Maj har været optaget af andre projekter …

Stavning eller kaos afsnit 123

Det vil sige, at dagens indlæg er relativt kort. Det afholder mig dog ikke fra at have et par yndlingsaversioner (ikke ynglingsaversioner).

Det er den 123. sprogpost. Måske undrer du dig over, at jeg overhovedet gider, men jeg kan ikke lade være, selvom det er som at slå i en dyne. “Almindelige mennesker”, dvs. altså de, der ikke er forfattere og de, der ikke er ansat hos Danmarks Radio, kan jo dybest set skrive, hvad der passer dem, men netop de to grupper burde da kunne både stave og skrive.

Jeg kommer aldrig til at forstå, at Danmarks Radio begår sig så ringe på skrift. Det er simpelthen ufatteligt ringe. Jeg troede, jeg havde indledt en dialog med dem, men deres sprogredaktør svarer ikke på de månedlige opdateringer, som derfor nu ophører. Om han læser med alligevel, kan jeg af gode grunde ikke vide.

Omkring Ukraine

En skrev: “Det er min klare opfattelse, at situationen omkring Ukraine er langt mere kompliceret og nuanceret”.

Da “omkring” fortsat betyder “rundt omkring” og ikke “om”, undersøgte jeg, hvad og hvem, der kranser op mod Ukraine, og det er slet ikke så få.

Ukraine er omgivet af Rusland, Hviderusland (Belarus), Polen, Ungarn, Slovakiet, Rumænien, Moldova, Sortehavet og Det Azovske Hav.

Og følgende drejer sig også om Ukraine, hvor jeg endnu en gang undrer mig over, at man ikke læser, hvad man skriver, alternativt bruger den i allehånde programmer indbyggede stavekontrol: “Den forfærdenlige krig i Ukraine”.

Min gamle kollega

Jeg er gammel nok til at have gamle kolleger, hvis jeg altså var på arbejdsmarkedet, men mange – også yngre – skriver og siger “min gamle kollega”, når de i virkeligheden mener “min tidligere kollega”. Vedkommende kan selvfølgelig være gammel; det kan ikke blankt afvises. Det er godt at tænke over, hvad ordene betyder.

Og apropos det med at tænke, så er denne sød. Den stammer fra en post om Danmarks yngste Apple-certificerede tekniker, der i dag er 17 år. Da han begyndte som praktikant hos GladTeknik, var han kun 14 år, så han har haft en kometkarriere, og det er utrolig flot.

Den eksterne konsulent, der skrev teksten, tænkte heller ikke over, hvad han skrev, for her står i realiteten, at direktøren Mathias uddelegerede ansvar, da han selv var 14 år. Der burde have stået “Mathias gav mig meget ansvar, allerede da jeg var 14 år”. Det havde givet den rigtige mening.

Du har som altid den samlede database her. Pr. 1. juni 2024 rummer databasen 1.152 eksempler.

Stavning eller kaos afsnit 123

1) Birgit Smidt Sørensen benyttede sig af den nye, nemme mulighed for at bidrage til Sprogdatabasen med dette eksempel fra Politikens netavis den 30. april, og hun skrev som forklaring:

‘Når det nu er en anmeldelse af en kendt, dansk serie, nemlig “Badehotellet”, bør seriens navn være korrekt. Det blev imidlertid til “Nogle foretrækker at gå i vandet, andre at lade være. Sådan er det i ‘Badhotellet'”.

I øvrigt er det korrekte navn “Andersens badehotel”, men journalisten får det længere nede i teksten til “Madsens badehotel” ‘.

2) TV Avisen den 4. maj kl. 8:00. De havde nok en helt grønd journalist, der ikke kendte til stavekontrol, til at skrive teksterne: “Utålmodighed vokser hos grøndlandske politikere”.

3) TV Avisen den 5. maj kl. 18:30. Hos Danmarks Radio har man helt åbenlyst bøvl med at få sat det rette antal d’er; enten er der for mange, eller også er der for få : “Frygt for uro under melodigranprix i Malmø”.

Et enkelt opslag i Den Danske Ordbog (DDO) kunne have vist, at det hedder “Grandprix”. Og en simpel stavekontrol som min i WordPress kan også stave til melodigrandprix, men Danmarks Radio kan ikke.

4) TV Avisen den 6. maj kl. 7:00. Danmarks Radio igen. Det er for ringe: “Problemer afledt af klimaforandriner”.

