Indlæg

/4 Kommentarer/i , /af ,

Brevet til arkivet i Frankfurt an der Oder

Brevet til arkivet i Frankfurt an der Oder

Dagens vigtigste opgave er løst

Brevet til arkivet i Frankfurt an der Oder

Jeg lægger som regel en form for plan for, hvad jeg skal nå i løbet af en dag. Dagen i dag lød på:

  1. at gå de lovbefalede skridt i det dejlige vejr: √
  2. at kontakte arkivet i Frankfurt (O) telefonisk og skriftligt: √

Jeg ringede til dem, og fik fat i en meget venlig medarbejder, der blandt andet fortalte, at man helst skulle skrive til dem (det er forståeligt), og at man helst skulle skrive, hvilke arkivalier, man ønsker fremtaget. Det er bare lidt vanskeligt, når man som udlænding ikke kender til mulighederne. Her havde jeg endnu en gang god gavn af Birgit Flemming Larsens artikel i Personalhistorisk Tidsskrift (PHT) “Slægtsforskning i Tyskland” 2004/2.

Jeg gik min tur og forfattede herefter følgende, der måske kan bringe mig lidt videre. Nu må vi se.

Kære arkiv i Frankfurt (O)

Jeg er i god tid, da jeg er klar over, at opgaven er vanskelig, men løsningen af den vil være virkeliggørelsen af en 20 år gammel drøm for mig!

Dette bliver lidt langt, da jeg gerne vil gøre det så godt som muligt. Det håber jeg, De bærer over med. Det er en vanskelig opgave at drive research fra udlandet.

Jeg kommer til Frankfurt til august (uge 31 og 32) og er klar over, at jeg skal bestille plads på arkivet, men det kan sikkert ordnes senere?

Mit højeste mål er at undersøge min oldefar Wilhelm Rudolf STEGEMÜLLERs (1862-1937) uddannelse til hattemagermester.

Den uddannelse bevirkede, at han i marts 1890 blev kaldt til Danmark til vores mest effektive klædefabrik, der startede en hatteafdeling. Den industrielle produktion af hatte startede på Brede Klædefabrik den 19. marts 1890, og min oldefar indrejste den 16. marts 1890.

Fabrikkens direktør havde netop indkøbt tyske maskiner til hattefabrikationen, og hidkaldte en tysk ekspert, der kunne betjene dem. Fra danske aviser ved jeg, at den tyske ekspert kom fra Frankfurt an der Oder, og der er ingen tvivl om, at det er min oldefar.

Dvs. jeg ved, han er hattemagermester, da han som 28-årig indvandrer, men jeg ved ikke, om han er “Bürger” i Frankfurt. Kan De hjælpe med at afklare det?

Jeg er ikke klar over, hvor og hvornår han får sin uddannelse. Det vil jeg meget gerne undersøge.

Det kan være i Frankfurt, men der er også en mulighed for, at det er i Guben, da jeg i en bog om den danske hattefabrik har erfaret, at byen Guben var centrum for den tyske filthatteindustri. Der eksisterede et firma kaldet “Berlin-Gubener Hutfabrik” grundlagt af Hermann Levin og Apelius Cohn. Fra denne fabrik fik den danske direktør teknisk bistand og hjælp til at anskaffe det nødvendige maskineri.

Hvis De ikke har akter, der kan fortælle om, hvordan man i tiden før marts 1890 blev hattemagermester, er der så en mulighed for, at De kan henvise mig videre til arkivet i Guben?

Min oldefar Wilhelm Rudolf STEGEMÜLLER var født den 29. maj 1862 i Carl Straße 14, og døbt den 15. juni 1862 i Sankt Georg Kirche.

Han var søn af “Bürger und Schuhmachermeißter” Friedrich Rudolf Wilhelm STEGEMÜLLER, der døde den 11. april 1871 i Carl Straße 14, og blev begravet den 14. april 1871 på Allgemeinen Friedhof.

Hans mor var Pauline STEINICKE født den 12. februar 1826 i Görlsdorf. Hun døde den 17. februar 1910, Weidendamm 3, Frankfurt an der Oder. Jeg har Sterbeurkunde for hende, som De har hjulpet med at finde via Standesamt.

Jeg vil også være glad for hjælp til, hvornår dette ægtepar bliver gift, da jeg ikke selv har kunnet finde frem til det.

Jeg har en 20 år gammel Forschungs-Bericht, hvor følgende fremgår:

“Obwohl die Archivarin des Kirchenbuchamtes bereits nach der Heirat von Wilhelm Stegemüller und Pauline Steinicke gesucht hat, habe ich die Trauregister der in Frage kommenden drei lutherischen Stadtgemeinden: St. Georg, St. Nikolai und St. Gertraud-Marien noch einmal für die Jahre 1850 bis 1857 daraufhin durchgesehen, aber ebenfalls nichts gefunden.”

Jeg har selv udvidet søgningen via Archion.de. Vielsen er ikke fundet 1848-1850 (begge incl.) i følgende:

Frankfurt (Oder) Gertraud. Trauungen 1841-1856.
Frankfurt (Oder) Marien. Trauungen 1845-1875.
Frankfurt (Oder) Sankt Georg. Trauungen 1792-1854.
Frankfurt (Oder) Sankt Nikolai. Trauungen 1845-1867.

Parret er gift, da første barn – Emilie Louise STEGEMÜLLER – bliver født den 27. marts 1857. Hun bliver døbt i Sankt Georg den 13. april 1857.

Det er klart, at jeg vil være meget glad for al den bistand, De kan yde mig, når jeg besøger Frankfurt. Og jeg er interesseret i enhver oplysning, De måtte ligge inde med, om min familie.

Fra en dansk artikel om slægtsforskning i Tyskland ved jeg, at der på stadsarkiver ofte findes følgende, der kan være relevante for mig (og som forhåbentlig ikke er gået tabt):

Vejvisere eller adressebøger
Folketællinger
Borgerskabsprotokoller
Lavsprotokoller
Udvandrerlister
Lokale familiebøger (»Ortssippenbücher«)
Slægtsbøger
Ligprædikener
Aviser
Skattelister

En af Deres medarbejdere nævnte i telefonen, at man som gæst hos Dem bør spørge så konkret som muligt efter de arkivalier, man ønsker at benytte.

Det forstår jeg til fulde, men det er vanskeligt, når man som udlænding ikke kender de foreliggende muligheder. Jeg håber på Deres forståelse herfor.

Jeg er også klar over, at det ikke er gratis, og jeg er indforstået med at afholde rimelige udgifter.

Mange venlige, genealogiske hilsner
Hanne B. STEGEMÜLLER
Danmark.

Rammer mine artikler dine interesser?

Her kan du deltage i en lille enquete og helt anonymt fortælle om dig selv. Formålet er, at jeg måske kan skrive mere om det, der interesserer netop dig.

Hvis du er interesseret, kan du se de hidtidige resultater, ved at klikke på knappen “Vis resultater” nederst. Når du holder musen over en af cirklerne, kan du se antal respondenter bag procentangivelserne:

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/0 Kommentarer/i , /af ,

Når frivilligt arbejde lønner sig

Når frivilligt arbejde lønner sig

Af og til bliver jeg så glad

Når frivilligt arbejde lønner sig

Jeg laver lidt frivilligt arbejde for elektronikvirksomheden GladTeknik, der også bor her i Hvidovre. De kan simpelthen alt med reparation af elektronik. Ingen opgave er for lille og ingen opgave er for stor. Jeg tror aldrig, de har sagt nej til en opgave.

Jeg har handlet hos dem siden 2019.

Jens har bygget min elskede stationære PC. Jeg har aldrig haft så pragtfuld en PC, og jeg har haft mange. Jeg indleverer den til en indvendig rens og kærlig omsorg en gang årligt for at få den til at holde længst muligt. Jeg holder af at holde vedlige fremfor at smide ud og købe nyt. Deres grønne politik afspejler mine egne tanker om bæredygtighed.

Vi har samarbejdet siden den 15. januar 2023, og samarbejdet bliver hele tiden bedre og bedre, jo mere vi lærer hinanden at kende.

I dag blev jeg så glad over at hente en kæmpe pakke luksuslakrids på posthuset – det bedste var kortet, som jeg vil gemme blandt mine skatte. De skrev:

Vi elsker din kæmpe store indsats

hos GladTeknik 🙂  Tusind tak for din tid og at

du altid er så umage! 🙂

Så kan man da kun blive glad.

Jeg er glad for at det, jeg kan, stadig kan bruges til noget, selvom jeg ikke længere kunne klare arbejdsmarkedet, og selvom jeg er dobbelt så gammel som dem.

Gensidig respekt

Vi startede samarbejdet i det små i januar 2023, fordi jeg opdagede nogle sproglige ting på deres hjemmeside, der kunne blive bedre. De er jo 30 år yngre end mig og havde et andet fokus i folkeskolen.

Da det var på plads, tog vi et langt sejt træk med alle aspekter af sikkerhed:

  • oprettelse af child theme,
  • oprettelse af et stagingsite,
  • oprettelse af et testsite,
  • etablering af backuprutiner,
  • optimering af sikkerhed,
  • optimering af hastighed,
  • beskrivelse af daglige og ugentlige vedligeholdelsesprocesser,
  • osv.

De fleste af disse ting er en afspejling af min dovenskab og modvilje mod at lave det samme arbejde flere gange. Nu har vi dokumenterede processer for alt. Alt er beskrevet i detaljer, så hvis jeg bliver kørt ned eller indlagt igen, kan de sagtens klare sig uden mig. De skal bare slå op i manualen. Så nu er jeg forfremmet til virksomhedens webmaster, hvor jeg får lov at dyrke min sans for detaljer. Jeg elsker det.

Mathias, der startede GladTeknik fra sit værelse på Sputnikkollegiet i 2018, har også Aspergers syndrom og ADHD. Og han er en fantastisk leder. Jeg er virkelig imponeret af en ung leder, der tilpasser virksomheden til medarbejderne og ikke omvendt.

80 pct. af medarbejderne i GladTeknik har en eller flere diagnoser. Tilsammen har de vist 170 diagnoser. Mange har Aspergers syndrom, og med Aspergers syndrom følger typisk en ekstrem detaljefokus og specialisering inden for et lille område. Han har forståelse for, at alle har kompetencer og kan bidrage med noget på arbejdsmarkedet, hvis rammerne er de rette – man skal bare finde ud af, hvad det er. Man er ikke hverken dum eller uduelig, fordi man har en eller flere diagnoser.

Efter “Løvens hule” gik det stærkt

Når frivilligt arbejde lønner sig

Mathias var i TV-programmet “Løvens hule” den 12. januar 2023, og Jacob Riisgaard fra CoolUnite satsede en stor sum i virksomheden, og siden er det gået stærkt. De er snart 50 årsværk. De fik Årets Gazellepris i 2023, som virkelig er en stor anerkendelse.

Af og til er jeg moderligt bekymret for, om det ikke går for stærkt, men det er ikke min opgave at blande mig i det. Jeg synes bare ikke, de også skal opleve at gå ned med stress. Det er de for gode til.

Mathias har lige været på to universiteter i Japan for at holde foredrag om sine virksomhedsfilosofier og om det at tage socialt ansvar. Vil du booke Mathias til at holde et foredrag om socialt ansvar og inklusion, kan du gøre det her på GladForedrag, som vi har udviklet i fællesskab.

Det er imponerende af en ung mand på 31 år, der engang overvejede, om han nogensinde kunne få et arbejde, når han havde de to diagnoser.

Da ingen arbejdsgiver bød sig til, startede han på egen hånd på et kollegieværelse. Du kan høre både hans og min historie i denne podcast.

Vores samarbejde er velfungerende, fordi det er baseret på en gensidig respekt for det, den anden part kan. Jeg kunne aldrig tænke så innovativt og sætte så mange nye skibe i søen; jeg kunne aldrig holde så mange bolde i luften. Og de kunne (vist) ikke tage det lange seje træk med hjemmesiden og sætte alle de kommaer 🙂

Med tiden vil vi sikkert udvide vores samarbejde, og det ser jeg frem til, for det er en glæde stadig at kunne bruges til noget, de ikke selv kan.

Når frivilligt arbejde lønner sig

Rammer mine artikler dine interesser?

Her kan du deltage i en lille enquete og helt anonymt fortælle om dig selv. Formålet er, at jeg måske kan skrive mere om det, der interesserer netop dig.

