Indlæg

/3 Kommentarer/i , , /af , ,

Skriv så det fænger

Skriv så det fænger

Om at beregne Lixtal mv.

Skriv så det fænger

“Skriv så det fænger” er titlen på den bog, jeg læser i øjeblikket. Forfatteren hedder Teddy Petersen. Første udgave er fra 1992 fra forlaget “Frydenlund”, men den er blevet en klassiker, så der er flere udgaver. Hans budskaber er vigtige, for de handler om at gøre ens tekster mere læsbare. Målgruppen er elever på journalisthøjskolen.

Bogen er en irriterende øjenåbner, for jeg begår mange af de fejl, han skriver, man bør undgå. For ham er det fejl at lege med sproget og af og til at bruge u-almindelige ord. Man må ikke bruge “papirord”, men jeg kan godt lide dem. Man må heller ikke putte for meget information ind i én sætning.

Uh ha, der er så meget galt; men det betyder ikke, at jeg ikke lærer noget af at læse bogen, ellers havde jeg jo for længst lagt den til side. Og det betyder ikke, at jeg ikke fisker noget ud hist og her.

Måske ville det være en god idé at aflive nogle verbalsubstantiver hist og her (det er typisk dem, der ender på -ing eller -else; eller sagt på en anden måde: det er verber (udsagnsord), der er lavet til substantiver (navneord)), antallet af parenteser kan reduceres, måske ville det være en god idé en gang imellem at lave to sætninger fremfor tre indskud osv.

Det hele handler om at blive læst og forstået uden alt for stort besvær for læseren. Jeg skriver jo både for at blive læst og fordi jeg hygger mig med det. Så her er lidt arbejde til det kommende år.

Eksemplet herunder stammer fra en webshop, hvor jeg lige har købt en lampe. Det er helt Anders And og sådan skriver jeg trods alt ikke. Lixtallet er 63, der betyder “Meget svær”, jfr. afsnittet “Lixtallet”.

Såfremt man ikke er hjemme ved levering og ikke har afgivet fuldmagt til at den må stilles går pakken tilbage til den nærmeste central – der vil derfor være en ekstra omkostning for genudkørsel.

Når man vil rette på andre, må man også selv lytte!

Vil du (egl. skrev jeg “man” men ændrede det i overensstemmelse med Teddy Petersens anvisninger) have bogen som en form for maggiterning, altså som et koncentrat, findes der denne korte og omskrevne version om at skrive godt fra EVA, der står for “Danmarks Evalueringsinstitut”.

Lixtallet

Jeg er endnu ikke nået til afsnittet om lixtal, men det må komme. Ud fra, hvad jeg hidtil har læst, regnede jeg med, at mit lixtal var langt fra anbefalingerne.

Niels Gamborg har en fin side, der kan beregne lixtal. Jeg tog mod til mig og kørte artiklen “Af og til er webmaster glad” gennem beregneren. Resultat: 32 der betyder: “Let for øvede læsere, ugebladslitteratur og let skønlitteratur for voksne”. Det var rart og så er jeg nok ikke helt galt afmarcheret.

Samtidig undrede jeg mig over resultatet, der kunne skyldes, at jeg har brugt tøveprikker, dvs. tre punktummer efter hinanden … Jo flere punktummer, der er i en tekst, jo lavere bliver lixtallet. Det kunne være, tøveprikkerne snød beregneren.

Prøver jeg i stedet indeværende (papirord for “denne”) tekst til og med dette ord, er resultatet igen 32 med tøveprikker. Fjerner jeg prikkerne ændres resultatet til 33. Det er stadig i orden og tøveprikkerne har kun marginal betydning.

LIX formel

LIX = (antal ord/antal punktummer) + (lange ord * 100/antal ord)
(lange ord er 7 bogstaver eller mere)

  • 55 >:  Meget svær, faglitteratur på akademisk niveau, lovtekster.
  • 45 – 54: Svær, saglige bøger, populærvidenskabelige værker, akademiske udgivelser.
  • 35 – 44: Middel, dagblade og tidsskrifter.
  • 25 – 34: Let for øvede læsere, ugebladslitteratur og let skønlitteratur for voksne
  • 24 <:  Let tekst for alle læsere, børnelitteratur

Om semikolon og citationstegn

“Vi” har også berørt det for lige knapt et år siden: semikolon og citationstegn, som en journalist belærte mig om er håbløst antikverede tegn. Samme fortalte, at ca. halvdelen af danskerne (og udlændingene her i landet) ikke forstår tekster, de læser på nettet. Det er uhyggeligt, men det er klart, at hvis man selv primært kommunikerer ved hjælp af figurer (emotikons mv.), så har man jo aldrig lært at skrive, og kan man ikke skrive, kan man heller ikke læse.

Jeg giver mig ikke og forbeholder mig retten til fortsat at bruge begge tegn, fordi de netop øger læsbarheden. Om Teddy Petersen har en anden mening, ved jeg endnu ikke. Det kommer sikkert.

Semikolon

Semikolon er sådan en mellemting mellem punktum og komma. Jeg sætter semikolon, når jeg ikke kan beslutte mig for hverken det ene eller det andet. Så er det praktisk, for det bryder en sætning op på en mere “kontant” måde end et komma, læseren kan trække vejret (en smule) og samtidig skal man netop ikke starte ikke en ny sætning, når betydningsindholdet hører til den første sætning. Jeg synes, det er logik for perlehøns.

Citationstegn

Skriv så det fængerBilledet til højre viser med al ønskelig tydelighed, hvad der kan ske, når man udelader citationstegnet. Men som tidligere konstateret bruges det næsten ikke mere, og det er vanvittigt irriterende, for så skal jeg som læser selv finde ud af, at her kommer titlen på en film, et teaterstykke, en bog eller lignende. Det er da lige præcis at reducere (papirord for “nedsætte”) læsbarheden.

Noget helt andet: Opfølgning på spørgeskemaet

En læser skrev 07:53 i dag: “Det er ikke altid lige til at finde ud af, hvor man skriver en kommentar til en artikel. Bør måske være lige under artiklen.”

Man skal ikke bede læserne komme med deres mening, hvis man ikke er rede til at handle på det i det omfang, det er muligt. Vedkommende havde fuldkommen ret, så det er nu ændret. Jeg vil gerne have flest mulige kommentarer til artiklerne – ikke på Facebook, og så skal læserne ikke sidde og lede efter feltet, for det øger helt sikkert ikke antallet af kommentarer.

Lige nu er ændringen ikke helt tydeligt, fordi spørgeskemaet “er i vejen”, men det forsvinder 1. januar, og så bliver ændringen tydelig.

Har du en mening om hjemmesiden?

Hvis du mener noget om hjemmesiden, kan du blive hørt her. Din IP-adresse vil blive gemt og cookies gemmes, hvis du tillader det. Tillader du det ikke, kan besvarelsen ikke indsendes.

[yop_poll id=”2″]

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt i bunden af denne side og ikke på Facebook. Jeg svarer dig også relation til artiklen og ikke på Facebook. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/2 Kommentarer/i , , /af , ,

Sproglaboratoriet er tilbage

Sproglaboratoriet er tilbage

Efter valget til Folketinget

Sproglaboratoriet er tilbage

Det er en lettelse, at valget er overstået. Jeg kunne snart ikke udholde mere personhetz, “mink” og “magtfuldkommenhed”. Det er afløst af noget med noget bold i en ørkenstat, som fylder det hele. Jeg glæder mig til slutfløjtet.

Vi ved endnu ikke, hvad valghandlingen vil føre med sig. Nu er Moderaterne vist ganske vist ude af slutspillet, men jeg læste en, der skrev “Hvis det ender med en SM-regering, så skal det jo gøre ondt”. Det var godt set.

Herunder finder du lidt lettere læsning, der vil gøre din dag (endnu) bedre og måske også lidt sjovere?

Der er sket noget uhyre interessant og sjældent forekommende denne måned: Jeg har “opfundet” en ny kategori, der fik nr. 23 og hedder “Idiomer”. Lidt hurtigt læst kan man få det til “Idioter”, men det er forkert. Et idiom er et “fast udtryk med en samlet betydning der ikke kan udledes af de enkelte ords betydning fx træde i spinaten, der betyder ‘dumme sig'” jfr. Den Danske Ordbog.

Nummer 19 og 20 på listen herunder er årsagen til den nye kategori.

Databasen er på sin vante plads. Denne måned har kun betydet 20 nye poster, for jeg har haft travlt med andre ting. Alligevel rummer databasen nu 588 poster.

