Indlæg

,

Sammenhænge

Politikerlede

Min politikerlede får ekstra sus i skørterne, når forhandlinger om det kommende års finanslov (FFL (Forslag til finanslov)) og skattelettelser til de rigeste kobles sammen med  stramning nr. ca. 225 af regler om udlændinge. Der er absolut ingen faglig sammenhæng mellem stramningerne på den ene side og skat og FFL på den anden side. Det eneste, det handler om, er, at regeringen skal have støtten fra DF for at få skat og FFL igennem Folketinget. DF tager sig godt betalt. Politisk spilfægteri af værste skuffe. Jeg har i mange år ønsket mig et teknokrati, så emnerne behandles sagligt af folk, der har forstand på, hvad de laver. Fx: den ene dag er Esben Lunde Larsen fiskeriminister, næste dag er fiskene lagt hen til ligestillingsministeren… hun kan da næppe have forstand på begge dele. Nåh – undskyld det var lige et indfald, som jeg ville dele med dig.

Teknokrati er en statsform, som styres af eksperter, teknisk indsigtsfulde personer. Der skulle heri ligge den fordel, at man på basis af rationel udformning af lovgivningen skulle kunne opnå de bedste resultater af den politiske proces.

Kilde: Wikipedia

Inger Støjberg er i følge dagens medier slet ikke lukket eller ubegejstret overfor at sende flygtninge, der vente på udvisning, til en øde ø, så Martin Henriksens våde drømme endelig kan gå i opfyldelse. Det siges, at vi har ca. 300 øde øer, så det bør nok kunne lade sig gi’ sig. Der vil være lidt praktisk bøvl så som færgelejer, kloakering og den slags, men det klarer ministeren sikkert i en håndevending.

– Jeg er altid klar til at se nærmere på gode ideer til, hvordan vi kan forbedre kontrollen med afviste asylansøgere. Det gælder naturligvis også forslag fra Dansk Folkeparti, skriver Inger Støjberg i et svar til Berlingske.

– Der kan dog være nogle praktiske og juridiske udfordringer ved at etablere et udrejsecenter på et meget isoleret sted. Og det er de ting, der skal overvejes, påpeger ministeren.

Kilde: Berlingske Tidende.

Børsens leder

Børsen plejer at være ret så blåt et medie, men i en leder fra i aftes peger de på, at Danmark i høj grad mangler arbejdskraft, hvilket blandt andet skyldes, at Polen netop har trukket 40.000 arbejdere hjem til sig selv. Avisen peger også på, at beskæftigelsesgraden for flygtninge er steget med 323 pct. siden 2015. Du finder lederen her.

Lars Løkke Rasmussen

Statsministeren er selv kommet ind i kampen – også som leder af forhandlingerne om FFL. Det kan vel næsten kun ses som en underkendelse af finansminister Kristian Jensen? Lars Løkke har da folk til den slags trivialiteter. På den anden side er det selvfølgelig ikke trivialiteter, når man koger alle tre emner sammen til den samme pærevælling.

Statsministeren varsler i følge dr.dk et “paradigmeskift” mht. hjemsendelse af primært syriske flygtninge. Dem er der ca. 4.200 af, og det store problem er, at de i 2018 vil have siddet tre år et eller andet sted, kigget ind i en væg og bare ventet på at kunne søge familiesammenføring. De har jo alle sammen “mindst” syv børn og to koner, så det er noget, der batter.

Syrerne er typisk omfattet af Udlændingelovens § 7, stk. 3. Den giver en midlertidig beskyttelsesstatus under henvisning til, at flygtningens hjemland på nuværende tidspunkt er præget af helt vilkårlig voldsudøvelse og overgreb på civile, hvilket gør situationen i hjemlandet så alvorlig, at flygtningen er i risiko ved blot at være tilstede i landet. Disse mennesker skal vente tre år på familiesammenføring, og Højesteret har taget stilling til, at dette ikke er en overtrædelse af Menneskerettighedskonventionen.

Debatten der blev væk?

Måske er det lidt udenfor nummer i dette indlæg, men jeg kan ikke lade være med at inddrage kvoteflygtningene. For ca. en uges tid siden førstebehandlede Folketinget et forslag fra Inger Støjberg (L80 2017-18) om, at vi gerne vil melde os ud af den ordning, som vi har været en del af  siden 1979.

