Indlæg

Medicinstyringsprogram i Excel

I små stumper

Medicinstyringsprogram i Excel

Det, der engang skulle have været en bog, udkommer nu i små stumper på min side. Og det fungerer egentlig meget godt. Med Google Analytics kan jeg se, siderne bliver flittigt brugt, og det er rart, når jeg har haft glæde af at skrive dem. Det er sjovest at skrive, når man har læsere.

I de dele, der skulle have været en bog, prøver jeg at give praktiske anvisninger, fx har jeg et kapitel, jeg kalder “Hjælpemidler”, hvor jeg har prøvet at samle alt det, der hjælper mig. Muligvis kan det også hjælpe andre?

Note: de praktiske anvisninger findes nu i en FAQ’en under overskriften Hjælpemidler.

Medicinstyringsprogrammet

Jeg lavede alle basisfunktioner i medicinstyringsprogrammet før nytår. Formålet med programmet er: Sikre at jeg aldrig løber tør for noget af min medicin, og at give min kontaktperson i Distriktspsykiatrien (DPC) en rimelig chance for at kunne lægge recepterne på serveren i tide.

I tiden inden programmet kom jeg konstant med “ups-ordrer” til Gitte, fordi jeg ikke havde et ordentligt overblik. Jeg er ikke i stand til at sammenholde “data” om antal i skabet, antal i doseringsæskerne og antal på serveren, trække fx syv dage fra, så DPC har en rimelig frist, og også indregne forbrug pr. dag. .

Det var psykologen, der fik sat mig i gang med at lave programmet, fordi hun kunne overskue, at det var uoverskueligt.

Jeg begyndte på det allerede inden årsskiftet og fik alle basisfunktionerne på plads. Eric har været inde over det med en makro og en second opinion (“regner det virkelig rigtigt?”). Det har faktisk fungeret fint, men det var lidt dumt, at programmet ikke selv kunne sende en mail, og at jeg derfor skulle taste de vigtigste datoer ind i et andet program.

Der er jo mange skønne fora på nettet, og jeg har fundet Dansk Regneark Forum, herligt nørdet sted med mange hjælpsomme mennesker. En af dem hjalp mig med noget kode (VBA som jeg ikke kan), der bevirker, at Excel kan sende en mail, når der er mindre end otte dages forbrug tilbage. Det er jo interessant nok, men der manglede stadig “et eller andet”, der fik Excel til at åbne og derved aktivere funktionen. Der er jo ikke meget fidus i at skulle huske at åbne det. Så er idéen ligesom gået fløjten. For at det skal være godt, skal det være uberørt af menneskehånd.

Løsningen er “Opgavestyring”, der er en del af Windows – helt tilbage til Vista. Det har drillet mig lidt, men nu burde der være styr på det. Det, der drillede, var, at jeg gemte opgaven på et forkert niveau. Det var der sørme ikke meget vejledning om.

Prøv det selv

Jeg har opdateret kapitlet “Hjælpemidler” og hele molevitten kan hentes her i sektionen for avancerede brugere. Der ligger:

  1. En guide
  2. Programmet
  3. En video om Opgavestyring.

God fornøjelse

Jeg hører gerne om fejl og mangler og selvfølgelig også om det modsatte.

,

Kontrol hos tandlægen

Kontrol hos tandlægen

Jeg bliver så glad!

Kontrol hos tandlægen

I torsdags var det atter tid til kontrol hos min søde tandlæge Nadia, som jeg nu har fået fortalt, er opvokset i Algeriet. Hun tog studentereksamen der, og kom derefter til Danmark.

Jeg kommer til hende hver tredje måned, selvom hun mener, hver femte måned ville være tilstrækkelig. Jeg skal bare ikke risikere noget som helst! Beløb i den størrelsesorden har jeg kun én gang i livet.

Når jeg skrår over gaden, er jeg altid bange for, at hun vil sige, at jeg ikke har børstet tilstrækkeligt og/eller, at der er kommet caries. men det gør hun ikke.

