Indlæg

,

Hvad er fordelene ved dosispakket medicin

Hvad er fordelene ved dosispakket medicin

(Jeg sidder og venter på Labtech Data, og noget skal jeg jo lave…)

Åh hvor jeg glæder mig

Det, jeg glæder mig til, er dosispakningerne. Mens jeg venter, har jeg siddet og læst om dem.

Det fremgår bl.a. af en hjemmeside ved navn “apoteket.dk” at:

Hvad er fordelene ved dosispakket medicin?

Al statistik og erfaring siger, at hvis du får dosispakket medicin, så vil du med god sandsynlighed

  • få bedre overblik over din medicin
  • undgå at tage for meget medicin
  • undgå at tage for lidt medicin
  • ikke glemme din medicin
  • tage din medicin på det rigtige tidspunkt
  • blive mere tryg ved din medicin.

Samlet giver dosispakket medicin større tryghed og færre medicineringsfejl.

Overblik

Jeg mistede overblikket. Jeg kunne ikke overskue at putte det hele i de små æsker. Jeg kunne godt se, det var forkert, men jeg kunne ikke finde fejlen. Jeg er sikker på, at det har været forkert i en rum tid. Men jeg ved ikke hvor længe.

Og så må jeg med stor skam erkende, at jeg vist ikke har taget det tilstrækkeligt seriøst. Og det er jo altså ikke bolsjer, vi spiser i psykiatrien. Det er dumt. Det er pinligt. Jeg ved det godt. At jeg er kommet til denne erkendelse ved at se Christina hælde op. Der er sandelig styr på sagerne.

En dag, jeg havde glemt æskerne, måtte jeg komme igen dagen efter! Hun havde en dag glemt en af de to litiumtabletter. Hun ringede efter kl. 20:00.

Og hun hælder op, indtil doserne er endeligt på plads. Jeg kommer så slæbende med en stor pose fra Imerco med det hele. Jeg har i sandhed mistet overblikket. Om fx fire uger skal jeg bare gå ned på apoteket hver 14. dag.

Jeg er holdt op med at se det som et nederlag. Nu glæder jeg mig bare. Et åg er løftet af mine skuldre.

,

Det forjættede land at blive medicinfri

Det forjættede land at blive medicinfri

Medicinfri?

Det forjættede land at blive medicinfri

Man kan læse om og høre meget om “medicinfri” i psykiatrien. Jeg følger et par Facebookgrupper om bipolar affektiv sindslidelse. Gruppernes medlemmer består mest består af type 2-patienter – dem uden fullblown manier. Selv er jeg type 1.

For mange af medlemmerne er det forjættede land at blive medicinfri og for nogle er det så forjættende, at de dropper medicinen fra den ene dag til den anden.

Jeg forstår det ikke

Jeg synes ikke, det giver mening at stræbe efter at blive medicinfri. Hvad skulle formålet være med det? Hvorfor er det, det forjættede land? Jeg spiser med glæde det hele inkl. den kæmpe håndfuld kl. 22:00. Jeg gør det gerne til min dødsdag.

Hvis det er den, der fjerner min mundtørhed, sparer tandlægeregningen og fjerner mine smerter i benene, så ser jeg ingen grund til ikke at tage det.

At droppe medicinen fra dag til anden, og det uden at have konsulteret en psykiater, er decideret tåbeligt. Man kan blive virkelig syg af det. Om der også er livsfare forbundet med det, ved jeg ikke.

Af egen erfaring ved jeg bare, at vi trappede ud af Seroquel (antipsykotisk) lige så langsomt: først med 50 mg pr. uge, og da vi kunne se, at det ikke havde negative konsekvenser, hed det 100 mg om ugen, så det tog ca. seks uger i alt, og det under seriøs lægekontrol- og samtale hver uge. Samtidig kørte vi et andet præparat ind, så jeg hele tiden var dækket ind. Altså: det var hele vejen styr på det.

Medicin er ikke for sjov

“Her næsten 20 år senere skal Psykiatrisk Center Glostrup med overlæge og psykiater Jimmi Nielsen i spidsen forsøge at udvikle en behandling, der gør det muligt at trappe skizofrene patienter ud af den medicinske behandling. Men det er en svær og kompliceret opgave, siger Jimmi Nielsen.

– Vi ved ikke så meget om udtrapning af psykofarmaka. Der er mange patienter, der bare stopper med medicinen og bliver dårlige. I dette forsøg foregår udtrapningen langsomt og under kontrol. Vi følger patienterne nøje for at se, hvem der tåler at blive trappet ud, og hvem der ikke gør. Nogle vil måske begynde at udvikle symptomer – det er risikoen – de har jo fået medicinen, fordi de har været syge. Der er ikke nogen, der har givet medicinen for sjov.

