Danmarks Radios sære prioriteringer

Danmarks Radios sære prioriteringer

Landstrænerens afgang gik forud for globalt IT-nedbrud

Danmarks Radios sære prioriteringer

Noget så inderligt ligegyldigt, som at landsholdstræneren trækker sig, fyldte de første 12 minutter af TV Avisen kl. 12:00. Det havde Danmarks Radio prioriteret højere end de 10 minutter om det globale IT-nedbrud hos Microsoft, der påvirker lufthavne i hele verden.

Gad vide hvordan det kan være?

Danmarks Radios sære prioriteringer

Min første tanke, da jeg så den banebrydende, gule nyhed om IT-nedbruddet, var, at så fik myndighederne alligevel ret i, at Putin fik ram på os, og at pokkers også, at jeg ikke har købt tre dåser tun, noget tomatsovs-pulver og vand på flaske. Jeg er for gammel til, at det kan betale sig at købe jodtabletter.

Jeg vil ikke være i stand til at klare mig i 72 timer, for jeg tror ikke på det. Det virker langt ude. På den anden side så er der vel en årsag til, at “nogen” kunne ramme gasrørledningerne i Østersøen i 2022.

For et års tid siden var det fremme, at man ikke har styr på beskyttelsesrummene: hvor mange har vi, hvor ligger de, hvad er deres tilstand, er de fyldt med gamle regnskaber, eller kan de rumme mennesker osv.? Det kan selvfølgelig være, at man er ligeglad med dem, idet de er ligegyldige i en evt. angrebskrig, der vil foregår med atomvåben fremfor med konventionelle våben.

Som barn var jeg på besøg i et beskyttelsesrum i Brande. Det var fyldt med grøn mug på væggene og lugtede dårligt. Jeg besluttede hurtigt, at sådan et ville jeg aldrig frekventere.

Vejrudsigten er blevet en udsendelse i sig selv

I aftes lagde jeg mærke til, at vejrudsigten fylder næsten lige så meget som selve TV Avisen:

Danmarks Radios sære prioriteringer

Der bliver brugt i alt 35 minutter på TV Avisen og vejrudsigten. Selve TV Avisen fylder 20 minutter, svarende til 57 pct. af de 35 minutter, mens vejudsigten fylder næsten lige så meget nemlig 15 minutter svarende til 43 pct. af tiden.

Gad vide hvordan det kan være?

Det er selvfølgelig dejligt at vide, hvordan vejret vil blive, men der findes efterhånden så mange vejrtjenester/-platforme/-apps, at der ikke er grund til også at fylde nyhedstimen med en vejrudsigt. Og herudover er der gode muligheder for at kigge ud ad vinduet for på den måde at få en fornemmelse for, hvordan vejret vil blive.

Som oftest rammer meteorologerne ganske godt. Når min vejrapp fortæller, at det vil regne kl. 20:00, starter regnevejret som oftest 20:02. Sidste uge ramte de dog noget ved siden af, da det lovede regnevejr – nærmest en hundredeårshændelse – udeblev.

Sommerens samtaleemne

Denne sommer synes det store emne at være vejret. Personligt er jeg ligeglad, men det er selvfølgelig også uendeligt nemt at være ligeglad, når man har fri hver dag. Det var noget andet, da jeg var på arbejdsmarkedet, og de 3-4 ugers sommerferie var dem, der skulle “bære” hele året. Gik turen ikke til varmere himmelstrøg, var det som om, ferien var spildt.

Jeg har brugt uendeligt mange uger i solen på græske strande. Det var som om, det kun havde været en god ferie, hvis jeg kom velstegt hjem på kontoret. Måske har det noget med alderen at gøre, men jeg trives ikke længere godt i mere end 20 grader.


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

10 Svar
  1. Jørgen
    Jørgen siger:

    På mine gamle dage har jeg lært mig at fravælge at nyheder kører på gentagelse efter gentagelse.

    Jeg synes kritikken er relevant, men det er formentlig fordi det efterhånden er vanskeligt at fornemme et tilhørsforhold til tidens overfladiskhed. Eller sådan noget lignende.

    Så den selektive knap er en nødvendig knap.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Jørgen

      Du har helt ret i, at “loop’et” må fravælges. Det har jeg altid gjort, selv i mine unge/yngre dage.

      Tjah, du har nok ret i, at der også er noget med overfladiskhed over det. Men at prioritere landstrænerens afgang højere end et verdensomspændende IT-nedbrud har jeg utrolig svært ved at forstå. Og det kan man vel ikke rigtig rubricere under “overfladiskhed”. Hvis man nu skrev til Danmarks Radio om det, ville de helt sikkert svare, at det er et led i deres public service-forpligtelse. Altså: “Vi sender det, folk gerne vil se”, og det har de jo helt sikkert ret i. Folk synes, fodbold er meget vigtigt.

      Svar
      • Jørgen
        Jørgen siger:

        Nej, it-nedbrud er ikke overfladiskhed, men danskens åbenbare mere-interesse i foldbold end it-sikkerhed og den slags er udtryk for det, jeg kalder overfladiskhed. Fodbold er selvsagt lettere at begejstres over og forholde sig til end en opdateringsfejl et sted uagtet truslen dette illustrerer. Det nære interesserer jo nok mere end det fjerne, der kun var nært den dag, hvis man skulle flyve eller få brug for en brandbil.

