Indlæg

22. juli 2024/2 Kommentarer/i Historie, Slægt /af StegemüllerHistorie, Slægt

En Østfront-frivillig i familien

Hitlers danske soldater

Indledning

Denne artikel er en fortælling baseret på originalt arkivmateriale om en temmelig nærtstående slægtning, en af min farfars brødre: Fritz Felix Stegemüller, der meldte sig til Waffen-SS.

En Østfront-frivillig i familien

Jeg ser uendeligt lidt TV, men i aftes faldt jeg over DR Dokumentaren “Hitlers danske soldater”.

Indledningen drejer sig om, at Martin Qvist Magnussen vil forsøge af finde frem til dokumenterne fra det store tyveri fra Rigsarkivet, som gjorde det besværligt for os ordentlige arkivbrugere at få adgang til arkivalier, men selvfølgelig måtte man sætte ind overfor gentagelsesfarerne. Martin er tidligere politibetjent og nu forfatter.

I oktober 2012 blev to mænd anholdt og sigtet for omfattende tyverier fra Rigsarkivet. De blev i maj 2013 dømt for – fra 2009 til 2012 – at have stjålet tusindvis af arkivalier tilhørende Rigsarkivet. De fleste var dokumenter med tilknytning til de mange danskere, der kæmpede for Hitler.

De Østfront-frivillige har altid interesseret mig, da en min en af min farfars brødre meldte sig til Waffen-SS. Jeg er så heldig, at jeg har sagen, men jeg har aldrig fået gennemgået den rigtigt og set, hvad jeg kan udlede af den. Fortællingen herunder er 1. del.

Da jeg var 21:53 minutter inde i udsendelsens sæson 1, episode 1, var der en klokke, der ringede. Jeg syntes, der var noget bekendt ved bynavnet Treskau.

Historikere fra RUC og Nationalmuseet fortæller

“Treskau i Polen. Den endelige militære uddannelse inden indsættelsen i kampen mod Sovjetunionen finder sted i Treskau. Man har fundet et billede af danskere fra Frikorpset, der er fotograferet, mens de deltager i, eller blot overværer, krigsforbrydelser. Billedet befinder sig på Rigsarkivet i Aabenraa, hvor tyvene endnu ikke var nået til. Billedet ligger i en fotomappe vedrørende en Gunnar Mortensen. Der lå en lille jødelejr 7 km. fra Treskau”

“De danske SS-frivillige er en søndag eftermiddag på en slags “horror-sightseeing” i lejren. De overværer her en mishandling af en jøde, og de besigtiger “Untermenschen”. Der blev dræbt 1 – 2 jøder ugentligt i denne lejr. Har man været dansk soldat i Treskau, kan man ikke have undgået at være vidende om disse ting.”

“Det danske straffesystem var overbebyrdet efter befrielsen, og det skal de frivillige være glade for. Man havde ikke ressourcerne til at efterforske sagerne, og man havde ikke den viden om krigsforbrydelserne, som vi har i dag. Langt hovedparten af de frivillige blev dømt for landsforræderi men ikke for krigsforbrydelser. De blev ikke straffet for de krigsforbrydelser, de begik. Havde man haft nutidens viden og ressourcerne til efterforskningen, havde dommene været langt mere alvorlige. Kun fem danskere blev dømt for krigsforbrydelser i tysk krigstjeneste, men ca. 6.500 meldte sig til Frikorpset/Waffen-SS.”

Overvejelser

Folkestemningen var i tiden efter kapitulationen naturligvis, at retsopgøret skulle gå stærkt. Hævntørsten efter de fem forbandede år var omfattende. Vi kender alle billederne af de frivillige, der stod på lastvogne og blev kørt til retten under tilråbene “Landsforræder”. Kender vi ikke også alle billederne af kvinder, der fik klippet håret af, mens man kaldte dem for “Feltmadras” eller “Tyskertøs”?

Man havde ikke hverken tid eller lyst at vente på en langvarig og dybdegående efterforskning. Eksempelvis er straffelovstillægget vedtaget i Folketinget den 1′ juni 1945, dvs. 26 dage efter befrielsen. Lovgivningen har selvfølgelig været forberedt længe inden befrielsen men alligevel …

De østfront-frivillige har altid slået på, at rent juridisk gjorde de ikke noget forkert ved at melde sig til Frikorpset/Waffen-SS. De har argumenteret med, at de efter kapitulationen blev straffet efter lovgivning med tilbagevirkende kraft, for da de meldte sig, var det ikke ulovligt. Og at lovgivning med tilbagevirkende kraft bruges ikke i en retsstat, og det har de naturligvis ret i. Samarbejdspolitikken var gældende indtil august 1943.

Når man nærlæser domsakterne (Læg 2, fil: 35.tif) kan man se, at Fritz delte denne opfattelse: “Anholdte erkendte overensstemmende med sin Forklaring til Rpt. A. de faktiske Omstændigheder ved Sigtelsen, men mente ikke at have gjort sig skyldig i noget ulovligt.”

Langt hovedparten af de danskere, der melder sig frivilligt, kommer i kamp på Østfronten. De kæmper mod den røde hær, og det er den hårdeste af alle fronterne i anden verdenskrig. Det har været en rædselsfuld tid for alle, der deltog.

Jeg hader gætterier, og jeg forsøger af al magt at knytte originale kilder til al min slægtsforskning. Man må forholde sig til de kilder, der er, og det de fortæller. Og man må da slet ikke inkriminere mennesker for så alvorlige forhold som krigsforbrydelser.

Alligevel gør det indtryk på mig, at to historikere siger, at man næppe kan have været i Treskau uden i det mindste at kende til de krigsforbrydelser, der fandt sted. Det er også svært at forestille sig, at man alene kører med lastvogn og på motorcykel på Østfronten. Men det er det, dommen over min slægtning herunder lyder på.

Min slægtning var en voksen mand på 29 år og 9 måneder, da han i juli 1941 rejste med det første hold frivillige til Tyskland. Man kan altså ikke sige, at det var et udslag af ungdommeligt letsind, som man kunne have forventet hos en fx 18-årig. Når man er næsten 30 år, må man vide, hvad man foretager sig.

Generalia Rapport

Af Generalia Rapport dateret den 26. august 1946 fremgår: “Kasseret paa Session i København 1931 – 1932” og blandt andet følgende:

Dommen over Fritz Felix Stegemüller

DOM:

Under nærværende Sag, der er behandlet under Medvirken af Domsmænd, tiltales ifølge Statsadvokatens Anklageskrift af 2’ Oktober 1946 Arrestanten

Fritz Felix Stegemüller

til Straf efter Straffelovstillæget af 1’ Juni 1945 § 10 Stk. 1, jfr. Lov Nr. 356 af 29’ Juni 1946 ved i Juni 1941 i København at have meldt sig til Frikorps ”Danmark” og ved derefter at have gjort Tjeneste under Waffen SS i Tiden 19’ Juli 1941 til Kapitulationen i Tyskland og paa Østfronten.

Arrestanten har erkendt sig skyldig og nærmere forklaret, at han, der i 1939 havde meldt sig som frivillig til Kampen i Finland, uden dog at komme afsted, i Sommeren 1940 tog til Tyskland som Jord- og Betonarbejder, men efter 8 Dages Forløb vendte han hjem igen og genoptog sit arbejde paa Skodsborg Hattefabrik.

I 1941 meldte Arrestanten sig ind i DNASP og tegnede Abonnement paa Fædrelandet, og kort efter meldte han sig i Rosenørnsalle til Frikorps Danmark for Krigstid. Arrestantens Fader var Tysker, men dansk naturaliseret. Arrestanten afregste med det først Hold den 19’ Juli 1941 og blev uniformeret og uddannet i Langenhorn og Treschau og blev sat til at køre med Lastmotorvogn og som Ordonants paa Motorcykle paa Østfronten.

Da Frikorpset omdannedes til Regiment Danmark, søgte Arrestanten forgæves at blive fritaget for Tjeneste. Han har fire Gange været hjemme paa Orlov, sidste Gang med Pistol fra Slutningen af December 1944 – Midten af Januar 1945.

Ved Kapitulationen overgav han sig til Amerikanerne og har siden været i Krigsfangenskab til 3’ August 1946. Arrestanten har været fængslet siden den 5’ August 1946.

Efter alt det foreliggende findes det godtgjort, at Arrestanten har gjort sig skyldig i det ham paasigtede Forhold, hvorfor han for Overtrædelse af Straffelovstillæget af 1’ Juni 1945 § 10 Stk. 1, jfr. Lov Nr. 356 af 29’ Juni 1946 vil være at anse med en Straf, der passende findes at kunne ansættes til Fængsel i 1 Aar og 6 Maaneder, hvoraf 90 Dage anses for udstaaet.

De i Lovbekendtgørelse Nr. 368 af 6/7 1946 § 6 nævnte Rettigheder vil være at frakende Arrestanten for et Tidsrum af 5 Aar.

Sagens Omkostninger vil være at udrede som nærmere nedenfor bestemt.

Thi kendes for Ret:

Arrestanten Fritz Felix Stegemüller bør straffes med Fængsel i 1 Aar og 6 Maaneder, hvoraf 90 Dage anses som udstaaet.

