Tandsundhed for psykiatribrugere

En af os

Tandsundhed for psykiatribrugere

Der findes et glimrende initiativ, der hedder “EN AF OS”. Formålet er:

Landsindsatsen EN AF OS har til formål at afstigmatisere psykisk sygdom i Danmark – altså slut med diskrimination og udelukkelse af mennesker, der har eller har haft en psykisk sygdom. Det skal være lettere for den enkelte med psykisk sygdom at leve et fuldt og godt liv som en ligeværdig del af samfundet. Kilde: En af os’ hjemmeside. Lige p.t. har EN AF OS en kampagne om tandsundhed for psykiatribrugere. De prøver at vejlede om den tandsundhed, der er så vigtig, når man tager psykofarmaka. Lige p.t. har de en debat på Facebook, hvor brugere fortæller om deres problemer med bisserne.

Tandsundhed beskrevet af en bruger

En bruger skriver fx:

“Jeg har i mange år haft dårlige tænder og har nu gebis. I mine depressioner har jeg ikke orket at passe mine tænder. At psykisk sygdom og dårlige tænder hænger sammen har jeg selv googlet mig lidt frem til. Men jeg har aldrig oplevet nogen steder, at der er fokus på det. De to af mine børn har også diagnosen bipolar. Min søn mangler tænder og drømmer kun om at få gebis. Han er 26 år. Min datter på 24 år har også tandproblemer. De er begge meget bange for at gå til tandlægen og har kun været det få gange de sidste 10 år.”

For mig at se, er sådan et statement frygteligt. Det må være frygteligt ikke at have sine egne tænder. Tandsundhed er lig med livskvalitet.

EN AF OS har også gennemført en større undersøgelse blandt mere end 1.000 psykiatribrugere:

“Undersøgelsen dokumenterer, at mange personer, der tager medicin mod psykiske lidelser, oplever tandproblemer. Den peger også på, at personer, der får medicin for deres psykiske sygdom, ikke oplever at blive tilstrækkeligt oplyst i tide om mulige bivirkninger og følgesygdomme relateret til munden. Mange nævner alvorlige sociale og fysiske følger af dårlig tandsundhed.”

Der var ved Gud ingen, der på forhånd fortalte mig om problemerne med tænderne. Det blev først klart, da det var for sent. Da havde de alle travlt med at fortælle mig, at jeg skulle gøre noget ved min tandsundhed, men hvad kan man gøre på sygedagpenge – eller eventuelt kontanthjælp?

Tandlægerne siger, at alle mine skader skyldtes medicinen. Det er dejligt, men hvis jeg skal være 100 pct. ærlig, tror jeg også, der var perioder under depressionerne, hvor jeg ikke orkede at passe mine tænder! I mine depressioner har jeg kun haft ét fokus: at overleve indtil i morgen.

Der er adskillige informationer for brugere her.

Mulighed for at komme til specialtandpleje og tilskudsregler

“Alle kommuner skal have et tilbud om specialtandpleje til voksne, der ikke kan benytte de almindelige tilbud om tandpleje på grund af betydelige og varige funktionsnedsættelser, f.eks. på grund af en psykisk lidelse. Specialtandplejen arbejder både sundhedsfremmende, forebyggende og behandlende med det formål, at fremme den enkeltes trivsel ved at kunne bevare tænder, mund og kæber i funktionsdygtig stand hele livet. Hvis du bor i et botilbud eller anden form for kommunal eller regional boform, eller hvis du er indlagt i psykiatrien eller tilknyttet distriktspsykiatrien, kan du henvises direkte til specialtandpleje. Direkte henvisning kan ske via det tilknyttede personale, som har et godt kendskab til dig og dit funktionsniveau jfr. Bekendtgørelse om tandpleje, kapitel 3 om specialtandplejen.”

Kunne jeg have haft gavn af disse regler?

Jeg sidder og bliver lidt ond i sulet. Jeg har (snart) hostet op med 103.615 kr. af egen lomme til en total renovering af mine tænder, som jeg er lykkelig for, men jeg kunne formentlig have haft glæde af bekendtgørelsen, idet jeg enten konstant har været indlagt eller i hvert fald hele tiden har været – og stadig er – tilknyttet distriktspsykiatrien.

Hvorfor søren er der ikke nogen, der har gjort mig opmærksom på dette? Jeg er, så vidt jeg kan regne ud, færdig med at betale til november 2018. Jeg har beroet mig på, at tandlægen ville indgå på en afdragsordning, banken (Nordea) ville nemlig ikke, uagtet jeg har været kunde i 37 år, og aldrig har skyldt så meget som en bøjet femøre. Men nu har jeg altså prioriteret min tænder højt, men vær venligst opmærksom på, at det at prioritere, fordrer noget at prioritere med/af.

Tænderne er mine, hver og en

Det var ikke kun distriktspsykiatrien, der ikke åbnede mine øjne (* Se dog note 1 og 2 nederst). Kommunen gjorde heller ikke, da jeg søgte om en enkeltydelse som hjælp. De svarede fem måneder efter ansøgningsdatoen, at de gerne ville have et nyt overslag fra en ny tandlæge. Det fik jeg så lavet. Det første overslag fra min “gamle” tandlæge lød på ca. 70.000 kr. Det nye overslag fra min nye tandlæge lød på 151.000 kr.  Den nye tandlæge var god og spurgte, om jeg ville have den billigste behandling eller den rigtige behandling. Jeg er sådan et enten-eller-menneske, jeg prioriterer kvalitet øverst, så jeg bad om den rigtige behandling. Og jeg var parat til at betale selv, uagtet det ville tage lang tid at komme igennem regningen.

