Tandsundhed for psykiatribrugere
Indholdsfortegnelse
- 1 En af os
- 1.0.1 Tandsundhed for psykiatribrugere
- 1.0.2 Tandsundhed beskrevet af en bruger
- 1.0.3 EN AF OS har også gennemført en større undersøgelse blandt mere end 1.000 psykiatribrugere:
- 1.0.4 Mulighed for at komme til specialtandpleje og tilskudsregler
- 1.0.5 Kunne jeg have haft gavn af disse regler?
- 1.0.6 Tænderne er mine, hver og en
- 1.0.7 Noter
En af os
Tandsundhed for psykiatribrugere
Der findes et glimrende initiativ, der hedder “EN AF OS”. Formålet er:
Landsindsatsen EN AF OS har til formål at afstigmatisere psykisk sygdom i Danmark – altså slut med diskrimination og udelukkelse af mennesker, der har eller har haft en psykisk sygdom. Det skal være lettere for den enkelte med psykisk sygdom at leve et fuldt og godt liv som en ligeværdig del af samfundet. Kilde: En af os’ hjemmeside. Lige p.t. har EN AF OS en kampagne om tandsundhed for psykiatribrugere. De prøver at vejlede om den tandsundhed, der er så vigtig, når man tager psykofarmaka. Lige p.t. har de en debat på Facebook, hvor brugere fortæller om deres problemer med bisserne.
Tandsundhed beskrevet af en bruger
En bruger skriver fx:
“Jeg har i mange år haft dårlige tænder og har nu gebis. I mine depressioner har jeg ikke orket at passe mine tænder. At psykisk sygdom og dårlige tænder hænger sammen har jeg selv googlet mig lidt frem til. Men jeg har aldrig oplevet nogen steder, at der er fokus på det. De to af mine børn har også diagnosen bipolar. Min søn mangler tænder og drømmer kun om at få gebis. Han er 26 år. Min datter på 24 år har også tandproblemer. De er begge meget bange for at gå til tandlægen og har kun været det få gange de sidste 10 år.”
For mig at se, er sådan et statement frygteligt. Det må være frygteligt ikke at have sine egne tænder. Tandsundhed er lig med livskvalitet.
EN AF OS har også gennemført en større undersøgelse blandt mere end 1.000 psykiatribrugere:
“Undersøgelsen dokumenterer, at mange personer, der tager medicin mod psykiske lidelser, oplever tandproblemer. Den peger også på, at personer, der får medicin for deres psykiske sygdom, ikke oplever at blive tilstrækkeligt oplyst i tide om mulige bivirkninger og følgesygdomme relateret til munden. Mange nævner alvorlige sociale og fysiske følger af dårlig tandsundhed.”
Der var ved Gud ingen, der på forhånd fortalte mig om problemerne med tænderne. Det blev først klart, da det var for sent. Da havde de alle travlt med at fortælle mig, at jeg skulle gøre noget ved min tandsundhed, men hvad kan man gøre på sygedagpenge – eller eventuelt kontanthjælp?
Tandlægerne siger, at alle mine skader skyldtes medicinen. Det er dejligt, men hvis jeg skal være 100 pct. ærlig, tror jeg også, der var perioder under depressionerne, hvor jeg ikke orkede at passe mine tænder! I mine depressioner har jeg kun haft ét fokus: at overleve indtil i morgen.
Der er adskillige informationer for brugere her.
Altså skal man være omfattet af § 12, før § 13 kommer i spil.
I § 12 står: “Kommunalbestyrelsen skal tilbyde et specialiseret tandplejetilbud (specialtandpleje) til sindslidende, psykisk udviklingshæmmede m.fl., der er tilmeldt folkeregistret i kommunen, og som ikke kan udnytte de almindelige tandplejetilbud i børne- og ungdomstandplejen, praksistandplejen eller i omsorgstandplejen.”
Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.
For en del år siden blev et familiemedlem flyttet fra plejehjem i en kommune til tilsvarende i en anden. Ved flytningen blev jeg opmærksom på bestemmelser om omsorgstandpleje. Det blev tydeligt at den første kommune havde været forsømmelig i den henseende med betragtelige udgifter for familiemedlemmet til følge. Det medførte en klage til fraflyttende kommune og da man ikke havde svaret i løbet af 5 måneder, måtte borgmesteren involveres. Det hjalp og det for meget betale beløb blev refunderet.
Mon din kommune kunne finde på kompensere dig for det der muligvis er en fejl og betale en del af udgiften?
@ Jørgen
Jeg har gode erfaringer med at skrive til borgmesteren! Så det vil jeg prøve, men allerførst skal distriktspsykiatrien tages i ed! De burde have kendt til bestemmelserne, og de burde have informeret mig om mulighedederne. Heldigvis kan jeg finde kopier af dokumenter, hvor diverse speciallæger skriver, at min tandstatus er meget dårlig.
Jeg tror, behandlerne er tilbøjelige til at se tandproblemer som en biting. Meget groft sagt, kan man vel ikke forvente, at de skal vælge mellem en behandling, der redder dit liv og så en, der redder dine tænder.
Selv hvis de havde tid og overskud til at nævne bivirkningerne ved diverse psykofarmaka, er det ikke sikkert, patienten har overskud til at høre efter eller til at gøre de ekstra ting, der skal til for at holde bisserne fine, når man får medicin, der giver mundtørhed fx. Det står i øvrigt på de indlægssedler, jeg har læst, men det med at læse indlægssedler har heller ikke højeste prioritet, når man har ondt, det være sig i livet eller andre steder.
Jeg døjer selv vældigt med mundtørhed nu, går tit til tandlægen og får diverse pastiller og saliva-gels leveret nærmest på paller. Det er ikke billigt og heller ikke sjovt, men der er ikke andet, der virker. Og det virker også kun kortvarigt på symptomerne. Man skal heller ikke regne med, at mundtørheden forsvinder igen, hvis man får mulighed for at stoppe med medicinen. Alder giver nemlig i sig selv mundtørhed.
@ Henny
Du har helt ret! Skal man redde man redde liv eller redde tænder, er valget ikke svært!
Jeg har ved Gud aldrig læst indlægssedler! Jeg har spist de præparater, de har foreslået i de doser, de har foreslået. I mit tilfælde var der i lang tid adskillige, der sagde, at jeg skulle få gjort noget, men ingen fortalte om specialtandplejen, og jeg havde ikke så meget som halvtreds øre til at få det ordnet. Jeg synes, DPC har svigtet her, og jeg vil tage det op med dem på torsdag. Jeg forventer ikke at få en hel masse penge men bare en dialog!
Mundtørhed er ad helvede til! Du gør alt det, jeg også burde have gjort, hvis jeg havde vist det, hyppige tandlægebesøg, pastiller og gel, som jo altså holder mundtørheden på afstand. Det er muligt, den kommer retur pga. alderen, men den kan umuligt blive så slem som pga. alderen.