Af bemærkningerne til lovforslaget fremgå det af de to første linjer, at: “Danmark har en lang tradition for at påtage sig et fælles medansvar for nogle af verdens flygtninge, men vi skal ikke tage så mange flygtninge, at det truer sammenhængskraften i vores land.” Ministeren må anse sit dronningerige for endog meget svageligt, når 500 virkelig nødstedte og alvorligt syge mennesker kan true sammenhængskraften her til lands. Vi har 98 kommuner, så hvis vi nu fordelte kvoteflygtningene ligeligt, vil det betyde 5,102040 flygtninge pr. kommune. Det bør ikke true os som land.

Noget der virkelig undrede mig den pågældende dag, var at der ikke var så meget som et lille pip om det i Tv-avisen. Men tiden gik måske med referater fra “Dans en dans” og “Bag en kage”?

, ,

Ingers asylcirkus

Kvoteflygtninge

Danmark har for mange år siden indgået en aftale med FNs flygtningehøjkommissariat, UNHCR, om at modtage 500 kvoteflygtninge pr. år. Kvoteflygtningene er de absolut dårligst stillede flygtninge fx meget gamle mennesker, mennesker med alvorlige sygdomme, enlige kvinder, børn uden forældre mv. Danmark har siden 1978 taget imod 500 sådanne kvoteflygtninge om året.

I 2016 tog vi kun ni af disse flygtninge, hvorefter ministeren dekreterede at aftalen måtte sættes på standby. Derfor er vi 491 bagud fra 2016 og i 2017 er vi af samme grund bagud med 500, da vi slet ikke har modtaget nogen. Det bliver så nok lidt tungt i 2018.

Inger Støjbergs bekymringer

Inger er meget bekymret. Hun mener slet ikke, at Danmark har råd eller overskud til at tage imod disse flygtninge. Især kommunernes kvababbelser bekymrer hende.

Danmark har et ansvar for at hjælpe de mennesker, der er på flugt. Men vi har også et ansvar for, at Danmark hænger sammen økonomisk, socialt og kulturelt, siger hun.

Hun minder om, at der sidste år (2015 red.) ankom 21.000 flygtninge og migranter, hvilket er historisk mange, og stiller Danmark over for en “række væsentlige udfordringer.”

Det gælder ikke mindst i forhold til kommunerne, der er efterladt med en betydelig opgave i forhold til at integrere de mange, der får opholdstilladelse som flygtninge i Danmark og de mange, som bliver familiesammenført hertil.

Kilde: Jyllands-Posten i 2016.

Inger Støjbergs pusterum i 2017 og 2018

Efter at der i 2015 kom utrolig mange spontanflygtninge til landet, synes Inger altså, der er behov for et pusterum i forbindelse med kvoteflygtningene. Pudsigt nok er hun ikke så bekymret for kommunerne længere. De må vel så sejle i deres egen sø.

»Der er kommet mange asylansøgere til Danmark de senere år, og det er en meget, meget stor opgave at få dem integreret. Derfor er det nødvendigt, at vi har et pusterum«, siger hun til Berlingske.

Men Støjberg foreslår i stedet, at det i fremtiden vil være den siddende minister, der årligt tager stilling til, om Danmark skal tage kvoteflygtninge – og hvor mange. Kilde Politiken.

Socialdemokraterne vil gerne bakke op om forslaget, men deres registrerede partner, Dansk Folkeparti, vil formentlig ikke være med. Det skyldes, at de er bekymrede for, hvem der bliver “asylminister”, hvis regeringen ser helt anderledes ud efter næste valg til Folketinget. De er deciderede bange for, at det kan gå hen at blive den radikale Morten Østergaard.

I små sko?

Kan det virkelig være sandt, at vi, som et af de rigeste lande i verden, ikke kan finde plads til de svageste 500 mennesker, der ingen muligheder har, der hvor de kommer fra? Skal det slet ikke ses i lyset af, at flygtningestrømmen er aftaget markant siden 2015? Inger begrunder det med, at der er så mange spontanflygtninge, der ikke er integrerede. Jow tak – men integration nås nu  engang lettest ved at komme ud på arbejdsmarkedet, og hvor mange arbejdsgivere står og byder velkommen ved hoveddøren?

