Indlæg

/6 Kommentarer/i /af

Tandsundhed for psykiatribrugere

En af os

Tandsundhed for psykiatribrugere

Der findes et glimrende initiativ, der hedder “EN AF OS”. Formålet er:

Landsindsatsen EN AF OS har til formål at afstigmatisere psykisk sygdom i Danmark – altså slut med diskrimination og udelukkelse af mennesker, der har eller har haft en psykisk sygdom. Det skal være lettere for den enkelte med psykisk sygdom at leve et fuldt og godt liv som en ligeværdig del af samfundet. Kilde: En af os’ hjemmeside. Lige p.t. har EN AF OS en kampagne om tandsundhed for psykiatribrugere. De prøver at vejlede om den tandsundhed, der er så vigtig, når man tager psykofarmaka. Lige p.t. har de en debat på Facebook, hvor brugere fortæller om deres problemer med bisserne.

Tandsundhed beskrevet af en bruger

En bruger skriver fx:

“Jeg har i mange år haft dårlige tænder og har nu gebis. I mine depressioner har jeg ikke orket at passe mine tænder. At psykisk sygdom og dårlige tænder hænger sammen har jeg selv googlet mig lidt frem til. Men jeg har aldrig oplevet nogen steder, at der er fokus på det. De to af mine børn har også diagnosen bipolar. Min søn mangler tænder og drømmer kun om at få gebis. Han er 26 år. Min datter på 24 år har også tandproblemer. De er begge meget bange for at gå til tandlægen og har kun været det få gange de sidste 10 år.”

For mig at se, er sådan et statement frygteligt. Det må være frygteligt ikke at have sine egne tænder. Tandsundhed er lig med livskvalitet.

EN AF OS har også gennemført en større undersøgelse blandt mere end 1.000 psykiatribrugere:

“Undersøgelsen dokumenterer, at mange personer, der tager medicin mod psykiske lidelser, oplever tandproblemer. Den peger også på, at personer, der får medicin for deres psykiske sygdom, ikke oplever at blive tilstrækkeligt oplyst i tide om mulige bivirkninger og følgesygdomme relateret til munden. Mange nævner alvorlige sociale og fysiske følger af dårlig tandsundhed.”

Der var ved Gud ingen, der på forhånd fortalte mig om problemerne med tænderne. Det blev først klart, da det var for sent. Da havde de alle travlt med at fortælle mig, at jeg skulle gøre noget ved min tandsundhed, men hvad kan man gøre på sygedagpenge – eller eventuelt kontanthjælp?

Tandlægerne siger, at alle mine skader skyldtes medicinen. Det er dejligt, men hvis jeg skal være 100 pct. ærlig, tror jeg også, der var perioder under depressionerne, hvor jeg ikke orkede at passe mine tænder! I mine depressioner har jeg kun haft ét fokus: at overleve indtil i morgen.

Der er adskillige informationer for brugere her.

Mulighed for at komme til specialtandpleje og tilskudsregler

“Alle kommuner skal have et tilbud om specialtandpleje til voksne, der ikke kan benytte de almindelige tilbud om tandpleje på grund af betydelige og varige funktionsnedsættelser, f.eks. på grund af en psykisk lidelse. Specialtandplejen arbejder både sundhedsfremmende, forebyggende og behandlende med det formål, at fremme den enkeltes trivsel ved at kunne bevare tænder, mund og kæber i funktionsdygtig stand hele livet. Hvis du bor i et botilbud eller anden form for kommunal eller regional boform, eller hvis du er indlagt i psykiatrien eller tilknyttet distriktspsykiatrien, kan du henvises direkte til specialtandpleje. Direkte henvisning kan ske via det tilknyttede personale, som har et godt kendskab til dig og dit funktionsniveau jfr. Bekendtgørelse om tandpleje, kapitel 3 om specialtandplejen.”

Kunne jeg have haft gavn af disse regler?

Jeg sidder og bliver lidt ond i sulet. Jeg har (snart) hostet op med 103.615 kr. af egen lomme til en total renovering af mine tænder, som jeg er lykkelig for, men jeg kunne formentlig have haft glæde af bekendtgørelsen, idet jeg enten konstant har været indlagt eller i hvert fald hele tiden har været – og stadig er – tilknyttet distriktspsykiatrien.

Hvorfor søren er der ikke nogen, der har gjort mig opmærksom på dette? Jeg er, så vidt jeg kan regne ud, færdig med at betale til november 2018. Jeg har beroet mig på, at tandlægen ville indgå på en afdragsordning, banken (Nordea) ville nemlig ikke, uagtet jeg har været kunde i 37 år, og aldrig har skyldt så meget som en bøjet femøre. Men nu har jeg altså prioriteret min tænder højt, men vær venligst opmærksom på, at det at prioritere, fordrer noget at prioritere med/af.

Tænderne er mine, hver og en

Det var ikke kun distriktspsykiatrien, der ikke åbnede mine øjne (* Se dog note 1 og 2 nederst). Kommunen gjorde heller ikke, da jeg søgte om en enkeltydelse som hjælp. De svarede fem måneder efter ansøgningsdatoen, at de gerne ville have et nyt overslag fra en ny tandlæge. Det fik jeg så lavet. Det første overslag fra min “gamle” tandlæge lød på ca. 70.000 kr. Det nye overslag fra min nye tandlæge lød på 151.000 kr.  Den nye tandlæge var god og spurgte, om jeg ville have den billigste behandling eller den rigtige behandling. Jeg er sådan et enten-eller-menneske, jeg prioriterer kvalitet øverst, så jeg bad om den rigtige behandling. Og jeg var parat til at betale selv, uagtet det ville tage lang tid at komme igennem regningen.

Den billigste behandling havde været proteser i både over- og undermund. Jeg ved ikke, hvad prisen så ville have været, men den ville helt sikkert have været langt under de 103.615 kr.

Nu er jeg bare så glad for at have mine egne flotte tænder, som Nadia (min søde tandlæge) altid roser, når jeg kommer hver tredje måned. Men jeg er også omhyggelig – nærmest hysterisk – jeg børster uhyre grundigt morgen og aften, og jeg bruger både morgen og aften tandtråd og interdentalbørster (flaskerensere). I alt bruger jeg otte til ni minutter. Jeg vil gøre alt for at passe mine tænder, så jeg kan vedblive at passe mine nu flotte tænder.

Det er nemlig livskvalitet – for mig – og jeg har selv betalt hver en bøjet femøre!

Noter

* Note 1: Min kontaktperson i distriktspsykiatrien oplyser: “Vi har udtrykkeligt fået besked på, at det kun er for patienter som af psykiske årsager ikke kan benytte almindelig tandlæge”.

* Note 2: 8. marts 2018: Vi har drøftet spørgsmålet igen, herunder at jeg var vel hurtig til viderebringe et udokumenteret budskab. Det skal forstås sådan, at § 13 i BEK nr 1658 af 22/12/2017 skal læses i sammenhæng med § 12. Jeg undskylder mange gange.

I § 13 står: “Stk. 2. Personer, der er omfattet af § 12, som er indlagt på eller tilknyttet psykiatriske hospitalsafdelinger, herunder distriktspsykiatriske ordninger, vil kunne henvises direkte til specialtandpleje.”

Altså skal man være omfattet af § 12, før § 13 kommer i spil.

I § 12 står: “Kommunalbestyrelsen skal tilbyde et specialiseret tandplejetilbud (specialtandpleje) til sindslidende, psykisk udviklingshæmmede m.fl., der er tilmeldt folkeregistret i kommunen, og som ikke kan udnytte de almindelige tandplejetilbud i børne- og ungdomstandplejen, praksistandplejen eller i omsorgstandplejen.”

Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.

/i , /af ,

Man binder os på mund og hånd

Man binder os på mund og hånd

Et hit under krigen

Liva Weel indspillede i 1940 “Man binder os på mund og hånd” som er en revyvise. Teksten er af Poul Henningsen (PH) og komponisten er Kai Normann Andersen. Teksten har i tredje vers adskillige underforståede hilsner til værnemagten, men de fattede dem aldrig helt. Det til trods flygtede PH til Sverige i 1943 og blev der til kapitulationen.

Kilde: Wikipedia.

Tredje vers:

Man binder os paa Mund og Haand,
men man kan ikke binde Aand,
og ingen er fangne,
naar Tanken er fri.
Vi har en indre Fæstning her
som styrkes i sit eget Værd,
naar bare vi kæmper for det vi kan li.
Den som holder Sjælen rank kan aldrig blie Træl.
Ingen kan regere det som vi bestemmer sel.
Det lover vi med Haand og Mund
i Mørket før en Morgenstund,
at Drømmen om Frihed
blir aldrig forbi.

En helt anden historie

Min historie finder sted i marts 1976 på Sydfyn i en stokroseidyl, hvor jeg boede fra 29. december 1975 (jeg er 12 år) til 12. juli 1978 (jeg er 14 år).

Min mor er indlagt i to uger på Odense sygehus, hvor hun føder min halvbror ved kejsersnit. Den slags tog simpelthen så uendelig lang tid dengang, og derudover var der vist også noget med en navlestreng et par gange om halsen.

Psykopaten havde naturligvis frit spil i de to uger. Som jeg husker det, brugte han det meste af sin tid på at se pornofilm i soveværelset på smalfilmsapparatet. Derudover kritiserede han min madlavning, for jeg var på det tidspunkt ikke klar over, at man ikke putter sild i biksemad. 🙂

Og nu har jeg gået længe nok om den varme grød

En eftermiddag binder han mig på hænder og ankler til en spisestuestol ved det runde spisebord i stuen og kræver oralsex. Om det så rent faktisk blev sådan, kan jeg ikke huske. Jeg kan heller ikke huske, hvordan jeg kom fri igen, eller hvad der så skete. Som hovedregel er min hukommelse om den fjerne fortid god. Jeg tolker det selv sådan, at det har været slemt, når jeg ikke kan huske så meget af det.

Det er formentlig den mest ekstreme magtmanifestation i de seks år. Det er et af de værre erindringsglimt, der pludselig er dukket op. Jeg skyder “skylden” på bogprojektet, men glæder mig samtidig over, at få det frem i lyset. Først når jeg kan se tingene, kan jeg agere.

Psykologen siger: “Voldsomt ydmygende, fornedrende og nedværdigende.”

Et barn flygter i sådanne situationer ud af sig selv og ser det hele udefra. Jeg var passiv, men det var også det klogeste. Havde jeg gjort modstand, havde jeg opildnet ham til endnu mere magt.  Det er kun den fysiske krop, der har været tilstede. Den mentale del har været et andet sted. Psykopaten ønskede sig mere at få magt end at have sex. Det vanskelige ved dette glimt er: længst muligt ude i “Absurdistan”. Han fik aldrig magten, idet jeg ikke var i min krop. Beskyttelsesfaktor: Intellekt. Det værste: Afmagten. Men fantastisk at have styrken til at overleve på trods.

Der er en øvelse i at tilgive pigen, og ikke skamme hende ud for at have været passiv. Det svarer til, at mange voldtægtsofre påtager sig skylden, fordi de var passive. Den tilgivelse har jeg ikke svært ved. Og det svarer fuldstændig til, at jeg aldrig nogensinde har været i tvivl om, at det ikke var min skyld. Der er jeg langt heldigere stillet end andre, der blev misbrugt. Det er jeg glad for.

Vi taler lidt om, at det ikke er svært at forstå, jeg blev syg: For det første er der en høj grad af genetik forbundet med bipolar affektiv sindslidelse. For det andet har de ekstreme ydre påvirkninger være med til at sætte hele systemet under et voldsomt pres. For at håndtere og overleve dette “laver” barnet sygdommen.

Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.

/8 Kommentarer/i , /af ,

Epik eller fakta

Epik eller fakta

Slet ikke let

Den Danske Ordbog:

  • Epik er “skønlitterær hovedgenre hvor en fortæller beretter, oftest i prosaform” og
  • Fakta er “forhold eller oplysning der er eller fremstilles som ubestrideligt sand eller rigtig”.

Jeg vil gerne skrive, og jeg har fem fragmenter på bedding. Det er blevet afklaret, at min medforfatter ikke kan være med, så jeg skal nu beslutte, om jeg vil køre videre alene, eller om jeg skal sige stop her. Jeg vil savne sparringen og det at have et projekt, hvor vi i fællesskab sørger for fremdriften.

Jeg tror, jeg forsøger mig alene, også selvom det kan drukne i selvgodhed, der ved Gud ikke kan interessere andre end mig selv. Mit skræmmebillede er Synnøve Søe og “Fars”. Sådan skal mit bogprojekt ikke ende. Jeg skriver ikke for at blive klogere på mig selv, for det er jeg allerede blevet.

Der er én eneste fordel ved, at det bliver en singleproces, og det er, at jeg så får friheden til at være mere politisk, da jeg jo er et meget politisk tænkende menneske. Jeg er fra en fjern fortid, hvor vi sagde “Alle handlinger er politiske”, uden at jeg husker, hvor talemåden kom fra.

Empiri

Jeg har masser af empiri primært i form af knap 60 udskrifter af sessionerne hos psykologen. Jeg har optaget dem alle. De er mit guld.

Jeg har fået kontakt med to gode mennesker fra min fortid, som jeg betroede mig til. Jeg ringede dem ganske enkelt op. De har foreslået at mødes. Det vil jeg meget gerne, og jeg er glad for, at det var deres forslag, så det ikke er mig, der kommer med hatten i hånden. De har allerede skrevet, at jeg var overkvalificeret til jobbet hos dem. Jeg var 14 år…

Jeg har kontaktet Udenrigsministeriets familierådgiver, som jeg havde intens kontakt med efteråret 2005 og foråret 2006. Der er et særligt og vigtigt bånd mellem os. Hun vil kunne bidrage med erindringer og tanker fra nogle dage i januar 2006, som er vigtige. Pudsigt nok troede jeg dengang ikke, at jeg kunne henvende mig til hende, når jeg ikke havde en familie 🙂  Hun vil gerne bidrage med:

  1. “Hvilke overvejelser jeg gjorde mig inden opringningen til dig.
  2. Hvordan stemningen var i din lejlighed, da jeg kom ud til dig.
  3. Hvordan du så ud
  4. Hvad vi talte om…”

Det er jeg meget spændt på. Desværre har hun først tid i december, men herregud det løber jo ingen steder.

Hospitalspræsten på psykiatrisk afdeling (og også præst i sognet) har bidraget med sine erindringer om samtaler under de fleste indlæggelser, som jeg ingen erindring har om. Vi talte om det i går, og jeg har optaget det. Hendes arbejde var “let”, da hun bare kunne sige det samme som sidst, da jeg jo alligevel havde glemt det.

Jeg har masser af plads på adskillige harddiske, tekst fylder ingenting, så jeg sletter meget sjældent noget. Jeg har en tydelig mappestruktur, så jeg har let kunnet finde interessante filer fra bl.a. 2006, som kan bruges.

