Ritt Bjerregaard var en skrap kælling
Peter Qvortrup Geislings portræt af Ritt
Ritt Bjerregaard var en skrap kælling
I aftes så jeg Peter Qvortrup Geislings 58 minutter lange, fine portrætudsendelse med titlen “Ritt”. Der var tid til at fortælle historien om en smuk ældre kvinde. Portrættet er fra 2019. Ritt døde af kræften i lørdags kun 81 år gammel. Vi har mistet endnu et koryfæ. Det er som om, vi er inde i en stime.
Ritt, der faktisk var døbt “Jytte Ritt Bjerregaard”, var en fascinerende kvinde, fordi hun var en fighter, der ikke stak op for bollemælk. Inden nogen falder over mig på grund af “… en skrap kælling” gør jeg opmærksom på, at det er hendes egne ord.
Kirkebogen ved fødsel/dåb i Sankt Matthæus Sogn på Vesterbro
Om hendes fødsel/dåb fremgår følgende af kirkebogen (hvor det er lidt svært at blive klog på, hvad der hører til hvilket barn og hvad der menes med anmærkningerne.). Dette link fører til kirkebogen.
Københavns Amt, Sokkelund Herred, Sankt Matthæus Sogn, 1934-1944, KM, Fødte – opslag: 205 af 306 opslag:
Nr. 53. 19 Maj 1941. Enghaveplads 1. x) Jytte Ritt Olsen (Olsen er streget ud og erstattet af Bjerregaard). Snedker Gudmund Marius Nielsen Olsen (Olsen er streget ud og erstattet af Bjerregaard) 23; Hustru Rita Marie _ærslev 20, Godsbanegade 14. 7 September 1941. O. Højland(?) i Absalonskirken. Anmærkninger: Jm.Fru Berner. Fra Olsen til Bjerregaard i henh. til Kirkeministeriets resolution af 10/8-59 SF. 1873. Udtrådt af folkekirken 25.05.86 ved anm. fra Stenløse sogn, Odense.
Jeg identificerede mig lidt med hende
Da jeg så udsendelsen, kunne jeg huske, at jeg for årevis siden identificerede mig lidt med hende, fordi også hun var som en korkprop, man trækker ned under vandoverfladen; når man slipper den, farer den straks op til overfladen igen. Sådan ser jeg Ritt og sådan ser jeg mig selv. Modgang gør stærk.
Psykologen har altid sagt, at jeg tilhører en generation, der lærte at gøre sig umage. Det var specielt at høre Ritt bruge det samme ord om sig selv efter barndommen på Vesterbro i København. Også hun blev student fra Staten Kursus til Studentereksamen.
Jeg har også altid godt kunnet lide Peter Qvortrup Geisling, selvom hans indbyggede inderlighed i stemmeføringen kan virke irriterende. På den anden side set har jeg på fornemmelsen, at han rent faktisk er inderlig og at han mener det, når han stiller omsorgsfulde spørgsmål. I portrættet får han på en fin måde spurgt Ritt, om hun er bange for døden. Det var hun ikke. Også jeg måtte tørre en tåre der.
Portrættet var fyldt med historie
Der er flere årsager til at se portrættet:
- Mennesket Ritt Bjerregaard (1941 – 2023) er selvfølgelig den første.
- Underlægningsmusikken var musik fra min ungdom. Jeg lagde mærke til både Anne Linnet og (vist) Janis Ian. Jeg kan stadig ordene.
- A propos: Jeg havde i aftes mine søde nye, unge naboer (ikke dem der snakker) inde til en kort “Tour de chambre”. De var ved at falde i svime, da de så mine ca. 300 CD’er. Kvinden er født i 1993, så for hende er musik noget, man streamer. Jeg følte mig som noget, man finder på arkivet.
- Herudover var portrættet fyldt med historie fra det politiske liv i Danmark. Ritt blev undervisningsminister første gang i 1973, og det er det første, jeg husker hende for. I 1973 var jeg 10 år. Hun tilbragte samlet mere end 40 år i politik. Der var mange skønne gamle klip, men det er lidt mærkeligt at se, hvor gammel jeg selv er blevet.
- Tidligere har jeg ikke været klar over, hvor meget hun har betydet for kvinders muligheder i politik. Det fremgår med al tydelighed af portrættet. Veninden Christine Antorini sagde det så fint “Vi står på skuldrene af Ritt”. Selv Pia Kjærsgaard havde noget positivt at sige, hvilket er en sjældenhed.
- Danmarks Radio kan godt, når de vil – og her er det tydeligt, at de ville.
Ritt bør få en begravelse, der er mindst på linje med Lise Nørgaards.
Efterskrift
Der findes et medie, der hedder KøbenhavnLiv (hvor journalisten ikke kan skrive), der fortæller om en flok unge mennesker fra Ungdomshuset på Dortheavej, som fejrer Ritt Bjerregaards død. Det kan man f***** ikke. Jeg er rystet! Læs evt. artiklen, eller hvad man skal kalde den, her, hvis du har nerver af stål.
Har du kommentarer til artiklen?
Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder og ikke på Facebook. Jeg svarer dig også relation til artiklen og ikke på Facebook. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.
Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.