Tag Archive for: Godt nytår

, ,

Sprogdatabasen ønsker glædeligt nytår

Sprogdatabasen ønsker glædeligt nytår

Det var så det (år)

Sprogdatabasen ønsker glædeligt nytår

Endnu et år rinder år ud, og vi er blevet et år ældre. Selv synes jeg, at der bliver længere og længere “baglæns” på diverse internet-ting, hvor man i rullelister skal angive sit fødselsår. Der er efterhånden langt tilbage til 1963, som er mit fødselsår.

2022 var i et metaperspektiv ikke noget godt år.

Det, der fylder mest, er Putins invasion af Ukraine, inflationen, der gør livet både ondt og umuligt for mange, klimaforandringerne, der lagde en tredjedel af Pakistan under vand, opstanden i Iran med tilfældige hængninger og endelig resultatet af det hjemlige valg til Folketinget. “Endelig” er ikke det helt rigtige ord, for der er flere katastrofer, men dem vil jeg ikke spolere din nytårsaften med.

Nu til sagen:


Hvorfor ikke få hjælp af en ven?

En del af månedens eksempler (21 – 25) stammer fra internetbutikker, ofte små eller mellemstore virksomheder, hvor jeg har forsøgt at handle; af og til er det endda lykkedes.

Det er slående, at de fleste butikker sikkert er meget dygtige til deres håndværk, men skrive kan de ikke. Og det er selvfølgelig helt i orden; vi kan alle noget forskelligt, jeg ville fx være en katastrofal tømrer, og vi glæder os ikke over det samme – jeg begriber bare ikke, at de ikke kender deres (in-)kompetencer og spørger en ven, om han/hun vil se hjemmesiden igennem og rette de værste brølere. Mit gæt er, at en bare nogenlunde fornuftig hjemmeside genererer mere salg end en hjemmeside fyldt med vrøvl og sjusk.

Den er ofte også helt gal med handelsbetingelser og privatlivspolitik. De skriver op og ned ad døre og stolper i et kancellisprog, de ikke behersker, med et lixtal værre end en bekendtgørelse. Resultatet er i bedste fald volapyk. Det ville en ven nok også kunne hjælpe med.

SMS-sproget dræber pronomenerne (stedordene)

I månedens skriblerier samt billedet fra den forhenværende, forhenværende forsvarsministers Twitter-konto findes eksempler på, at pronomenerne er på vej ud. Det drejer sig om nr. 15 og 18 – der tydeligvis også hører til i andre kategorier:

  • 15: “Har hørt på vandrørende at Jacob Ellemann bliver Mink Minister” og
  • 18: “Så pakkede det ind i gennemsigtigt selofan”

Jeg gætter på, at det skyldes SMS-sprogets afsmitning på det øvrige skriftsprog. Det kan også skyldes, at det er besværligt at skrive på en telefon, og at mange derfor undlader at skrive disse ord. Endnu er talesproget uberørt af drabet, men det kan jo komme.

Jeg har medtaget billedet herunder, dels fordi der mangler et pronomen, dels fordi jeg troede, det var en vittighed:

Sprogdatabasen ønsker glædeligt nytår

Dansk Sprognævn skriver blandt andet om pronomenerne

Pronomener (stedord) er vigtige småord som fx han, den, vores, min osv. De henviser til personer, genstande eller forhold uden at bruge et navn eller en beskrivelse.

Fremhævningen af ordet “vigtige” er min, for det er vigtige ord, som man i en omsorgsfuld og ordentlig sprogbehandling ikke bare kan undlade uden at ende med et meningsløst babysprog. Hvis min fireårige sagde sådan, ville jeg ikke blinke, men når en 50-årig skriver sådan, overvejer jeg, hvorfor det skal gå så hurtigt, at der ikke er tid til at skrive de tre bogstaver i det lille ord “jeg”?

Opsamlet i december 2022 – det var ikke vanskeligt at finde de 41 eksempler

Databasen er opdateret og findes som vanligt her.

