God læge
Overskriften er, at jeg har det godt og er nærmest lykkelig over den udvikling, der er sket siden 2014.
Jeg har skrevet om “God læge” før, men der er sket en masse ting siden. Marie i Distriktspsykiatrien er skiftet ud med Pernille, der er helt fantastisk; hun er simpelthen så sød og fremkommelig og meget lyttende. Jeg er altid forberedt med alle noterne i Trello, og hun slutter altid med at spørge, om vi har været igennem det hele.
Distriktspsykiatrien er langt bedre end sit ry og rygte, der mildest talt er blakket. Jeg føler mig overbevist om, at skulle det tippe for mig igen, vil Pernille og Gitte (kontaktpersonen) skubbe mig tilbage på sporet.
Vi brugte noget tid på at tale om “recovery”, der er et begreb og ikke en metode. Det er med andre ord ikke entydigt. Der er noget, der hedder Skolen for Recovery, og jeg har kigget lidt på deres hjemmeside.
Hvad er recovery?
Recovery betyder at komme sig, og handler om, at man kan komme sig helt eller delvist efter psykisk sygdom. På egne betingelser og præmisser genopbygger man et meningsfuldt og tilfredsstillende liv. Den proces kan tage tid og den kræver tålmodighed, vedholdenhed samt hjælp og støtte fra andre.
På en måde tror jeg ikke på, at det vil være noget for mig, og det var Pernille sådan set enig i, da mit udgangspunkt er et andet end de fleste brugeres. På den anden side set går jeg netop med tankerne om, hvordan jeg skaber det bedst mulige liv på de præmisser, der nu en gang er. Jeg vil lade det summe lidt henover sommeren, og derefter træffe en beslutning.
Vi talte også om mit ønske om evt. at justere på medicinen, da mine udsving er for dybe og for markante. De dårlige tanker ligger udenfor normalitetsbegrebet. Der er bestilt nogle blodprøver, som vil kunne vise, om det er den vej, vi skal gå. Det føles godt at blive medinddraget i behandlingen.
Det har undret mig meget hvorfor jeg kan koncentrere mig på arbejdet i fem timer men ikke kan fastholde en TV-Avis eller en prædiken. Jeg har det som om, jeg ikke har hørt ordentligt efter selvom jeg gør mig de største anstrengelser for det. Hendes bud var meget fornuftigt: Ressourcerne er brugt på arbejdet, og der er ikke flere, når jeg kommer hjem. Det er da til at indse logikken i.
Svimmelheden om morgnen (ikke hver morgen) kan være en bivirkning. Det er meget ubehageligt, for det er som om hele lokalet sejler, og jeg lige skal stå lidt for at få det til at stå stille. Vi ser det lige an indtil næste gang, og derefter kan vi evt. justere Seroquel.
Det var alt for nu. Må du have en god aften 🙂