Hvis du er interesseret, kan du se de hidtidige resultater, ved at klikke på knappen “Vis resultater” nederst. Når du holder musen over en af cirklerne, kan du se antal respondenter bag procentangivelserne:

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/2 Kommentarer/i , /af ,

Payback time kan være positivt

Payback time kan være positivt

En skøn forårssøndag

Payback time kan være positivt

Tilbagebetalingsperiode
Den tid, det kræver for en virksomhed at afdække omkostningerne ved en investering. Tilbagebetalingsperioden for en investering har stor betydning, da længere tilbagebetalingsperioder oftest ikke er ønskværdige for en investor eller virksomhed.

Kilde: https://wordupmate.dk/ord/payback-period

Når folk taler om, at vi nu er nået til “Payback Time”, mener de sædvanligvis noget negativt.

Jeg mener noget positivt

Jeg har været hos min fars ungdomskæreste i tre timer og i 2½ time var hendes yngste søn og hans hustru, der også. Ham har jeg ikke set siden ca. 1985, hvor jeg sov på hans værelse, de weekends, han ikke var hjemme, fordi han var ude med – ikke garderne som jeg troede – men en afdeling af civilforsvaret.

Jeg vil så gerne betale lidt tilbage for alt det, de engang gjorde for mig. Og jeg tror, det lykkes. Jeg tror, vi er til gensidig gavn og glæde. Men selvfølgelig er det svært at vide det.

Brevene fra 1954

På forhånd havde jeg spurgt, om hun ville være interesseret i, at jeg tog en bunke gamle breve fra min far til hende og hendes mand Vagn med og læste dem højt. Det ville hun gerne have, idet hun ser ret dårligt. Bortset fra det fejler hun intet fra halsen op opefter, selvom hun lige er blevet 98 år. Gamle mennesker bliver ikke dumme!

Det er fascinerende. I fællesskab undrer vi os over, at brevene er havnet hos mig. De er sendt til hende og Vagn, de må være givet tilbage til min far før 1972, “min mor” har gemt dem og givet dem til mig senest 2006 og nu sidder jeg med dem.

Heldigvis er jeg så old-gammel, at jeg kan læse skråskrift, og min far skriver ret pænt. Så det gik. Det var vanskeligere med et postkort fra min farmor (som jeg aldrig har mødt, idet hun dør 1963 og jeg først kommer ind i billedet ca. 1966), som hun sender til mine forældre fra Bolsano i 1958. Indholdet er for så vidt uinteressant, lidt lirum larum om den gode mad og de fine liggestole; det er tidsbilledet, der er det interessante.

En anden del af tidsbilledet er, at min far skriver om “perlon”. Det var det nye “sort” dengang i efterkrigstiden, hvor man gik fra fx bomuld og uld og over til kunststoffer.

Brevene er fra 1954, hvor min far bor alene i Brande. Han vil meget gerne finde en ny kone (han er separeret fra sin første hustru Inge Theil Larsen, g. Sommer) og skriver om den ene og den anden unge pige, han træffer, og om at han nu snart må finde en, der kan lave noget ordentlig mad til ham.

Boligforholdene er ringe. Kakkelovnen er tændt konstant og alligevel sidder han med bælgvanter på og skriver i hvert fald et af brevene. Han har en god stilling og alligevel er boligforholdene ringe, men vi er jo også mindre end ti år efter krigen. Hans mor kommer dog og hjælper ham med at blive installeret i en ny lejlighed, hvor der bare er haner og knapper at dreje på, og det er slut med at hente vand i en bundfrossen pumpe.

Det skønneste citat er dette, hvor han bestemt ikke er høflig, men han kommer jo lige fra storbyen og ud på heden i Brande. Kulturchokket har været stort:

Det skal nu blive dejligt at komme til København igen og se og høre nogen, der kan sige andet end “a” og “do”. Det er en værre samling bønder herovre, men man kan vel ikke forvente andet.

Det er sjovt at lære ham at kende på den måde. Det er sjovt for både mig selv og for hans ungdomskæreste. Højtlæsningen gør, at han bliver mere levende, end når jeg bare læser dem selv. Jeg tror, det er lærerigt for os begge. Jeg har virkelig en fornemmelse af, at det glæder hende. Det er min “payback time”. Jeg vil så gerne, men er selvfølgelig i tvivl om, hvorvidt jeg gør det rigtige … Når man ikke har en familie, er det vanskeligt at vide, hvordan man agerer i en familie.

