Indlæg

/i , , /af , ,

808-tasken skal ikke bruges mere

808-tasken skal ikke bruges mere

Livet er et tilbud, du ikke kan afslå

808-tasken skal ikke bruges mere

Det var helt vidunderligt at rydde op! Der var så meget, der røg ud ud, så nu har jeg kun det, jeg skal bruge. Tror jeg da …

Under sengen lå den taske, der var købt til at tage på 808 med. Det var egentlig en fisketaske, for det var, hvad de lå inde med i den nærliggende »Hvidovre Sport«, da jeg pludselig var i bekneb for en taske.

Tasken var temmelig støvet men ellers i orden, og lynlåsene var virkelig effektive; jeg havde bare ikke lyst at eje den længere. Den mindede for meget om sin anvendelse og om alle de gange, den blev båret hjem, sat på gulvet i soveværelset, men ikke pakket ud, eftersom vi (den og jeg) alligevel skulle retur til 808 i løbet af kort tid. Det var de år, hvor jeg var mere på psykiatrisk afdeling end hjemme på Åstrupgårdsvej. Du kan nok ikke helt forestille dig, hvordan det er.

Det var dengang, jeg syntes, det lød som om, der stod en respirator i klædeskabet, uagtet jeg udmærket var klar over, at der ikke stod en respirator i klædeskabet, hvis jeg åbnede og så efter.

Det var dengang, jeg syntes, naboen spillede salonmusik fra 1920’erne, uagtet jeg vidste, at det gjorde de ikke.

Jeg troede, jeg for alvor var ved at blive skør. Det var dengang sygeplejerske K. sagde »Vi er her for dig, Hanne«, da jeg stod i forhallen endnu en gang med tårerne løbende ned ad kinderne og fisketasken i højre hånd. Jeg glemmer det aldrig.

Af og til taler jeg med tidligere medpatienter

Det sker, jeg taler med tidligere medpatienter.

C. kom på skrivekurset, vi fandt sammen. Det var godt, han kom afsted. Jeg ville gerne have været med, men der var noget med randomiseringen … Måske får jeg tilbuddet i foråret 2025, men jeg ved ikke rigtig, om jeg har lyst uden C, for det var jo vores fælles projekt.

En dag traf jeg M. på gaden. Det var hende, der genkendte mig. Hun så så glad ud. Det var virkelig dejligt at se hende igen. Hun var heldigvis blevet 25 kilo tungere.

17 år uden en maler

Her trængte alvorligt til at blive malet, for 17 år er for længe uden en maler, når man også ryger. Men når jeg tænker mig om, var jeg faktisk temmelig syg i 8 af de 17 år (2013-2021). Når man ikke ved, om man vil leve eller dø, tænker man ikke på at få gjort i stand. Når man ikke ved, om man magter det næste fleksjob, tænker man heller ikke på at undersøge, hvor meget man kan få malet for det beløb, der står på vedligeholdelseskontoen.

Og det med at holde op med at ryge er også et projekt, der er uendeligt langt væk, når man ikke ved, om man vil leve eller dø.

I det hele taget var her mange ting, der trængte til at blive gjort. At de nu er gjort, ser jeg som bevis på, hvor godt jeg har fået det og hvor meget overskud, jeg har. Hvor er det dog dejligt.

Nu tænker jeg at »Livet er et tilbud, du ikke kan afslå«, og det er godt sådan.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/12 Kommentarer/i , /af ,

Glæden ved at glæde mig

Grüß Gott geht nicht - 2

Turen til Frankfurt (Oder)

Glæden ved at glæde mig

Frankfurt an der Oder er ikke så eksotisk som mine tidligere rejser Asien rundt, men glæden er måske større? Turen sætter nemlig punktum for ti år, hvor jeg ikke har været uden for landets grænser bortset fra forårets tur til Skåne.

Da jeg mistede hukommelsen og end ikke kunne finde vej til byen, regnede jeg med, at jeg aldrig kom ud at rejse igen, for når jeg end ikke kunne finde hjemmefra og ind til centrum, hvordan skulle jeg så kunne finde tilbage til hotellet i en fremmed by i et fremmed land? Det gjorde mig meget trist.

Nu tænker jeg, at hvis jeg farer vild, spørger jeg da bare de forbipasserende eller Google Maps til råds. Hvor svært kan det være? Men i mange år var det af mange årsager uden for min rækkevidde.