De i Lovbekendtgørelse Nr. 368 af 6/7 1946 § 6 nævnte Rettigheder vil være at frakende Arrestanten for et Tidsrum af 5 Aar.

Vederlaget til Anklageren, Landsretssagfører Holten, 75 Kr. udredes af det Offentlige, medens Sagens øvrige Omkostninger, herunder i Vederlag til Forsvareren, Landsretssagfører Leidesdorff, 10 Kr., udredes af Arrestanten.

At efterkomme under Adfærd efter Loven.
JANTZEN.

Udskriftens Rigtighed bekræftes,
KRIMINALDOMMEREN I KØBENHAVNS AMTS NORDRE BIRK, den 8-11-46

(stavefejl mv. forefindes i originalen).

Straffelovstillægget § 10, stk. 1

Straffelovstillægget § 10 stk. 1 lyder:

“Den, der har hvervet eller ladet sig hverve til tysk Krigstjeneste, straffes med Fængsel. Hvor særlige Hensyn gør sig gældende, kan der finde Strafnedsættelse Sted, og under ganske særlige Omstændigheder kan Tiltale undlades.”

Hele straffelovstillæget kan findes her på Retsinformation.

Selv så mange år efter er det betændt

Jeg har haft kendskab til sagen i mange år og i flere omgange. Dokumenter om personlige forhold er beskyttet af en tilgængelighedsfrist på 75 år, og den tid er nu gået, hvorfor jeg har lov at fortælle historien.

Det er adskillige år siden, jeg blev klar over, at Fritz meldte sig ind i DNSAP. Jeg havde dengang kontakt med nogle af hans børnebørn, og jeg udtrykte mig uklogt. Jeg sagde, at han var nazist, og det blev de vrede over eller kede af, hvilket er fuldt forståeligt.

I dag ville jeg have udtrykt mig anderledes. Jeg ville blot have nævnt faktum: indmeldelsen i DNSAP, og så kunne de selv drage deres konklusioner.

Min oplevelse svarer fuldkommen til det, der fortælles i DR Dokumentaren: Der er selv her 75 – 80 år efter så meget skam knyttet til landsforræderne, at man ikke vil tale om, at man har en sådan i familien.

I 2008 fik jeg adgang til nogle dokumenter og skrev til et andet barnebarn om dem. Jeg ved simpelthen ikke, hvor dokumenterne er blevet af, for jeg sletter da ikke den slags, men jeg har kun Worddokumentet til dette barnebarn, som i 2022 gav mig fuldmagt til at søge Rigsarkivet om yderligere materiale. På det tidspunkt havde jeg haft kontakt til Martin Qvist Magnussen, der forklarede mig, hvordan jeg skulle bære mig ad, blandt andet at jeg skulle starte med at søge om tilladelse til CK-kortet.

Et CK-kort er et kort, der findes i det Centralregister, som modstandsbevægelsen oprettede og førte over folk, man skulle have fat i efter befrielsen.

I maj 2022 skrev jeg følgende til Rigsarkivet:

“Kære RA

Jeg ved præcis, hvad jeg skal bruge, men kan ikke finde ud af, hvordan jeg bruger Daisy til det. Vil I være søde at hjælpe mig?

1) Jeg har brug for CK-kort vedr. Fritz Felix Stegemüller, der meldte sig til Frikorps Danmark. Formål: Slægtsforskning. Han var født: 6/10-1911 Brede, Kongens Lyngby, Sokkelund, København. Han døde 6/10-1974.

2) Herudover har jeg brug for: Horserød Statsfængsel, retsopgøret, Kasse 54, fange nr.: 281/1339. Dokumenterne er fundet hos tyvene i den store tyverisag. At det er netop dette, jeg har brug for, har jeg fået at vide af Martin Qvist Magnussen, der står bag dokumentaren “Hitlers danske soldater”. Jeg skrev simpelthen til Martin, der har været så sød at hjælpe mig videre.

3) Jeg har allerede selv dette og har noteret følgende i min database:
Fundet i Seddelregister til Rigsadvokatens P-journal på Rigsarkivet (Arkiv nummer 1349) under Stegemüller, Fritz Felix 6/10 1911 nr. 19.550

Af “Efterlysningsliste til brug for Feltpolitidetachementet” fremgår følgende:
“Stegemöller, Fritz, Skodsborg. Frikorpsmand.”
“tyske Militærpersoner uden særlig Tjeneste, uniformerede Danskere i tysk Tjeneste (Frikorps, Waffen-SS, Vagtkorps, HIPO, Schalburgkorpset, Sommerkorpset), alle “Zeitfreiwillige”, menige Medlemmer af SK.””

Et CK-kort fra sagen

Billedet herunder er et af de i alt 15 CK-kort, der ligger i sagen. Jeg er ikke klar over, hvordan man læser kortets detaljer.

Faarhuslejren, Blegdamsvejens Fængsel og Horserødlejren

Den dømte fortæller, at han overgav sig til amerikanerne. Efter besættelsen hed lejren Faarhuslejren, men det er den tidligere Frøslevlejr i Bov Kommune, hvor landssvigere og medlemmer af det tyske mindretal i Sønderjylland, der havde samarbejdet med besættelsesmagten, blev indsat. Det fremgår tydeligt af akterne, at han arresteres i Bov Kommune.

En kort periode sidder han i Blegdamsvejens Fængsel og venter på, at der skal blive plads i Statsfængslet i Horserød, hvilket underbygger det voldsomme pres på straffesystemet efter kapitulationen.

Han indsættes i Statsfængslet i Horserød den 6/1 1947. Afsoningen regnes fra dommens dato den 6/11 1946. Løsladelse skal finde sted den 8/2 1948, og der er mulighed for prøveløsladelse den 8/8 1947. Forud for prøveløsladelsen skriver man til tvillingesøsteren Rigmor, om hun kan bekræfte hans oplysning om, at han kan bo hos hende efter løsladelsen. Det bekræfter hun.

Akterne fra Statsfængslet er noget rodede, og det er ikke helt klart, hvornår hvad finder sted, og hvem der skriver hvad, men der er disse noter fra afsoningen. ___ betyder, at jeg ikke er sikker på, hvad der står:

“Forhold ved Arbejdet; God. Fg er meget om___lig med sit Arbejde. Er Gangmand paa Invalideafdelingen. Fg. er blevet anbefalet hertil Afdelingen fra Barak 14.

Alm. Udtalelser, herunder Fangens Sindstilstand: god.

Forhold i Barakken: god. Fg. er høflig og ___.

Til Overbetjenten i Barak Nr. 13.

Forhold ved Arbejdet; God.

Alm. Udtalelser, herunder Fangens Sindstilstand: rolig og ligevægtig, passer sit Arbejde.”

Der er et fyldigt signalement i forbindelse med indsættelsen, højde, drøjde, blodtype mv. er beskrevet. Der er udførlige lister over de ejendele, han medbringer.

“Min mor” fortalte for mange år siden, at Fritz fik underlivet knust mellem pufferne på to togvogne i Tyskland, og at han havde fået en tatovering, hvorfor man aldrig så ham i skjorteærmer efter krigen. Begge dele kan verificeres, så for en gangs skyld huskede et familiemedlem rigtigt.

“Har haft Bækkenpartiet knust (14/12-1943) og kom paa Hospital i 7 Maaneder. Ingen Mén”, så det er altså sandt nok.
“Tatoveret : O under venstre Underarm”. Det er altså også sandt.
- Kilde WikipediA: Formålet med tatoveringen var hurtigt at fastslå en såret soldats blodtype og yde ham hjælp efter kvæstelser. Selv om der var krav om tatoveringen, var det ikke alle fra Waffen-SS, der havde den. Særligt manglede flere højtsående officerer og en del menige den fra krigens sidste tid. Tatoveringen blev efter 2. verdenskrig brugt til at afsløre medlemmer af Waffen-SS.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

11. juli 2024/4 Kommentarer/i Slægt /af StegemüllerSlægt

Man må lære sig den gamle skrift

Slægtsforskere må kunne læse gotisk

Man må lære sig den gamle skrift

Gotisk skrift var den officielle skrift i Danmark helt frem til 1875. Det vil sige, at man ikke kommer ret langt med sin slægtsforskning uden at begynde at lære gotisk.

I starten giver det ingen mening overhovedet, men efterhånden som man øver sig, giver det mere og mere mening. Men det skal siges: Det er svært. Jeg kæmper selv stadig her på 20. år, men der er ikke andet at gøre end at blive ved med at øve mig.

Kommer jeg til 1600-tals gotisk (og meget af det tyske), har jeg ikke en chance – og dog: Jeg genkender flere og flere af de tyske ord, og det er en vældig tilfredsstillelse, og jeg kan se, hvor meget de skarpe tydere i Danske Slægtsforskeres Forum har lært mig siden den 1. marts i år. Jeg bliver så glad, når de også synes, det er svært.

Efterhånden ved jeg da, at en “Büdner” er en Husmand, at en “Garnweber Mstr.” er en Garnweber Meister = en vævemester, når en kvinde er “Entbunden”, er hun nedkommet, og når en person er “Weyl.”, er han afdød osv.

