Tag Archive for: Introvert

, ,

Man skal ikke ændre mig

Man skal ikke ændre mig

Arrogance?

Man skal ikke ændre mig. Jeg er nemlig okay, som jeg er.

Psykologen har af og til sagt, at jeg – indtil man lærer mig at kende – kan virke arrogant. Ordet er ikke flatterende, men slår man efter i Den Danske Ordbog (DDO), passer det såmænd nok meget godt.

DDO skriver: “med en provokerende eller udfordrende selvsikkerhed, overlegenhed eller nedladende holdning“. Dybt inde ved jeg, at usympatisk er jeg ikke. En anden ting, jeg er fuldstændig overbevist om, er, at jeg ikke forsøger at ændre andre mennesker, uagtet de måske foretager sig ting, jeg ikke selv ville foretage mig, eller som jeg bare ikke forstår. Jeg accepterer andre mennesker, som de er, og forsøger at forstå, hvorfor noget (fx en hobby eller en musiksmag) glæder dem og optager dem. Jeg prøver at være empatisk og rummelig. Det lykkes selvfølgelig ikke i alle tilfælde, men man er heldigvis ikke forpligtet ud over sine evner.

Min veninde i Thy siger meget korrekt, at min, nu forhenværende ven, er arrogant. Jeg synes, det er rigtigt.

Man skal ikke ændre mig

Jeg har mistet min nærmeste ven – igen.

Historien gentager sig, og jeg har skrevet om det samme tab den 26. juni i år. Vi “sluttede fred” i starten af august, fordi jeg var “psykisk moden” (psykologens fagudtryk) nok til, at jeg ringede op og sagde, at jeg savnede. Det var en overvindelse, men jeg var rede til at tage det, jeg kunne få og lade resten ligge. Jeg gjorde op at det, jeg kunne få, var større end det, jeg måtte lade ligge. Simpel hovedregning. Man kan såmænd ikke engang kalde det matematik.

Nu står vi her så igen og det ægteskabslignende brud er definitivt. Mails vil gå i spamfilteret og telefonnummeret er blokeret. Jeg hverken kan eller vil leve med, at “min verden skal gøres større”, for bag det ligger, at jeg ikke er god nok, som jeg er.

Min ven

  • Mente min hjemmeside skulle designes anderledes og fortalte det minimum 100 gange, herunder at hun ikke længere besøgte siden af æstetiske årsager. At hun satte to udråbstegn efter det udsagn, får mig nu ikke til at ændre designet. Siden har lige nu en udformning, jeg kan lide (ellers havde jeg jo ikke lavet den sådan), og den vil blive bibeholdt i hvert fald nogle år. Hvis andre ikke kan lide den, er det deres problem.
  • Forstod ikke, at jeg synes slægtsforskning i min adoptivfamilie er det mest relevante (jeg har for årevis siden skrevet en længere artikel blandt andet om årsagen til, at Hans H. Worsøe provokerer med udsagnet “Andre personer end selve forfædrene, fx stedmødre, adoptivforældre etc., hører ikke hjemme på tavlen” (Politikens “Håndbog i Slægtshistorie” 2001, side 43).” Hun mente, at jeg så ligeså vel kunne forske i hendes familie.
    • Jeg har en veninde i Thy, der ikke prøver at ændre på mig, og som kommenterede det med at “slægtsforskning er at at gøre historien personlig”. Det har jeg aldrig tænkt over, men det er helt korrekt.
  • Forstod ikke, at jeg med Aspergerdiagnosen langt om længe har opnået en forståelse for – og accept af – den person, jeg nu en gang er, og at det er det, der bevirker, at jeg nu kan agere, som den jeg altid har været. Utallige er de gange, hun har fortalt mig, at hun aldrig selv ville forstå sig selv qua en diagnosekode som fx en “gennemgribende udviklingsforstyrrelse”, som Aspergers syndrom er.
  • Ville aldrig forstå min proces med at gennemgå livsforløbet, at gøre regnebrættet op, skelne mellem godt og skidt med henblik på i sidste ende at komme dødsangsten til livs. Sådan ville hun aldrig selv gøre.
  • Var enig med psykiateren i distriktspsykiatrien om, at det slet ikke er en god idé at lede efter journaler på Rigshospitalet. Det ville hun aldrig nemlig aldrig selv gøre.
  • Mente jeg var “skrøbelig”, skønt jeg siger, jeg aldrig har haft det bedre, når jeg ikke kan tage at blive kritiseret så hårdt og uden blusel på de felter, der betyder mest for mig.

Konklusion

Der er ikke meget venskab tilbage, når jeg skal ændre på alle de ting, der virkelig betyder noget for mig, og som glæder mig, selvom de ikke betyder noget for hende. Jeg fik fornemmelsen af at svømme i hajfyldt farvand, hvor jeg hele tiden skulle passe på ikke at møde en haj, det vil sige “træde forkert”. Hele tiden at skulle parere udsagn og holdningstilkendegivelser der havde til formål at ændre på mig og det, jeg gør.

Samlet set kunne jeg ikke udholde den arrogance, der ligger i at “gøre min verden større”. Jeg er nemlig ret godt tilfreds med min verden, som den ser ud lige nu.

Jeg er trist og ked af det, men det går jo over på et eller andet tidspunkt. Der er meget, jeg vil savne, men der er bestemt også en del, der er en befrielse at slippe for.


Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.

,

Jeg har mistet en ven og det er svært

Jeg har mistet en ven og det er svært

I min verden er der ikke så mange, jeg kan kalde venner

Jeg har mistet en ven og det er svært.

Jeg har mistet en ven, faktisk min nærmeste ven gennem rigtig mange år, og det er ikke let, men der kom et tidspunkt, hvor selv jeg måtte sige stop. Pludselig var fokus på det, der adskilte, fremfor det der var fælles. Jeg har ikke let ved grænsedragning, og jeg går for let for langt, men her gik grænsen.

Pludselig var jeg ikke fin nok, og pludselig var jeg ikke god nok endsige kulturel nok. Jeg gjorde pludselig ikke de ting, veluddannede og intelligente mennesker gjorde. Det gjorde mig trist, da jeg betragter mig som både veluddannet og intelligent.

Drøftet igennem med psykologen

Jeg har drøftet det hele igennem med psykologen, og det har gjort godt, fordi jeg selvfølgelig er bange for, at min verden skal vælte igen. Jeg ser ikke nogen nye indlæggelser for mig, men sporene skræmmer af naturlige årsager efter sådan 14 – 15 stykker. Angsten for at det hele skal begynde forfra er iboende, og jeg ved ikke, hvor meget (eller lidt) der skal til, før læsset tipper. Det gør det nu nok ikke, men bare tanken… Den er ikke til at holde ud. Endelig har jeg fået det godt; og sådan skulle det jo gerne blive ved.

Jeg er måske nok mere konfliktsky end de fleste, og jeg er nok ikke let at skændes med. Det kan selvfølgelig være irriterende, men sådan er jeg bare, og det har jeg overlevet på i mange herrens år. Men jeg er et okay menneske, der ikke gør andre mennesker fortræd. Jeg er relativt rummelig og forsøger at sætte mig ind i, hvor andre er.

Anette og jeg blev enige om, at der måske kunne være en idé i at søge fællesskaber blandt andre nørder. Det kan være blandt andre medlemmer af Aspergerforeningen eller blandt andre mensanere. Det vil jeg overveje. Selv jeg kan jo da have behov for andre levende væsener.


Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.

,

Antisocial

Antisocial

Uforandret liv!

Antisocial

Rigtig mange har lidt under pandemien, fordi de er blevet isolerede fra deres vante omgangskreds. Det gælder især mange ældre mennesker, der siden marts 2020 ikke har turdet bevæge sig udenfor hjemmet eller invitere deres familie og venner. Det gælder også mange børn og unge, som har siddet hjemme ved skærmen hele skoledagen. De henvender sig nu i børne- og ungdomspsykiatrien, der slår alarm. Det skal man tage særdeles seriøst. Jeg har ondt af disse mennesker!

Mit liv under Coronaen

Mit eget liv har imidlertid ikke forandret sig ret meget, da jeg i forvejen trives fint online med mit efterhånden store digitale netværk. Der er dog et enkelt menneske, jeg var begejstret for at se igen, da vi begge var færdigvaccinerede og turde mødes. Vi har begge respekt for smitten og opfører os forsigtigt. Jeg vil ikke dø af Covid19. Især ikke nu hvor jeg lige har fået det så godt.

Jeg har Aspergers syndrom og her er det almindeligt, at man er stærkt introvert. Det har næsten været rart, at presset for at være mere social har været ikke-eksisterende i over et år. For de ekstroverte, neurotypiske (udtryk for mennesker uden Aspergers) er det vanskeligt at forstå, at man kan have det sådan. Jeg forstår ikke presset for igen at komme på værtshus, på udlandsrejse og til fodbold, men accepterer selvfølgelig, at det er et behov hos majoriteten.

Jeg faldt over billedet på Facebook og tyvstjal det. Det passer nemlig godt.

Det var det hele. Hav en god aften.


Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.

,

Multitasking gør dig dum og langsom

Endelig en overskrift i Politiken, der kunne være skrevet af mig.

Personligt har jeg aldrig kunnet multitaske, og jeg harikke engang haft lyst til at prøve at lære det. Jeg løser gerne 100 opgaver, men jeg tager én ad gangen i erkendelse af, at jeg alligevel ikke kan løse 100 opgaver på en gang. Personligt mener jeg, det er noget sludder – der er ingen der kan det, men der rer mange, der lader som om. Iøvrigt er det et meget introvert træk at koncentrere sig fuldt og helt om én opgave.

Jeg kunne aldrig drømme om at søge et job, hvor man skal “Trives med at have mange bolde i luften ad gangen”.

“Vi tjekker mail, downloader musik, skriver sms’er, læser netaviser, taler i telefon og roder med iPod’en. Men multitasking gør os langsommere og dummere.”

Ødelægger koncentrationsevnen

Men nu ved vi, at fordelne ved multitasking er en myte.

I stedet for at spare tid tager den faktisk en masse tid fra os. (Hvor mange gange tjekker du din indboks om dagen?). Og i stedet for at gøre os mere effektive, gør den os dummere. Når vi multitasker mellem flere håndfulde elektroniske dimser, bliver vi så ’kognitivt overbelastede’, at vi ikke længere kan finde ud af at koncentrere os længere end nogle få minutter ad gangen.

Læs mere her.