Hun siger derimod “Du holder det så flot”, “Det er meget fint” osv. Jeg sagde til hende, at det er som at få ros af læreren for en fin diktat. Hun svarede, at sådan havde alle mennesker det. Det var jeg ganske betrygget af. Regningen lød da også kun på 524,69 kr.

Og hvad med alle de andre?

Jeg er så tilpas usympatisk, at jeg følger et par grupper på Facebook, hvor medlemmerne søger hjælp til alt muligt, det være sig kontanter eller diverse løsøre så som en seng eller en kommode mv. Jeg nasser uden at tilbyde min hjælp.

Der er mange, der søger hjælp til tandbehandling, og der er mange, der har store problemer med mundtørhed. Kommunerne giver stort set ikke noget, og giver de, er det kun til det allermest nødvendigste. Dér er ingen skelen til den livskvalitet, det er, at kunne smile. – Jeg kunne ikke smile i 2½ år – …

Mange, i disse grupper, har smerter i ugevis/månedsvis, fordi de ikke har råd til den nødvendige tandbehandling. Jeg forstår dem så godt. Hvor går man hen med dårlige tænder?

Medicinen ødelægger tænderne

Mange skriver om, at det er medicinen, der har ødelagt tænderne. Og det har de jo utvivlsomt ret i. På kontanthjælp/sygedagpenge er der bare ikke råd til en luksus som tandlæge. Jeg kunne heller ikke. I 2½ år kunne jeg bare se det blive værre, men jeg vidste ikke, hvordan jeg skulle komme ud af det.

Den rigtige behandling eller den billigste?

Jeg glemmer aldrig da Nadia, eller måske Amar (klinikchefen), spurgte, om jeg ville have den rigtige behandling eller den billigste. Som menneske er jeg sådan indrettet, at jeg altid går efter det sublime. Det var ikke godt nok med to proteser… Jeg kunne slet ikke holde tanken ud om, at når de, ved næste ECT-behandling, skulle spørge om hvorvidt, jeg havde mine egne tænder, og jeg så skulle rydde både undermund og overmund ud på den lille bakke til højre sammen med uret, brillerne og snøreskoene.

I min mors generation (hun var fra 1935) var det ikke ualmindeligt at få en protese i konfirmationsgave.

Jeg vil aldrig komme til at forstå, hvor udgifter til tandbehandling ikke falder ind under sygesikringen, så det bliver gratis at gå til tandlæge på samme måde, som det er at gå i til lægen.

Paradoksalt føler jeg mig heldig over, at jeg har min invalidepension, for uden den kunne jeg ikke have valgt den rigtige løsning, som jeg nu bliver bekræftet i hver tredje måned. Der er altså et eller andet galt i vores fælles velfærdsdanmark.


Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.

Apps til medicinbrugere med kognitive problemer

Apps til medicinbrugere med kognitive problemer

Fine apps

Apps til medicinbrugere med kognitive problemer.

Når nu jeg er storforbruger af medicin og samtidig har kognitive problemstillinger med hukommelse, koncentration og overblik, er det rart, at der findes så fine apps, der kan bruges som led i de “kompenserende strategier”.

Lige to indskudte sætninger:

  1. Det er endnu ikke gået op for mig, hvorfor programmer/software pludselig skal kaldes apps, der vel bare er en forkortelse for “applikation”?
  2. “Kompenserende strategier” lyder så avanceret, men dækker over en række banaliteter, der gør, at jeg kan få hverdagen til at hænge sammen.

Medicinhusker

Det bedste program er “Medicinhusker” fra Danmarks Apotekerforening. Programmet kan hentes i App Store (på iOS-enheder fx iPad/iPhone).

Man taster alle sine præparater ind og supplerer med det tidspunkt, de skal tages og hvilken dosis, der skal tages. I yderste kolonne markerer man, om man har husket at tage dem. Når tiden er inde, “bipper” programmet, så man er sikker på at tage dem på det rette tidspunkt som er vigtigt med fx Lithium.

Jeg har meget glæde af programmet.