1. Dette er en reaktion fra Enhedslisten-vælger, der kommenterer partiets tilbagegang således: “Set fra en helt almindelig sofa kartoffels side, så er det et sacrifice for the greater good”. Det giver ingen mening.

Hvad der heller ikke giver mening, er Mai Villadsens “undskyldning” for at bruge 423 ord på en opdatering om det ringe valg. Kan partiets vælgere ikke rumme 423 ord, skulle de ikke have stemmeret.

2. Dette er også en reaktion fra en Enhedslisten-vælger og er måske endnu et eksempel på, at det automatiske et-eller-andet på telefonen burde deaktiveres: “På et trudspumlt er mannogså nødt til at rejse sig og gå hvis lugten i bageriet bliver for stram”. Det rene, pure vrøvl.

3. En illustrator og børnebogsforfatter promoverer sin deltagelse på Bogforum: “I morgen deler jeg tanker og erfaringer omkring, at lave børnebøger om svære emner”. Det er godt, vedkommende forhåbentlig skal illustrere mere end skrive.

4. Gad vide om ikke denne blanding af sauce og sovs hører til i “Svære ord”? “Kirsebær saus ( 12 kirsebær sausdoneret)”. I mange af de arkivalier, jeg læser, er det ganske vist sådan, at “u” faktisk “også var et “v”. Der var ingen forskel på de to, men “saus” har man nu aldrig kunnet skrive.

5. For så vidt angår den ældre pleje, ville jeg tage en nyere, og så ville jeg undlade alle de underlige versaler og bindestreger: “De penge kunne skabe mere gavn til vores psykiatri- Hospitaler- uddannelser – Børneinstitutioner og Ældre pleje”.

6. Denne var vist henvendt til (fungerende) statsminister Mette Frederiksen, der må finde sig i konstant at blive svinet til. Utroligt at folk ikke kan debattere på bare lidt mere saglig vis: “Hun er krimenell, og diskremenere dele af befolkningen med at udsende hjælp kun til någen”.

7. Ud af de 500 kr., der er tilbage, er der naturligvis ikke råd til den luksus, en stavekontrol kan udgøre. Korrekturlæsning er dog normalt gratis, hvis man selv står for den: “vi har ingen gang 500 kr tilbage nå alt er betalt os på redsoure forløb”.

8. Selvfølgelig skal man flytte til et varmt land, når man herhjemme kun kan få varme priser: “Grundet forelskelse og de stigende varme priser flytter jeg til …”.

9. Her er også en, der ikke bryder sig om hverken Enhedslisten, saglig debat eller stavekontrol: “I nærer 5te kollone virksomhed ved jeres bryst”.

10. Det er umuligt at høre forskel på fejder og fighter og på gennem og gemmen: “En sand fejder for idrætten i [x-by], gemmen mange mange år”.

11. Denne stammer fra en annonce på Facebook: “Brug skabeloner i reels og find en med Halloween tema. Skift klippende ud med dine egne”. Jeg har lagt den i kategorien “Professionelle”, for det gør jeg altid med annoncer, men “Præsens participium” ville også passe.

12. Normalt er “små fisk” personer, der er mindre kriminelle end deres bagmænd. Denne stammer fra et forum for slægtsforskere og af sammenhængen ses, at der menes “mikrofiche”: “Det er vist en fare vi må leve med, har nogle med microfish numre”.

13. Jeg er vild med denne skønne annonce fra vaskemaskinefirmaet Bauknecht Danmark: “På blot 20 minutter fjerner Steam Refresh-programmet dårlig lugt og udjævner rynker”. Af sammenhængen fremgår, at man heldigvis ikke selv skal hoppe i maskinen, hvilket man ellers kunne tro, da tøj ikke får rynker men bliver krøllet. Min egen vaskemaskine er ganske vist fra Miele, men jeg ville aldrig kunne komme derind.

14. I det hele taget kunne vaskemaskinefirmaet godt trænge til lidt assistance med det sproglige. Har du fx nogensinde hørt om, at “… tøjet hygiejniseres …”? Jeg er klar over, at der sikkert er tale om maskinoversættelser, men så burde skousen.dk lige kigge teksterne efter i sømmene, inden de placerede dem i deres webshop. Sjusk!

