Stor herlig opgave med sprog
Jeg laver lidt “frivilligt” arbejde for et firma
De er meget dygtige til noget, jeg gerne vil lære. Det er bare lige dyrt nok at betale i rede penge. Den 12. august indgik vi derfor den aftale, at jeg kiggede på sproget på deres hjemmeside. Deres betaling er at give mig et kursus i noget af det, de er så gode til. Så man kan ikke kalde det rigtigt frivilligt arbejde.
En test
Vi startede med at lave et par testsider, så de kunne vurdere, om de ville give mig administratoradgang til deres hjemmeside, eller om det var bedre at vælge den lidt besværlige vej at kopiere deres sider ind i Worddokumenter efter at have fjernet al formatering i Notepad. De valgte vejen over Notepad og Word. Og det var faktisk en god beslutning. Det gav dem mere kontrol over processen og det gav mig mere frihed til at foreslå alt muligt, for der er mange ting i skriftsproget, der kan siges at være lidt af en smagssag. Da de havde set testsiderne, var deres umiddelbare tilbagemelding, at de regnede med at ville godtage 85 – 90 pct. af mine forslag. Resten skyldtes det emne, de først skal lære mig om.
Jeg fortalte dem ligeud
- hvilke forfattere, jeg baserer mig på, når jeg skriver på nettet,
- at disse to forfattere (som jeg lige nu ikke kan huske navnene på) måske er forældede, og
- at jeg formentlig skriver både gammeldags og konservativt, men at det er meget korrekt og kedeligt 🙂 (udtalt af forfattercoach Morten Bracker, da jeg i 2017 troede, jeg ville og kunne skrive en bog).
En kæmpemæssig side
Firmaet har en kæmpemæssig side, så da jeg gik i gang, tænkte jeg, at det ville tage meget lang tid, måske flere uger og urimeligt mange timer. I mit eget hoved satte jeg en grænse på 20 timer. Jeg havde ingen fornemmelse af, om det var helt ude i hampen. Man finder imidlertid den vej, der er den mest effektive, når man har set de første fem eller seks sider, man lægger sig fast på en sproglig linje, genkender nemt fejl, der gentager sig og ved, hvad man vil foreslå.
Jeg lavede et regneark med en form for tidsregistrering, så jeg havde lidt snor i, hvor meget tid jeg investerede i projektet i forhold til, hvad de “betaler” mig. Det endte med i alt 60 Wordfiler og et tidsforbrug på 21 timer og 13 minutter.
Processen
Jeg “ælsker” at arbejde med sprog, så noget af det første jeg gjorde var at fortælle dem om, hvad jeg kiggede efter:
- Bruge mindre formelle og bureaukratiske ord, for firmaet er ikke et bureaukratisk firma eller en tung statslig institution, og hovedparten af deres side er “nede på jorden” og kan læses af folk uden viden om firmaets ydelser. Derfor foreslog jeg fx, at de skriver “hvis” i stedet for “såfremt”, når det er en mulighed. Der var en del af den slags.
- Bruge mere aktivt sprog, når det er muligt, for passiver er mindre læsbare.
- Fjerne overflødige ord, fordi man skimmer, når man læser på en skærm. Nutildags browser læserne i 50 pct. af tilfældene på en telefon. De havde en kvart million steder, hvor de havde indsat et “så”, som var ganske overflødigt.
- Sørge for at ordene er konsekvent brugt alle steder.
- Står kommaerne nogenlunde rigtigt?
- Sørge for, at sammensatte ord virkelig også var sat sammen. Blev ordet af den grund meget langt, kunne det ofte løses ved at bytte om på nogle ord.
- Var der overflødige gentagne ord altså redundans? Det havde de en del af, når de fx skrev “vand eller væske”; jamen vand er jo også væske.
Det accepterede de alt sammen uden videre.
Jeg lærte også noget
Jeg har ikke et indgående kendskab til deres ydelser. Når man ikke har det, må man ty til det vidunderlige internet for at finde ud af, hvordan fx mærkevareproducenter selv staver deres mærke og så være konsekvent med at skrive det på netop den måde.
Også sproglige ting har jeg lavet mange opslag efter (det hedder vist ikke “efter”?). Jeg fandt fx en god artikel fra Dansk Sprognævn (side 11 ff) om, at det nu om dage er i orden at skrive “fremadrettet”, selvom det for mange inkl. mig selv er et “hadeord”, da ordet med årene har fået den nye betydning og nu gerne må afløse “i fremtiden”, “i den kommende tid”, “fremover” (selv har jeg nu lært, at det er den retning, man falder) og der er flere andre at tage af. Sprognævnet konkluderer heldigvis på side 13, at det er bedst at holde sig tilbage med at bruge “fremadrettet”. Det skyldes, at det beviseligt irriterer mange læsere.
Når mit arbejde skal bruges af andre, skal det helst være rimelig rigtigt i første hug, så jeg slog ting efter, jeg aldrig ville være kommet i tvivl om, hvis det bare var mine egne skriverier; et eksempel er ordet “københavnsområdet”. Pludselig kom jeg i tvivl, om det skulle være med stort eller lille begyndelsesbogstav. Man må faktisk gerne skrive det med stort “K”, men man står sig bedst ved at skrive det med lille “k”.
I prislisten havde de “dkk”, hvor jeg selv til enhver tid ville foretrække “kr.”. Jeg fandt en spændende artikel om, at man gerne må skrive ISO-koden (DKK), men at det ikke bruges så meget i prislister som i videnskabelige værker.
Konklusion
Alt i alt har jeg hygget mig gevaldigt og ser frem til modydelsen.
Hanne B. Stegemüller
