Indlæg

/2 Kommentarer/i /af

Glad mad ctr. madglad?

Glad mad ctr. madglad?

Maddag

Hos nogle mennesker er “maddag” den dag, en bestemt person i husstanden laver mad. Hos mig har jeg så maddag hver dag, da der kun er mig til at lave det.

Glad mad ctr. madglad?Det er så maddag2 om søndagen, hvor alle lækkerierne står uden for døren, når jeg står op. Det er glad mad, der gør mig madglad. Det er ikke pro et contra, det er både og.

Engang i fordums tider havde jeg maddage, og dengang kunne jeg lave medisterpølse på sådan en fætter, når jeg satte pølsehornet på, sylte, finker, blodpølse, og jeg ved ikke hvad, men i hvert fald alt det, der kan komme ud af en halv gris. Selvom jeg kunne igen, ville jeg aldrig gøre det. Varmebehandlet hakket svinekød er ikke så kønt at se på, og smager ikke så spændende.

POV International

POV International har ret ofte gode artikler. Denne om grøntsagsjægeren sætter nærmest sulten på overarbejde. Han har en holdning til det, han laver, og han er ved at brække sig af bæredygtigheden. Sidstnævnte er vi nu ikke enige om. Hvem skulle tænke på bæredygtighed, hvis ikke vi forbrugere skulle? Man kan måske tilføje, at staten glemmer at spille sin rolle i det samlede regnskab?

Vi er derimod enige om, at man skal spise råvarerne, når de er i sæson – vel deraf kommer navnet “Aarstiderne”. Lige nu er det fx stenbiderrogn, så hvis jeg havde en fiskemand her i nærheden, ville jeg købe en hel del af det bare for sjov. Hvidovrevej repræsenterer desværre primært “skodfastfoodrestauranter”, ditto ejendomsmæglere og frisører.

Netop det med “i sæson” tiltaler mig. Jeg bryder mig ikke om tanken om det CO2-udslip, der ellers er knyttet til mine varer. Det er noget af det, man får forærende ved maden fra Aarstiderne: man spiser varerne, når de er her på naturlig vis. Det kan dog godt blive lidt rigeligt med grønkål 🙂 Og jeg undrer mig over, at der er så mange tomater, og i indholdsfortegnelsen står der ikke, hvor de er avlet, men jeg gætter på Italien. På den anden side: Hvis man hele vinteren skulle leve af det, der kan produceres på vores breddegrader, ville det blive en trist affære bestående af kartofler og kål, og det laver Aarstiderne næppe en forretning ud af.

Poserne

Aarstiderne sender 40.000 (!) kasser afsted hver uge. Det er helt vildt. De er sørme vokset, siden de startede som et lille venstrefløjsaktivistisk forsøg i 1999. Jeg under dem det bedste. De har garanteret knoklet for at få en forretning op at stå.

På deres hjemmeside har de mange store og små tips. Et af dem er så simpelt som: “Brug posen, der er i trækassen, som affaldspose”. For pokker da – det burde jeg selv have tænkt på. Den passer ganske vist ikke videre godt i stativet, men der kan være køkkenaffald for nogle dage, og i de dage spares en alm. affaldspose. Lidt har også ret. Det er en tænkemåde, der skal indarbejdes.

Der skal bruges en del fryseposer/små poser til fx at opbevare kål i, til at placere krydderurterne med fusserne i vand mv. Men det gør ikke noget, for poserne kan bruges mange gange. Mindst 6 – 7 gange.

I starten jeg handlede hos dem, havde de også et menupunkt, de kaldte “Tøm køleskabet”, der var virkelig godt. Idéen var, at man indtastede de råvarer, man havde til rest, og så regnede hjemmesiden selv ud, hvad man kunne lave med netop de varer. Det reducerede madspild og var godt for mig, da jeg ikke er videre kreativt anlagt. Jeg har skrevet til dem, om vi ikke kan få den tilbage.

Inspiration

Jeg fandt ikke på hele dette madglad-/glad mad-cirkus af mig selv. En virkelig god ven, der også er single, havde altid fyldt køleskab. I mit stod en liter yoghurt, en kvart mælk og noget andet dødssygt, som jeg ikke engang kan huske. Slet ikke rart at spise. Hun inspirerede mig til selv at gå i gang med at få noget ordentligt.

Det med levering til døren med opskrifter, fandt jeg nu selv på, for så behøver jeg ikke tænke selv.

Oprindeligt tænkte jeg, at tiden til at købe ind, fremstille og vaske op slet ikke stod mål med de 13 minutter, det tog at spise det. Nu har det ændret sig til, at jeg hygger mig med at lave det, nyder synsindtrykkene og alle smagsprøverne*, og så gør det egl. ikke så meget, at det ikke tager så lang tid at spise det.

* Peter Plys ville have kaldt det “en mundsmag”.

God søndag!

/10 Kommentarer/i /af

Bladbeder

Søndag

Hver søndag hygger jeg mig med at pakke varerne fra Aarstiderne ud. I dag var det helt overdådigt, da jeg havde tilkøbt “Herlighedskassen” og et læs klementiner. Herlighedskassen rummer et væld af specialiteter, også ting jeg ikke kender på forhånd, fx portugisisk havsalt, Æble + Hindbærbrus og kapers i salt – og herudover er det jo da juletid, så der skal være klementiner.