Det kommer alt sammen. Og tålmodighed er en forudsætning.

Sådan kan man øve sig og få rettet fejl

Når jeg har prøvet mig frem med noget, beder jeg om hjælp i Forum og indsender det, jeg er kommet frem til. Så kigger de på det og retter det til. Herefter kigger jeg på deres rettelser og sammenholder med mit originale og prøver at se, hvor jeg tog fejl. Det er en ganske lærerig metode.

Det eneste, man ikke lærer noget af, er at præsentere hjælperne for en tekst og spørge “Hvad står der her?” Så kan man spørge resten af livet (både hjælpernes og ens eget).

Læsegrupper og skrivernes særegenheder

Jeg har hørt, at nogle slægtsforskere har sluttet sig sammen i læsegrupper, hvor de læser gotiske tekster for hinanden og på den måde træner og får rettet mange fejl med det samme og også kan drøfte forskellige særegenheder ved den enkelte skriver. Det er en utrolig god idé. Det lyder både hyggeligt og lærerigt. Sådan en læsegruppe kunne jeg også tænke mig at deltage i.

Ikke alene har en skriver særegenheder ved sine bogstaver, men han kan også have det i sit ordvalg.

Den kirkebog, jeg lige p.t. kæmper med, er fyldt med specielle ord. Ikke alene bliver Christian til Christianus. Det er til at gennemskue. Men Jürgen bliver til Gürgen, Janke bliver til Gang(es), Kossate (det er også en husmand) bliver til Coßäter, og mange unge kvinder er Defl. eller Deflorata. Det svarer til, at de er deflorerede, altså har de mistet deres mødom og er ikke længere jomfruer.

Heldigvis var jeg forberedt på alt dette latin-cirkus efter at have læst artiklen i Personalhistorisk Tidsskift 2004-2 af Birgit Flemming Larsen “Slægtsforskning i Tyskland”. Den kan hentes på “Danskernes Historie Online”. Artiklen er en guldgrube, men den skal læses flere gange, da den er informationstung. Alle med tyske aner bør begynde med den artikel.

Har du kommentarer til artiklen?

5. juli 2024/i Slægt /af StegemüllerSlægt

Photo Collage Maker + besvær i Görlsdorf

Jeg har viet mit liv til genealogien

Jeg føler mig heldig: Jeg har viet mit liv til genealogien, og der er ikke meget, der forstyrrer. For mig er slægtsforskning:

selve slægtsforskningen med studier af de originale kilder
udvikling og vedligeholdelse af den hjemmeside, der præsenterer slægtsforskningen.

Begge dele er en konstant læreproces, som jeg elsker. Følelsen, af hele tiden at lære noget nyt, tiltaler mig. Jeg har mulighed for at lære fra mig i min lille biks, hvor jeg – under visse barske forudsætninger – yder gratis support til TNG. Det er en glæde, når det lykkes, og når jeg kan mærke, min “kunde” lærer noget nyt.

Photo Collage Maker + besvær i Görlsdorf

Billeder

Billeder betyder formentlig meget for alle slægtsforskere. De gør mennesker til det, de var engang: Menneskerne bag datoerne. En hjemmeside med billeder af slægten er mere interessant end en hjemmeside uden billeder.

Jeg har lige købt “Picture Collage Maker” for et par hundrede kroner, der nu findes i en version, der virker med Windows 11. Jeg har haft programmet i tidligere versioner, men et eller andet holdt for flere år siden op med at virke.

“Picture Collage Maker” har et hav af muligheder, og meget af det ser rædsomt ud: Det bliver for “vildt” for mig. Der kommer til at foregå for meget.

Jeg har eksperimenteret mig frem til billedet herunder, som, jeg synes, er anstændigt. For sjov har jeg sat årstal på i stedet for navne. Vi ved jo godt, hvem der er vist hvor. Udviklerne af programmet havde byttet rundt på mor og far, men det kan man nemt rette. Hvis du har mange billeder og holder af at lege med dem, kan jeg kun anbefale programmet, der er ganske let at lære.

Görlsdorf i Tyskland

Snart kan jeg ministerialbogen for Görlsdorf udenad. Den findes i til tider ulæselig form fra 1694 til 1901. Hovedreglen for tilgængelighed i Tyskland er 110 år. Danske Slægtsforskeres Wiki skriver om fristerne:

“Personregistrene befinder sig på det Standesamt, der fører dem indtil tilgængelighedsfristen nås; herefter overgår de til nærmeste arkiv (stadsarkiv, kredsarkiv o.l.) Personregistrene er underlagt følgende adgangsfrister:

Fødsel: 110 år
Vielse: 80 år
Død: 30 år.”

