Indlæg

Jeg kan ikke overskue det, men det kan Ali

Jeg kan ikke overskue det, men det kan Ali

Maling og hverdagsracisme

Jeg kan ikke overskue det, men det kan Ali

Ali har været her med 15 flyttekasser. Jeg skal pakke, så meget jeg kan til på søndag kl. 12:00, og resten pakker vi sammen. Han tager en ven med på søndag. Hvor er det fedt.

Ali er en virkelig sød ung mand på 23 år, som jeg betaler lidt for at hjælpe mig med alt det praktiske, for jeg kan simpelthen ikke overskue “projekt maling”. Og jeg hader det.

Jeg fortalte ham om min følelse af at være ved at give op, fordi jeg ikke ved, hvad maleren gør, og hvad jeg selv skal sørge for. Jeg ved ikke, hvor jeg skal sove. Jeg ved ikke, hvilken PC jeg har til rådighed, om nogen, jeg ved ikke, hvor jeg får strømmen fra. I det hele taget ved jeg ikke noget om noget som helst, idet jeg aldrig har prøvet det før. Ali fortalte, hvad en maler gør, og det er meget mere, end jeg havde troet. Og så håber jeg, han har ret. Jeg forventer fx ikke, at en maler skruer lysskinner ned fra loftet, piller gardinstænger ned mv., men det mener Ali, jeg skal tage stille og roligt, når det er aftalt med maleren, at han skal hjælpe med det praktiske. Det bliver interessant at se praksis.

Ali sørger for at køre ting til genbrug og fortalte, at genbrugsstationer tager stort set alt. Jeg har en masse virkelig gode ting, jeg ved, aldrig får brug for igen. Jeg kommer jo aldrig ud at dykke igen, vandre igen, ro langtursroning igen, cykle igen osv. Jeg har forsøgt mig med en form for “give away” på min Facebookprofil, men det har jeg ikke fået ret meget ud af, bortset fra at jeg slap af med et par Denon hovedtelefoner og et Vanguard fotostativ. Det, jeg giver væk, er af fineste kvalitet, da jeg har et princip om kun at købe kvalitet, for så skal jeg kun købe det én gang.

Arbejdsgiverne vil hellere have en Lars end en Ali

Ali er født her i landet. Hans mor er dansk, og hans far er fra Tyrkiet. Han søgte praktikplads som (vist nok) procestekniker i seks måneder, inden det lykkedes, for arbejdsgiverne vil hellere have en Lars end en Ali. Praktikpladsen er så langt væk, at han skal køre hjemmefra kl. 5:00 om morgenen.

I det hele taget oplever han masser af racisme pga. sit navn. Han oplever, at røret bliver smækket på, når han ringer op osv. En interessant detalje er, at han oplever mindre racisme blandt danskere i Hellerup og Gentofte end blandt danskere, der hvor han bor på Vestegnen. Gad vide hvordan det kan være? Jeg kunne nemt lufte et par fordomme her men må hellere lade være, når hele afsnittet drejer sig om fordomme.

Det må være utrolig svært at føle sig dårligt behandlet bare på grund af navnet, når man er pæredansk. Jeg synes faktisk, det er rystende, at hverdagsracismen trives så fint her i landet. Det er ikke rimeligt overfor dem, det går ud over.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

, ,

Den danske hverdagsracisme er ikke køn

Den danske hverdagsracisme er ikke køn

Hedder man Ali, må man tage usundt arbejde

Den danske hverdagsracisme er ikke køn

I løbet af september skal jeg have malet hele lejligheden, for den trænger alvorligt, idet jeg har boet her i lige knap 17 år, hvor stuerne ikke er blevet malet. Vedligeholdelseskontoen bugner af penge. Det er i øvrigt en glimrende anledning til at overgå til kun at ryge udendørs. Intentionen er i hvert fald god. Lad os se, om det holder.

Alt skal pakkes ned og opbevares et eller andet sted, så maleren kan komme til. Herefter skal det pakkes ud og sættes på plads igen en lørdag. Inden nedpakningen skal jeg have ryddet ud i en del bøger, der skal køres til genbrug eller forbrænding. Eksempelvis har jeg et par hylder fyldt med 20 år gamle IT-lærebøger, hvoraf de fleste selvfølgelig er ubrugelige nu, da der er sket meget på 20 år.

Jeg kan ikke overskue at gøre det selv, jeg har ingen, der kan hjælpe, og jeg kender ingen, der har en bil. Ergo må jeg betale mig fra det.

I den forbindelse talte jeg med en meget sød ung mand ved navn “Ali”. Han er i starten af 20erne og læser til procestekniker på Pharmalinjen på CBS. Det er en 4½ år lang uddannelse altså lige så lang som min. Han er lovet arbejde hos Novo Nordisk, når han er færdig. Jobbet er vellønnet, da det er i treholdsskift.

