Tag Archive for: Glæde

/2 Kommentarer/i , /af ,

Payback time kan være positivt

Payback time kan være positivt

En skøn forårssøndag

Payback time kan være positivt

Tilbagebetalingsperiode
Den tid, det kræver for en virksomhed at afdække omkostningerne ved en investering. Tilbagebetalingsperioden for en investering har stor betydning, da længere tilbagebetalingsperioder oftest ikke er ønskværdige for en investor eller virksomhed.

Kilde: https://wordupmate.dk/ord/payback-period

Når folk taler om, at vi nu er nået til “Payback Time”, mener de sædvanligvis noget negativt.

Jeg mener noget positivt

Jeg har været hos min fars ungdomskæreste i tre timer og i 2½ time var hendes yngste søn og hans hustru, der også. Ham har jeg ikke set siden ca. 1985, hvor jeg sov på hans værelse, de weekends, han ikke var hjemme, fordi han var ude med – ikke garderne som jeg troede – men en afdeling af civilforsvaret.

Jeg vil så gerne betale lidt tilbage for alt det, de engang gjorde for mig. Og jeg tror, det lykkes. Jeg tror, vi er til gensidig gavn og glæde. Men selvfølgelig er det svært at vide det.

Brevene fra 1954

På forhånd havde jeg spurgt, om hun ville være interesseret i, at jeg tog en bunke gamle breve fra min far til hende og hendes mand Vagn med og læste dem højt. Det ville hun gerne have, idet hun ser ret dårligt. Bortset fra det fejler hun intet fra halsen op opefter, selvom hun lige er blevet 98 år. Gamle mennesker bliver ikke dumme!

Det er fascinerende. I fællesskab undrer vi os over, at brevene er havnet hos mig. De er sendt til hende og Vagn, de må være givet tilbage til min far før 1972, “min mor” har gemt dem og givet dem til mig senest 2006 og nu sidder jeg med dem.

Heldigvis er jeg så old-gammel, at jeg kan læse skråskrift, og min far skriver ret pænt. Så det gik. Det var vanskeligere med et postkort fra min farmor (som jeg aldrig har mødt, idet hun dør 1963 og jeg først kommer ind i billedet ca. 1966), som hun sender til mine forældre fra Bolsano i 1958. Indholdet er for så vidt uinteressant, lidt lirum larum om den gode mad og de fine liggestole; det er tidsbilledet, der er det interessante.

En anden del af tidsbilledet er, at min far skriver om “perlon”. Det var det nye “sort” dengang i efterkrigstiden, hvor man gik fra fx bomuld og uld og over til kunststoffer.

Brevene er fra 1954, hvor min far bor alene i Brande. Han vil meget gerne finde en ny kone (han er separeret fra sin første hustru Inge Theil Larsen, g. Sommer) og skriver om den ene og den anden unge pige, han træffer, og om at han nu snart må finde en, der kan lave noget ordentlig mad til ham.

Boligforholdene er ringe. Kakkelovnen er tændt konstant og alligevel sidder han med bælgvanter på og skriver i hvert fald et af brevene. Han har en god stilling og alligevel er boligforholdene ringe, men vi er jo også mindre end ti år efter krigen. Hans mor kommer dog og hjælper ham med at blive installeret i en ny lejlighed, hvor der bare er haner og knapper at dreje på, og det er slut med at hente vand i en bundfrossen pumpe.

Det skønneste citat er dette, hvor han bestemt ikke er høflig, men han kommer jo lige fra storbyen og ud på heden i Brande. Kulturchokket har været stort:

Det skal nu blive dejligt at komme til København igen og se og høre nogen, der kan sige andet end “a” og “do”. Det er en værre samling bønder herovre, men man kan vel ikke forvente andet.

Det er sjovt at lære ham at kende på den måde. Det er sjovt for både mig selv og for hans ungdomskæreste. Højtlæsningen gør, at han bliver mere levende, end når jeg bare læser dem selv. Jeg tror, det er lærerigt for os begge. Jeg har virkelig en fornemmelse af, at det glæder hende. Det er min “payback time”. Jeg vil så gerne, men er selvfølgelig i tvivl om, hvorvidt jeg gør det rigtige … Når man ikke har en familie, er det vanskeligt at vide, hvordan man agerer i en familie.