I Danmark er sager med oplysninger om enkeltpersoners private forhold beskyttet af en tilgængelighedsfrist på 75 år uanset hvilken sammenhæng, oplysningerne optræder i. Reglen findes for at beskytte privatlivets fred.

Görlsdorf både er og var en ganske lille by, og den er domineret af højst ti slægter, der er stort set umulige at holde ude fra hinanden. Mændene hedder stort set alle det samme, i en familie har de har stort set alle det samme erhverv. Den kvinde, mændene gifter sig med, er datter af en mand, der også har det erhverv. Her kan man tale om indavl.

Noget af det, der gør det utrolig vanskeligt, er, at præster og andre ministerialbogsførere ikke er konsistente, når de omtaler en person. Vedkommende er måske døbt Karl Friedrich (eller Ludwig) PECHMANN, og dem er der flere af. Senere omtales vedkommende måske bare som Carl PECHMANN, som der også er flere af. Og hvis man ikke rigtig ved noget om vedkommende – fx beskæftigelsen eller forældrene – er det jo ikke nemt at vide, hvilken der er den rette.

Et eksempel er, at mine 5*tipoldeforældres oldebarn Luise MÜLLER dør i januar 1856 af alderdomssvaghed. Hun har været gift med en Karl PECHMANN, men dem er der adskillige af, og jeg kan ikke finde en Karl/Carl PECHMANN født ca. 1787 i Görslsdorf. Hvilken af de seks er det, eller er det en helt syvende? og hvad hed han og hans forældre i virkeligheden?

Jeg er altid meget påpasselig med ikke at lægge data ind i Legacy, som jeg ikke er sikker på. Det skyldes, at det er utrolig svært at få fjernet samtlige forkerte sammenkoblinger igen.

En ny og uprøvet strategi

Min forslægt er præget af få og specielle navne, der gifter sig ind i hinanden, og for fleres vedkommende kan jeg ikke finde deres data, men de må jo da have haft både en far og en mor. Så nu prøver jeg en strategi, der er ny for mig:

Normalt interesserer jeg mig ikke for efterkommere, og det gør jeg sådan set stadig ikke, men jeg prøver at gå en anden vej (den er muligvis velkendt af andre): Jeg tager ministerialbogen og går fremad med døde fra 1835 ff. og forholder mig til personerne med de specielle navne, der er gået igen i adskillige generationer.

Mit håb er, at jeg på et eller andet tidspunkt får lagt puslespillet for deres (og dermed også min) forslægt. Det giver mig en del personer, der sådan set er uinteressante lige nu, men en dag viser de sig måske alligevel at være interessante. Det kunne jo være, jeg fandt den rette Carl PECHMANN?

Forberedelsen af min rejse til Tyskland

Jeg håber på at finde flere STEG(E)MÜLLER i Frankfurt (Oder), inden turen går til Tyskland, men sandsynligheden er lille.

Et andet relevant navn er STEINICKE. Det er min tipoldemors slægt. Pauline STEINICKE er også født i Görlsdorf, men flytter på et ukendt tidspunkt de ca. 75 km. til Frankfurt, hvor hun på et andet ukendt tidspunkt gifter sig med en Stegemüller og bliver mor fem gange. Det kunne være sjovt at finde gravsten med det navn eller noget, der ligner.

Andre relevante navn er JANKE og LEHMANN, der begge kan staves på mange sindrige måder.

Har du kommentarer til artiklen?

2. juli 2024/8 Kommentarer/i Politik og/eller jura, Slægt /af StegemüllerPolitik og/eller jura, Slægt

Hvad skal man med alle de kilder?

Datakvalitet i slægtsforskning

Introduktion

Artiklen drejer sig om kilder og kildekritik. Den kommer tillige ind på GDPR og lov om ophavsret. Artiklen er lang, for der er meget, vi som slægtsforskere skal være opmærksomme på, når vil vil tilføre vores forskning validitet. Det er især nødvendigt, hvis forskningen udbredes til en bredere kreds via internettet.

Ikke alle kilder peger i samme retning, og det er helt i orden, faktisk er det noget af det mest interessante, man kan komme ud for. Det er her, du skal vise, at du er den dygtige detektiv.

Hvad skal man med alle de kilder?

Slægtsforskning uden kilder er den rene mytologi. For at kunne argumentere seriøst for de resultater, du har fundet, og som du evt. vil videregive til en bredere kreds via din hjemmeside, er kilder essentielle.

Af hensyn til andre

Hvis du offentliggør din forskning, tilfører du din forskning validitet i betydningen gyldighed: sikkerhed for at et videnskabeligt undersøgelsesresultat er gyldigt, dvs. er dækkende for det, du har ønsket at undersøge. Du viser, at du arbejder seriøst med din slægtsforskning, og at man gerne må “kigge dig i kortene”.

