Indlæg

/2 Kommentarer/i , , /af , ,

Slægtsforskning er også at gøre orden

Slægtsforskning er også at gøre orden

Jeg elsker at “gøre orden”

Slægtsforskning er også at gøre orden

Har du hørt du den episode af GladPodcast fra i går, som jeg medvirker i? Den har titlen “Bliv klogere på en autistisk hjerne”.

Der kan du blandt andet høre om min glæde ved alle former for at “gøre orden”. Det er skønt, det giver sådan en god ro i maven, og det skaber en følelse af at være “in control”.

Slægtsforskning er i høj grad at gøre orden – der gør man orden i slægten og i familien. Men slægtsforskning er meget mere end det, og det er meget mere end datoer; datoerne udgør bare rammeværket. Det kan også være at sætte sig ind i et andet lands historie. Det er stort set som at starte forfra. Det er fascinerende, og det er svært.

Det er endelig lykkedes mig at finde en mere end 100 år gammel læderindbundet tysk-dansk ordbog antikvarisk. Dagens topbillede forestiller ryggen af “Det nordiske forlags ordbøger, Tysk-Dansk Ordbog af P. L. Ipsen” fra 1906 på 1.970 sider. Den tror jeg, jeg bliver glad for.

En god ordbog er selvfølgelig kun en hjælp, hvis man kan læse, hvad der står i den originale kilde. Og det har jeg mere end svært ved, men det går fremad. Efterhånden ved jeg dog, hvad der skrives ved en dåb, en vielse og en begravelse. Slægtsforskning uden kilder er mytologi. Man skal kunne argumentere seriøst for sine resultater. Derfor er der kilder på alt i databasen. Dette link fører dig til en oversigt over alle mine kilder.

Görlsdorf, som jeg arbejder med, gemmer sig et sted i Spreewald ca. 80 km. fra Frankfurt an der Oder, både er og var en meget lille by på heden. Når der kun bor 300 mennesker, er det klart, at der er mange indgifte. Præsterne har den uvane ikke at skrive det fulde navn, det vil sige at mellemnavnet udelades, eller at mellemnavnet bruges i stedet for fornavnet, men efterhånden “kender” jeg temmelig mange i byen, og det er en stor hjælp, når de alle også har stort set det samme erhverv. Her har du Googles oversigt over min familie i Görlsdorf.

En anden enorm hjælp er Danske Slægtsforskeres Forum. Uden de skarpe tydere var jeg ikke nået så langt, som jeg er, med min oldefars mors aner.

Jeg håber en dag at komme videre med Stegemüller/Stegmüller, men det er indtil videre ikke lykkedes.

Den store røde prik på kortet herunder er Görlsdorf, og den lille røde prik er Frankfurt an der Oder.

Slægtsforskning er også at gøre orden

At have Aspergers syndrom er en stor fordel i slægtsforskning

At have Aspergers syndrom er en stor fordel i slægtsforskning. Den naturlige glæde ved at “gøre orden” er en stor styrke, når man arbejder med slægtsdata. Her er nogle af de egenskaber, der er nyttige:

  • Logisk sans: Brug af logisk sans til at forbinde data og skabe en sammenhæng.
  • Tålmodighed: Tålmodighed til at dykke ned i detaljer og finde de rette forbindelser.
  • Nysgerrighed: En konstant nysgerrighed efter at lære mere og forstå historien bag det enkelte menneske.
  • Detaljefokus: Evnen til at fokusere på detaljer og sikre nøjagtighed i arbejdet.

Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/2 Kommentarer/i /af

Hul igennem til det rette tyske arkiv 2

Hul igennem til det rette tyske arkiv 2

Hvem er Kaufmann Heinrich Ludwig STEGMÜLLER?

Hul igennem til det rette tyske arkiv 2

Hvem mon Kaufmann Heinrich Ludwig STEGMÜLLER er? Det bliver jeg forhåbentlig snart klogere på, eftersom jeg har bestilt akterne. Der er 41 sider; det ruinerer mig ikke.

Arkivet i Potsdam har desværre ikke noget om hattemagermester Wilhelm Rudolf STEGEMÜLLER, hvilket både undrer og skuffer mig. Jeg har brugt alle tænkelige søgeord på deres fine hjemmeside. Der var en kvindelig “STEGEMÜLLER”, født i 1905, gift med en polsk mand, men deres akter kunne ikke bestilles (formentlig noget med “Gætteper”).

Men så må jeg nøjes, og der er ikke tvivl om, at en STEGMÜLLER også hører til min slægt; jeg har 18 af dem i databasen, og min oldefars farfar, dvs. min tiptipoldefar, hed “Fridrich Wilhelm STEGMÜLLER”; de skyder først det ekstra “e” ind lidt senere. Det kan sagtens være, at en præst kom til at skrive forkert i ministerialbogen. Det ser man ofte, og det er da også pænere med -e’et.

Johann Michael STEGMÜLLER herunder er således min 3*tipoldefar (født 1762 i Kaunas i Litauen og død 1815 i Frankfurt an der Oder).

Hul igennem til det rette tyske arkiv

Måske har Heinrich en spændende historie?

I arkivets beskrivelse af arkivalierne står: “2A III D 4058; Vertrag vom 22. Okt. 1845 mit dem Kaufmann Heinrich Ludwig STEGMÜLLER über die Regulierung der Domanialabgabenverhältnisse seiner Untermühle bei Birkenwerder; 1845-1848 (Akte)”. Jeg har ham (endnu) ikke i databasen, men det kommer. Slægtsforskning er meget andet end datoer; de udgør bare rammeværket.

Det er interessant, at han er købmand, for alle de andre er mestre i tekstilbranchen for nu ikke at tale om smedemestrene. De fremstiller alle noget. Og hvis en kvinde er datter af fx en Garnwebermeister, så gifter hun sig også med en Garnwebermeister. Det minder om arrangerede ægteskaber i branchen. Og ægteparrets børn overtager biksen og bliver også selv Garnwebermeistre. Det er ikke det, der gør slægtsforskning nemmere, når de i øvrigt også alle hedder det samme. Det eneste, der adskiller dem, er hustruernes navne. Man skal virkelig holde tungen lige i munden.

Forskellen på tyske og danske kirkebøger

1) Den første forskel er naturligvis, at de danske er på dansk … Det er ganske praktisk. Jeg trækker hårdt på Danske Slægtsforskeres Forum, og de frivillige hjælper er så utrolig dygtige. Ved hjælp af dem har jeg snart trevlet hele Görlsdorf op med min slægt 300 år baglæns. Men der er også andre forskelle, som er svære at overse.

2) Aldersangivelserne ved død er umådeligt præcise. Hvis der står fx at vedkommende død 73 Jahre – 5 Monate – 4 Tage alt, så passer det på få dage. Jeg forstår ikke, hvordan de bar sig ad. Når præsten herhjemme skiver, at vedkommende døde 73 år gammel, er det kun retningsgivende.

3) Både ved fødsel og død er klokkeslættet angivet.

4) Pyt med mellemnavne og den slags. Selv om man måske er døbt “Carl Ludewig Steinicke”, kan det nemt være, at man senere kaldes “Karl Steinike” eller mange andre interessante kombinationer, og når børnene også kaldes noget lignende og har det samme erhverv, er det altså udfordrende.

5) Den sidste forskel er, at i Danmark stilles kirkebøgerne gratis til rådighed på nettet, for vi har allerede betalt det over skatten. I Tyskland køber man adgang til Archion.de. 12 måneder koster € 178,48 svarende til ca. 1.300 kr. – altså lidt over en hundredmand om måneden – og det er det værd.

Det går stærkt på Archion. De har et ugentligt nyhedsbrev, hvor de fortæller, hvad de senest har gjort tilgængeligt. Det er ikke småting.

Hul igennem til det rette tyske arkiv 2

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/4 Kommentarer/i /af

Hul igennem til det rette tyske arkiv

Nu ved jeg alt om hatteproduktion i Guben

Slægtsforskning i Tyskland

Hul igennem til det rette tyske arkiv

Jeg elsker at gøre orden i ting, og det gør arkivarer sikkert også … eller kan de jo ikke finde arkivalierne igen 🙂

Slægtsforskning er i høj grad “at gøre orden”.

Til morgen har jeg fået en meget spændende e-mail fra Frau Klose på Brandenburgisches Landeshauptarchiv i Potsdam.

Hattefabrikken i Guben, hvor min indvandrende oldefar (hattemagermesteren) simpelthen må have taget sin uddannelse, har afleveret sine arkivalier til arkivet i Potsdam, der ligger temmelig langt fra Frankfurt (Oder). Man kan ikke rigtig gøre turen frem og tilbage på én dag med tog, da det tager fire timer hver vej.