De gamle billeder

Jeg har kæmpet for at få en ny blækprinter, der kunne printe de gamle billeder ud på rigtigt fotopapir. Da Burd endelig kunne levere en, var den fejlbehæftet og måtte returneres. Den næste smed PostNord væk, men man kan først klage efter fem dage. Endelig lykkedes det forleden at få leveret en multifunktionsprinter, der rent faktisk virker. Jeg er ikke tilfreds med scanningerne, men måske kan noget justeres. Så langt er jeg ikke nået.

Jeg udvalgte en stabel gamle billeder og printede dem ud på rigtigt fotopapir – intet er godt nok (“payback time”). Jeg havde glædet mig utroligt til at medbringe dem. Lige i dag så hun ekstra dårligt, men nu vil hun kunne finde dem frem igen og glæde sig over dem, og det er jeg sikker på, hun vil. Jeg har skrevet bag på dem alle; selvom hun måske ikke selv kan se det, kan børn og børnebørn.

Alle på billederne herunder hedder Stegemüller

 

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/2 Kommentarer/i , /af ,

LED-pærer tjener sig hurtigt ind 2

LED-pærer tjener sig hurtigt ind 2

Montering af LED

LED-pærer tjener sig hurtigt ind 2

Det var ikke svært at træffe en beslutning om at udskifte samtlige møbelspots i hylden i kontoret. Udgiften (2.800 kr.) er stor her og nu, men den vil være tjent ind allerede i år 3 plus 20 kr. i år 4. Fortsætter el-priserne deres himmelflugt, vil der ikke en gang gå 3 år.

LED-lamperne er meget, meget billigere i drift. Jeg regner med at være i live til den tid, så jeg slog til, da jeg fik tilbuddet. Resten må bobestyreren tage sig af.

Jeg har glædet mig til Claus Bagger fra CB El-teknik ApS i dag kunne komme og foretage udskiftningen. I går måtte jeg i gang med klud og sæbevand, for det var længe siden, der var blevet støvet af bag bøgerne på nederste hylde. Det var også længe siden, bøgerne var sat ordentligt ind efter tema.

Det er de blevet nu:

  1. Sygdom og diagnoser
  2. Arvestykker fra min far
  3. Brede Klædefabrik og hattefabrikken i Skodsborg. Oldefar indvandrede til Brede og flyttede med til Skodsborg i 1913
  4. Sognehistorier fra “mine største sogne” (Brande, Thyregod og Jørlunde)
  5. Praktisk slægtsforskning, Gads historieleksikon, og “Skriv om din slægt”
  6. Personalhistorisk Tidsskift
  7. En kasse med de evindelige kabler …

På billedet er det måske muligt at se, hvor pænt det er blevet? Jeg er glad over nu at have noget, der er både funktionelt og pænt.

Aldersbetinget svagsyn?

Jeg har valgt, at det skal være “hvidt” lys, for tjah, man ser altså dårligere med alderen, og de 15 år gamle møbelspots udsendte nærmest “gult” lys. Altså er jeg blevet gammel! Det er mærkeligt at tænke på, for sådan føler jeg det ikke, nu hvor jeg endelig er blevet glad for livet. Jeg skynder mig at nyde det, der er tilbage. Er jeg heldig, kan jeg have 30 år som lykkelig. Jeg håber …

Da jeg alfabetiserede al min skønlitteratur, bladrede jeg lidt i nogle af bøgerne og lagde mærke til, at i fortiden var de sat med væsentligt mindre typer end i dag. Der kunne være umådeligt mange sætninger pr. side i firserne. Jeg er ikke klar over, om jeg vil være i stand til at genlæse dem, men jeg vil prøve – og ellers må jeg vel til en optiker; det er bare urimeligt dyrt.

Jeg tænker mest over det med alderen, når en 12½ år yngre veninde ofte siger “Du holder dig godt”. Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal svare, for det virker som om hun (på en pæn måde) siger “Når du er så gammel, kunne du fint se ældre ud”. Jeg tror ikke, hun selv tænker over, hvad hendes ord betyder. Når man er ramt af dem, betyder de selvfølgelig noget. Og så længe det kan klares af en elektriker, der har det med at komme til aftalt tid, går det også nok.

