Indlæg

Glade kunder

Glade kunder

At kunne noget

Jeg har puslet en hel del med Aahusets hjemmeside, og efterhånden er jeg nået frem til noget, jeg synes, jeg kan vise frem. Den respons, jeg har fået er, at de rigtig godt kan lide det. Det er jeg glad for. Jeg går og er så bange for, om jeg overhovedet kan noget. Så giver den slags lidt hår på brystet, eller hvad man kan nu kalde det. Det er fedt at lave noget, nogen kan lide.

Jeg har ikke selv forstand på at lave vektorgrafik og logoer, så dem har jeg købt hos mig til hos https://www.fiverr.com/, som bare er genialt. Man kan få det hele designet på fx 24 timer. De er super cool og pengene værd.

Glade kunder

Glade kunder

Glade kunderFisken

Jeg er ikke særlig god til Photoshop og/eller GIMP. Det er en udfordring bare at erstatte den en farve med den anden. Det burde være simpelt, men det er det ikke. Dog er det lykkedes at sætte den kristne fisk ind i et billede her: Menighedskredsen. Jeg kan godt lide fisken, for den er et fint kristent symbol: De kristne var forfulgt at romerne. For at de kunne kende hinanden – romere eller kristne – tegnede de kristne fisken i sandet, så de var klar over, hvem der var ven eller fjende.

Min cyberven

Min cyberven oppe på Mors har indvilget i at lære mig noget Photoshop, erstat farver, via Skype. Jeg har gjort alt med YouTube og Google. Jeg fatter stadig intet.

Søde Rene – hjælp!

, ,

Sjov med Excel mv.

Sjov med Excel mv.

Der er kuk i det hele

Det er blevet så moderne at sige, at man har “psykisk stress”. Jeg er fuldt ud klar over, at kroppen også kan være stresset, men tidligere kaldte man bare stress for stress.

Hvis jeg imidlertid skal overgå til nutiden, så har jeg lige p.t. psykisk stress. Jeg er så uendeligt træt af hele kontraktscirkusset, hvor jeg til tider føler, at jeg er budbringeren melle de mange kokke i maden. Jeg orker det ikke – samtidig giver jeg ikke op. Jeg helmer ikke, før tingene er rigtige og også fagretligt korrekte.

Jeg kontrollerer og undersøger. Det giver mig en kortvarig følelse af kontrol over situationen, velvidende at jeg ikke har kontrollen, hvor et bedre ord er “magten”. Min bisidder siger ganske rigtigt, at jeg balancerer på en knivsæg.

Hvis arbejdsgiver på et tidspunkt får nok af mig og alle mine tal og paragraffer, kan de ombestemme sig og sige “Tak for det du har lavet, det var fint, men vi synes, dette er alt for besværligt. Farvel”. Jeg løber imidlertid risikoen. Det skal foregå ordentligt og lovmedholdeligt også selv om det er et fleksjob.

Herudover har kommunen forhåbentligt klokket i min udbetaling for marts. Den lyder netto på ca. 1.200 kr. Så ny mail til dem, der sikkert holder fri næste uge, nyt check af beløbet for februar, ny hovedregning, kan det overhovedet passe?

Derudover har de pludselig sendt mig 92,33 øre i § 34, som er en bestemmelse, hvorefter man kan få støtte til særligt høje boligudgifter. Jeg ser dem ganske vist ikke, da Udbetaling Danmark udbetaler -92,33 kr. og så går det jo lige op.

Jeg har bare aldrig haft noget med § 34 at gøre, udover at min bisidder søgte det for mig for flere år siden, da jeg var på sygedagpenge. Vi fik afslag, da jeg “tjente” for meget…

Øv – min psykiske habitus har det ikke godt med sådanne trakasserier.

Sjov med Excel

Og her kommer så endelig det sjove: Jeg “elsker” Excel, og jeg er ret god til det, da jeg har levet af det i mange år. Men ret beset har jeg primært brugt det til avancerede plus- og minusstykker.

Excel kan så meget andet, som jeg aldrig har sat mig ind i. Man skal jo vide funktionerne er der for at bruge dem, så det bider sig selv i halen og resulterer i, at man/jeg aldrig kommer videre.

Der er fx omkring 300 funktioner, og jeg kan bruge ti eller deromkring. Jeg har lavet én makro, velvidende at det er et genialt værktøj, men jeg ved ikke, hvordan man gør det på den smarte måde. Der er muligheder med VBA, men jeg kender det ikke.