Vi talte om det usunde ved treholdsskift. Hjernens “vaskeprogrammer”, som gennemføres, når man sover den vigtige REM-søvn, forstyrres. Der er både kortere og færre perioder med REM-søvn, når man skal sove om dagen. Søvnen forstyrres herudover af trafikstøj, naboer mv. Bladet “Sygeplejersken” skrev fx i 1997 blandt andet:

Søvnproblemer

Skiftarbejdere klager generelt ofte over søvnforstyrrelser: De har problemer med at falde i søvn og at sove tilstrækkelig godt og længe.

Søvnkvaliteten bliver dårligere: Søvn-vågen-rytmen forrykkes, perioden med REM-søvn bliver kortere og opvågningerne bliver hyppigere – godt hjulpet på vej af al den aktivitet, andre udøver, når man skal forsøge at sove i dagtimerne: Trafiklarm og vejarbejde fra gaden, musik og kimende telefoner hos naboen eller i hjemmet osv.

Det er alt i alt ikke godt, for søvnkvaliteten har en stor indvirkning på menneskets generelle velbefindende.

Melatonin er et af de hormoner, der fortæller kroppen, at nu er der ikke dagslys, så nu skal vi sove. Der går bare kuk i det, når man er på treholdsskift, for der skal man jo altså arbejde, når det er mørkt.

Hedder man Ali, må man tage usundt arbejde

Ali var til fulde klar over, at det er utrolig usundt. Der er bare det, at når man hedder “Ali” og gerne vil arbejde med den ret lange uddannelse, man har arbejdet sig til, er man nødt til at tage et usundt skifteholdsarbejde. Man kan – uanset at man er født her, altid har boet her, taler og skriver perfekt dansk – ikke få et job uden skiftende vagter.

Jeg kalder det racisme! Og det er den form for racisme, man næsten ikke opdager, før man træffer et ungt menneske med den slags problemer.

Strukturel mistænkeliggørelse

Alis fortælling rammer lige ind i Frederik Vads (S) udtalelser fra Folketingets talerstol om, at muslimer – selvom de virker velintegrerede – sikkert udøver en samfundsomstyrtende virksomhed.

Den danske hverdagsracisme er ikke køn

dr.dk citerede den 20. april Frederik Vads tale fra den 5. april:

– Det er jo en erkendelse af, at arbejde, uddannelse, bolig, turpas til foreningslivet og en pletfri straffeattest ikke er nok alene, hvis man samtidig bruger sin position til at undergrave det danske samfund indefra, sagde Frederik Vad fra talerstolen den 5. april og kom senere i talen med nogle eksempler:

– Et parallelsamfund er ikke længere kun et boligområde i Ishøj. Det kan også være et kantinebord i en statslig styrelse. Det kan også være et apotek i Nordsjælland.

Kaare Dybvad Bek (S) har ikke lyst til at iværksætte en undersøgelse af problemet, for det kan jo være, der slet ikke er et problem:

Den danske hverdagsracisme er ikke køn

Jeg håber, Socialdemokratiet på et eller andet tidspunkt indser, at de her er på gyngende grund. Jeg kalder det racisme!


Rammer mine artikler dine interesser?

Her kan du deltage i en lille enquete og helt anonymt fortælle om dig selv. Formålet er, at jeg måske kan skrive mere om det, der interesserer netop dig.

Hvis du er interesseret, kan du se de hidtidige resultater, ved at klikke på knappen “Vis resultater” nederst. Når du holder musen over en af cirklerne, kan du se antal respondenter bag procentangivelserne:


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

Syrien contra Ukraine

Syrien contra Ukraine

Jeg er måske racist

Syrien contra Ukraine

Jeg tudede mig gennem en stor del af gårsdagens besøg hos min kontaktperson i Distriktspsykiatrien. For en gangs ikke over mig selv men over krigen i Ukraine og så ja: frygten for tredje verdenskrig, og det er så selvfølgelig en slags “over mig selv”.

Der er en debat, jeg er enormt træt af og rigtig ked af; det er den om “Syrien contra Ukraine”. Der er mange mennesker her i landet, der har hjerterne så centralt placerede i Syrien, at de næsten ikke kan have medlidenhed med mennesker i Ukraine og har svært ved at indse, at vi lige nu står i den største flygtningekrise siden anden verdenskrig.

I dag så jeg et opslag fra en mand, der skrev, at han støttede Yemen og Palæstina, for de havde mere behov for det end ukrainerne. Jeg må sige, at det vendte sig i mig.

For første gang taler Inger Støjberg sandhed

Inger Støjberg skrev den 9. marts 2022 kl. 06:06 på Facebook blandt andet:

Vi kan lige så godt være ærlige om, at vi hellere vil hjælpe ukrainske flygtninge end somalier og palæstinensere.

Indtil nu er det lykkedes politikerne at pakke det ind i glittet papir og sætte prædikatet ’nærområde’ på pakken. Ingen tør sige det, som det er: Det er, fordi ukrainerne ligner os mere, og fordi de primært er kristne.