Når/hvis der er tale om en maskinoversættelse, hvilket sprog stammer teksten så fra? Tysk ville nok være førstevalget, men det passer slet ikke ind i min tyske ordbog eller erfaring. Jeg kan ikke sige ordet på engelsk.

Sproglaboratoriet er tilbage

 

15. Her mangler en hel del kommaer, pyt nu med dem. Sætningen er kun medtaget af ren forbløffelse over, at man i november 2022 virkelig kan skrive sådan om bøsser, lesbiske, transpersoner osv. (jeg kan aldrig huske alle bogstaverne …): “Folk kan da være alt det de vil men det er da ikke noget at fremhæve, jeg reklamerer da ikke at jeg er helt normal”.

Det med “helt normal” ved jeg ikke helt, hvad jeg skal sige til.

16. Konkurrence hvor du ikke kan vinde andet end øget selvtillid og æren: find selv fejlen i følgende sætning “Forventningsfulde familiemedlemmer og kolliderende, åregamle traditioner kan være en hård cocktail”. Ingen af mine stavekontroller (WordPress og Excel) fanger fejlen, men DDO kender kun det rigtige ord.

17. Det er også vigtigt at skrive byers navne med stort og at tilsætte 100 gr. stavekontrol: “I dag skulle jeg til en vigtig konfereranse i odense”.

18. Kære Danmarks Radio. Man laver en optagelse, man tager den ikke: “Det var en robot, der blev brugt til at dykke ned og tage optagelse af skibene.” Eksemplet stammer fra dr.dk den 23. november.

19. “Formørk ej mere min døråbning” er et helt vidunderligt udtryk, som måske havde været bedre placeret sammen med anglicismerne, da det nok stammer fra “Don’t darken my doorway again”. Udtrykket er nyt for mig, men jeg vil tage det til mig. Tak Henny fordi du udvider mit vokabularium..

20. Min mangeårige læser og kommentator, Henny, står også bag denne anglicisme, der er et britisk idiom: “Folk er deres salt værd”, som jeg heller ikke havde hørt før. Der findes blandt andet denne forklaring:

“Worth Their Salt: to be worth one’s wages or pay; a good employee; to be worthy or worthwhile.

In other words, this idiom describes a person who deserves the pay he or she receives, or someone who is worth the cost. It is common for it to be formed as a negative statement as well: she is not worth her salt. It can also take on many different pronouns, e.g., worth their salt, worth his salt, worth her salt, worth your salt, worth its salt.”

 

Vi høres ved nytårsaftensdag. Hav det godt så længe.

Har du en mening om hjemmesiden?

Hvis du mener noget om hjemmesiden, kan du blive hørt her. Din IP-adresse vil blive gemt og cookies gemmes, hvis du tillader det. Tillader du det ikke, kan besvarelsen ikke indsendes.

[yop_poll id=”2″]

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt i bunden af denne side og ikke på Facebook. Jeg svarer dig også relation til artiklen og ikke på Facebook. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/i , , /af , ,

Om enqueten og om at blive glad

Om enqueten og om at blive glad

Enqueten kører stadig

Om enqueten og om at blive glad

På hjemmesiden findes stadig muligheden for at mene noget om siden. Indtil videre har 28 læsere taget mod invitationen, og jeg håber på endnu flere inden årets udgang, hvorefter enqueten fjernes (men resultaterne bevares naturligvis).

Man er helt anonym, hvis man svarer, for det, mener jeg, er det mest rigtige. Man skal turde skrive, at jeg er en kæmpe idiot, fuldkommen oldnordisk og racistisk eller noget der ligner uden at frygte for repressalier. Jeg er temmelig fredeligt stemt, men det kan enhver jo ikke vide.

I dag fik jeg et svar, jeg blev vældig glad for: En slægtsforskende læser mellem 81 og 90 år, som abonnerer på nyhedsbrevet, vurderer indhold og design til “5” og skriver blandt andet “Jeg kan lide dit sprog – rigtig dansk”.