1. “Tag med til gratis festival i Søndermarken, når Bloom krydsbefrugter talks, vandringer og …”. Gad vide hvad det betyder. Jeg troede “Talk” betød foredrag, men det er nok forkert, for man kan ikke befrugte et foredrag og da slet ikke “krydsbefrugte” det. Bortset fra det lyder foredraget interessant.

2.  Jeg kom til at tænke på Grundtvigs skønne “Er lyset for de lærde blot“. Han skrev den i 1839, og den har stadig værdi knapt 200 år senere. Sangen står i Højskolesangbogen og på YouTube findes en herlig rytmisk, vuggende version med Sankt Annæ Gymnasiekor. For Grundtvig handlede “oplysning” om at blive klogere på livet. Livsoplysning og dannelse er ikke kun forbeholdt den lærde, men retter sig også mod bonden: “Jeg lærde at holde ferie da jeg var ca. 22 år”. Har man lært, bliver man (måske) lærd.

3. Hvis man laver en simpel sætningsanalyse, sætter man trekant Δ under “specialfremstillede plastikkugler”, og trekanten Δ indikerer, at der skal stå “lægger”, fordi lægger tager genstandsled (sådan hed det, da jeg havde latin; det er en god huskeregel): “Kugledynen skaber en øget kropsbevidsthed, da den er fyldt med specialfremstillede plastikkugler, der ligger sig tæt til kroppen”. Man kan have den holdning, at det er besværligt at lave en sætningsanalyse, men gør man det konsekvent, er det kun besværligt de første 500 gange. Når man tager hul på den 501. runde, gør hjernen det helt af sig selv.

4. Jeg orker ikke at komme krybende, så jeg tjekkede med DDO, hvor mange b’er, der skal være: “Så kom krybespillet op”. Hverken Excels eller WordPress’ stavekontroller reagerer. Det er lidt underligt.

5. Og så er der ikke meget vundet, selv når dette stammer fra en, der er næsten-professionel: “De stigende priser presser mange flere mennesker end vi er vandt til at se”.

6. Gad vide hvor det ligger: “Wellington Nyzeland”.

7. “Bagværk afhentes i Bageren” skriver [email protected]. Det lyder ret indvortes og drejer sig om bagermesterens krop; det ville være over mit døde lig at skrive sådan. Det hedder “hos bageren”.

8. Man kunne muligvis henregne denne til kategorien “lydskrift”, men så alligevel ikke …: “Men husk på, at det ikke ER vaccinen, der er oversagen til dette. Et par af de ting, som medierne nok mener, at der kan være oversagen til dette”.

9. Her kunne stavekontrollen have hjulpet: “Kan man finde seperetioner eller skilsmisser fra 1940”.

10. Herre Jemini – sådan kan man da ikke skrive. “Såfremt du har bestilt flere produkter fremsendes ordren først når alle produkter er ankommet til vores lager”. Lixtallet er 52, der betyder “Svær”. Her kunne også have stået: “Hvis du har bestilt flere varer, sender vi dem først, når vi har dem alle på lager”.

11. Styrelsen for patientsikkerhed havde dette på deres hjemmeside: “Husk det blå EU-sygesikringsbevis på rejser i ef-terårsferien”:

Sprogdatabasen ønsker glædeligt nytår

12. Denne er jo skøn og illustrerer til fulde, at der må et menneske til at kigge tingene igennem, når tekster skal give mening. Denne stammer fra en udbyder af sundhedsforsikringer, og det er ufatteligt, at der kan skrives så meget vrøvl på så lidt plads:

  • “Behandlings garanti” mangler bindestregen.
  • Krav om offentlig hvafforn’en?
  • “Frit valg af behandler/belin-gssted” …
  • Her skal man åbenbart købe medarbejderne.
  • “Karens tid” skal i et ord, med mindre der menes kvinden Karens tid.

Sprogdatabasen ønsker glædeligt nytår

 

13. “Sundhedsforsikringer” er altså i et ord! Punktum.Sprogdatabasen ønsker glædeligt nytår

14. Den niende december skrev en: “I dag har jeg åbnet den niende advendsgave”. Det er godt klaret, eftersom vi kun har fire søndage i advent.

