Indlæg

,

En gammel dinosaur?

En gammel dinosaur?

Er blogosfæren ved at uddø?

Lene skriver her: “blogsfæren er ved at være en gammel dinosaur”. Det var jeg ikke klar over, men måske har hun ret, for jeg har bemærket, at en del af de bloggere, jeg har fulgt gennem årene, ikke længere skriver nye indlæg. Det er trist, for det er folk, der skriver godt og vedkommende. Det er blandt andet hos dem, der altid har været ny inspiration at hente, og hvis liv det har været rart og ligefrem spændende at følge med i. Både i opgangs- og nedgangstider.

Årsagerne?

Det er ikke så tit, folk skriver om, hvorfor de stopper med at blogge, men det hænder da. Nogle bliver syge, andre har ikke tid på grund af for meget arbejde. Og så er der dem, der ikke takker af men bare bliver passive. Her kan jeg kun gætte på baggrunden:

Måske mister de lysten? Måske mangler de emner? Måske mangler tiden?

Sidstnævnte med tidsmangel er fuldkommen forståelig, for det tager faktisk lang tid at skrive et indlæg i hvert fald for mig, der aldrig gik til ‘maskinskrivning’, som det hed, og derfor skriver med sådan cirka fire eller fem fingre. Derefter skal der læses korrektur, og der skal findes et billede, der på rimelig vis hænger sammen med dagens tekst. Det kan alt sammen tage en del tid. Det piber jeg nu ikke over, for jeg har ikke andet.

Indholdet?

En tendens i tiden er, at det skrevne ord måske ligefrem er ved at dø ud? Vi skriver ganske enkelt ikke så meget, som vi gjorde tidligere, og det er ærgerligt. Alting skal gå så stærkt. Jeg elsker telefonsamtaler, da de tit er min forbindelse til verden uden for mine egne fire vægge, men jeg kan savne en god mail, som kan læses flere gange, og som jeg kan bruge tid på at besvare. Men mails bruges næsten heller ikke længere. Nu er det meste flyttet til Messenger, SMS, Twitter, Facebook og mange andre tjenester, som selvfølgelig er rare at have ved hånden.

Min egen blog er med tiden gået hen og blevet meget personlig, uden at jeg helt ved, hvordan det kom dertil. Eller rettere jeg ved det godt: Den blev min livline og et sted at nedfælde tanker og følelser i vanskelige tider. Og den blev et virkelig fint sted at korrespondere med læserne. I skrivende stund rummer siden lidt over 12.100 kommentarer. Halvdelen af dem er mine egne, da jeg altid svarer mine læsere, men ca. 6.000 kommentarer ‘udefra’ er da meget godt, og jeg hæger om hver og en. Tak til jer, der trofast kommenterer!

Siden rummer 1.710 indlæg, siden bloggens start for 14 år siden.

Alt i alt håber jeg ikke, blogosfæren er ved at uddø. Det ville nu være så trist.

Med disse (håbefulde) ord: Godt nytår!

 

Godt nytår

Godt nytår

I aften rinder det ud

Et årti er gået, men jeg er næsten ligeglad. For mig starter der et nyt år hver dag og dermed også et nyt årti.

Julen har været præget af problemerne med det pokkers headset. Jeg kan ikke lægge den slags fra mig på grund af angsten for at miste jobbet, som jeg jo er meget glad for.

Jeg har involveret en hel Facebookgruppe fyldt med dygtige nørder for at prøve at løse problemet. Det var dem, der til sidst foreslog at installere Windows på reservemaskinen, fordi tingene derfra bør virke “out of the box”. Det råd har jeg selvfølgelig fulgt, og jeg har testet det, jeg kan, og det ser ud til at virke, men det gjorde det jo også på Linuxmaskinen. Jeg er ikke rolig, før jeg har haft den første kunde igennem uden at opkaldet går tabt. Jeg er med andre ord bekymret og bange.

Det viser sig, at Linux er kendt for at have problemer med lyd. Det har jeg bare ikke villet indse eller tro på.

Ellers

2019 har faktisk været et godt år, hvor jeg “kun” var indlagt to gange, begge relateret til et job. Det er gang på gang arbejdet, der slår mig ud. Det er min faste overbevisning, at det skal være slut nu, selvom et sygdomsudbrud selvfølgelig ikke er noget, man sådan går og beslutter.

Jeg har fået gang i tastaturet og fået fem artikler udgivet på POV.International (linket fører til artiklerne), hvilket glæder mig meget. Jeg holder af at skrive og gør det så meget som muligt.

Min aften i aften vil være stille og rolig. Jeg bor direkte ud til Hvidovre Torv, som jo er en eminent affyringsrampe, så det bliver sent, inden her er ro.

Du ønskes et godt nytår, uanset hvordan du fejrer det.