Det glæder mig simpelthen. Så har jeg nået noget af det, jeg gerne vil, som er at demonstrere, at det er muligt at begå sig i tidens hastige medielandskab med sprog, interesser og holdninger, der er lidt antikverede, men alligevel at have læsere. Det smitter selvfølgelig af på, hvem læserne er. Den positive spiral …

De hidtidige besvarelser

Jeg er godt tilfreds, for det er læserne også! Det er selvfølgelig lidt som hønen og ægget, hvad kom først? Men pyt med det; for vi har på mystisk vis fundet hinanden. Læserne hænger på, og jeg skriver noget mere til dem, der har fortalt, hvad de bryder sig om. Det er den positive spiral …

En respondent var jeg klar over hvem var, da han var meget yngre samt professionel udi det at lave hjemmesider. Hans råd har jeg implementeret med det samme. Han syntes fx, at logoet var for stort og at det var ærgerligt, at mobilmenuen og bundmenuen ikke var mage til menuen i toppen. Det første havde han helt ret i, og det andet har jeg rettet på i det omfang, det var muligt.

  • Halvdelen af respondenterne slægtsforsker.
  • 43 pct. abonnerer på nyhedsbrevet. I parentes bemærket har det i flere år haft ca. 65 abonnenter.
    • Det er ikke de samme, for nogle går, mens andre kommer til. Nettotallet har bare holdt sig stabilt. Det er selvfølgelig ikke alverden, men jeg er godt tilfreds, når man indtænker det forholdsvis snævre interesseområde.
  • Vi kender som hovedregel ikke hinanden i “den virkelige verden” (29% ctr. 71%).
  • 75% er over 51 år.
  • 89% vurderer siden til “4” eller “5”, hvor “5” er det højeste.
  • Indholdet af fritekstfelterne kan ses her. Der er en volapyk-besvarelse a la “Vlnctj juk huk vgib”, jeg skal prøve, om jeg kan fjerne (det er desværre ikke bare at slette en post i en database).

Ulempen ved de anonyme besvarelser

Når spørgeskemaet lukker den 31. december i år, skal jeg selvfølgelig se nærmere på indholdet af de resterende besvarelser af fritekstfelterne. Er der mere, jeg uden videre kan gøre noget ved? Og her kommer ulempen ved de anonyme besvarelser ind. Det er nemlig ikke altid let at forstå, hvad respondenten helt præcist mener. Hvis du ikke har noget imod at træde ud af anonymitetens grå skær, vil du så ikke sende mig et billede af problemet?

Her er et par eksempler:

  1. “Det er virkelig irriterende at man bliver mødt af et pop-up-vindue når man lander og når så man har taget stilling, i mit tilfælde altid en afvisning, både her og andre stede, så har man efterfølgende en følgesvend i bunden af siden. Hvorfor så spørge først når man ….”
    • Jeg er helt enig med dig – hvis du ikke har noget imod at give dig til kende, vil du så ikke sende mig et billede? Cookiebanneret stammer fra en ret dyr tjeneste, så jeg vil gerne gå tilbage til sælger og spørge, om de ikke kan gøre det bedre, eller om de har tips til at afhjælpe problemet?
  2. Her ville jeg gerne fortælle, at sådan skal det skam være. Det har ikke noget med enheden at gøre; det er en standard for, hvordan kommentarer vises, men problemet er selvfølgelig mest tydeligt (og irriterende) på en telefon: “Layoutet i kommentarfelterne fungere ikke optimalt på mobilvisning. Det bliver smallere og smallere….”
  3. Jow jow da, selvfølgelig er siden responsiv (dvs. mobilvenlig), og når jeg selv prøver på min iPad 5th Gen, så ser alt ud, som det skal. Det kunne være herligt med et billede, der illustrerer problemet: “På min tablet hvor jeg normalt læser dit nyhedsbrev, vises de små ikoner i højre side hen over testen. Siden er måske ikke mobilvenlig?”
  4. Her kunne jeg vældig godt tænke mig et par forslag fra dig, og vide hvad du forestiller dig, da jeg netop ikke selv er videre kreativ: “Vær eventuelt lidt krativ, så siden får et præg, som stemmer overens med f.eks. indhold eller ejer. Det kan give siden lidt særpræg, så den understøtter sit indhold.”

Før Excel osv.

Og når vi nu er ved tal og opgørelser i procent, så faldt jeg over denne i Københavns Amt, Sokkelund Herred, Trinitatis Sogn, 1937-1941, KM, Fødte, opslag 324. Også dengang stillede man værdierne pænt op og forsøgte sig med grafiske fremstillinger.

Jeg synes, den er flot og præsten fortjener stor ros. Det har taget lang tid at tælle op og regne ud, da Trinitatis er et enormt sogn.

Om enqueten og om at blive glad

 

Har du en mening om hjemmesiden?

