Hvor mange lejre?

Hvor længe?

Den 4. december (2018)  læste jeg en kronik af overrabbiner Bent Melchior og brobygger Özlem Cekic i Berlingske med titlen ‘Hvorfor kan vi ikke behandle mennesker som mennesker?

De sammenligner bl.a. Udrejsecenter Sjælsmark med et åbent fængsel, fordi der ikke må være noget på væggene, fordi der kun er et lille smalt stålskab, fordi beboerne ikke selv må lave mad osv.

De spørger, hvorfor der ikke må være aktiviteter for både børn og voksne og de reflekterer over, hvordan forældrenes evt. gryende psykiske sygdom påvirker børnene, som bare er ‘dømt’ til at være der, hos mennesker der ikke af de ene eller anden grund ikke kan rejse hjem.

Jeg var i en længere årrække fængselsbesøgsven via Røde Kors – og via studiet – både i åbne og lukkede fængsler. Dér havde fangerne bedre – og menneskelige – forhold; langt bedre end de forhold Bent og Özlem beskriver

Her findes svarene

Der kan stilles mange spørgsmål men i tiden gives kun entydige svar: en del af danskerne vil ikke flygtninge det ret godt jf. fx finanslovaftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti (s. 37) – det er det,, der bliver til den øde ø:

I løbet af 2020 vil der blive etableret faciliteter svarende til en centerkapacitet på 100 pladser med mulighed for yderligere 25 pladser (bufferpladser). Der vil endvidere blive etableret faciliteter til centrets medarbejdere og politiet.

Der afsættes en reserve på 34 mio. kr. i 2019, 300 mio. kr. i 2020, 200 mio. kr. i 2021 og 225 mio. kr. i 2022 til bl.a. etablering og drift af udrejsecentret samt øget operativ kapacitet til politiets indsats. (= 759 mio til 100 mand)

Det er rimeligt, at der er mennesker, vi ikke ønsker her, men det er ikke rimeligt, at de lever under umenneskelige vilkår, mens de er her.

Jeg spørger, hvor længe skal dette vare ved? Hvor går grænserne?

Interneringslejre? Hvor mange?

Udrejsecenter Sjælsmark og det kommende udrejsecenter på Lindholm, der i vidt omfang erstatter Kærshovedgaard,  minder mig mest af alt om interneringslejre; de minder mig om krig og besættelse, der resulterer i flugt, og det minder mig om at i nogle af danmarkshistoriens sværeste tider, kunne vi faktisk godt tage i mod flygtninge, og de kom endda fra Tyskland.

I 1945 udgjorde de tyske flygtningen fem pct. af befolkningen her i landet, og vi husede dem i interneringslejre Kilde Wikipededia. Hertil er at sige:

  • Dengang kunne vi modtage mennesker, der kan sammenlignes med nutidens kvoteflygtninge, som vi ikke har plads til med fem pr. kommune (500 årlig fordelt på de 98 kommuner).
  • Vi kunne modtage mennesker fra et land, der havde begået verdenshistoriens mest forfærdelige krigsforbrydelser også mod os og også mod jøderne i vores land.

Men situationen var særlig vil enhver sige; og det var den, men hvor går grænsen for hvor mange lejre, vi skal have nutildags? Hvem skal bo i den næste lejr og leve under umenneskelige forhold?

 

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *