Indlæg

Hvis jeg nu var syrer i Danmark – tallene fyger i luften

Assad-styrets fald i Syrien

Hvis jeg nu var syrer i Danmark – tallene fyger i luften

Ville jeg skynde mig “hjem” og deltage i genopbygningen?
Ville jeg være bange for at blive sendt “hjem”?

Af og til tænker jeg på, at min seng står et godt sted, men at jeg også en dag kan ende som flygtning på gulvet i en gymnastiksal.

De stakkels mennesker sidder måske nu og frygter, hvad der skal ske både med dem selv og et Syrien, der er et patchwork af interesser, hvor ingen taler om at etablere et demokrati. De stakler her i landet får ikke en god jul. Danmark er heldigvis bundet af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Ingen grund til panik!

Nogle taler om, at der er 40.000 eller 60.000 syrere her i landet. En skrev på facebook “det var op til 60.000 da det var værst og der er over 40.000 syere i dk.”. Jeg bad om en kilde, og det var noget, vedkommende engang havde set i fjernsynet … Det kan ikke bruges til noget. Men okay, som billedet fra dr.dk herunder viser, er der nu noget om et tal med nogen og fyrre tusinde.

I aftes den 8. december så jeg Morten Messerschmidt skrive, at der er 45.121 syrere her i landet (hvilket er korrekt), men bemærk den sidste sætning: “… hjælpe gevaldigt på voldtægtsstatistikkerne herhjemme”. Glædelig jul min ven tilføjer jeg for egen regning.

Hvad er hans kilde til det? Er det andet andet end rendyrket populisme? Føj for pokker.

Hvad er op og ned?

Lad os lige finde ud af, hvad der er op og ned. Den bedste kilde er selvfølgelig Udlændinge- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, som jeg fandt på dr.dk i dag den 10. december.

Jeg undrer mig over formuleringen om, at hvis man har permanent opholdsgrundlag, vil man ikke umiddelbart kunne sendes hjem. Nej, det er vel det, der ligger i ordet permanent?

Jeg lavede selv denne tabel i “Statistikbanken” i Danmarks Statistik. Den viser ikke overraskende, at vores syriske medborgere kom til Danmak i 2014 og 2015. Hvem husker ikke billederne af den unge betjent i blå politiskjorte, der satte sig ned på motorvejen og legede med den lille pige? Jeg gør i hvert fald. Han sad til venstre; og hun sad til højre og var nok ca. fire år gammel.

Udtalelser fra politikere – inkl. Kaare Dybvad Bek

Udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S) siger til DR: ”Vi har haft en del, som har været forfulgt af Assad-regimet, og da han nu som diktator er faldet, så vil der selvfølgelig være mulighed for, at rigtig mange vil kunne blive frivilligt overført til Syrien og få repatrieringsstøtte til eksempelvis at tage hjem og starte en butik. Så det håber jeg da, at mange vil gøre brug af.” Kilde POV Overblik i dag kl. 12:00.

Kaare Dybvad Bek (S) tilføjede i gårsdagens TV Avis 18:30, at han var ligeglad med, at en syrer havde sit studie, sin kæreste, sine venner – og sin kat – her. Selvfølgelig er katten ikke nok til et permanent opholdsgrundlag (hvor “permanent”, det så end er?), det var måden, han fik det sagt på, der fik det til at vende sige i mig.

Dansk Folkepartis integrationsordfører Mikkel Bjørn opfordrer i Berlingske flygtningene til at rejse tilbage, så snart situationen tillader det. Danmarksdemokraternes udenrigsordfører Charlotte Munch siger: ”Uanset hvad der sker i Syrien, skal de syriske flygtninge vende hjem, når der er fred i deres hjemland.” Kilde POV Overblik i dag kl. 12:00.

Danmark er ikke en Anders And-stat

Et er vanvittige antal, der fyger gennem luften, noget andet er juraen, som selv Socialdemokrater må rette sig efter.