Og han må have haft en uddannelse, ellers kunne han jo ikke være mester. Derfor har jeg skrevet til arkivet. Og når de nu svarer med priser pr. kopi, gebyrer mv., må det jo betyde, at de har, hvad jeg søger …

Jeg har bedt om et overslag.

Hattefabrikation på Brede og i Skodsborg

Direktør Edmund DAVERKOSEN (1854-1918) på Brede Klædefabrik fik den geniale idé, at man kunne bruge affaldet fra klædefabrikationen til fremstilling af filthatte. Affaldet bestod af korte fibre, som faldt ud under karte-, spinde- og væveprocessen. Han købte maskinerne til hattefabrikationen i Guben, der var centrum for den tyske filthatteindustri. Guben ligger ved floden Neiße (kendt fra grænsedragningen Oder-Neiße i 1945). Den industrielle fabrikation af hatte indledtes på Brede den 19. marts 1890. 

Den danske hattefabrik flyttede i 1913 fra Brede til Skodsborg. Fabriksbygningerne blev endeligt nedrevet i 1972, for i 1960’erne holdt man op med at gå med hat, og fabrikken lukkede ved årsskiftet 1969/70.

Kilde til ovenstående: “Søllerødbogen 2005” med artiklen “A/S Dansk Hattefabrik – Skodsborg” af Bjarne Senn, der var hattefabrikkens sidste direktør.

Min oldefar var født i Frankfurt an der Oder (Carl Straße 14) . Han findes på Lyngby Politis liste over udlændinge den 17. marts 1890. I må kalde mig Mads eller lignende, hvis der ikke er en sammenhæng i alt dette.

Jeg har jagtet disse arkivalier: De havde (selvfølgelig, men det kunne jeg jo ikke vide på forhånd) ikke noget i Frankfurt (Oder), der henviste til Guben, der henviste til Potsdam. Nu er der vist hul igennem. Jeg kan næsten ikke vente længere, og det er jeg sikker på, mine “slægtsforskerkolleger” til fulde forstår.

Til sommer, der er lige om lidt, skal jeg til industrimuseet i Guben, der har en udstilling om hattefabrikationen der. Det tager 41 minutter med toget fra Frankfurt (Oder).

Det var tyskeren, der satte gang i min slægtsforskning

Hul igennem til det rette tyske arkiv

På billedet til højre ses mine oldeforældre i haven i Skodsborg.

Da jeg begyndte min slægtsforskning, interviewede jeg en del mennesker med navnet Stegemüller (de var nu hurtigt overset) og Stenlund (flere tog navneforandring i 1935 (så det har formentlig ikke noget med krigen at gøre)).

De er alle døde nu, eller jeg har mistet forbindelsen.

De sagde alle, at hattemagermesteren Wilhelm Rudolf STEGEMÜLLER (1862-1937), der kom her til, var fra Baden Baden. Hvor de havde det fra, ved jeg virkelig ikke, for det har intet på sig.

Familiemedlemmer husker generelt meget dårligt, eller også løber de med løse rygter. Det er ført set.

Det, der i det hele taget fik mig i gang med slægtsforskningen, var mit efternavn, og nu begynder der måske endelig at komme hul igennem.

Jeg er også ved at have hul styr på hans mors forslægt, men det kunne jeg på ingen måde have gjort uden de dygtige, hjælpsomme, skarpe folk i Danske Slægtsforskeres Forum. De er helt fantastiske. Jeg prøver at hjælpe dem lidt ved fx at lave gode billeder og at tage ved lære af de vanvittige ord, man ikke kan slå op i en ordbog.

I det hele taget er en ordbog ikke til megen hjælp, når:

  1. sproget er gammelt
  2. skriften er ulæselig – selvom det dog efterhånden går lidt bedre. Men det er ét ord ad gangen.

Siden 2003 er der løbet meget vand i stranden. Men sådan er det jo, når man prøver “at gøre orden” i hele slægten. Mange husmænd på den jyske hede er passeret, en enkelt dansk slavehandler er det blevet til, den indiske forbindelse osv.

Gorm den Gamle og diverse konger er jeg ikke stødt på, men de interesserer mig nu heller ikke så meget.

Billedet herunder: Robert Rickardt STEGEMÜLLER (1897-1973) Oldefars fjerde barn:

Avisudklip fra ? avis, dateret Onsdag den 5. august 1964. Beliggende Søllerød Lokalarkiv: 2005/136-6

“Robert Stegemüller, Nærum Hovedgade 63, startede på fabrikken (dvs. Skodsborg Hattefabrik) som 14-årig og har været der i 52 år. Jeg har haft fat i millioner af hatte mellem hænderne, siger han. Han er ældst i anciennitet på Skodsborg Hattefabrik…

En dejlig arbejdsplads tilføjer han. Jeg glæder mig såmænd stadig hver dag, når jeg skal på arbejde. Og så er det en af Danmarks smukkest beliggende arbejdspladser, tilføjer han. Hvor mange andre får lov til hver dag at komme på Strandvejen og nye udsigten over Øresund? Andre må nøjes med at komme her om søndagen.”

Hul igennem til det rette tyske arkiv

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/i /af

Life is short, do genealogy first!

Life is short, do genealogy first!

Fornyede læreprocesser

Life is short, do genealogy first!

Postens titel er tyvstjålet fra Legacy 10, for der er noget om det.

For ikke så længe siden var der nogen der spurgte mig: “Jamen hvad så når du dør, hvem skal arve din slægtsforskning? Hvad med alt dit arbejde?” Tjah, det kan der selvfølgelig være noget om, men sådan er det jo, når man ikke har nogen arvinger. Jeg slægtsforsker for min egen skyld, fordi det udfordrer mig, og fordi jeg elsker læreprocesserne.

Der er jo også en masse andet, hvor man kan spørge “Hvad med det? Hvad med dit bohave osv.?” Jeg vælger at lade være at bekymre mig om det. Til den tid – om forhåbentligt mange år – ved jeg ikke selv, hvad der sker med mine efterladenskaber. Det må nogen andre tage sig af. Boet bliver sikkert udlagt for begravelsesomkostningerne, da jeg ikke sparer op til den, fordi der aldrig er nogen, der er blevet liggende ovenpå jorden.

Der er helt sikker sikkert en stor sandhed i det om, at man må tidligt i gang med slægtsforskningen, da det tager lang tid. Det er et håndværk, man må lære sig, og et håndværk man må finde sin egen vej igennem. Man må fx finde en konsistent måde at angive sine kilder på, og man bliver klogere hele tiden.

Da jeg begyndte i 2003, fortalte de erfarne mig på trappen foran Landsarkivet på Jagtvej mig lørdag morgen, at jeg skulle sætte kilder på alt. Alligevel var der ikke grænser for, hvad jeg ikke fandt det nødvendigt at sætte kilder på. Nu sidder jeg og bander over dem, der mangler. Men der jo ikke rigtig noget at gøre ved det andet end at rydde op, hvis det altså er muligt.

Her skal i hvert fald være konsistens
  1. Angivelser af kilder
  2. Angivelser af steder/lokaliteter
  3. Billedfilernes navne

Åh hvor har jeg brugt meget tid på at rydde op i de tre nævnte parametre – og jeg finder til stadig noget, der ikke er, som jeg har besluttet, det skal være. Jeg bliver sikkert aldrig færdig. Det er først, når man har mange af hver, man kan se, hvordan man ville ønske, de alle så ud. Det er læreprocessen 🙂

Kilder: Jeg bruger ao.salldata.dk, blandt andet fordi konsistent kildeangivelse bliver så simpel: Det er bare at kopiere denne linje og så tilføje opslagsnummeret 52: København amt, Sokkelund, Kongens Lyngby, 1923-1933, KM, Fødte – opslag: 52 af 323 opslag. Og jeg retter altså også lige “København” til “Københavns” og “amt” til “Amt”, da jeg ellers får nervøse trækninger. Men det behøver man jo ikke gøre en for en. Det kan man fx gøre med Legacy ved hjælp af den fornemme søg og erstat-funktion.

Life is short, do genealogy first!

