Indlæg

Ministerposter

Statsret

Jamen så fik vi da lige en ny regering. Egentlig er det lidt underligt, at man kan danne en ny regering, uden at man har spurgt befolkningen, hvad den synes. Jeg mener, hvorfor kan de bare skalte og valte med stemmerne? Tænk hvis befolkningen slet ikke ville stemme sådan? Jeg er udmærket klar over, at de selvfølgelig har mere styr på statsretten, end jeg har, og at de ikke sådan render rundt og begår grundlovsbrud. Men det er da en tanke værd.

Thyra Frank (LA)

Vi fik et par nye ministerier heriblandt et “Ældreministerium” med Thyra Frank (LA) som minister. Hun drev for år tilbage plejehjemmet Lotte, og skabte vist forrygende resultater – jeg aner ikke, hvad de gik ud på, men det kan Lars Løkke Rasmussen åbenbart huske, ellers havde han vel ikke gjort hende til minister?

Ministeren har allerede gjort i nælderne ved at melde ud, at det er kommunerne, der – i kraft af deres selvstyre – er ansvarlige for plejehjemmene og de ældres forhold.

For en gangs skyld er jeg enig med Dansk Folkeparti. Hvis ældreministeren ikke er ansvarlig for de ældre, hvad skal hun så lave?

Dansk Folkeparti indkalder nemlig den nyudnævnte minister i en såkaldt forespørgselsdebat i Folketingssalen. Det sker på baggrund af en række udtalelser, Thyra Frank gav i et interview med Tv2, hvor hun blandt andet slog fast, at ansvaret for svigt i ældreplejen ligger hos kommunerne – og ikke hos hende.

Hvis du følger ovenstående link, vil du allernederst finde tekst, der bekendtgør, at hun selvfølgelig mener, det er hendes ansvar, og at hun bare fik udtrykt sig lidt klodset. Hvad skal man snart tro?

Jeg fik en tanke, og det er alene ironi, men hvis et ældreministerium er udtryk for, at man vil tage sig af udsatte befolkningsgrupper, hvad så med en psykiatriminister og måske en hjemløseminister? Og der er helt sikkert flere, der kunne fortjene et ministerium.

Nu om dage er de ældre 68’erne, der har reddet på en positiv bølge hele livet og kun har haft medgang. Deres levestandard har hele tiden været højt på skalaen, de fik gode uddannelser og derfor er det svært at forstå, at de pludselig skal gå med en våd ble. Og dette er på ingen måde en blåstempling af de urimelige forhold på plejehjemmene og i de private hjem (“længst muligt i eget hjem…” forfærdeligt ævl).

Spørg dem der har forstand på det

Mit budskab er i stedet: Hvis vi skal skabe – og det skal vi utvivlsomt – bedre forhold for de ældre, så er der kun et sted at starte, og det er hos de ældre selv. Det svarer fuldstændig til, at vi skal spørge psykiatribrugerne selv, når vi vil skabe bedre forhold dem. Og det gør ledelserne rent faktisk. Det er ikke raketvidenskab.

Jeg kan ikke lade være at indføje, at jeg i mine 23 år i staten har haft mange opgaver, der bestod af at lave alle mulige omlægninger af arbejdsgange og sørge for, at dette blev understøttet af diverse IT-systemer. Jeg har altid holdt på, at det første og det vigtigste var at spørge dem, der sad med opgaverne nu. Det har ofte været op ad bakke, at få cheferne med på idéen, men de har nu endt med at give mig ret. Ingen kender opgaverne bedre end dem, der sidder med dem. Det er heller ikke raketvidenskab.

,

Effektivt

Effektivt

Egen læge er super effektiv

I onsdags var jeg hos min erhvervsrådgiver i Psykiatrifonden, og vi talte en del om nutiden men også om den fremtid, der lurer lige om hjørnet. Hun kaldte det for en form for livskrise, som det ville være fornuftigt at få en form for hjælp til i form af psykologbistand.

Efter hendes mening kunne en sådan krise udløse nye udsving til både den ene og den anden side og selvfølgelig hindre mig i at arbejde eller bare finde et arbejde. Og det går ikke.

Den fantastiske psykolog jeg havde i Psykiatrifonden er i mellemtiden blevet selvstændig. Jeg indvilgede i idéen om at prøve at finde frem til hende og høre, om hun vil have mig igen. Det vil hun gerne.