Alt er i orden.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder og ikke på Facebook. Jeg svarer dig også relation til artiklen og ikke på Facebook. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/i /af

Jeg takker dagligt for mit liv i luksus

Jeg takker dagligt for mit liv i luksus

Tænk at …

Jeg takker dagligt for mit liv i luksus

Dagen er startet med at skrive en lang mail til min nye halvsøster. Vi lærer hinanden at kende pr. mail, og det er rigtig fint. På søndag tager vi til et sted vores far holdt af, og som hun gerne vil vise mig. Bagefter spiser vi en god frokost i pågældende by.

  • Tænk at kunne bruge to timer på at skrive en mail (jeg er ikke så hurtig men temmelig pedantisk), at have lyst til at fortælle, mulighed for at lade mig føre med af associationer og kunne tillade mig af og til at køre ud ad en tangent.
  • Tænk at der kun sjældent skal sættes et vækkeur. Ovre er den tid, hvor jeg sad på kontoret før 8 og til efter 01 (og jeg mener 01) … Store dele af mit arbejdsliv var drevet af mani (og ærekærhed) kan jeg se her retrospektivt.
  • Tænk dagligt at kunne lave det, der lige den dag rubriceres som “det sjoveste”, alias det jeg den dag har mest lyst til.
  • Tænk at kunne købe den sublime specialbyggede PC til en pris andre kunne købe 8 – 10 plasticmaskiner for hos Elgiganten. Den skal kunne køre 16 timer i døgnet uden afbrydelser. Jeg vil have det bedste af det bedste, og jeg køber ikke dyre biler, nyt køkken, sommerhus, rejser mv.
  • Tænk hver måned at have et lille overskud, der kan spares op. Er der noget til rest, når jeg dør, har jeg regnet forkert. Alligevel er det rart med en reserve til den dag, vaskemaskinen drager sit sidste suk. Der skal være til at købe en ny Miele uden at spørge banken, om de også mener, det er et godt mærke.
  • Tænk at jeg ikke behøver gøre rent eller pudse vinduer.
  • Tænk at føle mig “rask” efter de syv forbandede år fra 2014 – 2021.
  • Tænk at jeg har en fantastisk kontaktperson i Distriktspsykiatrien, og at det har været den samme i alle otte år.
  • Tænk at min præst gider komme og tale med mig hver tredje uge og vende store og små eksistentielle tanker. Selvom jeg er hendes “sognebarn”, har hun ikke længere forpligtelser overfor mig i hendes egenskab af hospitalspræst på psykiatrisk afdeling. Hun var storartet de værste år. Hun siger så pænt, at det var en nem opgave. Hun kunne bare sige det samme som ugen før, for jeg havde jo alligevel glemt det.
  • Tænk at jeg nu kan ændre psykologen til min sparringspartner.
  • Tænk at nogen ser min profil på LinkedIn og ønsker et samarbejde.
  • Tænk stadig at kunne noget, selvom jeg officielt ikke kan noget længere.
  • Tænk ikke at være fra Syrien og vente på brevet, der sender mig i udrejsecenter, når jeg ikke kan rejse “hjem hvor jeg kom fra” i 2015, selvom Danmark og Ungarn mener, der er vældig sikkert i Damaskus og omliggende egne.
  • Tænk ikke at være flygtet fra krigen i Ukraine; den krig i Europa jeg ikke troede skulle komme i min tid. Krig måtte da være et punkt, vi var forbi efter USSRs fald i 1991. Vi måtte være færdige med at slå hinanden ihjel.
  • Tænk at kampen er ovre.
  • Tænk at livet (omsider) er herligt.

Listen kunne sagtens blive længere. Der er nok at være taknemmelig over. Og det er jeg dagligt.

Jeg rydder op i døde – og levende

Jeg har sat gang i det store oprydningsprojekt i “de dejlige data”. Det er mestendels de døde.

Der er også et par levende, der nu (forhåbentlig – hvis det virker og jeg har gjort det rigtigt) ikke længere kan tilgå min hjemmeside, finde mig på Facebook, ringe eller sende e-mails. Det er mennesker, der uden større taknemmelighed har trukket alt for store veksler på mig, eller hvor det er mig, der i årevis har været i rollen “jeg kontakter”, og hvor et “samarbejde” har betydet, at det var mig, der arbejdede. Det gider jeg ganske enkelt ikke længere.

