Indlæg

/10 Kommentarer/i , /af ,

Uvelse i begyndelsen af 1700-tallet

Jens Larsen og Karen Rasmusdatter

En grundig gennemgang af Jens Larsen og Karen Rasmusdatter i Uvelse omkring 1700 fører fra vielse og et usædvanligt omfattende skifte til spor af kriminalitet, strafarbejde og tabte retsprotokoller i slægtens næste generation.

Uvelse i begyndelsen af 1700-tallet

Jens Larsen og Karen Rasmusdatter copuleres 20. januar 1704 efter trolovelse 11. november 1703. Kilde: Frederiksborg Amt, Lynge-Frederiksborg, Uvelse, 1637-1733, EM, Fødte, Viede, Døde – opslag: 16 af 175 opslag. De er mine tip-5-oldeforældre, og familien er slet ikke uinteressant.

Hun har allerede i år 1700 fået døbt et uægte barn navnlig Andris Pedersen. Hvordan det går ham, ved jeg endnu ikke, men i hvert fald lever han ved skiftet den 10. februar 1720 efter moderen.

Det første, der vakte min interesse var det enorme skifte. Skifteforvalteren m.fl. har haft temmelig travlt, for det foretages allerede to dage efter hendes begravelse. Skiftet er helt sikkert ikke læst af mig selv tilbage før 2007. Jeg tror, jeg har fået det forærende af Bent Jørgensen, Greve, før 2007. Min andel nu har været at få det gjort læsbart, så hvert af både hendes børn og hendes ejendele nu har hver deres linje.

Når man indtænker, at det er i begyndelsen af 1720, synes jeg, det er et særdeles omfattende skifte. De må have været temmelig formuende.

Rasmusdatter, Karen skifte i 1720

Karens efterkommere

Karen og Jens bliver forældre til seks børn, som jeg ikke er færdig med at rode med. Og børnene er slet ikke uinteressante. Om sønnen Hans Jensen (1713 – før maj 1795) har jeg noteret: “1776 21/3, blev han ved Frederiksborg Birketing idømt 3 års strafarbejde på Københavns Fæstning. Tillige fradømt sit gårdfæste. Løsladt 5/7 1779”. Her stod også: “Se under datteren Karen Hansdatter”.

Om Karens barnebarn – Jens Hansen (1750 – 1778) – har jeg way back noteret: “Dømt ved Frederiksborg Birketing til livsvarigt strafarbejde, Højesteret nedsatte det til 3 år. Han døde efter to års strafarbejde i Københavns Stokhus. (Se nærmere hos søsteren).”

Der er bare lige det ved det, at der ikke står noget under Karen Hansdatter (hhv. datter og søster). Fandens også. Der må være en sammenhæng mellem dommene over far og søn.

Hillerød Byfoged og Frederiksborg Birk: Justitsprotokol for 1776 er desværre gået tabt, men hvad – der er også gået 250 år, så det er naturligt nok.

I rytterdistriktets jordebogsregnskabs fæstespecifikation for 1776 ses under nr. 22 (Uvelse sogn):

Peder Pedersen, som har været 3 Aar Land
Soldat, antager Gaarden No. 12 af Hart-
korn 7 Tdr 3 Skp 3 Fr 15/77 alb., som Hans Jensen
for Misgierning er fra dømt. Bedøm-
mer Besætning efter Forordningen
af 10 Aug. 1695, saavel som dette Aars
Auling. Bygningen er 4 Længder i
maadelig stand, svarer fra 1de Januarii
dette Aar, og Fæste . . . . . 20 [rdl]

Fæstespecifikationen er fundet og læst af Mikkel Eide Eriksen juleaftensdag 2025. Jeg ville næsten give min højre arm for at vide, hvad den “Misgierning” gik ud på.

Tilføjelse den 25. december 2025: John Damm Sørensen har fundet Højesteretsdommen til mig. Slægtsforskere er i sandhed hjælpsomme mennesker!

Oprydning i data

2007 er længe siden, og data er konverteret hver gang, jeg har skiftet slægtsforskningsprogram. Selvfølgelig må det gå galt, selvom man er påpasselig. Jeg vil tro, at oplysningerne under Karen Hansdatter er helt tilbage fra enten Family Tree Maker-tiden eller Brothers Keeper-tiden. Det er godt, jeg rydder op. Tabet af Karen Hansdatter er måske det største?

Det går stadig fremad med oprydningen, og jeg har genvundet troen på, at jeg faktisk vil blive færdig, også selvom jeg p.t. har tilføjet 974 nye personer. Jeg ved ikke hvor mange, jeg har slettet, for dem har jeg ikke gidet at “holde regnskab” med.

Jeg holder en lille fest for de særligt indbudte, når jeg runder de 3.000 gennemgåede personer.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/16 Kommentarer/i , /af ,

Det mest stillede spørgsmål: “Hvor langt er du nået tilbage?”

Tal om tal og formskrift

Det mest stillede spørgsmål: “Hvor langt er du nået tilbage?”

Når jeg fortæller folk, at jeg slægtsforsker (hvis der skulle være nogen, der ikke var klar over det), er spørgsmål nummer et: “Hvor langt er du nået tilbage?”. Jeg kan nemt forstå, folk spørger, men det er ikke nemt at svare på. Mit forhåbentlig mest diplomatiske svar lyder: “Det er sådan et spørgsmål, man ikke kan svare på, for der er mange grene i en slægt – og da jeg er adopteret, har jeg dobbelt så mange.”

Det er sjovt, som “århundreder flytter sig”. Når man taler med ikke-slægtsforskere, synes de, at midten af 1800-tallet er meget længe siden. For mange af os er vi nærmest i nutiden efter 1814.

Spørger jeg Legacy, hvornår personerne i min database er født, fortæller programmet, at jeg har fem personer født i 1500-tallet og 187 personer født i 1600-tallet. Det skal nok passe.

Dem fra 1500-tallet er sikkert nogen af dem, jeg sletter, når jeg finder dem, for de er umulige at dokumentere, da kirkebøgerne først begynder i 1645, og jeg gider ikke have udokumenterede oplysninger, når jeg nu har gjort så meget for at sætte primære kilder på alt andet. Og jeg har brugt lang tid på at ændre de gamle henvisninger til mikrokortene til nye henvisninger til ao.salldata.dk.

Skråskrift ctr. formskrift

For få dage siden talte jeg med en anden slægtsforsker, der gjorde mig opmærksom på, at mit synspunkt om, at der ikke er grund til at taste kirkebøger efter 1814, for der er det jo bare at bladre, er fuldkommen forfejlet. Det skyldes, at bare en generation efter os ikke kan læse skråskrift. De har kun lært formskrift, og de skal jo ikke formenes adgang til vores hobby. Det har jeg aldrig tænkt på, men det er jo rigtigt nok.

Wikipedia oplyser, at formskrift blev introduceret i folkeskolen fra 1952. Det tog ca. 20 – 30 år før, det var slået rigtigt igennem. Jeg undrer mig lidt, for jeg startede i skolen i 1970 og har kun lært skråskrift, men det kan selvfølgelig skyldes de mange skoleskift, og at jeg kun har boet på landet. Udrulningen har formentlig været hurtigere i byerne.

Status for oprydningen

Bortset fra, at jeg ikke kan få alle mine skønne tal om oprydningen til at passe sammen, så har jeg indtil nu haft fat i 2.772 personer, hvoraf en ikke har et efternavn, og det er efternavne, jeg tæller op i graferne. Hvorfor har jeg fx ikke det samme antal personer i Legacy (3.386) og TNG (3.449), når jeg tømmer tabellerne i TNG, inden jeg importerer? Det rigtige tal er tallet i Legacy, hvor de 63 andre kommer fra, ved jeg simpelthen ikke.

Laver jeg lige nu en liste i Legacy over personer, der ikke har hashtagget “Oprydning”, rummer den 908 personer.

