Indlæg

/12 Kommentarer/i /af

At skifte fra Legacy til Family Historian

At skifte fra Legacy til Family Historian

Slægtsforskningsprogrammer

At skifte fra Legacy til Family Historian

At skifte fra Legacy til Family Historian

Du kan evt. læse om baggrunden for, at jeg overvejer at skifte fra Legacy til Family Historian i denne artikel, som jeg har kaldt “Legacys forlovelse med MyHeritage”.

Det er som udgangspunkt simpelt at skifte fra Legacy til Family Historian:

Man åbner bare sin Legacy-fil med Family Historian, og vupti så har man alle de kære data samlet gennem mange år. Filen, der skal åbnes med Family Historian, ligger sikkert i C:\Users\Ejer\Documents\Legacy Family Tree\Data (hvis du ikke har ændret på standarderne), og du skal åbne den nyeste, der hedder noget med .fdb. Hos mig hedder den fx HBS2.fdb.

Man kan prøve Family Historian gratis i 30 dage for at se, om man kan lide det. Hvis man beslutter sig for at købe det, er prisen for version 7, som er den nyeste, 81,19 $. Det er med Nationalbankens dollarkurs i dag 566 kr. (81,19 * 6,9816).

Sammenlignet med andre slægtsforskningsprogrammer ligger det i den dyre ende, men det er også vildt avanceret, så man skal lige lære at finde rundt. Jeg er stadig i proces, og det føles lidt overvældende. Men sådan er det jo, når man har brugt et andet program i mange år.

Family Historian kan suppleres med et utal af tilføjelsesprogrammer, som også kaldes plugins. Der er lige nu 126 sådanne tilføjelser. De er vist ikke gratis, eftersom siden har titlen Plugin Store. Rettelse den 21/6-2024: Plug-ins er gratis trods navnet.

Jeg bruger ikke alt det med at printe rapporter, diagrammer osv. Og jeg bruger heller ikke DNA i min slægtsforskning. Hvis du bruger DNA, tror jeg ikke Family Historian er noget for dig, for søger man efter “DNA” på deres “Feature List“, får man ingen hits.

Jeg har “kun” brug for godt overblik på min PC, for at holde styr på data og billeder og for at kunne eksportere data og billeder til min TNG-side.

Eksporten sker vha. et plugin, og der er udviklet et særlig plugin, som sørger for at eksportere til TNG, fordi Family Historian har mange TNG-brugere. Når man først har fundet det rigtige plugin, og vel at mærke bruger det rigtigt, er det uhyre simpelt. Der er masser af hjælp at hente i form af den omfattende skriftlige dokumentation med skærmbilleder og i brugergruppen. De er simpelthen så søde og hjælpsomme.

Jeg har fundet en fejl i koblingen mellem Legacy og Family Historian

Når man skifter program, skal man se sig godt for, og man bliver nødt til at teste, for at ens data ikke skal ende i det forfærdeligste roderi, og for at man ikke mister overblikket over, hvilke data man har i hvilket program.

Jeg har testet flere gange, og jeg har simpelthen fundet en fejl, som det kan undre, at ikke andre brugere på verdensplan har rapportet. Først troede jeg selvfølgelig, at jeg havde gjort noget forkert. Men det havde jeg ikke. Det bekræfter de både i brugergruppen og i supporten.

Problemet er: Detaljeteksterne fra Legacy kommer ikke med til Family Historian, og det er selvfølgelig meget alvorligt. Kildenavnet “KB” kommer med og Detaljeinfo “Brande, C449 – 15 r, fol. 300, nr. 0” kommer med, men jeg mangler fx

Jørgen Stegemüller. Driftsleder, Martensens Allé, Brande By og sogn; f. i Brede, Lyngby sogn, Københavns Amt, d. 17/5 1922; søn af appreturmester Felix Rudolf Reinholdt Stegemüller og hustru Karen Sørensen. Gift med efterlevende Jytte Baunsgaard Kristensen, Martensens Allé, Brande. 50 år. Skifteretten i Kolding d. 22/11-1972. Meddelelse om begr. til dødssognet d. 5/12 1972.

Supporten formoder, at der er foretaget ændringer i Legacy-databasen, siden Family Historian testede, for det er så åbenlys en fejl, at den umuligt kan overses. Den, der vil være dygtigst til at løse problemet, har desværre ferie i næste uge. Men de har svaret lynhurtigt og taget min henvendelse seriøst.

Det sætter min konverteringsproces i stå, men der er ikke rigtig noget at gøre ved det.

At skifte fra Legacy til Family Historian

Jeg har været i tvivl om:

  1. Hvordan sætter jeg mig selv som en form for “afdød”, så mine egne data kan vises i TNG, når jeg ikke ellers viser nulevende?
  2. Hvordan får jeg sat billeder som foretrukne, så det er de rigtige, der vises som thumbnails i TNG?
  3. Hvordan sikrer jeg mig, at mine biologiske forældre markeres som “private” og aldrig nogensinde dukker op i TNG (75-års-reglen)?

Svarene var egl. ret enkle. Jeg har endnu ikke kunnet teste, da jeg er nødt til at afvente løsningen på det med detaljeteksterne. Jeg er lidt bange for at få rodet rundt i det hele og ikke vide, hvad jeg har hvor. Hvad har jeg i Legacy, hvad har jeg i Family Historian, hvad har jeg i test-TNG, og hvad har jeg i live-TNG?

Jeg kan selvfølgelig fortsætte i Legacy, som om intet var hændt, og så bare åbne Legacy-filen med Family Historian en gang mere. Så vil jeg være på den sikre side.

Sådan er det at teste. Jeg har prøvet det mange gange i mit professionelle liv. Jeg holder styr på fremdriften vha. pen og et stykke A4-papir for at vide, hvor jeg er kommet til. Jeg er for doven til at tjekke alt en gang mere.

Ulempe: Indtil videre kun på engelsk

Indtil videre findes Family Historian kun på engelsk, men jeg har faktisk tilbudt dem at oversætte det, for jeg tror, at mit kendskab til den danske terminologi er tilstrækkelig.

Det vil tage lang tid, måske et par år, for programmet er omfattende, men mine få dages brug og roden rundt har overbevist mig om, at Family Historian også bør findes i en dansk version. Det er lidt nørdet og lidt overvældende, når man lige åbner det. Men det vil alt være, hvis man har brugt et andet program i årevis. Det ser så godt ud, at det fortjener en dansk kundekreds. Og så er det 100 pct. fri for indflydelse fra MyHeritage.

Herudover skal der være tid til det (andet) frivillige arbejde, til slægtsforskning og til motion.

Det rigtig gode ville være, hvis jeg kunne finde at par stykker/en gruppe at oversætte sammen med:

  1. Opgaven ville blive løst hurtigere
  2. Kvaliteten ville blive højere
  3. Det er altid godt at have nogle at sparre med. Ensomme processer er ikke sunde.

Har du lyst at være med?

Skærmbilleder/screenshots

Herunder er et par skærmbilleder/screenshots fra Family Historian. En af de funktioner, jeg vældig godt kan lide er, at det er tydeligt, hvornår der sker et eller andet med en af de personer, der er knyttet til fx min far. De begivenheder vises med en grå baggrund (se det nederste billede herunder).

At skifte fra Legacy til Family Historian

 

At skifte fra Legacy til Family Historian 

At skifte fra Legacy til Family Historian

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/10 Kommentarer/i , /af ,

Legacys forlovelse med MyHeritage

Legacys forlovelse med MyHeritage

Slægtsforskningsprogrammet Legacy er nu gratis

Legacys forlovelse med MyHeritage

Slægtsforskningsprogrammet Legacy er nu kommet i version 10, og der sondres ikke længere mellem gratisversioner og deluxe-versioner. Alt er helt gratis. Sikke nogle flinke folk tænker du måske. Selv hælder jeg til “Alt, der lyder for godt til at være sandt, er nok heller ikke helt sandt”.

