Indlæg

/i , /af ,

Når frivilligt arbejde lønner sig

Når frivilligt arbejde lønner sig

Af og til bliver jeg så glad

Når frivilligt arbejde lønner sig

Jeg laver lidt frivilligt arbejde for elektronikvirksomheden GladTeknik, der også bor her i Hvidovre. De kan simpelthen alt med reparation af elektronik. Ingen opgave er for lille og ingen opgave er for stor. Jeg tror aldrig, de har sagt nej til en opgave.

Jeg har handlet hos dem siden 2019.

Jens har bygget min elskede stationære PC. Jeg har aldrig haft så pragtfuld en PC, og jeg har haft mange. Jeg indleverer den til en indvendig rens og kærlig omsorg en gang årligt for at få den til at holde længst muligt. Jeg holder af at holde vedlige fremfor at smide ud og købe nyt. Deres grønne politik afspejler mine egne tanker om bæredygtighed.

Vi har samarbejdet siden den 15. januar 2023, og samarbejdet bliver hele tiden bedre og bedre, jo mere vi lærer hinanden at kende.

I dag blev jeg så glad over at hente en kæmpe pakke luksuslakrids på posthuset – det bedste var kortet, som jeg vil gemme blandt mine skatte. De skrev:

Vi elsker din kæmpe store indsats

hos GladTeknik 🙂  Tusind tak for din tid og at

du altid er så umage! 🙂

Så kan man da kun blive glad.

Jeg er glad for at det, jeg kan, stadig kan bruges til noget, selvom jeg ikke længere kunne klare arbejdsmarkedet, og selvom jeg er dobbelt så gammel som dem.

Gensidig respekt

Vi startede samarbejdet i det små i januar 2023, fordi jeg opdagede nogle sproglige ting på deres hjemmeside, der kunne blive bedre. De er jo 30 år yngre end mig og havde et andet fokus i folkeskolen.

Da det var på plads, tog vi et langt sejt træk med alle aspekter af sikkerhed:

  • oprettelse af child theme,
  • oprettelse af et stagingsite,
  • oprettelse af et testsite,
  • etablering af backuprutiner,
  • optimering af sikkerhed,
  • optimering af hastighed,
  • beskrivelse af daglige og ugentlige vedligeholdelsesprocesser,
  • osv.

De fleste af disse ting er en afspejling af min dovenskab og modvilje mod at lave det samme arbejde flere gange. Nu har vi dokumenterede processer for alt. Alt er beskrevet i detaljer, så hvis jeg bliver kørt ned eller indlagt igen, kan de sagtens klare sig uden mig. De skal bare slå op i manualen. Så nu er jeg forfremmet til virksomhedens webmaster, hvor jeg får lov at dyrke min sans for detaljer. Jeg elsker det.

Mathias, der startede GladTeknik fra sit værelse på Sputnikkollegiet i 2018, har også Aspergers syndrom og ADHD. Og han er en fantastisk leder. Jeg er virkelig imponeret af en ung leder, der tilpasser virksomheden til medarbejderne og ikke omvendt.

80 pct. af medarbejderne i GladTeknik har en eller flere diagnoser. Tilsammen har de vist 170 diagnoser. Mange har Aspergers syndrom, og med Aspergers syndrom følger typisk en ekstrem detaljefokus og specialisering inden for et lille område. Han har forståelse for, at alle har kompetencer og kan bidrage med noget på arbejdsmarkedet, hvis rammerne er de rette – man skal bare finde ud af, hvad det er. Man er ikke hverken dum eller uduelig, fordi man har en eller flere diagnoser.

Efter “Løvens hule” gik det stærkt

Når frivilligt arbejde lønner sig

Mathias var i TV-programmet “Løvens hule” den 12. januar 2023, og Jacob Riisgaard fra CoolUnite satsede en stor sum i virksomheden, og siden er det gået stærkt. De er snart 50 årsværk. De fik Årets Gazellepris i 2023, som virkelig er en stor anerkendelse.

Af og til er jeg moderligt bekymret for, om det ikke går for stærkt, men det er ikke min opgave at blande mig i det. Jeg synes bare ikke, de også skal opleve at gå ned med stress. Det er de for gode til.

Mathias har lige været på to universiteter i Japan for at holde foredrag om sine virksomhedsfilosofier og om det at tage socialt ansvar. Vil du booke Mathias til at holde et foredrag om socialt ansvar og inklusion, kan du gøre det her på GladForedrag, som vi har udviklet i fællesskab.

Det er imponerende af en ung mand på 31 år, der engang overvejede, om han nogensinde kunne få et arbejde, når han havde de to diagnoser.

Da ingen arbejdsgiver bød sig til, startede han på egen hånd på et kollegieværelse. Du kan høre både hans og min historie i denne podcast.

Vores samarbejde er velfungerende, fordi det er baseret på en gensidig respekt for det, den anden part kan. Jeg kunne aldrig tænke så innovativt og sætte så mange nye skibe i søen; jeg kunne aldrig holde så mange bolde i luften. Og de kunne (vist) ikke tage det lange seje træk med hjemmesiden og sætte alle de kommaer 🙂

Med tiden vil vi sikkert udvide vores samarbejde, og det ser jeg frem til, for det er en glæde stadig at kunne bruges til noget, de ikke selv kan.

Når frivilligt arbejde lønner sig

Rammer mine artikler dine interesser?

Her kan du deltage i en lille enquete og helt anonymt fortælle om dig selv. Formålet er, at jeg måske kan skrive mere om det, der interesserer netop dig.

Hvis du er interesseret, kan du se de hidtidige resultater, ved at klikke på knappen “Vis resultater” nederst. Når du holder musen over en af cirklerne, kan du se antal respondenter bag procentangivelserne:
[yop_poll id=”3″]

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/2 Kommentarer/i , /af ,

Payback time kan være positivt

Payback time kan være positivt

En skøn forårssøndag

Payback time kan være positivt

Tilbagebetalingsperiode
Den tid, det kræver for en virksomhed at afdække omkostningerne ved en investering. Tilbagebetalingsperioden for en investering har stor betydning, da længere tilbagebetalingsperioder oftest ikke er ønskværdige for en investor eller virksomhed.

Kilde: https://wordupmate.dk/ord/payback-period

Når folk taler om, at vi nu er nået til “Payback Time”, mener de sædvanligvis noget negativt.

Jeg mener noget positivt

Jeg har været hos min fars ungdomskæreste i tre timer og i 2½ time var hendes yngste søn og hans hustru, der også. Ham har jeg ikke set siden ca. 1985, hvor jeg sov på hans værelse, de weekends, han ikke var hjemme, fordi han var ude med – ikke garderne som jeg troede – men en afdeling af civilforsvaret.

Jeg vil så gerne betale lidt tilbage for alt det, de engang gjorde for mig. Og jeg tror, det lykkes. Jeg tror, vi er til gensidig gavn og glæde. Men selvfølgelig er det svært at vide det.

Brevene fra 1954

På forhånd havde jeg spurgt, om hun ville være interesseret i, at jeg tog en bunke gamle breve fra min far til hende og hendes mand Vagn med og læste dem højt. Det ville hun gerne have, idet hun ser ret dårligt. Bortset fra det fejler hun intet fra halsen op opefter, selvom hun lige er blevet 98 år. Gamle mennesker bliver ikke dumme!

Det er fascinerende. I fællesskab undrer vi os over, at brevene er havnet hos mig. De er sendt til hende og Vagn, de må være givet tilbage til min far før 1972, “min mor” har gemt dem og givet dem til mig senest 2006 og nu sidder jeg med dem.

Heldigvis er jeg så old-gammel, at jeg kan læse skråskrift, og min far skriver ret pænt. Så det gik. Det var vanskeligere med et postkort fra min farmor (som jeg aldrig har mødt, idet hun dør 1963 og jeg først kommer ind i billedet ca. 1966), som hun sender til mine forældre fra Bolsano i 1958. Indholdet er for så vidt uinteressant, lidt lirum larum om den gode mad og de fine liggestole; det er tidsbilledet, der er det interessante.

En anden del af tidsbilledet er, at min far skriver om “perlon”. Det var det nye “sort” dengang i efterkrigstiden, hvor man gik fra fx bomuld og uld og over til kunststoffer.

Brevene er fra 1954, hvor min far bor alene i Brande. Han vil meget gerne finde en ny kone (han er separeret fra sin første hustru Inge Theil Larsen, g. Sommer) og skriver om den ene og den anden unge pige, han træffer, og om at han nu snart må finde en, der kan lave noget ordentlig mad til ham.

Boligforholdene er ringe. Kakkelovnen er tændt konstant og alligevel sidder han med bælgvanter på og skriver i hvert fald et af brevene. Han har en god stilling og alligevel er boligforholdene ringe, men vi er jo også mindre end ti år efter krigen. Hans mor kommer dog og hjælper ham med at blive installeret i en ny lejlighed, hvor der bare er haner og knapper at dreje på, og det er slut med at hente vand i en bundfrossen pumpe.