De gamle billeder

Jeg har kæmpet for at få en ny blækprinter, der kunne printe de gamle billeder ud på rigtigt fotopapir. Da Burd endelig kunne levere en, var den fejlbehæftet og måtte returneres. Den næste smed PostNord væk, men man kan først klage efter fem dage. Endelig lykkedes det forleden at få leveret en multifunktionsprinter, der rent faktisk virker. Jeg er ikke tilfreds med scanningerne, men måske kan noget justeres. Så langt er jeg ikke nået.

Jeg udvalgte en stabel gamle billeder og printede dem ud på rigtigt fotopapir – intet er godt nok (“payback time”). Jeg havde glædet mig utroligt til at medbringe dem. Lige i dag så hun ekstra dårligt, men nu vil hun kunne finde dem frem igen og glæde sig over dem, og det er jeg sikker på, hun vil. Jeg har skrevet bag på dem alle; selvom hun måske ikke selv kan se det, kan børn og børnebørn.

Alle på billederne herunder hedder Stegemüller

 

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/2 Kommentarer/i , /af ,

LED-pærer tjener sig hurtigt ind 2

LED-pærer tjener sig hurtigt ind 2

Montering af LED

LED-pærer tjener sig hurtigt ind 2

Det var ikke svært at træffe en beslutning om at udskifte samtlige møbelspots i hylden i kontoret. Udgiften (2.800 kr.) er stor her og nu, men den vil være tjent ind allerede i år 3 plus 20 kr. i år 4. Fortsætter el-priserne deres himmelflugt, vil der ikke en gang gå 3 år.

LED-lamperne er meget, meget billigere i drift. Jeg regner med at være i live til den tid, så jeg slog til, da jeg fik tilbuddet. Resten må bobestyreren tage sig af.

Jeg har glædet mig til Claus Bagger fra CB El-teknik ApS i dag kunne komme og foretage udskiftningen. I går måtte jeg i gang med klud og sæbevand, for det var længe siden, der var blevet støvet af bag bøgerne på nederste hylde. Det var også længe siden, bøgerne var sat ordentligt ind efter tema.

Det er de blevet nu:

  1. Sygdom og diagnoser
  2. Arvestykker fra min far
  3. Brede Klædefabrik og hattefabrikken i Skodsborg. Oldefar indvandrede til Brede og flyttede med til Skodsborg i 1913
  4. Sognehistorier fra “mine største sogne” (Brande, Thyregod og Jørlunde)
  5. Praktisk slægtsforskning, Gads historieleksikon, og “Skriv om din slægt”
  6. Personalhistorisk Tidsskift
  7. En kasse med de evindelige kabler …

På billedet er det måske muligt at se, hvor pænt det er blevet? Jeg er glad over nu at have noget, der er både funktionelt og pænt.

Aldersbetinget svagsyn?

Jeg har valgt, at det skal være “hvidt” lys, for tjah, man ser altså dårligere med alderen, og de 15 år gamle møbelspots udsendte nærmest “gult” lys. Altså er jeg blevet gammel! Det er mærkeligt at tænke på, for sådan føler jeg det ikke, nu hvor jeg endelig er blevet glad for livet. Jeg skynder mig at nyde det, der er tilbage. Er jeg heldig, kan jeg have 30 år som lykkelig. Jeg håber …

Da jeg alfabetiserede al min skønlitteratur, bladrede jeg lidt i nogle af bøgerne og lagde mærke til, at i fortiden var de sat med væsentligt mindre typer end i dag. Der kunne være umådeligt mange sætninger pr. side i firserne. Jeg er ikke klar over, om jeg vil være i stand til at genlæse dem, men jeg vil prøve – og ellers må jeg vel til en optiker; det er bare urimeligt dyrt.

Jeg tænker mest over det med alderen, når en 12½ år yngre veninde ofte siger “Du holder dig godt”. Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal svare, for det virker som om hun (på en pæn måde) siger “Når du er så gammel, kunne du fint se ældre ud”. Jeg tror ikke, hun selv tænker over, hvad hendes ord betyder. Når man er ramt af dem, betyder de selvfølgelig noget. Og så længe det kan klares af en elektriker, der har det med at komme til aftalt tid, går det også nok.

Alt er i orden.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder og ikke på Facebook. Jeg svarer dig også relation til artiklen og ikke på Facebook. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.