Nyhed

Jeg gjorde store øjne, da jeg pakkede denne her fyr ud. Hvad er det? Kan den spises? Ved at bruge udelukkelsesmetoden ud fra ugens liste med kassens indhold må det være en bladbede, også selvom den overhovedet ikke ligner den, Aarstiderne har i deres leksikon (klik på billedet). Det kan bare ikke være andet. Jeg kan godt lide overraskelserne, og selvom jeg ellers føler mig nogenlunde velbevandret udi grønsager, er der alligevel ofte nyheder og overraskelser.

Ugens menu

  • Grønne fiskefrikadeller med stegte kartofler og bladbeder
  • Pita med svin og sprød kålsalat
  • Spicy tykstegsmedaljon med broccoli, gulerødder og couscous

Selvom der “officielt” kun er til tre måltider i mit abonnement, har jeg alligevel ofte til ca. fem dage, og mangler der lidt (typisk kød), har jeg opbygget et lille lager i fryseren. Det fungerer faktisk rigtig godt.

Før i tiden havde jeg tit lidt eller meget madspil, og det er helt uacceptabelt, når verdens 795 millioner fattigste ikke har mad på bordet – faktisk har de ikke engang bordet. Nu får jeg brugt resterne, for næsten alle grøntsager og kød kan smides i wokken med en eller anden form for sauce eller krydderi. Jeg har lige opdaget Hoisin-sauce, der pifter enhver wokret op, også selv om min bagvedliggende kreativitet lod meget at mangle.

God søndag!

/2 Kommentarer/i , /af ,

Impulskøb – ikke her?

Søndag

Søndag er Aarstidernedag. I dag kom chaufføren først ved 16-tiden, så jeg var helt bange for, om der var gået noget galt i logistikken, men det var der heldigvis ikke.

Når jeg pakker kassen med grøntsager ud, står jeg mutters alene og siger “Uhm”, “mums” og synonymer her til. I denne uge er der grønkål med. Jeg elsker grønkål: Det er smukt at se på med den dybe grønne farve, og så smager det ubeskriveligt godt.

Genoptræning

Inden mit liv gik i stå, tænkte jeg ikke så meget over det med at lave mad. Jeg gjorde det bare. Måske var det ikke så spændende kreationer, men det var da mad, og det var hjemmelavet. Efter det “lille” intermezzo på tre fire år er det som om, hjernen skal genoptrænes:

Jeg har endnu noget at lære mht. den rigtige opbevaring, men det går fremad. Jeg har da i hvert fald fundet ud af, at kålen skal i en plastikpose, inden den kommer i køleskabet. Friske krydderurter skal også i en pose med et par skefulde vand i bunden, som stilkene skal dyppe sig i. Herefter kan posen stille i køleskabsdøren med en lille klemme på toppen, og krydderurterne holder fint en lille uge. I dag brugte jeg koriander, der havde været opbevaret som beskrevet i en uge. De var fine og lækre. Derudover er der noget med, at der er forskellige grøntsager, der ikke må opbevares sammen, da nogle udskiller et eller andet, der går ud over de sagesløse andre. – Nå men det klarer Google nok for mig.

Jeg bøvler med igen at kunne dosere salt. Før i tiden var det aldrig et problem, nu smager det enten alt for salt eller også smager det slet ikke af noget. Sidstnævnte er trods alt at foretrække. I mange opskrifter står der: “En knivspidsfuld salt”. Jamen det kommer da an på, hvilken kniv man har!

Impulskøb

Mange hævder, at en af fordelene ved at handle hos fx Aarstiderne er, at man ikke foretager impulskøb. Det er noget sludder, synes jeg.

I dag kiggede jeg lidt rundt på deres flotte hjemmeside, og blev fristet af en “Herlighedskasse” med alskens lækkerier. Måske nok lidt dyrt – men dejligt. Og det er rart at have lidt i reserve til de dage, hvor der måske ikke er så meget af selve måltidskassen tilbage.

Går jeg i et supermarked, har jeg altid huskeliste med, og jeg køber kun det, der står på sedlen. Andet har jeg sådan set ikke fantasi til.

Juleferie

Firmaet holder juleferie i 14 dage. Jeg tror, jeg køber lidt ekstra ind inden, så slipper for selv at skulle finde på i to uger, for det, jeg selv finder på, er temmelig trivielt: kartofler, noget dødt dyr på en pande og champignon-fløde-sauce. Når man er blevet vant til noget spændende, er det simpelthen for kedeligt.

/i , /af ,

Søndag

Levering

Det er søndag, og dermed i dag min kasse fra Aarstiderne kommer. Det er altid spændende at pakke ud, og det er lækkert at stå med alle disse friske varer.

Ugens menu:

I den kommende uge skal jeg blandt andet have palmekål. Det har jeg vist aldrig smagt før, så det vil jeg glæde mig til.

Palmekål

Varerne i termokassen skal tørres af i et viskestykke, da de selvfølgelig er fugtige af isen, de leveres i. I dag skulle varerne i trækassen, som primært består af grøntsager, også tørres af, da de formentlig har stået ude i nattens regn og storm.

Hver uge medfølger opskrifter og vejledning i, hvordan man opbevarer fx et palmekål, så det bevarer saft, kraft og vitaminer, lige til det skal serveres.

Basisvarer

Før i tiden kunne jeg have en flaske olivenolie i flere år… Og så var den naturligvis intet værd men dog ikke harsk. Nu forsvinder den ret hurtigt, og hurtigt nok til, at det kan betale sig at købe op til flere på tilbud.

Måltiderne fra Aarstiderne kræver af og til specialiteter, og jeg har købt dem, efterhånden som de dukkede op i opskrifterne. Hvem ligger fx lige inde med kokosnøddeolie? Flasker og krukker gør nytte og pynter på køkkenbordet.

God søndag.