Parallelt hermed skulle jeg finde ud af, om der var nogen steder at få en økonomisk håndsrækning, da psykologbistand er temmelig dyrt. Jo mere jeg tænkte over det, jo mere nærliggende og rigtigt forekom det at være.

At finde frem til en håndsrækning

Jeg startede med mit forsikringsselskab, men jeg har kun en hjemforsikring, så der var ikke noget at hente. De henviste til fagforeningen.

Herefter skrev jeg til Djøf, der undersøgte sagen ret grundigt. Da de konstaterede, at der ingen muligheder var hos dem selv, gik de i gang med at kigge på fonde mv. Men der var ikke noget at gøre. Hun ringede og fortalte om alt det, hun havde kigget på. Det virkede meget seriøst og omhyggeligt.

Hun anbefalede egen læge, som skulle kunne give en henvisning.

Egen læge er effektiv

Fra jeg skrev nedenstående (som er mindre end de tilladte 750 karakterer 🙂 ) til min egen læge, til hun svarede, gik der vel omkring en halv time, før hun kom med det positive svar, at hun havde lagt henvisningen på psykologernes fælles server! Jeg er virkelig imponeret over, at den slags kan gøres så effektivt. Måske har det at gøre med, at jeg er “kendt” i det psykiatriske system?

Det var i onsdags, jeg talte med erhvervsrådgiveren og nu her 48 timer efter, sidder jeg med en henvisning, og flere gode mennesker har været i gang med at hjælpe og undersøge forskellige muligheder.

Imponerende! Endnu engang glædes jeg over, hvor effektivt “systemet” kan være. Det bedste er faktisk, at det bliver den psykolog, jeg kender, for jeg orker ikke at fortælle min livshistorie én gang til.

Her er mailen til lægen:

Kære Dorte

Min kontrakt hos Folkekirkens Nødhjælp udløber ved årsskiftet. Det betyder, at jeg skal finde et nyt fleksjob. Psykiatrifonden vurderer, at det er en livskrise, idet jeg finder hele min identitet i at arbejde. De anbefaler en psykolog. Jeg har kontaktet den psykolog, jeg har haft i Psykiatrifonden, og som kender mig gennem et helt år. Hun er meget dygtig og operationel.

Hun har et ydernummer og vil således kunne hjælpe mig, hvis du vil skrive en henvisning. Jeg kan godt betale det reducerede beløb, men jeg vil have svært ved den fulde timepris på 1.100 kr.

Psykiatrifonden vurderer tillige, at den situation, der opstår ved årsskiftet kan være med til at udløse nye udsving. Jeg har lige været indlagt 6½ uge.

Kan/vil du hjælpe?

Vh.
Hanne


Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.

,

Forfølgelsesvanvid

Forfølgelsesvanvid

Når en medpatient hele tiden vil snakke

får jeg forfølgelsesvanvid

Som hovedregel taler vi patienter godt sammen

Medpatienterne er som hovedregel rigtig søde og rare at tale med. Der er dog en undtagelse: en muslimsk pige/kvinde i fuld niqab. Hun er helt “forelsket” i mig og render i røven af mig konstant. Hun er også ryger og kommer mindst en gang i timen og spørger, om jeg vil med ud at ryge.

Hver anden gang siger jeg ja. Hun stiller konstant de samme spørgsmål: “Hvornår skal du udskrives?” Jeg svarer: “Det ved jeg ikke”. Der går to minutter, så stiller hun det samme spørgsmål igen. Ind imellem siger jeg “Det har jeg lige svaret på”. Andre gange svarer jeg rigtigt igen, fordi jeg ikke har lyst til at være uvenlig/ond.

Jeg er glad for at være her og føler mig ikke klar til at komme hjem; det er der nu heller ingen forlydender om. Hun derimod vil meget gerne meget hurtigt hjem. Også det har vi talt om 50 gange. Jeg får pip.

Jeg har hjulpet hende med at forberede en lægesamtale, så hun kunne få mest muligt ud af den. Det er ikke fordi, jeg ikke vil være venlig, for det vil jeg naturligvis gerne, jeg har bare ikke overskuddet til at have et vedhæng, på samme måde som jeg ikke har kræfter til at have en elev klistret på.