15. Hvis det ikke var så trist, ville jeg finde det rørende: “Har hørt på vandrørende at Jacob Ellemann bliver Mink Minister”. Jeg nøjes med at stoppe det i æsken med de øvrige om præsens participium.

16. Hvis man er udlænding, er det i orden; men når man er pæredansk, burde man allerede i folkeskolen have lært om forskellen på vende og vænne: “Jeg har vendet mig til det”.

17. Tyvene har (igen) stjålet et “d”: “I anledning af min niogtredsindstyvene tur om solen”.

18. Her ville mange kategorier have været mulige. Jeg endte med at beslutte mig for “Sjusk”, eftersom det hedder “cellofan”: “Så pakkede det ind i gennemsigtigt selofan”.

19. Det er lige før, det nærmer sig “Halløj på badehotellet” (som jeg ikke ser): “En af dem du nævner, ser ikke anden halej”.

20. Her er en professionel, der havde for travlt til at læse korrektur: “Det fylder rigtig meget, at de penge, som de har, ikke slår nær så langt, som de gjorde før”.

21. Fra en internetbutik, hvor jeg købte en lampe, som er en vare og ikke en ordre. Ingen køber en ordre: “Alle ordrer købt i november og december måned, kan byttes frem til 16. januar 2023”

22. Fra den samme butik, der kunne have gavn af at læse “Skriv så det fænger”: “Såfremt man ikke er hjemme ved levering og ikke har afgivet fuldmagt til at den må stilles går pakken tilbage til den nærmeste central – der vil derfor være en ekstra omkostning for genudkørsel”. Lixtallet, beregnet med Niels Gamborgs Lixberegner, er 63, som betyder “Meget svær”.

Et forslag til forbedring kunne være: “Hvis du ikke er hjemme, når pakken bliver leveret, og du ikke har tilladt, at vi stiller den et sted, bliver den taget med tilbage til centralen. Du skal betale for at få den bragt ud igen”. Lixtallet er 32, som betyder “Let”, og jeg synes selv, betydningsindholdet er helt det samme.

23. Jeg har ledt længe efter et skrædderi, der gider tjene på at hjælpe mig, men det synes ikke at være tilfældet. Her kommer (23 – 25) i stedet nogle af de skønne ting, de skriver:

“Varer som skal færdiglaves indenfor et par timer eller samme dag tilfalder et ekspres-tillæg, som du vil blive oplyst om inden arbejdet påbegyndes.” Lixtallet er 49, der betyder, at teksten er svær.

24. Det kan man altså ikke skrive: “Hos [virksomhed] laver vi alle typer omforandringer og reparationer”. Hvis det var min hjemmeside, ville jeg skifte “omforandringer” ud med “ændringer”.

25. Denne er skøn: “Anette er dame skrædder og syerske”. Nu til dags siger vi altså kvinde og sætter et komma efter dame; men det er slet ikke problemet, for af sammenhængen fremgik det, at hun er dameskrædder, så “mellem rummet” fik stor betydning.

26. Når man gerne vil kalde det for et universitet, må man da i det mindste kunne stave institutionens navn: “Copenhagen Buisness School”.

Sprogdatabasen ønsker glædeligt nytår

27. Danmarks Radio har endnu ikke fået råd til et program, der kan hjælpe med orddelinger: “Sveriges regering forbereder borgerne på strø-mafbrydelser”. (dr.dk den 21. december).

Sprogdatabasen ønsker glædeligt nytår

28. C More bruger helt sikkert også maskinoversættelser og der er helt sikkert ikke et menneske, der tjekker resultaterne, inden de bliver brugt på hjemmesiden. Det kan man se ud af fx “Der går du!”, som måske stammer fra “There you go”. Jeg går overhovedet ingen steder!