Hvis du mener noget om hjemmesiden, kan du blive hørt her. Din IP-adresse vil blive gemt og cookies gemmes, hvis du tillader det. Tillader du det ikke, kan besvarelsen ikke indsendes.

[yop_poll id=”2″]

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt i bunden af denne side og ikke på Facebook. Jeg svarer dig også relation til artiklen og ikke på Facebook. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/2 Kommentarer/i , , /af , ,

Words don’t come easy – eller gør de?

Words don't come easy - eller gør de?

Hygger du dig også?

Words don’t come easy – eller gør de?

“Words” eller “Words don’t come easy” var et kæmpe hit for 40 år siden … Franske Elli Robert Fitoussi sang. Han er bedre kendt som F. R. David.

Jeg hygger mig med at samle eksemplerne til artiklerne om sprog og opdatere databasen. Hygger du dig med at læse artiklerne? Giv din mening til kende i spørgeskemaet i bunden af artiklen. Det kan besvares indtil den 31. december 2022.

Jo, svaret er indlysende. Ord kommer for let! Der mangler lidt omhu med og omsorg for sproget. Dansk er svært, men det er ikke umuligt, og ting, man ikke kan, må man prøve at lære. Man bliver kun bedre til et eller andet, hvis man øver sig.

Nogle argumenterer med, at det nærmest er en demokratisk rettighed at formulere sig, som man nu bedst kan. Og det er der bestemt noget rigtigt i, når det gælder de private sprogbrugere. Men både private og professionelle sprogbrugere (inklusiv Danmarks Radio) kan gør det bedre, hvis de vil.

Vil de ikke eller er de bare ligeglade? Særligt for Danmarks Radio gælder det, at de bør være en form for fyrtårn for både dig og mig. En institution vi kan lære den bedste fremgangsmåde af. (Jeg var lige ved bare at skrive “best practise”, men det går nok ikke at servere en anglicisme her). Aktuelt kan det dog ikke anbefales at skrive af efter Danmarks Radio.

Nu til dags har vi mange hjælpemidler, der kan bistå os i kampen mod sprogligt sjusk. Stavekontrollerne og Den Danske Ordbog kommer ind på en delt førsteplads. Det kan undre, at så få bruger dem.

I forbindelse med denne plakat fra valgkampen, kom jeg til at tænke på et ordspil: Vi kunne gå over til at erstatte “fordom” med “fordum”. Mht. til sidstnævnte kan mellem rum indsættes efter eget ønske:

Words don’t come easy – eller gør de?

1. Der er mange versioner af “i hvert fald”. I første omgang læste jeg denne som “affald”: “Eller i alfald ud af Folketinget”. Nogle prøver at klare problemet ved at skrive “i alle fald”, men den version kender DDO ikke.

2. Dette giver ikke meget mening: “Fun fact: jeg forærede solbriller til Grandmaster Flash. Ikke backstage men pre-show”.

3. Afsenderen er Danmarks Radios liveblog den 11. oktober om situationen i Ukraine. Der er stadig ikke råd til at læse korrektur, hvilket kunne have byttet lidt rundt på bogstaverne, så de kom i den rigtige rækkefølge: “Derfor bad myndighederne indbyggerne om at tage luftalarmener alvorligt”.

4 og 5. Disse to stammer fra en kandidat til Folketinget, som forklarer, hvad omfordelingsprincipperne går ud på. Når man skræller det udenbyske af, er jeg enig med hende. Jeg har altid selv betalt al min (top-)skat med glæde, da jeg tror på fællesskabet:

  • “What, det lyder jo som en ren win-win”, og
  • “Så stay kritiske, kids, og god valgkamp”.

6. Denne forhenværende politiker anbefaler os at stemme på Enhedslisten; det er ingen dårlig idé. Jeg tror bare ikke på princippet: “Vi har et godt rationsprincip for fuldtidsvalgte og ansatte”, derimod bakker jeg op om rotationsprincippet.

7. Når man har udenlandske rødder, er det helt umuligt at se og/eller høre, at dette er forkert: “Vægst skaber arbejdspladser og velstand er en myte”. Så vidt jeg kan se, var skribenten tysker og derfor undskyldt, men en kvik dansk stavekontrol kunne være trådt i karakter.

8. Normalt gengiver jeg ikke kommentarer i deres fulde ordlyd, da jeg ikke ønsker at udstille enkeltpersoner, men denne bekræfter til fulde min antagelse/fordom om, at jo længere til højre for den yderste højrefløj, man befinder sig, jo dårligere uddannet er man: “hun lukket drt hele ned. Skyld i flere foreninger lukket.. og puting er sku ikke skyld. Hvor mange milliarder har hun ikke givet til et kurupt land. Mange er flyttet på grund af hend.”

Det var et svar på, at jeg skrev følgende om statsminister Mette Frederiksen:

“Ja for søren.

Det var statsministeren selv, der egenhændigt:
1) slap pandemien løs i Wuhan,
2) bad Putin invadere Ukraine den 24. februar 2022,
3) bad De Økonomiske Råd slippe inflationen løs og endelig
4) sørgede for at sprænge hul i tre gasledninger i Østersøen.”

9. Jeg troede, at det med at gå op i småting som grammatik, stavning og den slags var en samfundsbevarende (er lig konservativ) hobby, men billedet herunder viser, at jeg tog fejl. Jeg har fået lov at låne billedet hos Ole Kobbelgaard, der har været i gang med “rettelakken”. Jeg er enig med ham bortset fra, at jeg ikke selv ville have sat det sidste komma efter “politi”:

Words don’t come easy – eller gør de?

10. Jeg er ikke meget for hverken “skriv” som substantiv eller “omkring”: “Det andet skriv jeg har læst. Vi behøver flere som Tine Bryld omkring vores unge”

11. Det lykkedes mig at finde ud af, at “edgelord” vist nok betyder en person, der skriver fascistoide kommentarer for at få opmærksomhed. Hvad “40-something” går ud på, ved jeg ikke. Det skal muligvis forstås som en person, der er i 40’erne: “Det værste hver gang medierne husker at Greta Thunberg findes er det ocean af 40-something edgelords …”

12. Et godt input til kategorien lydskrift er, at “tripadvicer” (det forkerte) lyder næsten som “Tripadvisor” (det rigtige): “Billeje i Italien (Sicilien) ser risikabelt ud når man læser om det på nettet (fx tripadvicer)”.

13. Dette er en lille øvelse i selv at fjerne de overflødige “mellem rum” og sætte spørgsmålstegnet: “Mon Mette Frederiksen for ud så det rabalder, der er på vej”.

14. Er Enhedslisten klar i spyttet angående det socialdemokratiske Rwanda-projekt? De Radikale siger klart fra, mens Enhedslisten ifølge Danmarks Radios hjemmeside den 15. oktober siger: “… “et fantomprojekt”, der alligevel aldrig kommer til at ske …”. Der er bare det, at et projekt ikke kan ske. Det kan derimod (forhåbentlig ikke) føres ud i livet. Mange siger efterhånden “komme til at ske” om alt muligt, og det lyder da meget sødt. Selv hælder jeg mest til, at noget “vil ske”.

15. Gad vide hvad det betyder: “Du nailer den fuldkommen”?

16. Dette stammer fra en billedtekst på dr.dk: “Pædadog Camilla Rose Hansen og daginstitutionsleder Morten Birch Nielsen oplever …”

17. Ak ja de journalister: “Bornholm ramt af en pressemeddelelse” og “Kort ført klokken otte”

Words don’t come easy – eller gør de?

18. Man må spørge, hvor det stakkels hospital så kan søge behandling: “Læge er tiltalt for seksuelle overgreb på hospital”

Words don’t come easy – eller gør de?

19. Stavekontrollen var helt åbenlyst ude af drift, men lydskriften var derimod slået til: “Netto power i får 5 stjærner hos mig”

20. Jeg har været på jagt for at se, om det var muligt at købe min strøm billigere. Elselskaberne kan bestemt ikke skrive. 20 – 22 er fundet på forskellige udbyderes hjemmesider:

Ental og flertal er rodet sammen: “Nem kundeservices”.

21. Vil man være professionel, skal man kunne finde ud af det med nutid-r: “Prisen følger markedsprisen og sikre dig en fast lav pris”.

22. Vrøvl, idet man ikke kan være en pris: “Med kun 19,- i månedligt abonnement, er vi blandt de laveste abonnementspriser”

23. Tænk at Microsoft vil lægge navn til en “kundeo-plevelse”. De har da om nogen råd til en korrekturlæser. Jeg forstår ikke, hvordan det kan ske:

Words don’t come easy – eller gør de?