Hun glemmer, at det lige netop er fastslået, at 30 pct. af de herboende flygtninge er i arbejde. Det er selvfølgelig kun en tredjedel, men for alle de penge, der må være blevet tilovers, når der nu kommer færre spontanflygtninge, kunne der vel investeres i bindende aftaler med arbejdsgivere og/eller forskning i, hvordan vi lettest og billigst, får flygtningene ud på arbejdsmarkedet. For en lille månedstid siden blev der offentliggjort en undersøgelse, der viste, at mange mandlige flygtninge rigtig gerne ville være mekanikere og frisører. De mangler bare en arbejdsgiver for at kunne udnytte de kompetencer, de har med sig fra hjemlandet. Og lad nu være med at sige at: “Vi kan ikke leve af at klippe hinanden” – det er princippet i det! Kan vi få ordentligt fat, kan vi tilbyde en arbejdsplads osv, så skal integrationen nok lykkes.

Og så er der lige det med aftalen med UNHCR: Kan Inger bare løbe fra den? Er det ikke sådan, at når vi er med i FN, har vi samtidig bundet os til at deltage i kvotesystemet? Selvfølgelig kan man altid genforhandle en aftale eller opsige den med et passende varsel, men indtil det er sket, er vi da for pokker nødt til at efterleve aftalen. Men det er måske indbefattet at Ingers ofte hørte udsagn: “Vi vil gå til kanten af konventionerne”? Men en aftale er altså ikke det samme som en konvention.

, ,

Ingers asylcirkus

Stramning nummer 65

“Den der hvisker lyver”. Sådan lød det ofte i mit barndomshjem, så jeg hviskede ikke, for hvem vil udstilles som løgner? Bortset fra det synes jeg, det er noget nonsens at fyre af.

Inger Støjberg (V) bryder sig heller ikke om løgnere, og det udtrykker hun klart i stramning nummer 65 ud af sikkert ∞.

Flygtninge, der fremover lyver – om eksempelvis deres alder, men som alligevel har ret til asyl, skal straffes, mener udlændingeminister Inger Støjberg (V).

Venstre-ministeren vil fremover fratage retten til permanent ophold og dermed i sidste ende muligheden for statsborgerskab fra flygtninge, der undervejs i asylbehandlingen har løjet. Kilde: dr.dk.

Stramningen er sendt til høring i går lørdag, og Dansk Folkeparti er selvfølgelig begejstret, om end de naturligvis gerne havde set straffen være endnu hårdere. Socialdemokraterne, der jo snart har indgået registreret partnerskab med DF, er også positive. På den måde er det nærmest en formsag at få det ophøjet til gældende ret.

Ejendommeligt

I artiklen jeg linker til er professor, dr. jur og emerita Eva Smith taget i ed, og hun kalder forslaget for “Ejendommeligt”. Hun er en topkapacitet på området, så når hun siger, det er ejendommeligt, har hun ret!

– Jeg kender ikke nogen anden lovgivning, der siger, hvis du lyver, men det i øvrigt ikke har nogen betydning for sagen, så får det alligevel betydning for sagen, siger juraprofessoren Eva Schmidt til DR Nyheder.

I parentes bemærket har jeg været fascineret af Eva Schmit siden 1986, hvor hun forsvarede sin disputats “Vidnebeviset”. Auditoriet var fyldt til randen, det var enormt interessant og levende. Det samme var bogen. I øvrigt er “Vidnebeviset” den ene ud af de to lærebøger, jeg har gemt.

Men hvad med Inger Støjberg selv?

Hvis man vil være dansker, må man altså ikke lyve. Spørgsmålet er så, hvad vi gør med ministeren selv? Hun har masser af løgne bag sig, men moralkodekset er måske anderledes for ministre?

  • 2009: Støjberg ryddede avisforsiderne da det blev opdaget, at hun slet ikke var uddannet journalist, som der stod i hendes CV.  Faktisk havde hun ikke engang søgt optagelse på uddannelsen.
  • 2016: Det var løgn, at en børnehave i Nordjylland af ren muslimforskrækkelse havde indført forbud mod svinekød – især hamburgerryg.
  • 2017: Ministeren er flere gange i samråd og bliver adskillige gange spiddet af Johanne Schmidt-Nielsen (EL) for alle løgnehistorierne om “barnebrudene”. Ministerens omsorg for de unge piger kunne i virkeligheden ligge på et meget lille sted. Og derudover var problemets omfang vildt overdrevet.

Hvor kan vi mon sende ministeren hen?

God søndag!