Hvordan hjælper medicinen?

– Medicinen dæmper deres symptomer. Ikke så de bliver raske, men så de får færre symptomer.

Hvor sidder sygdommen henne?

– Sygdommen sidder jo i hjernen. Det er en forstyrrelse i hjernen, som medicinen så dæmper, så deres vrangforestillinger og hallucinationer aftager.” Kilde: Psykiatriavisen.


Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.

Farmaceuten har tid til medicingennemgang

Farmaceuten har tid til medicingennemgang

Medicingennemgang

Farmaceuten har tid til medicingennemgang

Jeg er vildt imponeret! Farmaceuten fra Akutteamet kom igen i dag, og hun havde tid til at snakke. Jeg vil så gerne have hjælp til bivirkningerne. Restless legs og mundtørheden er ved at tage livet af mig indimellem. Men det er et tveægget sværd, for hvad sker der, når jeg hele tiden har sagt til alle, at der sørme ikke skulle pilles ved min medicin, og vi så alligevel gør det? I går var jeg meget bekymret.

Jeg fortalte farmaceuten om mine bekymringer, som hun forstod og anerkendte. Vi blev enige om, at den største synder i relation til bivirkningerne, er Seroquel, som jeg nu har spist i fire år i en ret stor mængde. Den skal jeg trappes ud af, og vi gør det lige så stille – bare reduktion med 25 mg pr uge. Det vil tage et stykke tid, når udgangspunktet er 600 mg.

De første der vil tale bivirkninger

Glostrup er det første sted, der gerne vil tale bivirkninger og drøfte medicinen indgående. Jeg har da troet, at jeg bare måtte leve med bivirkningerne. Psykiatrien i Danmark er meget kemisk, og jeg brokker mig ikke over det, for medicinen er livsnødvendig for mig, men dette her viser mig, at man skal følge op og tale om det. Det er der ingen andre, der har gjort; jeg har aldrig tidligere talt med en farmaceut! Heller ikke selvom jeg tager meget medicin. Og det er altså ikke, fordi jeg har glemt det.

Udover de nævnte ting, lider jeg også af kronisk forstoppelse. Hun siger, at også her er Seroquel synderen. Det kunne også være dejligt at slippe for det; det kunne være fedt ikke at føle mig fed.

Jeg spiser kun sund mad, aldrig skodmad, aldrig en købepizza, aldrig chips, aldrig slik eller noget af al den slags, og alligevel taber jeg mig ikke. Også her er det Seroquel, der er synderen.

Tilbud om forløb

Hun tilbyder et forløb, hvor vi har kontakt fx en gang om ugen, og det kan bare være pr telefon. Idéen er, at vi følger op på det, og holder øje med, hvad der sker, når vi nedsætter mængden af Seroquel, som er både synder, hjælper og “bekymringsgiver”.

Det første, der skal ske, er nye blodprøver, så vi har et præcist niveau at arbejde ud fra “Hvad snakker vi om?” Det føler jeg mig tryg ved.

Lige nu venter jeg på en læge, så jeg kan komme hjem til mig selv og min egen kugledyne!


Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.

,

De går til stålet

De går til stålet

Grundighed

De går til stålet

I formiddag kom der en farmaceut (super kompetente Christina Skovsende Eriksen) og talte med mig næsten en time. Hun ville gerne høre om medicinen og især om bivirkningerne, som jeg efterhånden har en del af. Hun tog RLS (Restless Legs Syndrome) meget seriøst, ligesom hun tog mundtørheden seriøst, især da jeg fortalte om en tandlægeregning på mere end 100.000 kr.

Herefter en god samtale med en læge, der taler om at ændre på medicinen. Jeg sagde til ham, at det er jeg bange for, idet det tog 2½ år at finde den rette balance, og idet jeg har været stabil i halvandet år på de nuværende præparater og doser. Det forstod han heldigvis godt.

RLS (Restless Legs Syndrome)

Det må jo konstateres, at det, der hidtil er gjort, ikke har hjulpet. Faktisk er det bare blevet værre med de forbandede ben, som jeg tror kan sammenlignes med en fødsel: en allesteds nærværende smerte. Jeg har opdaget, at det kan hjælpe at spise noget, så af og til laver jeg varm mad midt om natten. Et anfald varer typisk to til tre timer, og det er et helvede.

Når det ikke har virket, må vi jo gøre noget andet. God plan!

Godt tilfreds

Jeg er sørme glad for, at de tager disse ting så seriøst. Det har jeg ikke tidligere været ude for. Jeg trækker alle mine tidligere negative udtalelser om Psykiatrisk Center Glostrup tilbage!


Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.