5) TV Avisen den 9. maj kl. 8:00. Hvis man nu havde læst, hvad man skrev, havde det stået klart, at der burde have stået enten a eller b:

1. Ny forsvarschef opfordrer til ikke at preppe
2. Ny forsvarschef opfordrer ikke til at preppe

Men nu endte det altså med det noget forvrøvlede og meningsløse: “Ny forsvarschef opfordrer til ikke preppe”:

Ordet “preppe” er noget, nogen har lånt af det engelske “prepare”, der betyder forberede. Det drejer sig altså om at have et tilskrækkeligt forråd af bønner, linser, dåsemajs, toiletpapir, powerbanks osv., så man kan klare sig x dage i et beskyttelsesrum, når/hvis krigen kommer.

Klikker du på linket eller billedet herunder, kommer du til danmarkshistorien.dk’s fremstilling af Statsministeriets husstandsomdelte pjece fra 1962, der ikke er revideret siden.

Måske skal vi starte med at lave en liste over vores beskyttelsesrum: adresse, kapacitet, stand, tilgængelighed for kørestolsbrugere/brugere med rollator osv. Hvis Forsvarsministeriet mangler bistand, er det sådan en opgave, jeg vil være ret god til. Lidt Excel-trylleri så er den klaret. De skal bare betale rejseomkostningerne.

Faktum er, at ingen ved det, for krigen har været så langt væk. Men at der er krig på europæisk jord gør, at den er rykket tættere på.

6) Vedkommende kalder sig forfatter. Forhåbentlig har hun en korrekturlæser, der tager fat, før bøgerne går i trykken. Selv ville jeg nok have skrevet “På en Kristi Himmelfartsdag har jeg slået tre karakterer ihjel!”: “På 1 Kristi Himmelfartsdag har jeg slået 3 karakter ihjel!”

1. For så vidt angår “en”, er der jo ikke tale om 1 og alene 1 Kristi Himmelfartsdag; der er tale om “en Kristi Himmelfartsdag”, lige som der kunne have været tale om en hverdag eller en weekenddag. Vi tæller ikke noget.
2. Det er ganske vist ikke en regel, men kun en anbefaling, at man skriver tallene fra 1 til og med 10 med bogstaver. Sproget.dk har en artikel om det, som ikke er vanskelig at finde frem.

7) Kendt EU-politiker. Hvordan kan det være, at så mange ikke længere kan stave til “masser”? Er det telefonernes autofuldførelse, der er på spil?: “Det er ikke fordi Nordisk Film mangler en mere moderne biografsal, der findes massere“. Dette er udsagnsordet/verbet “at massere”.

8) Det er stadig sådan, at “ører” er dem, vi har på siden af hovedet: “Natur- og klimakonsekvenser ses som underordnede, for vi taber åbenbart kroner og ører“.

9) Dette er en skøn anvendelse af præsens participium/lang tillægsform: “Jeg formoder, joken i de skrevende ord, er sex”.

10) Jeg kommer aldrig til at forstå, at så mange ikke kender den simple regel om, hvornår navne ord (dette er humor 🙂 ), skal i et eller to ord. Det er temmelig banalt: Er der mere tryk på første stavelse end på anden stavelse, skal ordet skrives sammen, dvs. det skal være i et ord.

Hvis man lægger mærke til det, har ca. 90 pct. af navneordene mest tryk på første stavelse, og det betyder, at hovedreglen er, at der ikke skal være mellem rum (mere humor): “Altid et besøg værd, ikke mindst på en lun solskins dag”.

11) Kendt toppolitiker der ikke kender løber-reglen: “Selvfølgelig skal medicinalselskaberne have en fortjeneste, der gør at de tør investerer i kostbar udvikling”. Det manglende komma går vi let henover.

12) TV Avisen kl. 7:00 den 16. maj. Er det in at undlade “d” i indbygger?: “Inbygger, Bratislava”.

 

13) dr.dk den 16. maj. Endnu en interessant orddeling: “Helgstrand tvivler på co-meback”.

 

14) Min tanke var, at også “Dansk Ride Forbund” måtte være en fejl, men sådan kalder forbundet sig faktisk, så den er god nok. Verden er af lava (mere humor).

 

15) Det ser ud som om, bindestregen er endeligt afgået ved døden. “Foreningen for Kønsforskning” har dette logo, som jeg ikke finder særlig kønt: “Køns forsk ning”

 

16 og 17) Christine Ditlevsen så dette i Nordisk Films Biografer. Christine og jeg er enige om, at “Tarok” var en travhest, som fra 1975 til 1980 var den mest populære hest i Danmark. Det hedder “Tarotkort”.