Nu glæder jeg mig over at have muligheden for at rejse igen. Der er mange ting, der skal planlægges inden rejsen, men dem har jeg styr på (pas, togbilletter og hotel), og jeg mangler egentlig bare at tage afsted. Jeg mangler dog at lave en alfabetisk liste over alle de adresser, jeg kender i Frankfurt  (fra arkivalierne). Nogle af gaderne findes ikke længere, mens andre har taget navneforandring. Det ved de sikkert noget om på arkivet.

Jeg tager Snälltåget til Berlin Hbf fra Høje Taastrup, da det er mere klimavenligt end at flyve. Det koster det dobbelte og varer ca. fire gange så lang tid. Forhåbentlig snorker “makkerinden” ikke for højt, måske er hun endda sød at tale med? Det kan man ikke vide. Der er timedrift med Deutsche Bahn fra Berlin til Frankfurt (Oder). Det er formentlig bare at hoppe ombord. Det tager ca. en time, og der er ca. 80 km.

Tiden skal gå med

  1. Glæden ved at glæde migSelvfølgelig en tur eller to på arkivet – jeg skal have bestilt plads og arkivalier
  2. Tur til Guben for at se industrimuseet, der forhåbentlig stadig har udstillingen om hatte-fabrikken. Jeg tager oldefars og oldemors vielsesbillede fra 21. juli 1891 med. Måske vil de ansatte synes, det er sjovt at se det?
  3. Tur på kirkegården (måske er der flere?) for at fotografere gravsten, hvis der er nogle relevante
  4. Besøg i Sankt Georg Kirche
  5. Spadsereture i Sankt Georg Gemeinde
  6. Spadsereture i resten af Frankfurt
  7. Kaffe og vand på de bedste fortovscaféer
  8. At nyde livet

Det er min første “slægtsrejse”, men hvis det er sjovt, kan det være, det blot er den første.

Slægten er temmelig omkringfarende, så det kunne være en anledning til at se både lidt af Litauen og lidt af Polen. Jeg har læst en del om ghettoen i Warszawa og ved, at noget af området er omdannet til et museum, jeg altid gerne har villet se.

Stor tilfredshed med livet

Mange vil måske mene, at mit liv er “mærkeligt”, men jeg synes, det er godt og ønsker mig ikke mere. Når det af flere årsager har være meget op ad bakke, er der en stor tilfredshed over, at det nu går ligeud.

Når jeg står op og drikker de tre kopper morgenkaffe, overvejer jeg, hvad dagen skal gå med. En del af den går med at “lege”:

  1. Lige p.t. glæder jeg mig over at hjælpe en anden slægtsforsker i gang med The Next Generation of Genealogy Sitebuilding (TNG). Der er en stor tilfredshed med at kunne formidle viden.
  2. Af og til er der lidt ny software at lære
  3. Måske har tankerne kreeret tilstrækkeligt indhold til en artikel på hjemmesiden, der gennemsnitligt tager 1½-2 timer at skrive – inkl. at følge hjernens veje og vildveje
  4. Der er stadig lidt at lave med det frivillige arbejde hos GladTeknik, men det er i aftagende
  5. Når man har en hjemmeside, er der altid opgaver. Der er altid noget, der pludselig ikke virker. Jeg elsker at løse problemerne.
    1. Forleden var skabelonen til nyhedsbrevet gået i stykker, hvordan det så end kan ske. ChatGPT og jeg havde en længere samtale om at få oprettet en ny
  6. Jeg trevler stadig Görlsdorf op som en del af forberedelsen til turen til Tyskland. Åh hvor jeg glæder mig.

Lille udvalg af slægtsbilleder

Glæden ved at glæde mig

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/6 Kommentarer/i /af

At sætte den ene fod foran den anden

At sætte den ene fod foran den anden

Naar man bliver ved at gaae, saa gaaer det nok

At sætte den ene fod foran den anden

Af en eller anden årsag har jeg altid fundet det fascinerende, hvor langt man kan komme ved blot at sætte den ene fod foran den anden. Jeg havde nære venner i Bayern, der åbnede mine øjne for det. Sydtyskland, Østrig og Schweiz var blandt målene. Og ja, så var der engang, jeg var i stand til at bestige Kilimanjaro.

Søren Kierkegaard syntes også om at vandre. Der findes mange Søren Kierkegaard citater. Et af dem følger her om det at vandre:

SK i et brev til sin svigerinde Henriette (Jette) Kierkegaard (1847), her gengivet efter B&A 150, s. 168.

Tab for Alt ikke Lysten til at gaae: jeg gaaer mig hver Dag det daglige Velbefindende til og gaaer fra enhver Sygdom; jeg har gaaet mig mine bedste Tanker til, og jeg kjender ingen Tanke saa tung, at man jo ikke [kan] gaae fra den. Selv om man gik saaledes efter sit Helbred, at dette bestandigt var een Station forud – jeg vilde dog sige: gaae! Det er jo ogsaa aabenbart[,] at man dog ved at gaae bestandigt kommer Velbefindendet saa nær som det er En muligt, selv om man ikke ganske naaer det, – men, ved at sidde stille, og jo mere man sidder stille, desto nærmere kommer Ildebefindendet. Kun i Bevægelse er Sundheden og Frelsen at finde. Nægter Nogen, at Bevægelsen er til: saa gjør jeg som Diogenes, saa gaaer jeg. Negter Nogen, at Sundheden er i Bevægelsen, saa gaaer jeg fra alle sygelige Indvendinger. Naar man saaledes bliver ved at gaae, saa gaaer det nok.

B&A:
Breve og Aktstykker vedrørende Søren Kierkegaard, udg. af Niels Thulstrup og Carl Weltzer, Kbh. 1953
Citaterne er samlet og redigeret af Karsten Kynde, Søren Kierkergaard Forskningscenteret, senest revideret 18.5.2009

Indtil videre har jeg ikke forsømt mine daglige vandreture i de 37 dage, der er gået, siden jeg begyndte “projektet” den 12. april. Nogle ture er lange og andre er korte, sådan er det.

Dagene med de 11.000 – 12.000 skridt er turene omkring Damhussøen via den smukke Vigerslevpark med lilla og hvide duftende syrener og udsprungne bøge. Man kan ikke gå rundt om Damhussøen når som helst, for der er for meget trafik fra løbere, cyklister og andre, der også synes om søen. Stedet er blevet for turistet. Man skal sørge for at ramme den i normal arbejdstid på hverdage, ellers går det ikke.

De dage tager jeg den korte tur ned til Rebæk Sø og rundt om den. Den er ikke så spændende, men der er dog svaner og nogle andre fugle. Mit eneste mål er, at hver uges antal skridt skal være bare en smule større end ugen før. Fx er 2 skridt ekstra tilstrækkeligt.

En dag vil jeg tage S-toget til Lyngby og gå til Brede og tilbage. Måske kan jeg genkalde den følelse, jeg engang havde, da jeg stod på trappen med ryggen til Brede Hovedbygning og så over på “Lange længe”, hvor mine oldeforældre boede og fik næsten alle deres ti børn. De otte overlevede barndommen. Jeg havde den underlige følelse af at “komme hjem”.

At sætte den ene fod foran den anden

At sætte den ene fod foran den anden

Jeg er næsten blevet afhængig af mine ture. Jeg skal ud hver dag og i det aktuelle vejr er det jo skønt at gå bare i en T-shirt på overkroppen. Af og til taler jeg i telefon imens, og andre gange hører jeg podcasts. Der er så mange fine på DR Lyd. En ny verden har åbnet sig for mig.

Hjernekassen på P1 om vandring

I går faldt jeg tilfældigvis over en “Hjernekassen på P1” fra den 14. maj i år med titlen “Vandring”. Dorthe Carlsen bliver træt af sit topjob med alle Excelarkene (forstå det hvem der kan), og hun beslutter at vandre fra Viborg Domkirke til Peterskirken – dog ikke i et stræk. Udsendelsen handler om, hvad der sker i hjernen, når vi vandrer. Hun går langt: mellem 20 og 40 km. dagligt. Selv er jeg ind til videre træt i benene efter de otte km.

Hvad sker der i hjernen, når man vandrer? Hvad kan vandring gøre ved stress? Hvor langt skal man gå for at slappe helt af? Hvad sker der, når hjernen er “helt tom”? Hvordan møder verden oftest en ensom vandrer? Hvordan undgår man angst og ensomhed? Hvilke eventyr kan man møde, hvis man tør vandre ud i det blå?

At være tanketom

Dorthe Carlsen taler om tanketomheden. Bevidstheden om at man ikke har tænkt på noget som helst en hel dag.

Det må være det samme folk oplever, når de har lært at meditere. Fra flere ved jeg, at det er vældig svært. Det er simpelthen svært at lade alle tankerne glide forbi.

Der genereres 100.000 tanker i minuttet, og de er jo ikke alle sammen geniale. Så det er sundt at lade dem glide forbi.

Selv bliver jeg selvfølgelig ikke tanketom, når jeg går og samtidig lytter til noget eller taler i telefon. Jeg tror ikke, jeg egner mig til tanketomhed, men jeg kan sagtens se idéen i det, og det var spændende at høre hendes oplevelse af det. Jeg er tilfreds, bare jeg kommer ud og afsted. Måske var jeg tanketom på Kili? Der var ikke kræfter til andet end at holde varmen og at sætte den ene fod foran den anden. Opad – opad – opad. 5.896 højdemeter!

De rigtige sko

De første dage gik jeg bare i de almindelige ecco-sko, og det resulterede i, at fødderne var trætte og ømme. Derfor har jeg fundet de rigtige vandresko frem, og forskellen er mærkbar. En stiv sål gør underværker.

At sætte den ene fod foran den anden

Rammer mine artikler dine interesser?

Her kan du deltage i en lille enquete og helt anonymt fortælle om dig selv. Formålet er, at jeg måske kan skrive mere om det, der interesserer netop dig.

Hvis du er interesseret, kan du se de hidtidige resultater, ved at klikke på knappen “Vis resultater” nederst. Når du holder musen over en af cirklerne, kan du se antal respondenter bag procentangivelserne:

[yop_poll id=”3″]

 

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/4 Kommentarer/i , /af ,

Brevet til arkivet i Frankfurt an der Oder

Brevet til arkivet i Frankfurt an der Oder

Dagens vigtigste opgave er løst

Brevet til arkivet i Frankfurt an der Oder

Jeg lægger som regel en form for plan for, hvad jeg skal nå i løbet af en dag. Dagen i dag lød på:

  1. at gå de lovbefalede skridt i det dejlige vejr: √
  2. at kontakte arkivet i Frankfurt (O) telefonisk og skriftligt: √

Jeg ringede til dem, og fik fat i en meget venlig medarbejder, der blandt andet fortalte, at man helst skulle skrive til dem (det er forståeligt), og at man helst skulle skrive, hvilke arkivalier, man ønsker fremtaget. Det er bare lidt vanskeligt, når man som udlænding ikke kender til mulighederne. Her havde jeg endnu en gang god gavn af Birgit Flemming Larsens artikel i Personalhistorisk Tidsskrift (PHT) “Slægtsforskning i Tyskland” 2004/2.

Jeg gik min tur og forfattede herefter følgende, der måske kan bringe mig lidt videre. Nu må vi se.

Kære arkiv i Frankfurt (O)

Jeg er i god tid, da jeg er klar over, at opgaven er vanskelig, men løsningen af den vil være virkeliggørelsen af en 20 år gammel drøm for mig!

Dette bliver lidt langt, da jeg gerne vil gøre det så godt som muligt. Det håber jeg, De bærer over med. Det er en vanskelig opgave at drive research fra udlandet.

Jeg kommer til Frankfurt til august (uge 31 og 32) og er klar over, at jeg skal bestille plads på arkivet, men det kan sikkert ordnes senere?

Mit højeste mål er at undersøge min oldefar Wilhelm Rudolf STEGEMÜLLERs (1862-1937) uddannelse til hattemagermester.

Den uddannelse bevirkede, at han i marts 1890 blev kaldt til Danmark til vores mest effektive klædefabrik, der startede en hatteafdeling. Den industrielle produktion af hatte startede på Brede Klædefabrik den 19. marts 1890, og min oldefar indrejste den 16. marts 1890.

Fabrikkens direktør havde netop indkøbt tyske maskiner til hattefabrikationen, og hidkaldte en tysk ekspert, der kunne betjene dem. Fra danske aviser ved jeg, at den tyske ekspert kom fra Frankfurt an der Oder, og der er ingen tvivl om, at det er min oldefar.

Dvs. jeg ved, han er hattemagermester, da han som 28-årig indvandrer, men jeg ved ikke, om han er “Bürger” i Frankfurt. Kan De hjælpe med at afklare det?

Jeg er ikke klar over, hvor og hvornår han får sin uddannelse. Det vil jeg meget gerne undersøge.

Det kan være i Frankfurt, men der er også en mulighed for, at det er i Guben, da jeg i en bog om den danske hattefabrik har erfaret, at byen Guben var centrum for den tyske filthatteindustri. Der eksisterede et firma kaldet “Berlin-Gubener Hutfabrik” grundlagt af Hermann Levin og Apelius Cohn. Fra denne fabrik fik den danske direktør teknisk bistand og hjælp til at anskaffe det nødvendige maskineri.

Hvis De ikke har akter, der kan fortælle om, hvordan man i tiden før marts 1890 blev hattemagermester, er der så en mulighed for, at De kan henvise mig videre til arkivet i Guben?

Min oldefar Wilhelm Rudolf STEGEMÜLLER var født den 29. maj 1862 i Carl Straße 14, og døbt den 15. juni 1862 i Sankt Georg Kirche.

Han var søn af “Bürger und Schuhmachermeißter” Friedrich Rudolf Wilhelm STEGEMÜLLER, der døde den 11. april 1871 i Carl Straße 14, og blev begravet den 14. april 1871 på Allgemeinen Friedhof.

Hans mor var Pauline STEINICKE født den 12. februar 1826 i Görlsdorf. Hun døde den 17. februar 1910, Weidendamm 3, Frankfurt an der Oder. Jeg har Sterbeurkunde for hende, som De har hjulpet med at finde via Standesamt.

Jeg vil også være glad for hjælp til, hvornår dette ægtepar bliver gift, da jeg ikke selv har kunnet finde frem til det.

Jeg har en 20 år gammel Forschungs-Bericht, hvor følgende fremgår:

“Obwohl die Archivarin des Kirchenbuchamtes bereits nach der Heirat von Wilhelm Stegemüller und Pauline Steinicke gesucht hat, habe ich die Trauregister der in Frage kommenden drei lutherischen Stadtgemeinden: St. Georg, St. Nikolai und St. Gertraud-Marien noch einmal für die Jahre 1850 bis 1857 daraufhin durchgesehen, aber ebenfalls nichts gefunden.”

Jeg har selv udvidet søgningen via Archion.de. Vielsen er ikke fundet 1848-1850 (begge incl.) i følgende:

Frankfurt (Oder) Gertraud. Trauungen 1841-1856.
Frankfurt (Oder) Marien. Trauungen 1845-1875.
Frankfurt (Oder) Sankt Georg. Trauungen 1792-1854.
Frankfurt (Oder) Sankt Nikolai. Trauungen 1845-1867.

Parret er gift, da første barn – Emilie Louise STEGEMÜLLER – bliver født den 27. marts 1857. Hun bliver døbt i Sankt Georg den 13. april 1857.

Det er klart, at jeg vil være meget glad for al den bistand, De kan yde mig, når jeg besøger Frankfurt. Og jeg er interesseret i enhver oplysning, De måtte ligge inde med, om min familie.

Fra en dansk artikel om slægtsforskning i Tyskland ved jeg, at der på stadsarkiver ofte findes følgende, der kan være relevante for mig (og som forhåbentlig ikke er gået tabt):

Vejvisere eller adressebøger
Folketællinger
Borgerskabsprotokoller
Lavsprotokoller
Udvandrerlister
Lokale familiebøger (»Ortssippenbücher«)
Slægtsbøger
Ligprædikener
Aviser
Skattelister

En af Deres medarbejdere nævnte i telefonen, at man som gæst hos Dem bør spørge så konkret som muligt efter de arkivalier, man ønsker at benytte.

Det forstår jeg til fulde, men det er vanskeligt, når man som udlænding ikke kender de foreliggende muligheder. Jeg håber på Deres forståelse herfor.

Jeg er også klar over, at det ikke er gratis, og jeg er indforstået med at afholde rimelige udgifter.

Mange venlige, genealogiske hilsner
Hanne B. STEGEMÜLLER
Danmark.

Rammer mine artikler dine interesser?

Her kan du deltage i en lille enquete og helt anonymt fortælle om dig selv. Formålet er, at jeg måske kan skrive mere om det, der interesserer netop dig.

Hvis du er interesseret, kan du se de hidtidige resultater, ved at klikke på knappen “Vis resultater” nederst. Når du holder musen over en af cirklerne, kan du se antal respondenter bag procentangivelserne:
[yop_poll id=”3″]

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.