Medicinkortet

Jeg har svært ved at overskue, hvornår jeg skal bestille mere medicin i Distriktspsykiatrien, da “data” fra medicinskabet skal sammenholdes med det, jeg har tilbage i æskerne og det, der er tilbage på apotekets server. Min apoteker anbefalede “Medicinkortet”, der giver et langt bedre overblik over det, der er tilbage på serveren, end sundhed.dk gør. Her står det i klartekst pr. præparat.

Også dette program kan hentes i App Store. Den første gang, man åbner programmet, skal man logge ind med NemID og lave en adgangskode på fire cifre. Herefter bruger man kun koden. Lettere kan det ikke være.

En fiks funktion er, at man kan bruge programmet til at forny recepter ved at trykke på en enkelt knap og derefter stryge til højre. Man får en kvittering.

Apotekeren.dk

Sidste skud på stammen er apotekeren.dk. Det er en webapplikation, så man skal bruge en browser. Applikationen viser alt mulig ligegyldigt fra apoteket, men den viser også recepterne, og hvad der er tilbage på dem. Man kan handle og betale på siden, og der tages uden videre hensyn til CTR-saldoen. Man logger ind med NemID. Det eneste, der mangler, er at gå ned på apoteket og hente varerne. Det er jo fint.

Siden er lige farvestrålende nok efter min smag; der er for meget, der “hopper og danser”.

Jeg oprettede en bruger forleden dag, og indstillede selvfølgelig Hvidovre Apotek som mit apotek. Nu sidder jeg så og tester siden, hvor jeg pludselig er tilknyttet Øster Jølby Apotek… Det er altså på Mors, men jeg kan ikke finde det sted, hvor man kan rette oplysningen.

Summa summarum: Jeg kan ikke anbefale siden.

,

Apotekerregninger

Hvem kan?

Lørdag var jeg nede på apoteket på storkøb, og det beløb sig til alt i alt 44,00 kr. Jeg nærmer sig tilskudsårets slutning. Pyt med at jeg så har købt for 4.300,- kr. i årets løb. Jeg er jo en trofast kunde, og jeg regner med, at de snart kan mit CPR-nummer udenad. Jeg kan sagtens. Men hvad med alle dem, der ikke kan? Med 4.300 svarer det til, at jeg lige nu har købt for ca. 4.300 kr./9 måneder = 477 kr. pr. måned.

Hvad med dem, der ikke kan?

For mig er det ikke noget problem. Men jeg kigger med i en Facebookgruppe, der hedder “Kontanthjælpsmodtagere er også mennesker”, og her kan man læse om mennesker, der ikke har råd til livsnødvendig medicin og enten beder apotekeren om en afdragsordning eller henstand, når de kun har 469 kr. tilbage til resten af måneden, når vi fx skriver den 15. Og kan de ikke få en afdragsordning, må de gå uden medicinen!

Jeg spurgte min apoteker, om de har sådanne tilfælde, og det har de!

Som borger i et velfærdssamfund kan jeg ikke forstå, det skal være sådan. Faktisk mener jeg, at det overhovedet ikke kan være sandt, at folk ikke har mulighed for at købe den livsvigtige medicin, og at deres overlevelse afhænger af den enkelte apoteker. Det er sygt.

Ad snirklede veje kommer vi til den nuværende regerings (og også den foregåendes) mantra om, at de skal “tage et arbejde”, og at “det skal kunne betale sig at arbejde”. For pokker da der er jo ikke jobs at få, hvis man ikke er top-fit og robust (det nye boss word) på arbejdsmarkedet. Har man været uden for arbejdsmarkedet i nogle år, er det urimeligt vanskeligt at komme ind igen. Folk skal starte med “Sengepraktik”, bevise deres værd, begå sig godt i en virksomhedspraktik, som arbejdsgiverne lukrerer på, dvs. skaffer sig gratis arbejdskraft uden at kvittere med et job bagefter.

Og hvor langt bringer diverse småjobs på 225 timer ind til apotekerregningen? Jeg ved det ikke, men jeg ved, der er et eller andet galt i vores samfund. Samfund betyder fællesskab, men det gælder åbenbart ikke de mest marginaliserede og deres medicinregninger!