Hvilke motiver kan der mon ligge bag, at man nu forærer sin vare væk til mennesker, der nok plejede at kunne finde under 200 kroner til et program, de bruger måske mange, mange timer på dagligt? Kunne man forestille sig, at strategien er, at det på sigt skal bevirke flere betalende MyHeritage-kunder?

Det er ingen nyhed, at Legacy og MyHeritage er ejet af den samme amerikanske kapitalfond. Sådan har det været i i hvert fald et par år. Jeg bryder mig bare ikke om sammenknytningen, fordi jeg anser MyHeritage som en mastodontisk pengemaskine, der ikke har ret meget med seriøs slægtsforskning at gøre. Deres fokus er penge og fx “SmartMatches”, DNA-cirkus og farvelægning af oldemors sommerkjoler fremfor studier af originalt kildemateriale.

Nuvel de har den danske folketælling 1940 i søgbar form, og det er da meget rart, men gratis er det altså ikke, faktisk er det sindssyg dyrt at få adgang, og der er selvfølgelig mange fejl, eftersom det er amerikanere, der har tastet ind, og de har naturligvis vanskeligt ved vores danske tegnsæt. Gad nok vide, hvad timelønnen har været. Har de gjort det gratis, hvorpå MyHeritage høster profitten?

De danske Open Source-projekter siger mig mere

Jeg kan meget bedre lide Open Source-projekterne, der har bevirket, at fx alle de forudgående danske folketællinger fra 1787 (og muligvis nogle af de allerførste fra 1769) er tastet ind på DDD.DDA. Det har været en kraftanstrengelse af rang, hvor utrolig mange mennesker har lagt lige så mange timer i både at taste og læse korrektur. Jeg tror, det har taget 20 år …

I Open Source-projekterne, som der har været mange af i Danmark, beslutter vi i fællesskab at give den en skalle med et eller andet, og så hjælper vi hinanden med at blive færdige, og der er ikke involveret fem flade øre i det.

Der sidder ikke nogle bagved og tjener efterfølgende kassen på det frivillige arbejde. Men det kræver selvfølgelig, at der er nogle, der vil styre og monitorere processen. Det kan fx være Rigsarkivet, for data skal jo i sidste ende også placeres et sted, eller en styregruppe i samarbejde med Rigsarkivet, som den vi havde i forbindelse med digitaliseringen af Nygårds Sedler for mange år siden. Det kørte vanvittigt godt, og jeg var selv en del af styregruppen.

Og øh … hvem siger i øvrigt, at alt skal være søgbart?

At blive en del af et univers

I det hele taget bryder jeg mig bare ikke om at blive spundet ind i virksomheders services, for det er stort set umuligt at slippe ud igen, som jeg fx kender det fra Apple. Har du én gang købt en iPhone, fordi den er af høj kvalitet og holder i mange år, er du en del af deres univers.

Jeg kan bedre lide selv at være “in control”. Jeg bruger ikke hele Google-universet, selvom jeg selvfølgelig godt kan se, at de har mange smarte “gratis” ting. Gratis er i anførselstegn, for prisen er, at de ved alt om mig. Og det er ikke fordi, jeg er konspirationsteoretiker eller foretager mig noget hemmeligt eller interessant. Jeg bryder mig bare ikke om det.

TNG og MyHeritage – og projekter uden arvtagere

Jeg har fået fortalt noget, der var nyt for mig: For nogle år siden var The Next Generation of Genealogy Sitebuilding (TNG) ved at blive opkøbt af MyHeritage, men alle brugerne blev så rasende, at udvikleren Darrin Lythgoe måtte opgive idéen. Forbrugere kan heldigvis stadig gøre en forskel.

Men man kan selvfølgelig spørge, hvad der sker, den dag Darrin bliver en meget gammel mand og ikke kan mere? Hvad skal vi brugere så gøre? Det vil være meget farligt, hvis der ikke er en arvtager til Darrins projekt, som han har drevet siden 2001. I det hele taget er så enorme projekter med så mange brugere alt for sårbare, hvis de drives af enkeltpersoner.

Det minder lidt om, at der faktisk kun er én virkelig hjerne bag den fremragende danske support til Legacy. Hvad gør vi, når Anne Marie bliver en meget gammel dame eller bare ikke gider mere? Jeg har læst, at der er en oversættergruppe, men så vidt jeg kan se på hjemmesiden, er der da ikke nogle af dem, der tager det daglige slæb med brugersupporten. Det er altid Anne Marie, der svarer, og sådan har det været i de 18 år, jeg har brugt Legacy.

Forsøg på dialog med MyHeritage og om at slippe ud af favntaget

Jeg har i et eller to år haft det fulde abonnement på MyHeritage, men har besluttet at stoppe, da der mangler sammenhæng mellem kvalitet og pris.

Firmaet er naturligvis ikke ansvarligt for brugernes data, der i vidt omfang består i, hvad brugerne kopierer fra hinanden uden nogensinde at tjekke en kilde. Men de er ansvarlige for selve systemets virkemåde, fx følgende der er det rene Anders And:

  1. forvrøvlede “justeringer” af søgeparametre, hvor man fx søger på Anne Marie men får vist resultater med Jens og Jørgen
  2. ubrugelige kildeangivelser, fx “Danish Church Books 1576 – 1919”
  3. man søger på fødselsår fx ca. 1750 men får vist resultater, der ligger 100-150 år senere
  4. har brugeren ikke angivet et dødsår for fx en person født i år 1800, vises personen som “private” – dvs. som levende
  5. kvinders navne ændres til deres giftenavne, hvilket er imod alle genealogiske standarder
  6. man bliver konstant ført til siden, hvor de forsøger at sælge en DNA-test
  7. når man indtaster værdier i “Year of Birth” og “Location” og søger, bliver man ført retur og må indtaste værdierne en gang mere.

Jeg har forsøgt en dialog med dem om disse punkter, men det har jeg – selvfølgelig – ikke fået noget ud af. Du kan læse forøget på dialog her (engelsk).

Da jeg angav, at jeg ikke ønskede at forny mit abonnement, blev jeg ringet op tre gange fra tre forskellige danske numre med “gode tilbud”. Nej ellers tak.

Skal jeg skifte program fra Legacy til noget andet?

Jeg har brugt Legacy siden 2006 (så vidt jeg husker), og jeg har været utrolig glad for det og den fine danske support, men denne forlovelse med MyHeritage byder mig så meget imod, så jeg overvejer at skifte program.

Men jeg tøver, for jeg har prøvet at skifte program et par gange før 2006, og det var dengang et meget tidskrævende arbejde at konvertere data. Ikke selve konverteringen men den efterfølgende oprydning. Jeg finder stadig rester af Brothers Keeper, Family Tree Maker (fx forkerte orddelinger) og Win Family. Jeg vil hellere bruge min tid på at læse originale tyske kilder.

Det er også svært at finde et program, der accepterer, at jeg er dansker. Det er ikke så meget det at bruge programmet, det finder jeg nok ud af, det er mere dets “samtale” med TNG. Jeg prøvede i går en testversion af “Family Historian”, og det så fint ud på min PC, og alle de rå data kunne fint eksporteres til TNG, men der gik ged i billedfilernes navne, som jo indeholder danske tegn. Jeg har én gang omdøbt 700 billedfiler, og det var ikke videre morsomt.

Deres support svarer ganske vist, at de understøtter Unicode (det er vist et andet ord for UTF-8), så det er måske bare opsætningen i TNG, der driller? Eller er jeg nu også for evigt forlovet med Legacy og MyHeritage? 😎 

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/6 Kommentarer/i , /af ,

Vanskelig slægtsforskning i Tyskland

Vanskelig slægtsforskning i Tyskland

Byen Görlsdorf i Tyskland

Vanskelig slægtsforskning i Tyskland

Jeg elsker, når det er svært, og jeg vel at mærke kan få hjælp til transskriptionerne. Eksisterede Danske Slægtsforskeres forum ikke, var jeg ikke kommet ret langt.

Jeg er naturligvis medlem af foreningen “Danske Slægtsforskere”. Det svarer for mig lidt til at være medlem af en fagforening, og jeg har altid haft en høj organisationsgrad. På samme måde er jeg selvfølgelig stadig medlem af Djøf, hvor jeg meldte mig ind i 1984. Jeg synes ikke, man kan trække på nogen af de to foreninger uden at være organiseret. Gratist bliver jeg aldrig.

Danske Slægtsforskere har et fornemt forum, der er befolket med superdygtige skrifttydere, og dem trækker jeg hårdt på for tiden. Jeg er ganske enkelt imponeret af, hvad de kan få ud af diverse tegn og gerninger i ministerialbogen for Görlsdorf. Ikke alene, kan de læse, hvad der står, de er også særdeles velbevandrede i tysk. Præsterne i Görlsdorf elsker at opfinde egne forkortelser, og så kan man jo sidde og gætte på, hvad de kan betyde.

Som oversættertjeneste bruger jeg DeepeL Translate, men har i virkeligheden ikke meget glæde af den:

  1. Den kender ikke gamle ord som fx “indsidder”, “Vattersot” eller “Schlagfluβ”, som den får til “påvirkningsvæske”, men som i realiteten betyder slagtilfælde eller pludselig død.
  2. Den kender selvfølgelig kun ord, der er stavet korrekt, og når jeg ikke kan læse tegnene, kommer jeg ikke langt

Görlsdorf er interessant, fordi min oldefars mor Pauline STEINICKE (1826-1910) var derfra, og det har jeg “altid” vidst. Steinicke staves på mange “interessante” måder.

Men fra at kende de nøgne facts og datoer og til at trevle familien op, er der langt. Det er jeg i gang med nu, hele familien er fra samme by, og jeg tør godt sige/skrive, at det er det sværeste, jeg nogensinde har beflittet mig med indenfor slægtsforskning.

Dog er min tiptipoldefars brors kone Johanne Fridericke WEGNER (ber. 1783-1831) svarende til det, vi kalder “et vajsenhusbarn” altså et forældreløst barn, jf. “Hanne Friderike Wegner von der Herrschaft zu Gusow erzogene Waise aus dem Potsdamischer Militaire Waisenhause”; kilde: Landeskirchliches Archiv der Evangelischen Kirche Berlin-Brandenburg-schlesische Oberlausitz, Kirchenkreis Seelow, Görlsdorf, Gesamtkirchenbuch 1694-1834, Bild 249 og 250/508.

Bortset fra det er jeg af god familie 🙂

Görlsdorf: en meget lille by langt ude på heden

Vanskelig slægtsforskning i Tyskland

Görlsdorf er for lille til at blive vist på Googles kort, men det er tydeligt, at der er meget grønt. Nede i højre hjørne/sydøst på har du Frankfurt. Langt til venstre/vestpå har du Berlin. Men klikker du på kortet herover, vises Frankfurt ved 2-tallet og Görlsdorf ved 1-tallet. Kortet stammer fra Pauline STEINICKE.

Ser man på relativt nutidige kort og relativt nutidige opgørelser af antal indbyggere fx i Wiki, fremgår det, at det er en meget lille by ude på heden. I 1875 var der således 227 indbyggere, og så er der ikke noget at sige til, at familierne var vævet ind i hinanden; der var jo ikke andre at gifte sig med.

Jeg elsker, når det er svært og får min lyst styret her: De hedder stort set alle det samme og kan kun genkendes på beskæftigelserne (Garnweber, Garnwebergeselle eller Schmiedemeister (hvor Meister forkortes “Mstr.”) og hustruerne, der i det mindste ikke hedder det samme.

Børnene opkaldes efter næsten de samme opkaldsskikke som her i landet, men man holder sig ikke til sin egen familie. Og så bliver det indviklet, og jeg er ikke sikker på, at jeg endnu har fanget logikken.

Jeg har på fornemmelsen, at der også er nogle fætter-/kusineægteskaber blandet ind i det, men jeg skal længere bagud, før det bliver tydeligt.

I DDR-tiden hørte byen/området til DDR. Byen var en del af “Kreis Luckau”, hvor “Kreis” skal forstås som “Amt”. I dag er Görlsdorf en del af byen Luckau, kilde: Wiki.

Vanskelig slægtsforskning i Tyskland

Rammer mine artikler dine interesser?

Her kan du deltage i en lille enquete og helt anonymt fortælle om dig selv. Formålet er, at jeg måske kan skrive mere om det, der interesserer netop dig.

Hvis du er interesseret, kan du se de hidtidige resultater, ved at klikke på knappen “Vis resultater” nederst. Når du holder musen over en af cirklerne, kan du se antal respondenter bag procentangivelserne:
[yop_poll id=”3″]

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/2 Kommentarer/i , /af ,

Min artikel til bladet “Slægtsforskeren”

Jeg tænker på min artikel til "Slægtsforskeren"

Fra Frankfurt til Danmark: En slægtsforskers rejse

Min artikel til bladet “Slægtsforskeren”

Jeg har lovet redaktøren for bladet “Slægtsforskeren” en artikel, når jeg er kommet hjem fra Tyskland i august. I forvejen er jeg i gang med at læse “Skriv om din slægt” af Marie Østergaard Knudsen, så jeg er særligt opmærksom på hendes beskrivelse af, hvordan man skriver en god artikel.

Topbilledet har intet med artiklen at gøre, men der var smukt ved Damhussøen søndag.

At skrive en læseværdig artikel

Marie Østergaard Knudsen skriver”:

  • Rubrikken fortæller, hvad nyheden er. Jeg tror, artiklen skal hedde “Fra Frankfurt (Oder) til Danmark: En slægtsforskers rejse”.
  • Underrubrikken udfolder rubrikken, så det der står i rubrikken bliver tydeligere. Jeg tror, underrubrikken skal være “En opdagelsesrejse gennem arkiverne og landskabet i Tyskland for at finde min oldefars historie”.

Læseren får altså – ved bare at læse de to rubrikker – et klart svar på, hvad det her drejer sig om. Derpå kan de tage stilling til, om de gider læse videre.

Fokuser på kernen

Marie Østergaard Knudsen skriver videre:

Du opnår det bedste resultat, hvis du tør tage vinklen* alvorligt – og holde dig til en bestemt sag om din slægtning. Kunsten er her at lade sig nøje.

Du har sikkert fundet mange informationer, men du kan ikke have dem alle med, hvis du vil skrive en læseværdig artikel. Hold dig til sagen.

* En vinkel skal formuleres i to enkle sætninger: En fortællesætning og en begrundelsessætning:

  • Fortællesætning: Jeg vil fortælle, at …
  • Begrundelsessætning: Det vil jeg fortælle, fordi …

 

Min personlige rejse

I tankerne pusler jeg på mine spadsereture med rubrik og underrubrik. Det skal være noget, der fanger læseren, for dybest set er det kun mig, der er enormt interesseret i min familie og at min oldefar Wilhelm Rudolf STEGEMÜLLER (1862-1937) kom hertil i marts 1890.

Jeg vil gerne fortælle om det at være i Tyskland, og hvad jeg fik ud af turen både til Frankfurt (Oder) og svipturen til Guben.

Jeg vil også gerne formidle den læreproces, det er, at begynde på slægtsforskning i et fremmed land. Når man er vant til sogn, herred og amt, taler og skriver sproget, har en kæmpe linksamling, har et netværk blandt slægtsforskere, og ved, hvordan man gerne vil have sine kildeangivelser, er det som at begynde forfra med alt.

Læreprocessen og hjælpen

Jeg vil fortælle om, hvad jeg har måttet lære, og om alle dem, der helt uselvisk har hjulpet mig på min rejse. Jeg håber at kunne inspirere andre slægtsforskere til at gå i gang med deres tyske slægt.

Artikler er nok vejen frem for mig, da jeg ikke kan overskue at skrive en bog. Hvis jeg kunne, ville den blive fyldt med for mange detaljer, der er helt uinteressante for andre end mig selv. Derfor må jeg prøve at lære også dette håndværk.

Måske kan jeg senere skrive en artikel om min relation til Brede Klædefabrik og udvide Lyngby-Taarbæk Stadsarkivs viden om en af de tyske mestre.

Kvalitet frem for kvantitet

Jeg bliver heller aldrig typen, der kortlægger min slægt med alle detaljer om ethvert medlem tilbage til Gorm den Gamle og så hans efterkommere. Jeg vil hellere gå i detaljer med få personer og prøve at gøre det godt. Selvom jeg har været i gang i mere end 20 år, rummer min database ikke en gang 5.000 personer, og når jeg engang kommer tilbage til mit projekt “Oprydning”, vil den blive reduceret yderligere. Jeg hylder princippet om “lidt men godt”.

Begyndelsen på min rejse

I 2003, hvor jeg intet vidste om slægtsforskning, købte jeg mig til en “Forschungs Bericht” hos et anerkendt tysk firma. Jeg ville kende til mit efternavn. Det var bare det, jeg ville vide. Rapporten er syv fine sider i Word, men kommer selvfølgelig ikke i den dybde, vi som slægtsforskere håber på. Og jeg fik ikke svaret.

I 20½ år slog jeg mig til tåls med, at “sådan er det”, men i begyndelsen af marts 2024 købte jeg et tremåneders abonnement hos “Archion.de“, hvor de bevarede tyske kirkebøger ligger filmede. Det er den tyske pendant til AO og ao.salldata. Det er kun i Danmark, vi betaler den slags over skatten.

Jeg regnede med, at tre måneder var rigeligt, for jeg ville jo bare validere data fra rapporten, og det måtte være hurtigt gjort. Jeg regnede med, at det var nemt, når jeg bare skulle kontrollere, det jeg vidste. Når jeg skal forny abonnementet, køber jeg 12 måneder, for dette kommer til at tage tid.

At lære af eksperterne

Jeg fandt Birgit Flemming Larsens fremragende artikel “Slægtsforskning i Tyskland” i Personalhistorisk Tidsskrift 2004:2. Jeg har læst den flere gange, for den er informationstung, og der er så meget i den, jeg gerne vil føje til min hjernebark, så det bliver til viden. Jeg bliver berørt over at læse om præster, der under anden verdenskrig flygtede fra øst mod vest så at sige med kirkebøgerne under armen. Og om hvad man gjorde under krigen for at beskytte arkivalierne fx gemme dem i miner.

En erfaren slægtsforsker med enorm viden om slægtsforskning i Tyskland og tysk historie lærte mig med det samme om de tre vigtigste skæringsdatoer:

1871: Kejserriget,
1918: Weimarrepublikken,
1949: DDR og Forbundsrepublikken.

De svære kirkebøger

Min tipoldemor var fra byen Görlsdorf, hvor kirkebøgerne stort set er bevarede fra 1698. De kirkebøger er de vanskeligst tilgængelige, jeg nogensinde har set. Uden Danske Slægtsforskeres forum var jeg aldrig kommet så langt, som jeg er. Jeg er hjælperne dybt taknemmelig. Jeg er indimellem pinligt til mode over at lave endnu et opslag, for andre skal jo også kunne komme til. Men jeg skal forberede min rejse bedst muligt, så jeg får mest muligt ud af den.

Ikke alene er de vanskelige at tyde selv for de skrappe, men familierne er vævet ind i hinanden, og de hedder alle stort set det samme. Jeg er ved at have fornemmelsen af, at der måske er op til flere fætter-/kusine-ægteskaber involveret.

Hattemagermesterens mysterium

Jeg tror, jeg ved alt om Brede Klædefabrik og min slægts færden der. Derfor fik jeg idéen om, at jeg måtte finde ud af, hvordan min oldefar kunne være “hattemagermester” ved sin registrering på Lyngby Politis liste over udlændinge den 17. marts 1890. Hvor havde han fået sin uddannelse? Hvad betød det dengang at være mester i Tyskland? Han var jo kun 28 år …

Jeg dykkede ned i noget af den litteratur, jeg købte for 20 år siden og læste den igen. Pludselig kunne jeg se alle de vigtige detaljer, jeg ikke lagde mærke til dengang. Det er forskellen på at være begynder og at være erfaren.

En af bøgerne er “Søllerødbogen 2005”, der har en lang artikel af Torben Senn ved navn “A/S Dansk Hattefabrik – Skodsborg”. Jeg har interesseret mig for Brede og for hattefabrikationen i 20 år, så jeg var klar over, at min slægt flyttede med til Skodsborg i 1913.

På side 65 står der:

I Tyskland blev byen Guben ved floden Neiße et par hundrede kilometer sydøst for Berlin centrum for den tyske filthatteindustri. Berlin-Gubener Hut Fabrik var grundlagt af Hermann Levin og Apelius Cohn. Fra denne fabrik fik Daverkosen [Den tyske direktør for Brede Klædefabrik, red.] teknisk bistand og hjælp til at anskaffe det nødvendige maskineri og materialer til at starte hattefabrikationen i Brede i slutningen af 1880erne. Den industrielle fabrikation af hatte blev indledt den 19. marts 1890.

Jamen det er jo formentlig svaret på, hvor Wilhelm Rudolf STEGEMÜLLER (1862-1937) tog sin uddannelse. På Brede startede man netop med filthatte, der blev fremstillet af resterne fra klædefabrikationen.

Nye øjne på gamle dokumenter

For 20 år siden læste jeg ikke alle detaljer med lup, for jeg vidste ikke, at det skal man. Jeg har skrevet til museet og arkivet i Guben og venter spændt på deres svar. (Evt. tilbage hvor du kom fra.)

Til sommer tager jeg toget fra Frankfurt (Oder) til Guben. Der er timedrift, og det tager 41 minutter. Jeg må dertil, og jeg glæder mig sådan til at fortælle dem om min oldefar og at vise dem hans bryllupsbillede, hvor han står med høj hat. Billedet er af typen, der er trykt på flere millimeter tykt pap. Jeg tror, de vil blive glade for at se det.

Jeg tænker på min artikel til "Slægtsforskeren"

Jeg tænker på min artikel til “Slægtsforskeren”

Rammer mine artikler dine interesser?

Her kan du deltage i en lille enquete og helt anonymt fortælle om dig selv. Formålet er, at jeg måske kan skrive mere om det, der interesserer netop dig.

Hvis du er interesseret, kan du se de hidtidige resultater, ved at klikke på knappen “Vis resultater” nederst. Når du holder musen over en af cirklerne, kan du se antal respondenter bag procentangivelserne:
[yop_poll id=”3″]

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.