Af hensyn til dig selv

Du slipper for om 20 år at sidde og undre dig over, hvor du har en given oplysning fra.

Vigtigheden af kildekritik

Kildekritik er essentielt i slægtsforskning, da det sikrer, at de oplysninger, du bruger, er troværdige og nøjagtige. Dette indebærer at vurdere kildens oprindelse, dens troværdighed, og hvor godt den passer sammen med andre kilder.

Primære kilder:

Disse er de mest pålidelige, da de stammer fra personer, der direkte oplevede begivenhederne, som f.eks. ministerialbøger, folketællinger og dåbs- og dødsattester.

Selv gør jeg meget ud af kun at bruge primære kilder. Og dem giver jeg troværdighedsniveau “4”, som er det højeste niveau Legacy arbejder med.

Sekundære kilder:

Disse kan være nyttige, men bør bruges med forsigtighed, da de ofte bygger på andenhåndsberetninger eller tolkninger af primære kilder. Det kan fx være noget, der stod om en person i en konfirmationssang, eller en fortælling, der er gået igen og igen i generationer i familien. Dem giver jeg Legacys laveste troværdighedsniveau, som er “1”. Det samme gælder familiemedlemmers erindringer, der sjældent har noget på sig.

Dokumentation og kildehenvisninger

At dokumentere dine fund med præcise kildehenvisninger er en god praksis i slægtsforskning. Det hjælper ikke kun med at verificere dine oplysninger, men giver også andre mulighed for at følge dine tanker, dine forskningsveje og vurdere dine konklusioner.

Eksempel på kildehenvisning: Hvis du f.eks. bruger en ministerialbog, bør du inkludere oplysninger som bogens titel, år, side og eventuelt en digital reference, hvis bogen er tilgængelig online.

En solid kildehenvisning til en dansk ministerialbog kan se sådan ud:

“Randers Amt, Støvring, Randers – Sankt Mortens, 1950-1958, KM, Døde – opslag: 47 af 240 opslag”.

En solid kildehenvisning til en tysk ministerialbog, der er tilgængelig på Archion.de, kan se sådan ud:

“Landeskirchliches Archiv der Evangelischen Kirche Berlin-Brandenburg-schlesische Oberlausitz, Kirchenkreis Frankfurt/Oder, Frankfurt (Oder), Sankt Georg, Taufen 1855-1862, Bild 267/320”.

Håndtering af modstridende oplysninger

Det er ikke usædvanligt at støde på modstridende oplysninger i slægtsforskning. Dette kan skyldes fejl i de oprindelige optegnelser, fejlfortolkninger eller forskellige versioner af den samme historie. Det er noget af det, der gør detektivarbejdet sjovt og udfordrende.

Strategier for håndtering af modstridende oplysninger:

Sammenligning af kilder: Sammenlign oplysninger fra forskellige kilder og vurder, hvilken der er mest troværdig.
Analyse af konteksten: Overvej konteksten af kilden – hvornår og af hvem blev den oprettet, og hvilken agenda kunne den have haft?
Dokumentér uoverensstemmelser: Når du støder på modstridende oplysninger, dokumentér dem og forklar, hvorfor du vælger at følge en bestemt kilde fremfor en anden.

Konsekvens og nøjagtighed

Konsistens i din metode og præcision i dine notater er afgørende for høj datakvalitet. Dette indebærer at bruge samme format til at registrere data, være præcis med navne, datoer og steder, og at opdatere dine data, når du finder nye oplysninger.

Det er helt naturligt at blive klogere med tiden. Selv indsætter jeg troværdighedsniveau og datoen for mine fund sammen med kildehenvisningen. Så kan både jeg selv og andre vurdere om kildehenvisningen stammer fra min spæde start som slægtsforsker, eller om det er fra tiden, da jeg fik mere erfaring.

Det vises i The Next Generation of Genealogy Sitebuilding (TNG) som vist på det grønne billede herunder.

Klikker du på billedet, føres du til min tyske oldefars side i TNG, hvor du kan rulle ned og se samtlige anvendte kilder – og deres indhold – vedrørende ham:

Brug af software

Der findes mange softwareprogrammer, der kan hjælpe dig med at organisere dine data og sikre konsistens. Programmer som Family Historian, Legacy Family Tree og Ancestry.com tilbyder værktøjer til at registrere og verificere oplysninger systematisk.