Det skønneste citat er dette, hvor han bestemt ikke er høflig, men han kommer jo lige fra storbyen og ud på heden i Brande. Kulturchokket har været stort:

Det skal nu blive dejligt at komme til København igen og se og høre nogen, der kan sige andet end “a” og “do”. Det er en værre samling bønder herovre, men man kan vel ikke forvente andet.

Det er sjovt at lære ham at kende på den måde. Det er sjovt for både mig selv og for hans ungdomskæreste. Højtlæsningen gør, at han bliver mere levende, end når jeg bare læser dem selv. Jeg tror, det er lærerigt for os begge. Jeg har virkelig en fornemmelse af, at det glæder hende. Det er min “payback time”. Jeg vil så gerne, men er selvfølgelig i tvivl om, hvorvidt jeg gør det rigtige … Når man ikke har en familie, er det vanskeligt at vide, hvordan man agerer i en familie.

De gamle billeder

Jeg har kæmpet for at få en ny blækprinter, der kunne printe de gamle billeder ud på rigtigt fotopapir. Da Burd endelig kunne levere en, var den fejlbehæftet og måtte returneres. Den næste smed PostNord væk, men man kan først klage efter fem dage. Endelig lykkedes det forleden at få leveret en multifunktionsprinter, der rent faktisk virker. Jeg er ikke tilfreds med scanningerne, men måske kan noget justeres. Så langt er jeg ikke nået.

Jeg udvalgte en stabel gamle billeder og printede dem ud på rigtigt fotopapir – intet er godt nok (“payback time”). Jeg havde glædet mig utroligt til at medbringe dem. Lige i dag så hun ekstra dårligt, men nu vil hun kunne finde dem frem igen og glæde sig over dem, og det er jeg sikker på, hun vil. Jeg har skrevet bag på dem alle; selvom hun måske ikke selv kan se det, kan børn og børnebørn.

Alle på billederne herunder hedder Stegemüller

 

[ngg src=”galleries” ids=”1″ display=”masonry” ngg_triggers_display=”always”]

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/2 Kommentarer/i , /af ,

LED-pærer tjener sig hurtigt ind 2

LED-pærer tjener sig hurtigt ind 2

Montering af LED

LED-pærer tjener sig hurtigt ind 2

Det var ikke svært at træffe en beslutning om at udskifte samtlige møbelspots i hylden i kontoret. Udgiften (2.800 kr.) er stor her og nu, men den vil være tjent ind allerede i år 3 plus 20 kr. i år 4. Fortsætter el-priserne deres himmelflugt, vil der ikke en gang gå 3 år.

LED-lamperne er meget, meget billigere i drift. Jeg regner med at være i live til den tid, så jeg slog til, da jeg fik tilbuddet. Resten må bobestyreren tage sig af.

Jeg har glædet mig til Claus Bagger fra CB El-teknik ApS i dag kunne komme og foretage udskiftningen. I går måtte jeg i gang med klud og sæbevand, for det var længe siden, der var blevet støvet af bag bøgerne på nederste hylde. Det var også længe siden, bøgerne var sat ordentligt ind efter tema.

Det er de blevet nu:

  1. Sygdom og diagnoser
  2. Arvestykker fra min far
  3. Brede Klædefabrik og hattefabrikken i Skodsborg. Oldefar indvandrede til Brede og flyttede med til Skodsborg i 1913
  4. Sognehistorier fra “mine største sogne” (Brande, Thyregod og Jørlunde)
  5. Praktisk slægtsforskning, Gads historieleksikon, og “Skriv om din slægt”
  6. Personalhistorisk Tidsskift
  7. En kasse med de evindelige kabler …

På billedet er det måske muligt at se, hvor pænt det er blevet? Jeg er glad over nu at have noget, der er både funktionelt og pænt.

Aldersbetinget svagsyn?

Jeg har valgt, at det skal være “hvidt” lys, for tjah, man ser altså dårligere med alderen, og de 15 år gamle møbelspots udsendte nærmest “gult” lys. Altså er jeg blevet gammel! Det er mærkeligt at tænke på, for sådan føler jeg det ikke, nu hvor jeg endelig er blevet glad for livet. Jeg skynder mig at nyde det, der er tilbage. Er jeg heldig, kan jeg have 30 år som lykkelig. Jeg håber …

Da jeg alfabetiserede al min skønlitteratur, bladrede jeg lidt i nogle af bøgerne og lagde mærke til, at i fortiden var de sat med væsentligt mindre typer end i dag. Der kunne være umådeligt mange sætninger pr. side i firserne. Jeg er ikke klar over, om jeg vil være i stand til at genlæse dem, men jeg vil prøve – og ellers må jeg vel til en optiker; det er bare urimeligt dyrt.