Jeg har også lavet en lille tabel, der fortæller noget om, hvad det egl. er, jeg foretager mig som led i oprydningen. Den skal tages med et gran salt, og det er virkelig ingen videnskab:

  • Eksempelvis var det først i juni 2024, jeg begyndte at registrere adresseforespørgslerne, og det var først i januar i år, jeg begyndte at registrere civilstandene, som der lige nu er 155 af.
  • Det vil i hvert fald sige, at antallet af adresseforespørgsler er større end de 124, der er vist her.
  • 190 personer har jeg simpelthen opgivet. Af og til må jeg sige, at nu gider jeg ikke bruge mere tid på en person, for det svarer sig ikke. Dog sker det ikke helt sjældent, at nogen, jeg har opgivet, alligevel lykkes, nu hvor jeg har været flere år om at rydde op.
  • Jeg er desværre ikke klar over, hvornår jeg begyndte at registrere lysninger til ægteskab. Jeg burde have noteret det. Indtil videre har jeg 186 af dem.

Om at registrere civilstande

At registrere civilstand er umådelig praktisk, når det er en oplysning, jeg aktivt skal bruge til noget.

  • Jeg registrerer ikke det utal af ungkarle og piger, der gifter sig, for oplysningen skal ikke bruges til noget.
  • Jeg registrerer derimod, hvis et brudepar fx består af en enke og en ungkarl, for så ved jeg, at hun har været gift før, og der skal ledes efter endnu en vielse samt stamdata på den afdøde.
  • Ved dødsfald registrerer jeg ofte vedkommendes civilstand, hvis det var noget, jeg ikke vidste i forvejen eller noget, der bekræfter tidligere notater vedr. ægtefællen.
    • Hvis hun er gift, står der måske at “Johanne Martine Götz er gift med bødkerformand Heinrich Friederich Lange, Monrads Allé 29 i Valby (Timotheus Sogn)”. Her får jeg altså hans beskæftigelse og bopæl på hendes dødsdato.
    • Hvis hun derimod er enke, bekræfter det, at han allerede er død.

På den måde kan man få meget ud af at uddrage samtlige oplysninger, der kan gøres til rå data.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/16 Kommentarer/i , /af ,

Gårdmænd og landstingsmand Peder Pedersen (1822 – 1911)

Den sociale arv i slægterne

Gårdmænd og landstingsmand Peder Pedersen (1822 – 1911)

Når jeg bladrer i kirkebøger, er jeg vant til at skulle springe over gårdmændene. Jeg har nemlig primært husmænd og indsiddere i databasen, og det gælder både adoptivslægten og den biologiske fars slægt på Lolland.

Pludselig er jeg – som led i oprydningen – stødt ind i generationer af gårdmænd i Oppe Sundby Sogn, Lynge-Frederiksborg Herred, Frederiksborg Amt.

Gårdmandssønner gifter sig med gårdmandsdøtre i generationer. Og ikke alene det så gifter en af sønnerne sig med datteren af landstingsmand Peder Pedersen (1822 – 1911):

“1879 nr. 1. Ungkarl Hans Christensen, Søn af Gaardejer Christen Mogensen og Hustru Ane Margrethe Olsdatter, født i Oppesundby 22 Febr. 1850, døbt 2 April s.A., vaksineret 25 August ligl. s.A. og konfirmeret første Søndag efter Paaske 1864. Pige Karen Kristine Pedersen, Datter af Gaardejer, Landsthingsmand Peder Pedersen og Hustru Birthe Jensdatter, er født i Sigerslevvester 14 Maj 1856, døbt 20 Juni s.A., vaksineret 1 August 1857 af Bunde og konfirmeret i Græse Kirke 1870. Forlovere: Gaardejer Christen Mogensen af Oppesundby og Gaardejer, Landsthingsmand Peder Pedersen af Sigerslevvester. 6te Jan. 1879. Indskreven den 7de December.”

Kilde: Frederiksborg Amt, Lynge-Frederiksborg, Sigerslevvester, 1865-1891, KM, Viede – opslag: 8 af 15 opslag.

Så fine folk er jeg ikke vant til. Ungkarlen Hans Christensen (1850 – 1931) er mine 5 * tipoldeforældres tipoldebarn. Når jeg går baglæns, støder jeg ind i mennesker fra Sperrestrup, og Legacy viser et plustegn efter slægtsbetegnelsen. Jeg ved faktisk ikke, hvad det betyder, og kan ikke finde svaret i manualen. Men det må vel være noget med flere slægtskaber? Ved du det?

Er det fordomme, eller er der noget om snakken?

Det er data om mennesker, jeg ikke har set på siden 2007, hvor jeg samlede revl og krat, fordi det alt sammen var så nyt og spændende. I dag ville jeg – muligvis – ikke samle så meget efterslægt. Men når de nu er her, og der er en relation til mig, sletter jeg dem selvfølgelig ikke. Men der er mange detaljer, jeg sletter, fordi fjolset her ikke har tilføjet kilder. Hvor oplysninger om navne på gårdene, sognerådsformænd osv. stammer fra, ved jeg ikke. Tænk om jeg for 18 år siden havde lyttet til de erfarne og noteret kilder på alt.

Om det er sandt ved jeg ikke, måske er det bare fordomme, men det er som om, de får færre børn. Her til formiddag har jeg siddet med Niels OLSEN (1810 – 1896) og Ane MOGENSDATTER (1813 – 1890), hvor jeg har tjekket samtlige folketællinger fra 1840 til 1880: de får kun ét barn. Jeg skal selvfølgelig kontrollere, om der er “mellemdøde” børn eller dødfødte børn, for det virker mærkeligt.

De børn, gårdmændene får, dør ikke som små. Der er heller ikke så mange unge kvinder, der føder børn udenfor ægteskab. Der er heller ingen selvmord. Det ville være spændende at lave et datastudie og sammenligne de sociale klasser i min slægtsfil, men jeg er ikke klar over, om Legacy kan levere de nødvendige data. Måske ved ChatGPT, hvordan det kan gøres?

Der er mange (mænd selvfølgelig), der på deres gamle dage benævnes “Partikulier”, som er en person, der lever af sin formue. Og de lever længere.

Status for oprydningen

Det går egl. ganske godt med mit vilde projekt “Oprydning”. Jeg har en tro på, at jeg en dag bliver færdig. Og data bliver i hvert fald bedre, end de var.

Legacy hjælper med at holde styr på, hvem jeg mangler at se på.

  1. Jeg bruger “tags” til det. Helt banalt har jeg oprettet et tag kaldet “Oprydning”, og når jeg vil have en ny liste over, hvem jeg endnu ikke har haft fat i, eller måske har glemt at tagge, søger jeg de personer, der ikke har dette tag.
  2. Næste trin er “Udskriv” til en kommasepareret fil.
  3. Og så snyder jeg Legacy lidt og gemmer filen som txt, der bare er en simpel tekstfil.
  4. Denne simple fil åbner jeg med Notepad++ og for at få lidt overblik, markerer jeg alle rækkerne og sorterer dem efter ID’et (RIN) vha. Rediger > Linjehandlinger > Sorter linjer som heltal stigende.
  5. Så har jeg den nydeligste liste, hvor dem med det laveste ID, måske er de nemmeste at gå til, fordi de er fra mine tidligste år som slægtsforsker.
    • Når det kun er “måske”, skyldes det, at jeg engang var så dum at vælge “Omnumerer RIN”. Det skal man holde sig fra, og der er virkelig ingen grund til at gøre det. Hvad skulle formålet være?

I år har jeg indtil videre haft fat i 1.037 personer. Tallet inkluderer både de personer, jeg havde i forvejen og de nye personer, jeg har tilføjet.