Sprogdatabasen ønsker glædeligt nytår

29. Hvis “Jer” skulle med stort, skulle “Jeres” også; men det skal det ikke! Stavning er typisk en logisk “videnskab”. Herudover hedder det “Familie”: “Jeg ønskerJer alle og jeres famile en glædelig jul”.

30. Vi tager lige den med trekant Δ under genstandsled i en simpel sætningsanalyse en gang mere: “Hvordan man vender og drejer det, så ligger man med en online løsning i skyen sine billeder og og filer i hænderne på andre”. Se evt. under dagens nummer 3.

31. Lyst det er at se derpå, hvor de smile, hvor de vinke: “Vi fejrer julen som en lystfest, hvor vi med sikkerhed ved at mørket langsomt viger”.

32. Her skulle vist have stået noget med opposition og opførsel, uden at jeg helt kan finde meningen med det: “Prøv lige at kikke indad på jeres egen opinions opførelse”.

33. Syddansk Universitet burde holde sig for god til dette. Man kan (for-)bruge psykofarmaka, men man kan ikke forbruge en diagnose: “Forbruget af psykofarmaka og psykiatriske diagnoser blandt danske børn og unge er steget i tiden efter COVID …”.

34. Desværre kan jeg ikke huske, hvor jeg opsnappede denne: “Utroligt, så glade alle arabere har været over Marokkos præsentationer i WM i Qatar”.

35. Hrm … denne fanger min stavekontrol i hvert fald, men jeg har alligevel lagt den i lydskrift-kassen: “Husk det, føtex på Hvidovrevej er lukket i dag 24 desember”.

36. og 37. Nogle ord er bøvlede at udtale, og måske er det grunden til, at mange sparer et par bogstaver hist og pist? Et eksempel er, at selv statsminister Mette Frederiksen siger “Socialmokratiet”. Et andet eksempel er, at mange siger “Organition”. Det lyder ikke ret godt og havner i kategorien “Sjusk”.

38. Politiken kan 1. juledag ikke kende forskel på substantivet Skadefryd og adjektivet Skadefro: “Corydon kan næsten ikke skjule sin skadefro”. Det er pinligt for “Organet for den højeste oplysning i det danske folk”. Det var min Facebookven Gretelise Holm, der gjorde opmærksom på vrøvlet.

Sprogdatabasen ønsker glædeligt nytår

39. Kommentaren drejede sig om Løgumkloster Kirke: “Og så er interiøret smukt restitueret i 2015”.

40. Det er unødvendigt at fortælle om opha-vsmanden (alias gern-ingsmanden): “… men som pædagog har han nult-olerance over for vold”.

Sprogdatabasen ønsker glædeligt nytår

41. Det udtryk havde jeg aldrig hørt før. “Bingede de fire afsnit på DR TV i går aftes”. At binge betyder ifølge DDO nærmest noget med at sidde klistret til skærmen eller at stene til TV. DDO angiver flere interessante betydninger. Udtrykket er (af andre) kendt siden 2013.

Godt nytår!


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt i bunden af denne side og ikke på Facebook. Jeg svarer dig også relation til artiklen og ikke på Facebook. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

Skal vi acceptere kvalitetsforskelle?

Skal vi acceptere kvalitetsforskelle?

Post statsministerens nytårstale

Skal vi acceptere kvalitetsforskelle?

Det lyder så fint at “sætte kommuner fri”, så de kan skabe den ældrepleje og de tilbud til børnene, man lokalt finder væsentlige.

“Frihed” er et plusord, det kan man ikke komme udenom, men… for der er et “men” (måske mange?): Er vi villige til at acceptere en ringere kvalitet til børn og ældre i kommuner, der ikke finder disse områder så væsentlige og hellere vil sænke skatten for de velbjærgede?

Jeg kan godt lide de tværgående kvalitetsnormer, så jeg ikke i min alderdom skal sidde med det kommunale landkort for at finde en kommune med en ældrepleje, jeg kan leve (og dø) med. Jeg foretrækker, at standarderne er ensartede for både børn og gamle uanset postnummer og indtægtsgrundlag.

Ombudsmanden får en meget vanskelig opgave, hvis den enkelte kommune kan definere egne standarder. Jeg synes, det bliver noget rod.

Der ligger meget liberal tankegang bag at bruge ord som “frihed”. I det hele taget synes jeg, det var en ret liberal nytårstale, når man tænker på, at den kom fra en socialdemokratisk statsminister. Men der skal selvfølgelig også udskrives valg til Folketinget om senest 1½ år ovenpå novembers katastrofale kommunal- og regionsrådsvalg til socialdemokraterne ikke mindst i de store byer.

En tale med et meget politisk indhold

Christine Cordsen fra DR, hende synes jeg godt om, sagde det meget klart: Det var en tale med en usædvanlig stor mængde politisk indhold: årets kommende politiske projekter blev tegnet op, faktisk mere end bare skitserede:

  • Kvinder med anden etnisk baggrund end dansk skal gøre nytte 37 timer om ugen fx ved at smøre madder eller gøre ekstra rent. Sikke mange madder, der kan smøres på den tid og der vil blive ganske enormt rent.
  • Vi har rekordlav arbejdsløshed, så nu må vi til at importere udenlandsk arbejdskraft for at imødekomme erhvervslivets umættelige behov. Ville det ikke være en idé at få de ca. 60.000 unge mellem 16 og 30 år, der står uden uddannelse eller arbejde, i arbejde, før vi importerer udenlandsk (billig) arbejdskraft?
  • “Derfor skal vi kun hente arbejdskraft ind, som der er mangel på. Det skal være for en afgrænset periode.” Kom og hjælp os med at løse vores problem, og når I har løst vores problem, kan I tage hjem, hvor I kom fra.
  • “Vi vil stramme dimittendreglerne. Så nyuddannede hurtigere kommer ud på arbejdsmarkedet.” Går de nyuddannede og fiser den af? Jeg tror simpelthen ikke på, at man tager en (måske lang) videregående uddannelse uden at have et stort ønske om straks at komme i gang med at bruge den.

Nu skal det ikke bare være brok. Der var også fine ting i talen, selvom den var liberal. Jeg synes fx at følgende er rigtigt: “Og at mor og far er i arbejde, er det bedste værn mod børnefattigdom.” I det ligger også en indrømmelse af, at vi har et stort problem med børnefattigdom. Og det problem skal løses.

Det var dejligt Hendes Majestæt Dronningen kunne nævne psykiatrien, når statsministeren ikke kunne.

Det er garanteret ikke let at holde nytårstale nummer to, der står i skyggen af en pandemi, der lige nu bare ser ud til at blive værre og værre. Flere og flere bliver smittede, positivprocenten stiger, men de vaccinerede bliver ikke så syge, som de u-vaccinerede. Personligt tror jeg, det er et spørgsmål om tid, før vi alle har haft corona. Har vi så opnået den flokimmunitet nogle ynder at tale om?

Endnu engang takkede statsministeren os vaccinerede for vores heltemodige indsats. Det havde hun nu ikke behøvet. Det burde være en pligt at lade sig vaccinere. Ikke kun af hensyn til sig selv men også af hensyn til alle de andre. Det er nemlig tilladt at tænke ud over egen næsetip.

Hvor er handlingerne?

Både Ellemann Jensen (V) og Sofie Carsten Nielsen (RV) påpegede efterfølgende, at Mette Frederiksen har mange ord men ikke så meget handling. Hertil kan man sige, at hendes primære opgave de seneste to år naturligvis har drejet sig om håndtering af pandemien, ellers var det da gået helt amok, og derudover skal ordene jo lige komme ud af hendes mund, før de kan omsættes til handling. Kritikere vil sige, at flere af løfterne/kravene/ønskerne har været fremsat flere gange tidligere, så det er helt reelt, der savnes handling. Selv ved jeg ved ikke rigtig.

Hele statsministerens nytårstale findes her.

Godt nyt år (endnu en gang).