24. Magnus Heunicke på Facebook den 18. oktober om vinterbadning: “Det krævede en hel del overvindelse at hoppe ned i huldet i isen“.

25. Om partiet Nye Borgerliges omtale af, at ældre skal kunne afvise såvel muslimer, jøder og homoseksuelle som social- og sundhedsassistenter eller social- og sundhedshjælpere: “De tror at jo mere resistisk men ser ud vil det kunne hjælpe dem“.

26. Min egen irritation over de, der faktisk bare er en flok telefonsælgere, men som vi nu til dags kalder: Phonere. I følge DDO har vi kendt begrebet “Phonere” siden 1990.

27. Jeg er ret overbevist om, at der skulle have stået noget om vasal, da “versal” drejer sig om store bogstaver: “Vi skal i fremtiden ikke være en USA versal …”. Når man gerne vil bruge svære ord, er det en god idé at slå dem op først. Selv elsker jeg svære ord, for med tiden bliver de lettere, så DDO er min strategiske alliancepartner.

Words don’t come easy – eller gør de?

28. Vil du nogensinde købe noget hos dem? “Inkl. vores populære fiber-vand og fiber konjac piller”. Verden er af lave: Efter min mening staves det cognac, men DDO angiver både “konjak” og “kognak” som uofficielle stavemåder. Vidste du det? I det mindste medtager de ikke “konjac”.

Rettelse den 10. februar 2023 med tak til “Charlotte (Uglemor)”:

“Kartoffelplanten Konjac er en flerårig plante, der vokser vildt i højderne i Asien. Konjac er en helt naturlig fødekilde, der består af 97% vand. Den indeholder mange gavnlige mineraler og er lav på kalorier.”

Den plante havde jeg aldrig hørt om, så jeg antog, at der var tale om den herlige alkoholiske drik!

29, 30 og 31. Danmarks Radio har fortsat problemer med orddelingen. Jeg føler med de stakkels medarbejdere, der ikke kan få lov at købe et program, der kan assistere med orddelingen, når der heller ikke er afsat tid til korrekturlæsning. De første to eksempler stammer fra dr.dk den 19. oktober. Det sidste er fra den 20. oktober. Alle på en 32″-skærm.

Jeg er i tvivl om, hvorvidt “sygeple-jersker” er okay; jeg ville dog aldrig selv dele ordet sådan. Der er derimod ingen tvivl om hverken kritikken af “milliards-ucces” eller “premi-erminister”, der er helt hat og briller:

Words don’t come easy – eller gør de?

31. “Den britiske premi-erminister trækker sig”.

32. Det må næsten være telefonen? Mange kunne have glæde og gavn af at slå ordbogen fra og selv læse, hvad de skriver. “Man skal måske ikke skrælle ud over at I vil have indflydelse”.

33. Vrøvleannonce fra Microsoft: “Læs om, hvordan du leverer personlige kundeoplevelser, der styrker brandloyaliteten”.

34. Jeg har kategoriseret denne i “svære ord”, men måske havde “lydskrift” været bedre? “Der er noget galt med propersionerne”

35. Denne stammer fra omtalen af en valgplakat. Jeg havde aldrig hørt ordet “crossdresser” før, men Dansk Sprognævn har kendt det siden 1995: “Jane kan blive den første crossdresser i folketinget”.

36. Af sammenhængen fremgik, at der skulle have stået “Ældrecenter”. Forkerte mellem rum kan have stor betydning – og så ville jeg i øvrigt selv have valgt et nyere center: “Jeg var vidne til noget positivt på et ældre center”.

37. Lige til lydskrift: “Vi var i selvskab med de konservative”.

38. DDO kender ikke cherry picking, der nærmest betyder “at plukke kirsebærrene”: “Troede ikke du hoppede på den gang cherrypicking”. Derimod kender Wikipedia ordet, og der skal være mellem rum.

Har du en mening om hjemmesiden?

Hvis du mener noget om hjemmesiden, kan du blive hørt her. Din IP-adresse vil blive gemt og cookies gemmes, hvis du tillader det.

[yop_poll id=”2″]

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt i bunden af denne side og ikke på Facebook. Jeg svarer dig også relation til artiklen og ikke på Facebook. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Herefter vil du stryge lige igennem.