Jeg kan ikke helt få de forskellige tal til at passe sammen men pyt med det. Det er jo – trods alt – ingen videnskab.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/0 Kommentarer/i , /af ,

20-årigt datasæt møder nutidens kilder

Opdatering af gamle slægtsdata

20-årigt datasæt møder nutidens kilder

Jeg arbejder på et foredrag, jeg gerne kommer og holder i din slægtsforskerforening. Det vil komme til at handle om at rydde op i gamle slægtsdata. Måske er det også noget for dig/jer?

Dette er en opdatering af artiklen med samme emne fra den 27. januar 2025. Der er sket meget siden, så PowerPointen er udvidet og opdateret. Jeg sætter den ind nederst i artiklen.

ChatGPT har beregnet en ny dato for, hvornår jeg bliver færdig med at rydde op. Den gamle dato var på et tidspunkt i 2030. Lige nu ser det ud til at blive mellem maj 2026 og september 2026. Det er jo ingen videnskab, men alle relevante parametre er medtaget, så det er nok ædrueligt.

  • Selvom det skar i hjertet, har jeg råt og brutalt slettet personer, som virkelig ikke hørte til i nogen af mine to familier (adoptivslægt og biologisk slægt). Det var vist 6 – 700, og de stammede formentlig fra en tid, hvor der kun var folketællinger at arbejde med hjemmefra. Så hvis man ville “lege” fra søndag til og med fredag, kom man nemt for langt ud.
  • Da jeg begyndte på mit lidt skøre projekt, var det ikke meningen at tilføje nye personer. Jeg ville kun prøve at fange og rette alle mine gamle fejl. Alligevel har jeg lige nu tilføjet 878 personer. Det skyldes, at det nu er forholdsvis nemt at finde flere børn af et ægtepar, og at jeg nu også tilføjer tidligere og senere ægtefæller. De hører jo alle til beskrivelsen af et menneskes liv.

Excel og ChatGPT spiller en vigtig rolle i projektet

Billedet herunder stammer fra Excelfilen, der hjælper med at styre processen: fx hvem er afsluttet, hvilke data er nye, hvor er dødsfaldet eller konfirmationen ikke fundet osv? De grønne rækker er aner.

Den yderste kolonne “Stikord om “nyt”” henter stikordene fra et andet sted i regnearket. Det sikrer, at stikordene er enartede gennem hele filen. Uden en sådan kolonne ville der fx nogle gange stå “afdød”, mens der andre gange ville stå “død” eller noget helt tredje. Og så ville det ikke være muligt at generere forskellige nøgletal. Der er flere kolonner, men jeg har skjult dem her, for at du (forhåbentlig) kan se data.

Jeg registrerer ikke alt nyt, men jeg forsøger at danne et simpelt overblik over, hvad jeg har foretaget mig vedrørende den enkelte person. Det er også et billede på de muligheder, der er opstået hjemme ved skrivebordet, og som ikke eksisterede for 20 år siden.

(Artiklen fortsætter under billedet).

ChatGPT har ydet en god indsats med udviklingen af Excelfilen. Eksempelvis sidder jeg jo ikke selv og farver nogle rækker grønne (anerne). Det klarer Excel selv via en makro. En makro er et lille program, der kan automatisere processer i Excel.

Jeg har opgivet selv at lære at kode, min hjerne egner sig ikke, men det klarer ChatGPT også meget fint. Der er meget, en robot ikke kan men den slags baseret på hårde data er den virkelig dygtig til – tror jeg nok, for jeg er ikke i stand til at efterprøve det.

Artiklen fortsætter under billedet, der viser status pr. dags dato.

Slideshow i PowerPoint

Herunder finder du udkast til det slideshow/den fortælling, jeg kan bidrage med i din slægtsforskerforening:

Dagsordenen vil være ca.:

  1. Introduktion til emnet og baggrund
  2. Gennemgang af nøgledata og resultater
  3. Diskussion om betydningen af data
  4. Diskussion om betydningen af kilder
  5. Afslutning og fremtidige forskningsmuligheder
Gennemgang af slægtsfil_foredrag_med_fremskrivning

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.