Jeg deler gerne ud af den viden, jeg selv har arbejdet mig til om fx TNG; jeg hjælper gerne; jeg forklarer gerne, og jeg gør det ganske gratis, men når der eksempelvis er sendt/modtaget 140 e-mails og afholdt otte online-møder af minimum en times varighed i en periode på syv måneder, uden at den anden fx får den fikse idé, at “jeg kunne da også lige sende en lille buket med Interflora”, så gider jeg ikke længere. Jeg orker ikke, at jeg pludselig skal løse alle problemerne eller at forklare, at man først skal læse det, der står på skærmen.

Så kommer blokade-knapperne i brug. Jeg siger det bare.

/10 Kommentarer/i , , /af , ,

Fast arbejde

Fast arbejde

Jeg kniber mig selv i armen

I morgen starter jeg i et fast job 15 timer pr. uge, hvor de første to uger er en praktik, hvor vi ser hinanden an, og det har jeg det fint med. Opgaverne består af sprog og web for et mindre webbureau i Lejre. Jeg arbejder primært hjemme, da det er bøvlet og dyrt at komme til Lejre fra Hvidovre.

Jeg har taget alle forbeholdene:

  • Jeg er tekniker ikke designer
  • Det gik ikke så godt i Farum, idet jeg ikke kunne gætte, hvordan siden skulle se ud men alligevel fik en pæn anbefaling
  • Jeg kan ikke afmaske billeder
  • Jeg har aldrig prøvet at sætte en webshop op
  • Jeg ved intet om SEO (en klar fejl).
  • Jeg ved intet om CSS (ditto)
  • Jeg har haft en sparsom tilknytning til arbejdsmarkedet siden 2013 – men dog min form for fuldtid i både 2016 og 2017 i FKN.
  • Min hukommelse er elendig

Men jeg har også sagt til ham, at jeg er god til at bruge Google og da gud og hver mand sætter en webshop op, kan jeg vel også samt at jeg elsker læreprocesser.

Angsten

Alt dette er selvfølgelig angsten for at falde igennem, når nu endelig mit store, store ønske ser ud til at gå i opfyldelse. Derfor bliver jeg så pokkers ydmyg – også mere end godt er.

Vi har talt i telefon fire eller fem gange i dagens løb, sådan er det at forhandle kontrakt og tale opgaver pr. telefon, og det har været så behageligt. Han har lige SMS’et, at han er glad for vores aftale. Jeg kunne kun skrive ‘Lige over’.

Den angst kommer, når man har prøvet at hænge med det yderste af neglene i det ikke særligt rummelige arbejdsmarked. Når man først er kommet udenfor – og det sikkert uanset årsag – er det uhyre vanskeligt at komme ind igen.

I sommeren (vist nok) 2013 blev jeg fyret fra Moderniseringsstyrelsen på grund af sygdom, hvilket set i bakspejlet ikke er så overraskende, for jeg var syg. Indtil sommeren 2014 søgte jeg helt almindelige jobs en masse, men jeg kom ikke engang til samtale. Jeg konkluderede, at jeg var for gammel (50/51), men fyresedlen løftede jo ikke ligefrem situationen.

Diagnosen kom i 2014. Jeg var indlagt eller kom mig efter en indlæggelse hele 2014 og 2015. Jeg startede i FKN den 1. januar 2016 og var der i to år. Og herefter har jeg igen haft svært ved at holde fast i arbejdsmarkedet – eller arbejdsmarkedet ville ikke have mig trods det, at jeg fik en pæn anbefaling også fra Securitas, der blot skulle omstrukturere, udnytte de eksisterende ressourcer bedre mv.

Efter sådan en rutschetur kommer også angsten for ikke at være god nok.

Nu skal det lykkes

Nu skal det lykkes, men det tror jeg også på, det vil. Min nye arbejdsgiver lyder uhyre fremkommelig, og kan lide de sider jeg har vist ham, jeg har lavet. Jeg har lavet nogle skitser til sider, som bare aldrig er kommet videre end til mit webhotel; forleden dag sad jeg og tænkte på at slette dem, men det var så godt nok, jeg ikke gjorde det.

Nåh men første arbejdsdag er i morgen… Der er travlt i firmaet. De har brug for mig 🙂