        Overfladiskheden knytter sig formentlig også til det der formodes at give opmærksomhed og dermed kunder. Dybden må man sikkert finde andre steder end i nyhedsstrømmen.

        Svar
        • Stegemüller
          Stegemüller siger:

          @ Jørgen

          Vi er helt enige om, at interessen i landtræneres afgang kan kaldes overfladiskhed. Det var faktisk interessant, at IT-nedbruddet på Grønland bevirkede, at ingen læger kunne arbejde, og ingen patienter kunne behandles. Man havde nemlig “lagt alle æggene i en kurv”. Det gør jeg ikke selv. Jeg tager adskillige backups til flere destinationer. Hvis 20 års slægtsforskning en dag er væk … Jeg tør ikke tænke tanken.

          Tjah, det er nok rigtigt, at vil man have dybe (= seriøsitet), må man kigge andre steder hen.

          Svar
  2. Charlotte Olden-Jørgensen
    Charlotte Olden-Jørgensen siger:

    Jamenaltså. Sporten er da det vigtigste (Ironi forekommer i det foregående) – Dengang DR havde en nyheds-radiokanal, hvor nyhederne kørte i båndsløjfe, var det den seneste korte radioavis skiftevis med sporten, altså 4 minutters nyheder (ofte med en enkelt sportsnyhed) 1 minut vejr og 5 minutters sport – og så forfra.

    Og som jeg vist har sagt før, på både dr.dk og tv2.dk kan man få sorteret sine nyheder i forskellige kategorier – herunder kun sportsnyheder, men nyheder uden sport er ikke en mulighed. Og fulde af clickbait_overskrifter og dansende billeder er de begge to … faktisk er dr.dr værst.

    Nyheder er for længst blevet underholdning med en følelsesvinkel indover.

    For eksempel, så kommer en nyhed i almen form (I stil med: Mange tvillingeforældre har svært ved at få hverdagen til at hænge sammen), men tal og teorier. Senere på dagen får vi så en personvinklet udgave af præcis det samme (Sanne og Malte kan ikke overskue hverdagen) med bare følelser og beretning fra lige deres hverdag som tvillingeforældre.

    Jeg ville foretrække, at DR holdt sig til nyhed nummer et, og så gav lidt mere udland og baggrund i stedet for det der personfnidder. Vejret er stadig mindre vigtigt for stadig flere, for vi er ikke længere en landbrugs- og fiskerination. Og de “store” vejrnyheder, som at klimaforandringerne skaber fortrædeligheder i hele den store verden – ikke kun på Roskildefestivalen – må naturligvis vige plades for hr. og fru Hansen, der får deres ferie ødelagt af lidt vel meget regn i kolonihaven.

    Suk! – og så hopper jeg ned fra sæbekassen igen. Undskyld.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Charlotte

      Jeg bruger kun sjældent dr.dk.

      Jeg bruger kun TV Aviserne. Mit problem er, at jeg ikke finder landstrænerens afgang mere væsentlig end et verdensomspændende IT-nedbrud. Kl. 18:30 havde de fået det lagt i den rækkefølge, jeg syntes var den rigtige.

      Det med sæbekassen forstår jeg ikke rigtig, hvad du mener med.

      Svar
      • Charlotte Olden-Jørgensen
        Charlotte Olden-Jørgensen siger:

        Man hopper op på en sæbekasse på et offentligt sted for at sige sin mening op et eller andet, eller forkynde at jordens undegang er nær eller opfordre til revolution på torsdag eller sådan noget. Jeg sprang op på sæbekassen og forkyndte min uforbeholdne mening om dr.dk – der er stort set en TVavis på tryk – og deres idioti i det hele taget.
        Landstrænerens afgang fyldte også mere på dr.dk end IT-nedbruddet, i hvert fald en overgang.

        Svar
        • Stegemüller
          Stegemüller siger:

          @ Charlotte

          Okay – tak for forklaringen, der jo sådan set giver god mening.

          Det er en del af en autismespektrumforstyrrelse, at tager man tingene meget bogstaveligt, ergo har man vanskeligt ved idiomer.

          På samme måde forstår jeg heller ikke vittigheder. Når folk lægger billeder på Facebook, sidder jeg og tænker “Hvorfor mener de, det sjovt?”.

          Nåh, men jeg kan noget andet.

          Svar
          • Charlotte Olden-Jørgensen
            Charlotte Olden-Jørgensen siger:

            Jeps, det vidste jeg godt, men … tjaa … jeg er en sprognørd og det er rigtig svært for mig hele tiden at begrænse mit meget blostrende sprog. Og jeg er ikke hverken ked af eller bange for at forklare, så spørg endelig når mine sære og eller snørklede udtryk ikke er forståelige.
            DR bliver hverken mere eller mindre irriterende eller populistisk uden sæbekasser 😉

Skriv en kommentar

Vil du deltage i debatten?

Du er mere end velkommen!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *