Indlæg

/2 Kommentarer/i /af

Frø af ugræs…

Frø af ugræs…

Rasmus Stoklund i Deadline

Jeg sad – et par dage bagud, sådan er jeg jo – og så Socialdemokratiets udlændingeordfører fra den 14. maj i Deadline i går. Du kan kan også se ham her, hvis du har mod til det. For det kræver et vist mod at se en opkomling, der har vist et billede af de mælkebøtter, han lugede op fra sin græsplæne, og som ikke kender til højskolesangbogens “Det haver så nyligen regnet” fra 1890, som havde kolossal betydning efter både 1. og 2. verdenskrig.

Frø af ugræs er føget over hegnet,
åg på nakke og lås for vor mund.
Årets løb har sin lov,
der blev lyst i vor skov,
ak, hvor kort, indtil alt er stormens rov.

Hvordan kan man være udlændingeordfører uden at kende til de strofer? Hvordan kan man være så historieløs? Hvad blev der af Socialdemokratiet? Hvorfor er der ikke længere nogen tænkere i det parti? Hvor svært kan det være?

Hvad er en god socialdemokrat?

På Facebook var der en, der (retorisk) spurgte, hvad forstår du ved en god socialdemokrat? Jeg svarede: “de bredeste skuldre skal bære de tungeste byrder“. Det er for mig indbegrebet af “socialdemokratismen” (eller hvad det nu hedder), men det er godt nok længe siden, det har været en del af det socialdemokratiske tankegods, og det er synd. Vi lever i en fantastisk velfærdsstat, hvor vi godt nok betaler halvdelen af vores indkomst i skat, men vi får også ufatteligt meget for pengene. Vi har verdens bedste sundhedssystem, og vi har verdens bedste uddannelsessystem. Begge steder kan alle henvende sig gratis og har uden videre krav på at blive optaget. Det findes vist ikke andre steder i verden.

Vi bidrager til en enorm fælleskasse, der meget gerne skulle medvirke til, at alle løftes til et rimeligt niveau, og til at vi fx. kan håndtere, at 505 syrere ikke sendes til udrejsecentre i mangel af bedre aftaler med Assad. De menneskers – for det drejer sig om mennesker – skæbne ligger mig meget på sinde. De ligger mig så meget på sinde, at jeg har været nødt til at melde mig ud af de store grupper på Facebook. De gik for meget ind i mit hjerte, og det går ikke, når man har et skrøbeligt sind. Jeg bliver også nødt til at passe på mig selv.

Hvis du ser Stoklund i Deadline

Læg ikke mærke til hans ungdommelige idioti, selvom det er markant. Læg i stedet mærke til det, han fortæller om partiets udlændingekurs. Det er nærmest en opfølgning på statsministerens udtalelser om, at der ikke bliver ændret et komma i forhold til de løfter, man gik til valg på i 2019. Og det skal man selvfølgelig lade hende/dem. De lovede vælgerne noget, og det fik de en hulens malens stemme på, så det skal de selvfølgelig leve op til, selvom det ikke er min kop te. Sådan er det, og sådan er det i et demokrati.

På det anden side har nogle af de 24 underskrivere af et brev til den socialdemokratiske top jo ret i, at valgløfter ikke er mejslet i sten og at principper er til for at kunne justeres, hvis forholdene ændrer sig. Og forholdene har ændret sig. Vi står med et begrænset antal særdeles velintegrerede (nærmest assimilerede) mennesker, der vil Danmark og som har gjort alt, hvad de kunne for hele tiden at vise, at de ønskede at høre til i Danmark. Vi er jo langt fra dem, der har været her i generationer, stadig har egen kultur og stadig ikke taler dansk.

Åbn dog for pokker øjnene og se hvad det er for mennesker, vi har med at gøre lige nu. Jeg synes helt ærligt, der er noget alt i Danmark lige nu!

 

 

/i , /af ,

FN’s Børnekonvention

På kant med FN’s Børnekonvention?

“L 226 Forslag til lov om ændring af udlændingeloven” handler blandt meget andet om, hvorvidt uledsagede flygtningebørn skal kunne sendes til udrejsecentre udenfor Danmarks grænser.

Afsnit 3.4 drejer sig om FN’s Børnekonvention:

FN’s Børnekonvention indeholder en regulering af børns rettigheder på alle samfundsområder. Ifølge Børnekonventionens artikel 3 (citeres nederst) skal barnets tarv i alle foranstaltninger vedrørende barnet komme i første række. Dette fremgår af selve forslaget.

Denne ene sætning i forslaget er særligt interessant: “Barnets tarv vil som udgangspunkt ikke gå forud for Danmarks ret til at regulere indvandringen.” (min kursivering).

Hvordan ministeren/regeringen får dette til at dette til at harmonere med artikel 3, begriber jeg ganske enkelt ikke.

I bilaget til lovforslaget findes alle de høringssvar, der er indkommet. Det er 33 sider, så det kommer man ikke sådan lige igennem.

Red Barnets høringssvar:

“Red Barnet anbefaler, at det i lovforslaget præciseres, at uledsagede mindreårige, grundet deres sårbarhed og behov for særlig beskyttelse, som udgangspunkt altid vil være undtaget fra den foreslåede ordning, medmindre det er i barnets tarv at overføre til tredjeland. Red Barnet anfører samtidig, at hensynet til barnets tarv altid skal komme i første række i alle foranstaltninger, der vedrører børn i medfør af artikel 3 i Børnekonventionen og FN’s Børnekonventions seneste anbefalinger til Danmark:

“Komitéen opfordrer deltagerstaten til at sikre, at barnets tarv er et primært hensyn i alle beslutninger og aftaler i udlændingesager” (CRC/C/DNK/CO/5; 2017; H (39) og (40).””

Hvad koderne til sidst i det citerede betyder, ved jeg ikke.

Børnekonventionens artikel 3 lyder:

1. I alle foranstaltninger vedrørende børn, hvad enten disse udøves af offentlige eller private institutioner for socialt velfærd, domstole, forvaltningsmyndigheder eller lovgivende organer, skal barnets tarv komme i første række. (Min kursivering.)

2. Deltagerstaterne påtager sig at sikre barnet den beskyttelse og omsorg, der er nødvendig for dettes trivsel under hensyntagen til de rettigheder og pligter, der gælder for barnets forældre, værge eller andre personer med juridisk ansvar for barnet, og skal med henblik herpå træffe alle passende lovgivningsmæssige og administrative forholdsregler.

3. Deltagerstaterne skal sikre, at institutioner, tjenester og organer med ansvar for omsorg for eller beskyttelse af børn skal være i overensstemmelse med de standarder, der er fastsat af kompetente myndigheder, særligt med hensyn til sikkerhed, sundhed, personalets antal og egnethed samt sagkyndigt tilsyn.

Konventionen findes på Retsinformation her.

Jeg forstår det stadig ikke…

 

 

/2 Kommentarer/i /af

Morialejren

De bløde gulvtæpper

I den uge vi nu begiver os ud af, holdt EUs stats- og regeringschefer møde om blandt andet de kaotiske forhold på den græske ø Lesbos. På den ø lå Morialejren, men den er nu forvandlet til forkullede rester. Nogen har sat ild til lejren.

Lejren var bygget til 2.000 personer, men der boede reelt 20.000 i den, og der kom dagligt nye migranter  og flygtninge til. Mange var uledsagede børn, der alene havde taget turen over Middelhavet.

Mens stats- og regeringscheferne gik rundt på de bløde tæpper og drøftede, hvad de dog skulle stille op med alle de migranter, sov migranterne selv i nye interimistiske telte på papstykker.

En sygeplejerske fra organisationen ‘Læger uden grænser’ Mie Terkelsen beskriver de helt groteske forhold – selv inden branden – i denne artikel i fagbladet ‘Sygeplejersken’.

Stats- og regeringscheferne kan ikke blive enige om en fordelingsnøgle, når talen falder på migranter og flygtninge. Det burde ellers ikke være så svært at regne ud. Man kunne jo tage udgangspunkt i landenes BNP, befolkningstal eller en anden parameter, der er rimeligt stabil. Ud fra denne fordelingsnøgle kunne man tage i mod de 4.000 uledsagede børn. Jeg bidrager gerne med et fikst lille Excelark.

Egentlig burde problemerne med migranterne være løst for længst, idet EU-landene har sendt en kæmpe pose penge til Erdogan for at holde migranterne væk fra EUs ydre grænser. Hans opgave var at få dem til at sejle hjem igen, men den opgave har han ikke løst videre godt.

Den danske debat

Venstrefløjen plus de Radikale i Danmark har foreslået, at Danmark skal påtage sig at hente 300 uledsagede børn, men så går der for alvor Dansk Folkeparti i den, da de jo som bekendt end ikke vil tage imod kvoteflygtninge.

Jeg forstår ikke, hvorfor vi ikke kan skaffe plads til 300 børn. Men det er nok slet ikke plads målt som antal kvadratmeter, der er tale om?

Regeringen og DF frygter nærmere, at børnene sendes mod Nordeuropa som en form for spydspidser, der, hvis de får asylstatus, senere vil anmode om familiesammenføring, og så står vi med hele familier.

Jeg fristes til at sige: ‘Og hvad så?’. Hvad er problemet med 300 familier i det omfang de bidrager til samfundshusholdningen? Om kort tid vil vi alligevel komme til at mangle arbejdskraft.

/i /af

Hvor mange lejre?

Hvor mange lejre?

Hvor længe?

Hvor mange lejre?Den 4. december (2018)  læste jeg en kronik af overrabbiner Bent Melchior og brobygger Özlem Cekic i Berlingske med titlen ‘Hvorfor kan vi ikke behandle mennesker som mennesker?‘

De sammenligner bl.a. Udrejsecenter Sjælsmark med et åbent fængsel, fordi der ikke må være noget på væggene, fordi der kun er et lille smalt stålskab, fordi beboerne ikke selv må lave mad osv.

De spørger, hvorfor der ikke må være aktiviteter for både børn og voksne og de reflekterer over, hvordan forældrenes evt. gryende psykiske sygdom påvirker børnene, som bare er ‘dømt’ til at være der, hos mennesker der ikke af de ene eller anden grund ikke kan rejse hjem.

Jeg var i en længere årrække fængselsbesøgsven via Røde Kors – og via studiet – både i åbne og lukkede fængsler. Dér havde fangerne bedre – og menneskelige – forhold; langt bedre end de forhold Bent og Özlem beskriver

Her findes svarene

Der kan stilles mange spørgsmål men i tiden gives kun entydige svar: en del af danskerne vil ikke flygtninge det ret godt jf. fx finanslovaftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti (s. 37) – det er det,, der bliver til den øde ø:

I løbet af 2020 vil der blive etableret faciliteter svarende til en centerkapacitet på 100 pladser med mulighed for yderligere 25 pladser (bufferpladser). Der vil endvidere blive etableret faciliteter til centrets medarbejdere og politiet.

Der afsættes en reserve på 34 mio. kr. i 2019, 300 mio. kr. i 2020, 200 mio. kr. i 2021 og 225 mio. kr. i 2022 til bl.a. etablering og drift af udrejsecentret samt øget operativ kapacitet til politiets indsats. (= 759 mio til 100 mand)

Det er rimeligt, at der er mennesker, vi ikke ønsker her, men det er ikke rimeligt, at de lever under umenneskelige vilkår, mens de er her.

Jeg spørger, hvor længe skal dette vare ved? Hvor går grænserne?

Interneringslejre? Hvor mange?

Udrejsecenter Sjælsmark og det kommende udrejsecenter på Lindholm, der i vidt omfang erstatter Kærshovedgaard,  minder mig mest af alt om interneringslejre; de minder mig om krig og besættelse, der resulterer i flugt, og det minder mig om at i nogle af danmarkshistoriens sværeste tider, kunne vi faktisk godt tage i mod flygtninge, og de kom endda fra Tyskland.

I 1945 udgjorde de tyske flygtningen fem pct. af befolkningen her i landet, og vi husede dem i interneringslejre Kilde Wikipededia. Hertil er at sige:

  • Dengang kunne vi modtage mennesker, der kan sammenlignes med nutidens kvoteflygtninge, som vi ikke har plads til med fem pr. kommune (500 årlig fordelt på de 98 kommuner).
  • Vi kunne modtage mennesker fra et land, der havde begået verdenshistoriens mest forfærdelige krigsforbrydelser også mod os og også mod jøderne i vores land.

Men situationen var særlig vil enhver sige; og det var den, men hvor går grænsen for hvor mange lejre, vi skal have nutildags? Hvem skal bo i den næste lejr og leve under umenneskelige forhold?