektiv sindslidelse?” eller “Kan man få medicin mod Aspergers?”

Answerthepublic finder ud af, hvad folk spørger om og så er det jo “bare” at prøve at besvare spørgsmålene med sine sider. Jeg har fx en FAQ om bipolar affektiv sindslidelse. Jamen den vil jeg da klart udvide eller omstrukturere/omformulere, så den netop besvarer spørgsmålene med netop de søgeord, folk bruger. En anden bureauejer har for længst fortalt mig, at jeg skal besvare spørgsmål med mine sider, men jeg har ikke haft fantasi til at forestille mig, hvad folk spurgte om. Det kan jeg nu se ganske gratis. Åh herregud kan det virkelig gøres så enkelt? Svaret er “ja”, når man kommer til de rette mennesker.

De “mest grønne” er de vigtigste at tage fat på, altså de spørgsmål, der stilles tiest.

Som menneske stræber jeg altid efter det perfekte – det kan jeg godt glemme her, altså det perfekte i relation til hele hjemmesiden. Det kommer til at dreje sig om at vælge ud, prioritere og fokusere og så lade resten ligge, for ellers hører I ikke fra mig i et års tid eller to. Selv jeg kan se nødvendigheden af at holde fokus her.

(Der er skam mere tekst under billedet.)

 

answerthepublic på bipolar affektiv sindslidelse

En liste med arbejdsopgaver – men lidt ad gangen

Vi gennemgik en del forskellige værktøjer, jeg kunne stille mine forberedte spørgsmål, og jeg endte med en prioriteret/fokuseret liste over opgaver:

  • Fokusområde 1:
    • Sørge for de rigtige beskrivelser på de vigtigste sider (metadescriptions)
    • Sørge for at de vigtigste sider får de rigtige titler (titel tags)
  • Fokusområde 2: Finde ud af hvorfor mit tema (Enfold) skriver, at man ikke skal beskrive sine billeder, hvis de alene har dekorative formål. Af den grund har jeg selvfølgelig aldrig beskrevet mine billeder (når det skal være indviklet, hedder det at “sætte alt tags på”). Nu har jeg ca. 4.700 billeder, der mangler disse beskrivelser. Michael fra designunivers må kunne svare på det. Han er verdensmester i Enfold.
    • Herudover forstår jeg ikke, hvordan et af værktøjerne kan ende med alle de billeder, når mediebiblioteket kun rummer ca. 1.000 billeder. Det kan Simon nok svare på, når det andet er på plads.
  • Fokusområde 3: Hvorfor er der så mange af mine gamle poster, der efterlader en ramme til et eller flere billeder, men billedet er der ikke. Jamen jeg har da ikke slettet det… Jeg har masser af plads hos cHosting, så jeg sletter aldrig noget. Det må de kunne svare på. Det er formentlig sket i en eller anden konvertering. Det er rigtig træls!
  • Fokusområde 4: Måske kan morningscore (var det vist) hjælpe med at få ryddet op i døde links, som jeg har 1.400 eller 1.600 af. Det skyldes, at siden er så gammel (fra 2007 og noget er endnu ældre: helt tilbage fra december 2004, hvor jeg registrerede domænet, men konverteret mindst fem gange) og at verden omkring min side og mig ikke har stået stille. Det, jeg dengang linkede til, findes bare ikke længere. Vupti har man et dødt link. Hver måned får jeg en rapport over dem. Jeg har endnu ikke orket at gå i gang med dem, for det er både kedeligt og besværligt. Så den mail har bare fået en tur med slettetasten.

En liste med ting, jeg ikke skal kigge på

Simon lavede også en liste med ting, jeg kan hoppe op og falde ned på. Det drejer sig – i hvert fald indtil videre – om:

  • Google Search Console, der rapporterer fejl, der ikke giver mening. Jeg har tidligere brugt meget tid på at prøve at forstå dem, men det har været spild af tid. Men hvor skulle jeg dog vide det fra?
  • Google Analytics, der har lavet om på alting, hver gang man kigger ind. Jeg kan slet ikke overskue det.
  • morningscore fortæller, at det er et problem, at jeg ikke bruger en bestemt overskrift, der hedder H1. Den slags “problemer” finder den også ca. 4.500 af – men det er helt lige gyldigt, for det jeg gør er godt nok, nemlig øverst en H2 og dernæst H4 til underoverskrifterne. Bare man er stringent og altid gør det samme på alle sider og i alle poster, er det fint nok. Først det lille tal efter H og så et større tal efter H. Herregud det er jo bare en maskine, der skal prøve at forstå en struktur, som bare skal være stringent. Og det står jeg inde for, at den er.

Nu ved jeg præcis, hvor jeg skal sætte ind

Nu er hele dette her Google-cirkus kommet ned i menneskehøjde, jeg ved, hvor jeg skal sætte ind, og jeg er klar over, hvad jeg kan se bort fra. Jeg har fået præsenteret en masse nye værktøjer, de fleste gratis, selvom de har en begrænsning. Det gør ikke noget. Man behøver jo ikke køre en ny scanning, hver gang man har lavet en enkelt rettelse.

Tænk at det kan pilles fra hinanden, når det er ens mål. Det er virkelig dejligt. Det kan jo ikke være sandt, at almindelige mennesker ikke kan lære det. Nu tror jeg i hvert fald på, jeg kan. Jeg elsker læreprocesser, og dagen i dag fra 10:00 til 13:05 var en lang læring. Herligt.

Tak WebGain og GladTeknik for samarbejdet!

, , , ,

“Sproglig biksemad” eller “pseudo-engelsk”

Da pressemøde blev til doorstep

Det er som om, dansk er på vej ud

Udtrykket “Sproglig biksemad” er Erics, men jeg har fået lov at bruge det. Jeg er vild med udtrykket, da det er sigende for de tekster, mange skriver i dag. Faktum er, at der skrives så mange ulæselige tekster, fordi de er fyldt med “sproglig biksemad” eller “pseudo-engelsk”.

Nogle argumenterer med, at det skyldes, at det er det naturlige sprog inden for visse (fag-)områder, og at der ikke findes danske udtryk, der er lige så præcise og dækkende. Det er jeg slet ikke enig i. Gør man sig bare en smule umage, vil det som regel være ret let at finde et dækkende dansk ord eller udtryk. Punkterne herunder viser, at det som hovedregel er muligt.

Nogle eksempler

Jeg er medlem af en virkelig god Facebookgruppe ved navn “WordPress DK (Officiel)”, hvor man kan få hjælp til selvhjælp om stort alt, der har med WordPress at gøre. Der er et dygtigt team af administratorer, brugerne er meget hjælpsomme, tonen er altid respektfuld og der er plads til alle uanset videnniveau.

I dag stillede jeg et spørgsmål om de såkaldte visitkorthjemmesider er i færd med at udkonkurrere hjemmesider med meget indhold? Pludselig vrimlede det med udtryk som:

  1. breaker” – kunne være afløst af “offentliggør” (her er jeg ikke helt sikker, for der er selvfølgelig forskel på “breaking news” og så bare “nyheder”),
  2. content” – kunne være afløst af “indhold”,
  3. ranke” – kunne være afløst af “opnå topplaceringer” (vi drøftede Google),
  4. Google præmierer godt content” kunne være afløst af “Google belønner godt indhold”,
  5. sitet” kunne være afløst af “siden” (underforstået “hjemmesiden”),
  6. SEO” kunne være afløst af “søgemaskineoptimering”,
  7. metadescriptions” kunne være afløst af ? Det ved jeg faktisk ikke. Det kan være et eksempel på, at der er tale om decideret fagudtryk, hvor der ikke findes et dansk synonym,
  8. websted” kunne være afløst af “hjemmeside”,
  9. SoMe” kunne være afløst af “sociale medier”,
  10. business” kunne være afløst af “forretning”, og
  11. one-page hjemmeside” kunne være afløst af “visitkort-hjemmeside”.

Mit “brok” må dog på ingen måde overskygge, at jeg fik mange fine svar fra gruppens medlemmer på mit spørgsmål – helt uden emojis 🙂 . Et af af dem har endda tilbudt mig en analyse af søgeord helt uden beregning. Det har jeg selvfølgelig sagt tusind tak til.