, ,

Dronningens kloge tale og mine planer

Dronningens kloge tale og mine planer

2022 ligger blank og vårfrisk for os

Dronningens kloge tale og mine planer

Jeg har set samtlige Hendes Majestæt Dronningens 50 nytårstaler, og jeg synes, de bliver bedre og bedre. I 2021 blev jeg naturligvis særligt berørt af følgende:

Som land og som folk skal vi finde en fælles retning, men ikke for at gå i takt. Det har aldrig ligget for os her til lands. Én spurter afsted over stok og sten, en anden foretrækker at slentre gennem landskabet; men der er nogle, for hvem vejen slet ikke er jævn.

Det gælder i høj grad for dem, der må slås med et handicap.

Hos nogle er det nemt at se, som hvis man sidder i kørestol. Hos andre er lidelsen usynlig. Det kan være en psykisk sygdom, kroniske smerter eller noget helt tredje.

Fælles for alle, der må leve med et handicap, er, at det gør tilværelsen mere besværlig, og at man ikke altid bliver mødt med forståelse og respekt – måske tværtimod.

Nogle mennesker med handicap bliver ligefrem diskrimineret, måske også mødt med hån og drilleri. Det kan skyldes tankeløshed og uvidenhed; men uanset hvad, så er det forkert, og det burde vi holde os for gode til! Vi skal give os tid, ikke blot for at hjælpe, men også for at lære af hinanden. Det burde ikke være svært at behandle enhver med respekt.

Hun svinger pisken (pænt) med en sætning som denne: “Det burde ikke være svært at behandle enhver med respekt”. Hvor er den skøn, næsten lige så god som de “dumsmarte bemærkninger” fra 1984. Det er kun Majestæten, der kan udtrykke afsky så pænt og dannet – men umisforståeligt.

Hvor findes fordommene?

Når ret skal være ret, og det skal det: Selv har jeg aldrig mødt manglende forståelse eller respekt som følge af mine to psykiatriske diagnoser. Jeg har aldrig mødt diskrimination. Hvis jeg har, er det i hvert fald glemt. Det blev jeg klar over, da jeg skrev ansøgningerne til Menneskebiblioteket.

De spørger i deres ansøgningsblanketter til, hvilke fordomme man har mødt og derfor kan være med til at afkræfte. For første gang nogensinde blev jeg opmærksom på, at der for mig at se er langt flere fordomme knyttet til at være medlem af Djøf end til at have en psykisk sygdom. Det er da absurd. “Det burde ikke være svært at behandle enhver med respekt”.

Forleden indledte jeg en (kort) debat med en person, der hadede djøffere. Efter to indlæg fra hver af os skrev jeg til vedkommende, at vi lige så godt kunne stoppe. Han boede i Jylland, hadede djøffere samt alle, der bor øst for Lillebæltsbroen. Det gav ikke mening at diskutere videre og jeg orker ikke at diskutere med folk, der hader mig, bare fordi jeg er medlem af en bestemt fagforening.

Prøv selv at lægge mærke til hvor ofte du ser os lagt for had i den offentlige debat. Tænk hvis vi analogt anlagde en hadkampagne mod medlemmer af fx FOA eller HK…

Introduktionskursus hos Menneskebiblioteket

Jeg skal til en form for introduktionskursus hos Menneskebiblioteket den 11. januar. Det er jeg spændt på. Når jeg nu ikke skal stå i en genbrugsbutik og anrette brugt “porcelån”, leder jeg efter noget frivilligt, meningsfyldt arbejde, der ikke foregår ved mit skrivebord. Det kunne være en mulighed for at træffe interessante mennesker, men det er bestemt ikke hovedformålet. Jeg har det vældig fint ved mit skrivebord, men psykologen siger, jeg ikke kan leve på en ø, og hun plejer jo at have ret. Jeg kan da i hvert fald se på det.

Min “hovedbekymring”, hvis man kan tale om en sådan, går på deres “events”, hvor man som udlånt bog mødes med fem til syv lånere. Det dur ikke for mig, idet jeg forholder mig ordentligt til mennesker, jeg træffer, og jeg kan ikke nå at forholde mig ordentligt til fem, seks eller syv lånere. Jeg bliver for forvirret inde i hovedet og alt for træt dagen efter. Det kræver virkelig meget af mig, at være sammen med andre mennesker. Det giver sig helt konkret udslag i, at jeg sover 16 timer bagefter. Det er ikke almindeligt.

Menneskebiblioteket virker vældig velorganiseret og gennemtænkt. Det er det også nødt til at være, når det har eksisteret i næsten 20 år og er udbredt til 80 lande. Imponerende. De har en meget informativ og flot hjemmeside, der har en ulempe: skriften er lysegrå. Det ser selvfølgelig smart ud, men det nedsætter læsbarheden væsentligt. Der er en grund til at bøger sættes med sort skrift på hvidt papir. Jeg har en ven med et (stort) synshandicap; jeg tror, han ville trives dårligt på den hjemmeside. Flere hjemmesidesnedkere burde læse Jakob Nielsen et al. Det er gammeldags og stokkonservativt men læsbart.

,

En gammel dinosaur?

En gammel dinosaur?

Er blogosfæren ved at uddø?

Lene skriver her: “blogsfæren er ved at være en gammel dinosaur”. Det var jeg ikke klar over, men måske har hun ret, for jeg har bemærket, at en del af de bloggere, jeg har fulgt gennem årene, ikke længere skriver nye indlæg. Det er trist, for det er folk, der skriver godt og vedkommende. Det er blandt andet hos dem, der altid har været ny inspiration at hente, og hvis liv det har været rart og ligefrem spændende at følge med i. Både i opgangs- og nedgangstider.

Årsagerne?

Det er ikke så tit, folk skriver om, hvorfor de stopper med at blogge, men det hænder da. Nogle bliver syge, andre har ikke tid på grund af for meget arbejde. Og så er der dem, der ikke takker af men bare bliver passive. Her kan jeg kun gætte på baggrunden:

Måske mister de lysten? Måske mangler de emner? Måske mangler tiden?

Sidstnævnte med tidsmangel er fuldkommen forståelig, for det tager faktisk lang tid at skrive et indlæg i hvert fald for mig, der aldrig gik til ‘maskinskrivning’, som det hed, og derfor skriver med sådan cirka fire eller fem fingre. Derefter skal der læses korrektur, og der skal findes et billede, der på rimelig vis hænger sammen med dagens tekst. Det kan alt sammen tage en del tid. Det piber jeg nu ikke over, for jeg har ikke andet.

Indholdet?

En tendens i tiden er, at det skrevne ord måske ligefrem er ved at dø ud? Vi skriver ganske enkelt ikke så meget, som vi gjorde tidligere, og det er ærgerligt. Alting skal gå så stærkt. Jeg elsker telefonsamtaler, da de tit er min forbindelse til verden uden for mine egne fire vægge, men jeg kan savne en god mail, som kan læses flere gange, og som jeg kan bruge tid på at besvare. Men mails bruges næsten heller ikke længere. Nu er det meste flyttet til Messenger, SMS, Twitter, Facebook og mange andre tjenester, som selvfølgelig er rare at have ved hånden.

Min egen blog er med tiden gået hen og blevet meget personlig, uden at jeg helt ved, hvordan det kom dertil. Eller rettere jeg ved det godt: Den blev min livline og et sted at nedfælde tanker og følelser i vanskelige tider. Og den blev et virkelig fint sted at korrespondere med læserne. I skrivende stund rummer siden lidt over 12.100 kommentarer. Halvdelen af dem er mine egne, da jeg altid svarer mine læsere, men ca. 6.000 kommentarer ‘udefra’ er da meget godt, og jeg hæger om hver og en. Tak til jer, der trofast kommenterer!

Siden rummer 1.710 indlæg, siden bloggens start for 14 år siden.

Alt i alt håber jeg ikke, blogosfæren er ved at uddø. Det ville nu være så trist.

Med disse (håbefulde) ord: Godt nytår!