For så vidt angår steder/lokaliteter angiver jeg stadig herreder, uagtet deres betydning stort set blev afviklet med retsplejeloven af 1919. Og jeg bruger krabsen.dk som opslagsværk, selvom den baserer sig på lokaliteter fra før kommunalreformen af 1970. Jeg tilføjer “Denmark” på alle mine lokaliteter, så de fx ender med at fremstå således:”Brede, Kongens Lyngby Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Denmark”. Hvis der ikke var konsistens i lokaliteterne, kunne man ikke bevæge sig både fremad og bagud i tid med det samme sted eller søge og være sikker på, at man fik alle med

Jeg tilføjer “Denmark”, fordi jeg kan se, jeg også har udenlandske brugere af min TNG-side. TNG er en forkortelse for “The Next Generation of Genealogy Sitebuilding”. Det kunne være sjovt, hvis de udenlandske brugere gav sig til kende.

TNG er et fantastisk, logisk, enkelt program til en lav pris, man enten kan bruge på sin PC eller bruge som destination for GEDCOM-filer for derefter at vise sine slægtsdata på sin hjemmeside.

Jeg har lavet en dansk supportside her og hjælper gerne i rimeligt omfang, efter du selv har prøvet.

Billedfiler: efternavn komma fornavn. Hvis der er flere personer på billedet, angives de alle (med mindre der er 47 …) fra venstre mod højre med efternavn komma fornavn. Det var en stor lettelse, da jeg for et par somre siden blev færdig med at omdøbe ca. 700 billeder, der startede med at hedde sådan noget som “Far i barnevogn” og deslige! Billedet herunder stammer fra sølvbryllup på Hvelplundgård i 1909.

Life is short, do genealogy first!

Life is short, do genealogy first!

At begynde forfra i et andet land

Når man tager fat på slægtsforskning i et andet land, er det som at begynde forfra. Den eneste lettelse er, at man ved, man skal arbejde sig frem til en konsistens, men hvordan man ønsker, det skal ende, ved man ikke, før man har et vist erfaringsgrundlag = før man har begået alle fejlene.

Mine tyske tipoldeforældres efterkommere har så forskellige stedsangivelser som blandt andet: Litauen, Polen, Schweiz og Spanien. Og nogle forfædre er fra Rusland, som vist bare er “Neurußland” som vist er Polen. Tænk hvis jeg havde noteret, hvor jeg havde det fra … Men jeg havde vist engang for 20 år siden kontakt med en levende efterkommer, der gav mig oplysningerne. Det havde været så smart, hvis jeg havde noteret hvem! Hvordan jeg nogensinde kommer i kontakt med de originale kilder og får valideret informationerne, ved jeg ikke.

Jeg har (indtil videre), arbejdet mig frem til, at kilderne fra Archion.de (Tyske kirkebøger) skal se fx sådan ud, og jeg håber ikke, jeg ombestemmer mig:

Landeskirchliches Archiv der Evangelischen Kirche Berlin-Brandenburg-schlesische Oberlausitz, Kirchenkreis Seelow, Görlsdorf, Gesamtkirchenbuch 1694-1834, Bild 385 og 386/508

Et nyt land indebærer også en ny administrativ og ukendt inddeling. Jeg fandt den geniale artikel “Slægtsforskning i Tyskland” af Birgit Flemming Larsen i Personalhistorisk Tidsskrift 2004-2. Den er komprimeret, så den må læses flere gange, men man bliver klog af den. Hun har virkelig meget nyttig viden med. Artiklen kan findes i det fremragende Danskernes Historie Online.

At begynde forfra med et et nyt program

Når man begynder forfra med et nyt program, er det også en enorm læreproces. Man gør det for at slippe væk fra noget (fx MyHeritage) men også for at komme til noget, man håber er bedre. I realiteten kan man ikke vide det.

Efter 18 år med Legacy, hvor fx alle genvejstater mv. sidder i fingrene, er det en stor proces at skifte til det britiske Family Historian, men jeg tror nok, jeg gør det, da mine foreløbige tests ser lovende ud, og da programmet har fornemme anmeldelser.

Jeg blev opmærksom på programmet, fordi en meget erfaren og dygtig TNG-bruger i det amerikanske TNG-forum skrev, at han for syv år skiftede til Family Historian fra Legacy, og det havde han ikke fortrudt en eneste dag.

Family Historian har mange TNG-brugere, og det tiltaler mig i høj grad. Jeg bruger ikke DNA, rapporter og alle de fine ting, man kan generere både i Legacy og Family Historian: Jeg er interesseret i rå data på min PC, som jeg kan eksportere til TNG. Det kan man også fint gøre fra Legacy, men deres forlovelse med MyHeritage byder mig meget imod.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.