Jeg har selv brugt Legacy i mange år og været glad for både programmet og den fine support. Nu overvejer jeg i stedet at skifte til Family Historian, da jeg ikke bryder mig om Legacys forlovelse med MyHeritage. Jeg er i tvivl om, hvorvidt det er overhovedet er muligt at angive kilder i MyHeritage, for jeg ser aldrig kildeangivelser i MyHeritage. Det samme gælder Geni.com.

Etik i slægtsforskning

Respekt for privatlivets fred og etisk omgang med følsomme oplysninger er vigtige aspekter af slægtsforskning. Dette inkluderer at få tilladelse fra levende personer, inden du offentliggør deres oplysninger, og at være bevidst om kulturelle og familiemæssige følelser.

Datatilsynet har i sin årsberetning for år 2000 fastlagt rammerne for, hvad slægtsforskere må og ikke må. Årsberetningen kan hentes på tilsynets hjemmeside. Du finder tilsynet udtalelser om slægtsforskning på side 35-37. Det ændrer GDPR, der trådte i kraft 25. maj 2018, ikke på, og det vil sige, at også om nulevende, må man gerne registrere og offentliggøre data, som jeg selv kalder “banale”.

Hvis man ser på ikke-følsomme personoplysninger, har den hidtidige praksis fra Datatilsynet været, at man som slægtsforsker gerne må offentliggøre almindelige (altså “de banale”) data såsom navn, fødselsdato, vielsesdato, ægtefælle og nærmeste familie uden forudgående samtykke både om nulevende og selvfølgelig også om afdøde personer. Det ændrer GDPR ikke på.

Det centrale i GDPR er, at følsomme oplysninger nu må offentliggøres allerede 10 år efter personens død.

Om det er en god idé at gøre det allerede 10 år efter den registreredes død, beror på din sunde fornuft. Det afhænger tillige af familiens ønsker og respekten for den afdøde. Der kunne jo være nogen i familien, der blev kede af det. Og det er ikke formålet med slægtsforskning – snarere tværtimod.

Inspiration: Danske slægtsforskere	Nulevende personer	Afdøde personer
Ikke-følsomme oplysninger	Kan offentliggøres af slægtsforskere, dog har personen selv indsigelsesret	Slægtsforskere må gerne offentliggøre oplysningerne
Følsomme personoplysninger	Kan alene offentliggøres med udtrykkeligt samtykke fra den pågældende person	Kan offentliggøres 10 år efter, at den pågældende person er død (dog skal øvrig lovgivning overholdes – især injurielovgivningen er relevant).

Selv viser jeg aldrig viser data om nulevende personer (bortset fra data om mig selv), heller ikke selvom det er tilladt, for det kunne jo være, jeg en dag kom til at registrere data, der ikke var banale om en levende person, og så har vi balladen.

Som følsomme oplysninger anses i hvert fald: race eller etnisk oprindelse, politisk, religiøs eller filosofisk overbevisning eller fagforeningsmæssigt tilhørsforhold, helbredsoplysninger eller oplysninger om en fysisk persons seksuelle forhold eller seksuelle orientering.

Det vil fx sige, at hvis man skriver af fra ministerialbogen, at en person er udtrådt af folkekirken i december 2000 (fordi det fortæller, at vedkommende er død senere end december 2000) er der tale om en følsom oplysning, der fortæller om en religiøs overbevisning. Og det må man ikke offentliggøre. Og derfor viser jeg ikke nogen data overhovedet om nulevende. Det er for nemt at træde ved siden af!

Kort om lov om ophavsret

Som udgangspunkt er alle billeder omfattet af ophavsretsloven. Det betyder, at du kun må bruge andres fotografier og billedmaterialer efter aftale med den, der ejer ophavsretten til billederne. Copyrighten betyder også, at du ikke bare må bruge billeder, du eksempelvis finder på nettet, uden du har fået tilladelse til det.

Ophavsretten gælder i op til 70 år efter ophavsmandens død.

Reglerne kan være svære at forstå, men som tommelfingerregel bør du ikke bruge andres værker, hvis du er i tvivl. I langt de fleste tilfælde vil du krænke ophavsretten, når du bruger andres værker.

Denne side fortæller om steder, du kan finde gratis billeder, der ikke er omfattet af lov om ophavsret. Selv bruger jeg Pixabay, der dog har den ulempe at billeder, der har tekst, har en engelsk/amerikansk tekst. Jeg har ikke selv prøvet de andre sider, der omtales.

Konklusion

Datakvalitet er fundamentet for pålidelig slægtsforskning. Gennem systematisk kildekritik, præcis dokumentation, og etisk ansvarlighed kan vi skabe genealogiske optegnelser, der ikke kun har værdi for os selv, men også for fremtidige generationer.

Tag Archive for: Slægtsforskning

Indlæg

Her bor jeg