Det korte af det lange er, at jeg har investeret i et onlinekursus bestående af adskillige timers video og ditto antal øvelser. Jeg er gået i gang og opdagede, at “betinget formatering” er meget mere interessant og virksomt, end jeg var klar over.

Weekenden skal gå med at komme i gang med videoerne og hygge mig med det. Jeg vil lave øvelserne og herefter tage nogle af mine eksisterende ark og bruge det indlærte på at gøre dem bedre. Det bliver sjovt! Og så må kontraktsret, fagret og § 34 sejle i deres egen sø. Jeg orker det ikke længere.

Post scriptum

Min cyberven oppe på Mors har en ven, der har behov for en hjemmeside. Den har jeg sagt ja til at lave. Lige nu er vedkommende ikke helt klar over, hvad siden skal kunne, men når hun er klar, er jeg også klar. Det bliver også sjovt.

 

, , , ,

1-2-3 Hjemmeside

Jeg undrer mig

Jeg undrer mig tit over, at alting skal gå så stærkt. Et af de områder, hvor der skal være fart på, er, når folk vil oprette en hjemmeside. I flere forskellige fora kan man læse om, at folk lige har en lørdag, hvor de vil smide en hjemmeside op. Indskudt bemærkning: Folk “smider” ting på nettet, de “smider” et opslag på Facebook osv. Det er da et mærkeligt udtryk, når man kan “lægge” ting på nettet.

Der var engang noget, der hed 1-2-3 Hjemmeside. De er nu blevet til SimpleSite. Her kan man fx læse: “Og det er så nemt, at du kunne være online om 5 minutter.” Hvorfor skal det gå så stærkt?

Jeg synes faktisk, at det er rigtig godt at tage sig tiden, at “nørde” med siden, at udvikle design, koncept og indhold over årene. Siden kan altid blive bedre. Det er en proces, der aldrig stopper. Og det skal den heller ikke.

At gøre plads

Der er selvfølgelig modifikationer: Internettet inviterer mange flere mennesker ind end nogensinde før. Mange flere kan nu ytre sig på skrift i det offentlige rum, og det er uhyre positivt. Vi kan ikke alle være “nørder”, og selvfølgelig har alle forskellige præferencer. Jeg synes bare, at der gerne må “kæles” lidt for siden. Godt sprog, afsnit, punktummer og kommaer osv. øger alt sammen læsbarheden, og den bliver man nødt til at tænke på, hvis man vil have lige netop læsere.

God søndag til dig.

Frederik Albrekt Jens Schiøtt

Heidi Larsen sendte et billede

Frederik Albrekt Jens SchiøttHeidi Larsen, som jeg slet ikke kender, har sendt mig et dejligt billede af Frederik Albrekt Jens Schiøtt. “Han emigrerede 1893 til Amerika, men forsvandt sporløst omkring 1900 og siden har familien ikke haft kontakt til ham” står der i en købt slægtsbog fra “Dansk Slægtsforskning” i Fredericia, som min morfar blandt andre var med til at bekoste tilbage i 70’erne. Man siger altid, at de købte slægtsbøger er fulde af fup og fiduser, men jeg har kontrolleret alle oplysningerne i bogen, og de er korrekte.

Det er altid så dejligt at få fat i gamle billeder, for de gør nemlig mennesker til det, de var engang og ikke bare tørre facts i et slægtsforskningsprogram. Da jeg startede med at slægtsforske, havde jeg næsten ingen billeder, men samlingen er vokset støt, fordi der er så mange mennesker, der har været søde til at sende til mig. Mange tak for dem alle sammen. Skibet øverst i denne post er det, han sejlede til USA med.

Jeg ville så gerne vide, hvordan det gik Frederik Albrekt Jens Schiøtt i det forjættede land. Døde han hurtigt, stiftede han familie, hvad arbejdede han med osv? Jeg har haft efterlyst ham i mange forskellige slægtsforskerfora, hvor der sidder nogle meget dygtige detektiver, men han er som sunket i jorden, og alle søgninger har været resultatløse.

Det er  ikke så meget, jeg ved om ham. En lille detalje der dog meget er meget sjov: ved hans konfirmation skriver præsten: “Kundskab og Opførsel: ug og mg.”, så han har altså været en kvik fyr.