Min egen vilje til at hjælpe strømmen af ukrainske flygtninge er meget stor. Den er meget større, end når det gælder mange andre flygtninge og migranter, og det er på grund af, at jeg oplever en større samhørighed med ukrainerne end med f.eks. palæstinensere og somalier.

Jeg er tydeligvis ikke den eneste, der har det sådan, for rigtig mange danskere står beredvilligt klar for at hjælpe. Det samme gør politikere fra alle fløje i Folketinget. Men det bliver uærligt, når folketingsmedlemmerne udelukkende begrunder deres velvilje med, at Ukraine er et nærområde.

Jeg er kristen, sådan en slags da, og for ca. 12 år siden var jeg en meget flittig bruger af Den danske Folkekirke. Jeg var medlem af Hvidovre kirkes menighedsråd i otte år. Så jeg forstår andre kristne bedre, end jeg forstår muslimer, og det synes jeg ikke, der er noget underligt i.

Det betyder ikke, at jeg synes, kristne er bedre mennesker, at den kristne tro er en bedre tro, at de kristne værdier er “trinhøjere” eller lignende. Jeg forstår det bare bedre.

Inger Støjberg er racist

Når nu Inger Støjberg er (erklæret) racist, spørger jeg mig selv, om jeg også er racist. Jeg er bestemt ikke glad for prædikatet, hvis det har noget på sig. Min kontaktperson mente det ikke, men jeg kan ikke lade være at tænke over det.

Vi talte lidt om et begreb, jeg aldrig har overvejet før og faktisk ikke kendte til, og det er “strukturel racisme”. Efter at have læst denne gode artikel på videnskab.dk er jeg ikke i tvivl om, at der er en del strukturel racisme i det danske samfund – men er der ikke det i alle samfund?

Sikandar Malik Siddique fra partiet Frie Grønne taler meget om racisme – faktisk så meget at jeg er blevet temmelig træt af at høre om det. Vel er det et problem, og vi bør gøre op med det, men der også mange andre problemer, vi bør gøre noget ved.

Donation til ofre for krigen i Ukraine

Bestyrelsen for Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond og bestyrelsen for Kronprins Frederiks og Kronprinsesse Marys Fond har besluttet sammen at donere 1.000.000 kroner til ofrene for krigen i Ukraine. Artiklen findes her på Kongehusets hjemmeside.

Donerede Kongehuset til Syrerne? Gjorde jeg selv?

Syrien contra Ukraine

 

Flere artikler om krigen i Ukraine.

 

 

,

Den lille racisme

Man ser den overalt

Man ser den lille racisme overalt. Den er ikke til at komme udenom, men jeg bliver en lille smule trist hver gang, jeg bemærker den. I dag så jeg den i en Facebookgruppe og forleden hørte jeg den endnu engang fra en i ejendommen.

I Facebookgruppen

I en Facebookgruppe, der handler om kontanthjælpsmodtagere, blev det diskuteret om en konkret person mon ville kunne søge og opnå kontanthjælp. En person skrev, at det ikke var alle, der kunne få (10.000 kr. grænsen, ægtefællens indtægt osv.). En anden person svarede “Jo du skal bare tage tørklæde på, så kan du”.

Den slags bemærkninger er altså en torn i øjet på mig. Jeg kan slet ikke have det, og jeg sendte en sur smiley 🙁 men nogle havde sendt et hjerte, der betyder “elsker” på smileysprog.

En i ejendommen

En i min ejendom har tidligere boet i Korsør, hvor der var et “ghettoområde” og derfor var hun “nødt til” at melde sig ind i Dansk Folkeparti, fortalte hun mig den dag, jeg havde inviteret hende ind til den første og sidste kop kaffe. Jeg havde tænkt, jeg gerne ville byde hende velkommen i ejendommen.

Nu har hun så lige haft brækket hoften, så selvfølgelig har jeg handlet lidt for hende, hvis jeg alligevel skulle i Kvickly. Hun brokkede sig vældigt over rengøringen på hospitalet og kædede den manglende hygiejne sammen med personalets etnicitet… Chaufførerne hos Flextrafik taler heller ikke dansk, og der er så meget i vejen. Men de kan godt få lov at køre hende frem og tilbage til de behandlinger, hun får gratis i sundhedsvæsenet.

Den kurdiske grillrestaurant

Jeg var lige nede at spise på ‘min’ kurdiske grillrestaurant, hvor man kan få en cheeseburger med fine kartoffelbåde og en Pepsi for 90,00 kr. Ejeren kom ud og satte sig sammen med mig. Jeg nævnte de to eksempler for ham og spurgte, om de nogensinde var udsat for racisme. Det var de heldigvis ikke, men da de boede i Tyrkiet var de, fordi de er kurdere.

Han nævnte, at racismen sikkert findes i hele verden. Jeg synes bare ikke, det gør det meget bedre. Den lille racisme vil altid gøre mig lidt trist. Den store vil gøre mig rasende.