Man skal have smøger nok med

Centeret ligger på en pløjemark uden indkøbsmuligheder i nærheden. Det betyder, at man som ryger selv skal sørge for at have rigeligt med cigaretter med. Hun har ikke sørget for dette, hvorfor hun konstant nasser hos mig. Hun har været her før, så det er ikke fordi, hun ikke kender til forholdene. Hun tilbyder penge i bytte, men jeg vil hellere have naturalier retur, da jeg ellers ikke selv har nok.

Jeg er nødt til at have døren åben

Jeg er meget på værelset under kugledynen. Jeg har fundet ud af, at filmen, eller rettere “drejebogen”, da det er en instruktion, toner ned og lyden fader ud, når jeg lader min dør stå åben, så jeg kan høre liv omkring mig. Problemet er, at denne pige/kvinde så konstant kommer vadende ind til mig. Og jeg er ikke god nok til at sige fra og sætte grænser.

Som et resultat af alt dette har jeg henvendt mig til medarbejderne og bedt dem hjælpe mig ud af situationen. Jeg kan ikke overskue det selv. De har nu talt med hende, og vi har aftalt, at bedres situationen ikke, henvender jeg mig igen. Jeg synes, de behandler mig godt – men hvad jeg er jo også stamgæst!

Medicin i stedet for psykolog

I formiddag var jeg til samtale med Melita (Svraka). Hun øger noget af medicinen i stedet for at udpege en psykolog. Det er jeg lidt skuffet over. Jeg kan ikke lige huske hendes begrundelse, og jeg fik ikke sat optager-appen i gang fra starten.

Konklusion

Jeg er lykkelig for at være, hvor jeg er med de små “justeringer”, der er nødvendige.

Hav en god aften.


Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.

,

Udskrivningsmentor

Udskrivningsmentor

Endnu en historie fra “systemet”

På hospitalet gjorde de mig opmærksom på, at der er mulighed få en udskrivningsmentor, når man har været indlagt på en psykiatrisk afdeling, og da jeg konsekvent tager imod alle tilbud, sagde jeg også ja tak til dette. Socialrådgiveren ordnede herefter det praktiske med kommunen.

Lov om aktiv beskæftigelsesindsats kapitel 9:

§ 31 b. Med henblik på at fremme, at personer kan opnå eller fastholde aktiviteter, tilbud, ordinær uddannelse, ansættelse i fleksjob eller ordinær ansættelse, kan der gives tilbud om mentorstøtte.

Stk. 2. Personer, der er omfattet af § 2, og som udskrives fra psykiatrisk indlæggelse, har ret til et tilbud om mentorstøtte i op til 3 måneder forud for udskrivelsen og for en periode på mindst 6 måneder i alt.

§ 31 c. Ved afgivelse af tilbud om mentorstøtte skal der indgås en skriftlig aftale om mentorstøtte mellem jobcenteret og den person, der får støtten. Aftalen kan højst indgås for 6 måneder med mulighed for forlængelse.

Stk. 2. Aftalen skal indeholde oplysning om
1) målet med mentorstøtten,
2) mentorens navn og kontaktdata,
3) hvilke opgaver mentoren skal bistå ved,
4) varigheden af aftalen,
5) timetallet for mentorstøtten og
6) klagevejledning.

Jeg havde ikke hørt noget

Da jeg endnu ikke havde hørt noget fra Hvidovre Kommune/jobcenteret, fik jeg endelig taget mig sammen til at ringe til jobcenteret for at sikre mig, om alt nu var i orden. At ringe op til nogen, er i sig selv en hurdle, jeg skal over.

Min sagsbehandler i kommunen/jobcenteret havde ikke hørt noget, og bad mig ringe til hospitalet for at høre, hvem de havde talt med i kommunen! Jeg fik navnet på en person i Hvidovre Kommune, som jeg så kunne vende tilbage til jobcenteret med. Han prøvede nu at ordne det ved at ringe til den pågældende person, men hun havde ferie og ville komme tilbage dagen efter. Han ville så vende tilbage dagen efter, hvilket han også gjorde, og kunne nu meddele, at han selv var mentoren, det vidste han bare ikke! Han har heller ikke prøvet at være mentor før, så spørgsmålet er, hvor meget jeg får ud af det.

Jeg troede, mentoren var en person, der skulle støtte mig overfor kommunen og ikke støtte kommunen selv. Jeg synes, min sagsbehandler har fået to kasketter på!

Der er altså mange ting i det system, jeg ikke forstår, og som jeg undrer mig over.


Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.