En form for struktur – ingen siger, dette skal være rækkefølgen:

  • ECT
  • Udsnit af en samtale med psykologen: Vi går sammen… Esajas bog 46,4 ”Der bar jeg dig”
  • Hvem er jeg?
  • Filmen (en art psykose eller synshallucinationer. Ingen vil sige, hvad det er) hvor jeg oplever min død og begravelse i månedsvis i to omgange.
  • Præsten: samtalerne hjemme og på afsnittet: teologi, salmer, selvmord, filmen, menighedsrådet, tro
  • (Min tilknytning til kirken. Jeg refererer fx til ganske få bibelsteder og sætninger fra nogle salmer)
  • Omkostninger, politik
    • Hvidovre Kommune – er på plads
    • Psykiatrien – i proces
    • Andet: tandlæge – er på plads
    • Andet: psykolog – er på plads.
  • Bivirkninger
  • Empirien – hvordan?

Epik eller fakta

De fragmenter, jeg har skrevet, er meget faktuelle, men er det overhovedet interessant? Er en god bog ikke episk (fortællende)?

Jeg har ikke længere den store erfaring med skønlitteratur, men det forekommer mig, at andre bruger en masse tillægsord og metaforer for at beskrive ting. Jeg kan lige svinge mig op til at skrive, at græsset på boldbanen var grønt. Har det gang på jord?

Coach

Gud og hver mand kan kalde sig coach, der ikke er en beskyttet titel, og som hovedregel holder jeg mig langt fra den slags. Men jeg gør en undtagelse. Jeg har kontaktet Morten Bracker, der beskæftiger sig med “Forfattercoaching”. Det går ud på :”Intensiv personlig rådgivning og sparring. Kvalificeret hjælp lige der hvor du er i processen”.

Hvis han på en time via Skype kan komme med de vises sten, som kan bringe noget klarhed til min forvirrede hjerneskal, er det pengene værd.

Det vil også have værdi, hvis han siger: “Stop det. Det går aldrig”.

Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.

/4 Kommentarer/i , , , /af , , ,

Det var dyrt 3

Det var dyrt

Slet ikke så let

Det var dyrt 3

Jeg pusler stadig med tallene til bogen.

Kommunen

Da jeg havde talt med ca. 17 mennesker, der ikke kunne finde ud af noget eller ikke vidste, om de måtte oplyse om det, de fandt, endte jeg med at skrive til borgmesteren og bede om aktindsigt. Så skete der noget. Nu mangler kun oplysningen om, hvad støtte- kontaktpersonen kostede. Indtil videre er jeg landet på 583.000 kr., som inkluderer ca. 400.000 kr. i sygedagpenge (brutto).

Psykiatrien

  1. Jeg startede i Distriktspsykiatrien. Jeg regnede med, at de kunne henvise til en »regnedreng« et eller andet sted i systemet.
  2. Distriktspsykiatrien henviste til Sundhedsstyrelsen.
  3. Sundhedsstyrelsen henviste til Sundhedsdatastyrelsen, der står for DRG-taksterne (DRG står for DiagnoseRelaterede Grupper). De har superfine tal på deres hjemmeside. Jeg korresponderede lidt med en medarbejder, der var vældig hjælpsom, men da jeg begyndte at spørge til forskellige væsentlige detaljer, henviste hun mig til: “DRGtakster@sundhedsdata.dk”. Det jeg blandt andet spurgte til var:
    • Når jeg har været indlagt OG fået ECT, skal jeg så bruge kode “5006 Bipolare tilstande (DF30-31, DF340), elektrochok, pat. o. 18 år”? Jeg gætter på, at svaret er ja. Men skal det så forstås sådan, at ECT er indregnet i taksten, og at jeg derfor ikke kan finde tallet for ECT isoleret set?
    • Jeg har gjort alle mine sengedage op vha. sundhed.dk, 188 fordelt på ni indlæggelser. Afhængig af dit svar, ser det ud til, at jeg kun sjældent når op over Trimpunktet. Hvordan regner jeg omkostningen for indlæggelser, der ligge under Trimpunktet? Jeg har prøvet lidt med forholdstal, men det ser helt forkert ud, når jeg sammenholder med Langliggertaksten. (* Forklarende note: Trimpunktet er det antal dage, der er regnet ind i DRG-taksten. Fx har Bipolar med ECT et Trimpunkt på 82 dage, og taksten er 143.907 kr. Hvis en indlæggelse er længere end de 82 dage, træder “Langliggertaksten” i aktion. Her er dagsprisen 3.030 kr. eller 2.500 kr.)
    • Er det rigtig forstået, at der ikke sondres mellem åbne og lukkede afsnit? Jeg ville da tro, at en sengedag på et lukket afsnit er noget dyrere, bl.a. fordi der er mere personale, sikringsforanstaltningerne er dyre osv.
    • Osv.
  4. “DRGtakster@sundhedsdata.dk” skriver: “Kære Hanne. I opgørelser vedrørende behandlinger på psykiatriske hospitaler anvendes alene sengedags- og besøgstakster. De vejledende takster du har fundet på vores hjemmeside anvendes af Region Syddanmark, men vi kender ikke den eksakte anvendelse. Det må du evt. kontakte dem om.” Her kommer et nyt begreb “sengedags- og besøgstakster”, hvor finder jeg dem, og hvorfor bruges DRG-taksterne ikke bortset lige fra i Region Syddanmark?
  5. Så kom jeg ikke længere ad den vej. Men der er flere skud i bøssen: Jeg er på Facebook med den tidligere centerchef på Psykiatrisk Center Hvidovre. Så jeg skrev simpelthen til hende og spurgte, hvem jeg kunne rette henvendelse til. Hun svarede lynhurtigt, at jeg kunne skrive til den konstituerede centerchef på Psykiatrisk Center Glostrup. Det gjorde jeg så, men det kom der ikke noget ud af.
  6. På hjemmesiden fandt jeg i stedet en medarbejder, der havde med økonomi at gøre. han sendte min forespørgsel videre til en anden, der skrev: “Vi bruger i psykiatrien ikke DRG-takster, på samme måde som i somatikken, vi har ikke DRG takst på sengedage mv. Opgaver med at opgøre de tal, du beder om, vil derfor blive lidt mere omfattende og der vil stadig være en usikkerhedsfaktor i opgørelse af overhead. Jeg bliver nødt til at vende din forespørgsel med vores administrationschef som har ferie og først er tilbage i uge 43, du vil derfor først få en tilbagemelding på om vi kan være behjælpelige med dette i uge 43.” Nu er jeg lidt forvirret over “ikke DRG-takst på sengedage mv”… Jamen hvad så i stedet? Der er da masser af psykiatri-DRG-takster på Sundhedsdatastyrelsens hjemmeside. Derudover måtte jeg lige forklare medarbejderen, hvad DRG står for…
  7. Uge 43 oprinder og administrationschefen i Glostrup er tilbage fra ferie, og henviser til en e-mail-adresse ved navn “psykiatri@regionh.dk” – det er en intetsigende hovedpostkasse. Og fra den får jeg dette autosvar: Fællespostkassen i Region Hovedstadens Psykiatri har modtaget din e-mail. Fællespostkassen bliver betjent i åbningstiden mandag-fredag kl. 8-15. E-mailen vil indgå i Region Hovedstadens Psykiatris postgang og vil blive videresendt til rette sagsbehandler. Denne e-mail er et kvitteringsbrev, som sendes automatisk af fællespostkassen og kan ikke besvares. Har du eller en af dine pårørende brug for akut psykiatrisk hjælp, kan du henvende dig i en af Regions Hovedstadens fem psykiatriske akutmodtagelser. Du kan læse nærmere på nedenstående link: https://www.psykiatri-regionh.dk/undersoegelse-og-behandling/Akut-hjaelp/Psykiatriske-akutmodtagelser/Sider/default.aspx?rhKeywords=psykiatriske+akutmodtagelser
  8. Det bliver spændende at se, hvem “psykiatri@regionh.dk” henviser til. Jeg er en tålmodig sjæl! Det er vigtigt at skaffe disse oplysninger. I sidste ende må jeg vel kunne bede om aktindsigt?

Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.