Den billigste behandling havde været proteser i både over- og undermund. Jeg ved ikke, hvad prisen så ville have været, men den ville helt sikkert have været langt under de 103.615 kr.

Nu er jeg bare så glad for at have mine egne flotte tænder, som Nadia (min søde tandlæge) altid roser, når jeg kommer hver tredje måned. Men jeg er også omhyggelig – nærmest hysterisk – jeg børster uhyre grundigt morgen og aften, og jeg bruger både morgen og aften tandtråd og interdentalbørster (flaskerensere). I alt bruger jeg otte til ni minutter. Jeg vil gøre alt for at passe mine tænder, så jeg kan vedblive at passe mine nu flotte tænder.

Det er nemlig livskvalitet – for mig – og jeg har selv betalt hver en bøjet femøre!

Noter

* Note 1: Min kontaktperson i distriktspsykiatrien oplyser: “Vi har udtrykkeligt fået besked på, at det kun er for patienter som af psykiske årsager ikke kan benytte almindelig tandlæge”.

* Note 2: 8. marts 2018: Vi har drøftet spørgsmålet igen, herunder at jeg var vel hurtig til viderebringe et udokumenteret budskab. Det skal forstås sådan, at § 13 i BEK nr 1658 af 22/12/2017 skal læses i sammenhæng med § 12. Jeg undskylder mange gange.

I § 13 står: “Stk. 2. Personer, der er omfattet af § 12, som er indlagt på eller tilknyttet psykiatriske hospitalsafdelinger, herunder distriktspsykiatriske ordninger, vil kunne henvises direkte til specialtandpleje.”

Altså skal man være omfattet af § 12, før § 13 kommer i spil.

I § 12 står: “Kommunalbestyrelsen skal tilbyde et specialiseret tandplejetilbud (specialtandpleje) til sindslidende, psykisk udviklingshæmmede m.fl., der er tilmeldt folkeregistret i kommunen, og som ikke kan udnytte de almindelige tandplejetilbud i børne- og ungdomstandplejen, praksistandplejen eller i omsorgstandplejen.”


Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.

6 Svar
  1. Jørgen
    Jørgen siger:

    For en del år siden blev et familiemedlem flyttet fra plejehjem i en kommune til tilsvarende i en anden. Ved flytningen blev jeg opmærksom på bestemmelser om omsorgstandpleje. Det blev tydeligt at den første kommune havde været forsømmelig i den henseende med betragtelige udgifter for familiemedlemmet til følge. Det medførte en klage til fraflyttende kommune og da man ikke havde svaret i løbet af 5 måneder, måtte borgmesteren involveres. Det hjalp og det for meget betale beløb blev refunderet.
    Mon din kommune kunne finde på kompensere dig for det der muligvis er en fejl og betale en del af udgiften?

    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Jørgen

      Jeg har gode erfaringer med at skrive til borgmesteren! Så det vil jeg prøve, men allerførst skal distriktspsykiatrien tages i ed! De burde have kendt til bestemmelserne, og de burde have informeret mig om mulighedederne. Heldigvis kan jeg finde kopier af dokumenter, hvor diverse speciallæger skriver, at min tandstatus er meget dårlig.

  2. Henny Stewart
    Henny Stewart siger:

    Jeg tror, behandlerne er tilbøjelige til at se tandproblemer som en biting. Meget groft sagt, kan man vel ikke forvente, at de skal vælge mellem en behandling, der redder dit liv og så en, der redder dine tænder.

    Selv hvis de havde tid og overskud til at nævne bivirkningerne ved diverse psykofarmaka, er det ikke sikkert, patienten har overskud til at høre efter eller til at gøre de ekstra ting, der skal til for at holde bisserne fine, når man får medicin, der giver mundtørhed fx. Det står i øvrigt på de indlægssedler, jeg har læst, men det med at læse indlægssedler har heller ikke højeste prioritet, når man har ondt, det være sig i livet eller andre steder.

    Jeg døjer selv vældigt med mundtørhed nu, går tit til tandlægen og får diverse pastiller og saliva-gels leveret nærmest på paller. Det er ikke billigt og heller ikke sjovt, men der er ikke andet, der virker. Og det virker også kun kortvarigt på symptomerne. Man skal heller ikke regne med, at mundtørheden forsvinder igen, hvis man får mulighed for at stoppe med medicinen. Alder giver nemlig i sig selv mundtørhed.

    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Henny

      Du har helt ret! Skal man redde man redde liv eller redde tænder, er valget ikke svært!

      Jeg har ved Gud aldrig læst indlægssedler! Jeg har spist de præparater, de har foreslået i de doser, de har foreslået. I mit tilfælde var der i lang tid adskillige, der sagde, at jeg skulle få gjort noget, men ingen fortalte om specialtandplejen, og jeg havde ikke så meget som halvtreds øre til at få det ordnet. Jeg synes, DPC har svigtet her, og jeg vil tage det op med dem på torsdag. Jeg forventer ikke at få en hel masse penge men bare en dialog!

      Mundtørhed er ad helvede til! Du gør alt det, jeg også burde have gjort, hvis jeg havde vist det, hyppige tandlægebesøg, pastiller og gel, som jo altså holder mundtørheden på afstand. Det er muligt, den kommer retur pga. alderen, men den kan umuligt blive så slem som pga. alderen.

Der er lukket for kommentarer, da posten er mere end et år gammel.