Indlæg

/2 Kommentarer/i , /af ,

Braun type 3210

Braun type 3210

Vel nærmest et klenodie

For mange, mange år siden købte jeg en Braun multifunktionsmaskine Type 3210, og egentlig har den primært stået på sin plads i mange år, når jeg da ikke lige skulle røre dej til mine morgenboller. jeg har syntes, det var for besværligt at vaske den af… silly me.

Jeg tror bestemt, jeg har haft den i 15 år.

Efter Aarstiderne

Nu hvor Aarstiderne er inviteret ind i mit køkken, er maskinen i brug så godt som dagligt. Ingen kan skive gulerødderne så fint, for nu ikke at tale om at snitte rødkålen. Ingen kan blende olie, eddike og sennep så godt.

I dag stod menuen på “Hakkebøf og couscoussalat med agurk og peberfrugt“, og gulerødderne skulle skives tyndt – vupti den klarer Braun som en mis. Hvis du har lyst til at prøve hele eller dele af opskriften fra i dag, anbefaler jeg i det mindste gulerødderne. De forener på smukkeste vis surt og sødt, og det er ikke bare, så man kan ane det, men så man kan smage det! Det med anelserne er ikke rigtig noget for mig.

 

 

/6 Kommentarer/i , /af ,

Årstiderne

Egenomsorg

Mit liv gik i stå for fire år siden, og nu kæmper jeg for at få det sat i gang igen. Og det går faktisk rigtig fint, når jeg tager et skridt ad gangen.

En del af egenomsorgen er at få noget ordentlig mad, og det er jeg allerede begyndt på; jeg har sågar købt en ny pande… Mine gryder og pander er købt, mens jeg boede på kollegiet, hvilket medfører, at de er over 27 år gamle. Jeg kan vist godt tillade mig at købe nyt 🙂

Fantasi

Jeg er egentlig ret fantasiforladt med det der mad. Det bliver let til et stykke (godt) kød på panden, fine kartofler, champignonsauce og en tomatsalat. I længden er det ikke så spændende og nok heller ikke særlig sundt.

Det ser ud som om, https://www.aarstiderne.com/ er løsningen for mig. De har fx en “kvikkasse” med lækre ting og sager til én person, og der følger opskrifter med. Alt er økologisk. De leverer lige til døren tre dage om ugen blandt andet søndage.

En kvikkasse til én person i tre dage – inklusiv frugt – koster pr. måltid 101 kr. Umiddelbart synes jeg, det er dyrt, men det er altid dyrere at lave mad til en person. Alligevel:

  • jeg kan sikkert have det til seks dage,
  • der er 500 gr. frugt, som jeg aldrig ville købe selv,
  • det leveres ved hoveddøren,
  • det er 100 pct. økologisk bortset fra fisken, der lever vildt i havet, ikke i bure hos kvotekonger, og
  • de har en side, der hedder “Tøm køleskabet“. Her taster man de varer ind, som man fx har fået til overs efter nogle dage. Siden viser så hvilke retter, man kan lave med de ingredienser. Jeg kan ikke holde madspild ud, så dette er perfekt, når 800 millioner mennesker lever i den dybeste armod og kæmper for at opleve dagen i morgen.

På den måde kommer prisen for et måltid ned på ca. 50 kr. eller mindre, og det er egentlig rimeligt nok for alt det.

Jeg ser frem til at komme i gang med det, men det kræver, at jeg får cyklen frem og kører ned og giver dem en nøgle, så de kan komme ind i opgangen. Måske allerede på søndag…

/4 Kommentarer/i , , , , , , /af , , , , , ,

Diverse

Denne post er virkelig “diverse”, den kommer ud i alskens afkroge og der er ingen sammenhæng mellem emnerne. Så er du advaret.

Tanker om arbejdsmarkedet

Sommerferien er snart ovre for de, der har den luksus. Det ser jeg frem til, da der så kan komme gang i processen med at finde et nyt fleksjob, hvilket er som at finde en nål i en høstak. Mit CV er blevet afkortet med omkring 75 pct. Jeg har brugt Hennys tips, og en god ven har været second opinion. Når jeg selv sidder og skriver, synes jeg jo, det er intet mindre end genialt, og så er det godt at have lidt netværk, der kan rive mig ud af den vildfarelse.

Der er indsat følgende lille tekstboks lige under stamdata, som udgøres af navn, adresse osv., og inden listen over tidligere stillinger:

Baggrundsinformation: Siden januar 2016 har jeg arbejdet i Folkekirkens Nødhjælp. Kontrakten løber til 31. december 2017. Jobbet er et fleksjob, som jeg er godkendt til af Hvidovre Kommune på baggrund af flere års psykisk sygdom (bipolar affektiv sindslidelse, tidligere kaldet maniodepressiv sygdom). Sygdommen manifesterede sig i 2013. Tilstanden er stationær, og medicinen endeligt justeret. Det bevirker, at jeg kan leve et helt almindeligt liv og passe mit arbejde.

Jeg kan arbejde 15 timer om ugen og kan i disse timer udnytte min erfaring og arbejde med opgaver som i indeværende CV. Jeg kan sende et mere fyldigt CV, hvis det har interesse. Dér er opgaver og roller i den enkelte ansættelse beskrevet i dybden.

Jeg vedlægger en udtalelse fra HR-chef i Folkekirkens Nødhjælp, Sune Lyng, som kan kontaktes for yderligere information.

Det er aftalt med Hvidovre Kommune, at min arbejdsgiver kan få 15 timers arbejde mod at betale for en time. Det er et godt tilbud.

Der er fire, der vil hjælpe, og det er godt, for jeg er ikke selv kreativ, og det er der brug for. Det drejer sig om min nuværende chef, Sune Lyng, psykologen og kommunen (de skal). Der er fem måneder til at få det til at lykkes.

Jeg har allerede sendt en form for ansøgning/præsentation til DRs webredaktør, som jeg for et årstid siden havde dialog med her på bloggen. Jeg har markedsført mig som sprogrøgter. De står imidlertid overfor en fyringsrunde, så chancerne er nok små ikke pga. pengene men på grund af signalværdien. Men så har jeg da gjort et eller andet. Faktisk foretrækker jeg at styre processen selv, men jeg tror ikke, jeg kan.

Komfur i løsdele

Nu hvor jeg er begyndt at lave mad igen, går der selvfølgelig noget galt. Et eller andet sort snask, som jeg ikke ved hvor kom fra, løb ned i “ringbrænderen”, altså der hvor ilden kommer ud på et gasblus. Brændertoppen, altså dækslet, så heller ikke for godt ud. Alle huller var stoppede, og alskens husgeråd blev forsøgt: natron, brun sæbe, bagepulver mv. Det hjalp ikke.

Det vidunderlige internet og ditto Google dirigerede mig til reservedele.nu. De har reservedele til stort hvad som helst, man bruger – især i køkkenet. De havde såmænd også både top (500,-)  og dæksel (500,- for et sæt med fire). Når jeg nu var i gang, bestilte jeg også et par nye riste (500,- pr. styk). Flere af tingene skulle de først bestille hos tredjepart.

Jeg gik og tyggede lidt på det, hvorefter jeg ringede til dem og sagde som det var, at jeg havde forkøbt mig. Han syntes, det var ærlig snak, men de havde allerede bestilt hos tredjepart, så de kunne ikke annullere ordren. På to minutter havde han uden yderligere parlamenteren slået halvdelen af prisen af. Det er rigtig fin service, men det siger så sandelig også noget om avancen.

Varerne er kommet i dag. Det er bare ikke de rigtige.

K2R er dog rigtig, så nu er jeg gået i gang med at fjerne det sirupsagtige snask, der ligger nede ved dysen. Sådan har madlavningen så mange glæder…

Der er dog en glæde mere: Når man laver mad og spiser kartofler, kan man dagen derpå spise en eller flere kartoffelmadder med det hele, som er mayonnaise, purløg, salt og peber. Jeg havde helt glemt, hvor godt det er. Og så er der ingen madspild her.

Hjemlige holdninger – bare ikke i mit hjem

Jeg har siddet og hørt et par af lydoptagelserne med psykologen, og faldt over følgende:

Der, hvor jeg kommer fra, og jeg husker det som at det primært var på Bornholm, var de politiske holdninger på den ekstreme højrefløj: Mogens Glistrup var en helt, vi måtte have noget atomkraft, Christiania burde lukkes, og det var på tide at indføre dødsstraf.

Jeg græmmes og forstår ikke, at mennesker, der selv lever på kanten, kan have den slags holdninger. Det er gudskelov fortid nu.

Jeg flyttede ud på Amagerkollegiet i 1981, og havde kopieret disse holdninger – det gør børn jo – og jeg må sige, at jeg stod ret alene med dem. Jeg tabte konstant i politiske diskussioner, som der var mange af, for jeg havde jo ikke noget at have mine absurde holdninger i, når jeg nu bare havde kopieret. Jeg kunne ikke argumentere for dem. Lige som alle de andre abonnerede jeg på “Informeren”, og det var en øjenåbner. Der gik ikke ret lang tid, før jeg var lige så “ræverød”, som alle de andre.

Og det har så hængt ved…

 

/2 Kommentarer/i , , /af , ,

Egenomsorg

Gør noget godt…

Jeg har en rigtig kær ven, der er rigtig dygtig til at forkæle sig selv – fx med lækker mad. Hun har fx altid rejer i køleskabet. Nu er jeg  blevet inspireret, og vil til at udmønte det i lidt egenomsorg. I flere år har jeg ikke lavet ordentlig mad til mig selv. Jeg har ikke orket det, og har syntes, at det var for trist at spise alene. Egentlig var jeg tidligere ret ferm med potter og pander, men det er færdigheder, der skal holdes vedlige, og det har jeg ikke gjort, så nu er jeg lidt af et fjols derude.

Nu er det sådan, at jeg er single (og det er fint), hvilket jeg sikkert vil vedblive at være. Men jeg kan vel for søren ikke leve resten af mit liv af Nettos frosne pizzaer? 🙂  – selvom de er udmærkede.

Piben må have en anden lyd, og skeen tages i den anden hånd!

Irma på Nørrevold har ofte “Måltidsposer” – papirposer der indeholder to stykker godt oksekød, to * rösti, god hjemmelavet bearnaisesovs  i et lille glas og en ordentlig salat med fx grønkål eller kørvel. Det hele for en hund. Der har jeg mad til to – måske tre – dage. Størrelsen er passende og der bliver ikke noget, der skal smides ud. Det er nemlig ofte et problem, når man er single: portionerne er simpelthen så store, at jeg ikke kan nå at spise det. Jeg hader madspild, når der er 795 millioner i verden, der ikke får mad hver dag. Der er jo en grund til, at Folkekirkens Nødhjælp driver Wefood.Og vi har stor succes med det.

I dag havde Irma ikke poserne, så det blev i stedet til oksemørbrad, rösti, godt italiensk brød og øko jordbær med fløde. Jeg glæder mig faktisk til at lave det og spise det.

Jeg tror, der er noget sundt i at begynde at drage lidt omsorg for mig selv. Sådan lidt mentalhygiejne. Velbekomme.

God weekend til dig.