Jeg tænker mest over det med alderen, når en 12½ år yngre veninde ofte siger “Du holder dig godt”. Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal svare, for det virker som om hun (på en pæn måde) siger “Når du er så gammel, kunne du fint se ældre ud”. Jeg tror ikke, hun selv tænker over, hvad hendes ord betyder. Når man er ramt af dem, betyder de selvfølgelig noget. Og så længe det kan klares af en elektriker, der har det med at komme til aftalt tid, går det også nok.

Alt er i orden.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder og ikke på Facebook. Jeg svarer dig også relation til artiklen og ikke på Facebook. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/10 Kommentarer/i , , /af , ,

Fast arbejde

Fast arbejde

Jeg kniber mig selv i armen

I morgen starter jeg i et fast job 15 timer pr. uge, hvor de første to uger er en praktik, hvor vi ser hinanden an, og det har jeg det fint med. Opgaverne består af sprog og web for et mindre webbureau i Lejre. Jeg arbejder primært hjemme, da det er bøvlet og dyrt at komme til Lejre fra Hvidovre.

Jeg har taget alle forbeholdene:

  • Jeg er tekniker ikke designer
  • Det gik ikke så godt i Farum, idet jeg ikke kunne gætte, hvordan siden skulle se ud men alligevel fik en pæn anbefaling
  • Jeg kan ikke afmaske billeder
  • Jeg har aldrig prøvet at sætte en webshop op
  • Jeg ved intet om SEO (en klar fejl).
  • Jeg ved intet om CSS (ditto)
  • Jeg har haft en sparsom tilknytning til arbejdsmarkedet siden 2013 – men dog min form for fuldtid i både 2016 og 2017 i FKN.
  • Min hukommelse er elendig

Men jeg har også sagt til ham, at jeg er god til at bruge Google og da gud og hver mand sætter en webshop op, kan jeg vel også samt at jeg elsker læreprocesser.

Angsten

Alt dette er selvfølgelig angsten for at falde igennem, når nu endelig mit store, store ønske ser ud til at gå i opfyldelse. Derfor bliver jeg så pokkers ydmyg – også mere end godt er.

Vi har talt i telefon fire eller fem gange i dagens løb, sådan er det at forhandle kontrakt og tale opgaver pr. telefon, og det har været så behageligt. Han har lige SMS’et, at han er glad for vores aftale. Jeg kunne kun skrive ‘Lige over’.

Den angst kommer, når man har prøvet at hænge med det yderste af neglene i det ikke særligt rummelige arbejdsmarked. Når man først er kommet udenfor – og det sikkert uanset årsag – er det uhyre vanskeligt at komme ind igen.

I sommeren (vist nok) 2013 blev jeg fyret fra Moderniseringsstyrelsen på grund af sygdom, hvilket set i bakspejlet ikke er så overraskende, for jeg var syg. Indtil sommeren 2014 søgte jeg helt almindelige jobs en masse, men jeg kom ikke engang til samtale. Jeg konkluderede, at jeg var for gammel (50/51), men fyresedlen løftede jo ikke ligefrem situationen.

Diagnosen kom i 2014. Jeg var indlagt eller kom mig efter en indlæggelse hele 2014 og 2015. Jeg startede i FKN den 1. januar 2016 og var der i to år. Og herefter har jeg igen haft svært ved at holde fast i arbejdsmarkedet – eller arbejdsmarkedet ville ikke have mig trods det, at jeg fik en pæn anbefaling også fra Securitas, der blot skulle omstrukturere, udnytte de eksisterende ressourcer bedre mv.

Efter sådan en rutschetur kommer også angsten for ikke at være god nok.

Nu skal det lykkes

Nu skal det lykkes, men det tror jeg også på, det vil. Min nye arbejdsgiver lyder uhyre fremkommelig, og kan lide de sider jeg har vist ham, jeg har lavet. Jeg har lavet nogle skitser til sider, som bare aldrig er kommet videre end til mit webhotel; forleden dag sad jeg og tænkte på at slette dem, men det var så godt nok, jeg ikke gjorde det.

Nåh men første arbejdsdag er i morgen… Der er travlt i firmaet. De har brug for mig 🙂