1. “I den overnaturlige gyser ‘Death Card’ bestemmer de uhyggelige tarokkort din skæbne!”
2. “Frem kommer et mystisk gammelt spil tarokkort, som en har fundet oppe på loftet”.

 

18) Både Torsten Raagaard og jeg er til gengæld begejstrede for korrekturlæsning: “Vi er begejstrede for at have dig med ombrod”.

 

19) Endnu en forfatter der forhåbentlig hyrer en korrekturlæser: “Tak for fødselsdags hilsner”.

20) TV Avisen kl. 18:30 den 21. maj. Allerede i Kr. Mikkelsens “Latinsk læsebog” lærte man, at “præ” betyder forud eller før, og det står også i DDO. Latin havde man i 9. klase eller evt. i gymnasiet/på studenterkurset. Derfor kan det undre, at Danmarks Radio skriver “Selvom det forekommer mig lidt prækært -“, når det hedder “prekært“.

21) De manglende bindestreger er også flyttet ind i mit køkken og det endda på en jomfru-olivenolie fra Irma: “Ekstra jomfru olivenolie”.

22) TV Avisen kl. 8:00 den 26. maj. Danmarks Radio mangler stringens i ordet desinformation, så af og til skriver de “disinformation”: “Russisk disinformation stiger eksplosivt”.

23) Det er helt sikkert et svært ord, men vi siger da (forhåbentlig) ikke Palistina, når det hedder Palæstina: “Og hvorfor er det i orden, at Hamas gemmer sig imellem palistinænserne”.

24) Dette er måske en anglicisme, eftersom det på engelsk netop hedder “Parliament”?: “Frihedsbrevet har sikret Enhedslistens spidskandidat til EU-parliamentet Per Clausen 400.000 kroner i eftervederlag”.

25) TV Avisen kl. 18:30 den 27. maj. Det er første gang, jeg ser en person hedde Cartsen. Man kunne få den tanke, om han ikke i virkeligheden hedder Carsten, og det bare er statsradiofoniens sædvanlige sjusk: “Cartsen Kappelborg”.

26) En kvinde, der læste Mette Frederiksens ret fornuftige opslag på Facebook om, at da hun var barn, slukkede hendes forældre bare for TV, hvis der kom noget, lille Mette ikke skulle se. Sådan husker jeg også mine første år. Og statsministeren har da helt ret i, at sådan spiller klaveret ikke længere.

Den utilfredse skrev som svar “Tag hellere op få sendt milliarder til handicap og psykratien”. Anerkendt: “psykiatrien” er et svært ord, men den utilfredse kvinde skulle måske hellere købe sig en ordbog eller lære at bruge stavekontrollen?

27) Dette stammer også fra en kommentar til statsministeren opslag: “Det er forældrene der skal administrasere børnene og deres adgang til nettet”. Administrasere er et helt vidunderligt ord, som jeg vil tage til mig som erstatning for det kedelige “administrere”.

28) Aftenshowet den 27. maj. Jeg ser ikke programmet, men et kvikt menneske havde fanget dette og spurgte med rette, hvad FC Midtjylland nu mestrer? Fremhævningen af ordet “mestrer” med skolelærerinderødt er min. Det er ikke et udsagnsord/verbum – det er et navneord/substantiv. En journalist på Danmarks Radio burde kunne kende forskel på de to ordklasser: “FC Midtjylland mester efter vildt …”

29) Den må vel nærmest lande i kategorien lydskrift: “… hvor man så sørger for at neotraliserer alle bestræbelser på at beskytte liver i havene”.

30) Jeg synes til gengæld, dette lægger op til opslag i en ordbog: “Jeg synes en podcast ligger op til at blive klogere”.

31) “Torsdag på Molskro, hvor vi har slået lejer et par dage” Her skulle nok have stået: “Torsdag på Mols Kro, hvor vi har slået lejr et par dage” for ikke at slå en lejer som mig.

32) Professionel. Nej, man skræller kartofler: “Viggo ses til venstre – sandsynligvis i gang med at skralde kartofler”

---

Rammer mine artikler dine interesser?

Her kan du se resultaterne af den lille enquete, der løb fra den 20. marts til og med den 31. maj, hvor du helt anonymt kunne fortælle om dig selv.

Formålet var, at jeg måske kunne skrive mere om det, der interesserer netop dig:

---

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.