Michala Clante Bendixen fra refugees.dk har hasteindsamlet information og skriver

Ingen grund til panik! Syrerne kan ikke sendes hjem, bare fordi Assad er væk. For det første skal der være en stabil forbedring i Syrien, for det andet har langt de fleste efter 10 i DK opnået en så stærk tilknytning, at de har ret til at blive af den grund.

Michala Clante Bendixen har skrevet denne artikel, hvor hun uddyber, hvad der er op og ned i regelsættet (§7,1, §7,2 eller §7,3).

Både Mikkel Bjørn (DF) og Kaare Dybvad Bek (S) burde læse artiklen som god nat-læsning i aften, så de får viden om de regler, der gælder her i landet. Det ville klæde såvel en minister som et medlem af Folketinget, der endda er formand for Indfødsretsudvalget – her op til jul, hvor vi ævler om næstekærlighed og den slags banaliteter …

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

Ophold da Danmark mangler arbejdskraft

Hvorfor tildeles opholdstilladelse?

Ophold da Danmark mangler arbejdskraft

En række socialdemokratiske borgmestre, borgmesterkandidater og viceborgmestre gør oprør. I et kort udsnit af Zetland, der citerer Berlingske Tidende, finder man 27. juli i år

… Det møder kritik fra en række socialdemokratiske borgmestre, borgmesterkandidater og vicekandidater, som ønsker sig bedre muligheder for, at de velintegrerede flygtninge kan blive. Blandt andet fordi, de mangler arbejdskraft i deres kommuner. …

Jeg bryder mig ganske enkelt ikke om det. Der står selvfølgelig “blandt andet fordi …”. Hvad resten går ud på, ved jeg ikke, da både Zetland og Berlingske er omgivet af betalingsmure, jeg ikke kan forcere.

Det er positivt, at de gør oprør mod asylcirkusset, men jeg bryder mig ikke om, at argumentet for asyl er hensynet til Danmark og de danske arbejdsgivere – ikke hensynet til flygtningen selv. Det kan man da vist ikke kaldes for “humanitært ophold”? Men så kalder man det jo sikkert bare noget andet.

Selv en klog kvinde som Özlem Cekic rider med på bølgen, når hun sent i aftes kl. 22:47 på sin Facebookprofil skriver

I en tid, hvor vi mangler hænder, sætter vi unge mennesker fra Syrien på udrejsecentre frem for en skolebænk!

Helliger målet midlet?

Ja, det gør det vel i et eller andet omfang i denne sag. Hver flygtning, der ikke sendes til “retur til Assad”, hvilket i praksis vil sige spærres inde i et udrejsecenter på ubestemt tid, da Danmark ikke har en udleveringsaftale med Syrien, er en sejr uanset argumenterne.

Et menneske er reddet; ofte på grund af vedvarende indsatser fra knalddygtige mennesker, der ved, hvordan man fanger pressens og måske endda politikernes opmærksomhed. Et af disse mennesker er rektoren for Nyborg Gymnasium Henrik Vestergaard Stokholm. Et andet er Michala Clante Bendixen, der er redaktør og formand for Refugees Welcome.

Hver gang, jeg ikke skal se et billede som dette, har nogen sejret, og jeg slipper for at få ondt i hjertet. Tak for det.

Det er jo altså bare ikke mig eller de danske arbejdsgivere, der skal tages hensyn til. Det er de mennesker, der i 2015 flygtede fra alt det, de kendte og håbede på en bedre fremtid her. De har været her i syv år. De, der er unge nu og i gang med uddannelse, var børn, da de flygtede, og derfor kender de ikke det Syrien, de egl. skulle returneres til. De lærer i stedet et udrejsecenter at kende indefra.

De Radikale fortæller ofte historier om forskere, professorer, ph.d-studerende og lignende, der forlader Danmark, fordi de ikke kan få opholdstilladelse. Danmark mister viden. Det er også absurd. Det er bare de færreste i den kategori, der må rejse til et krigshærget land. De tager ofte enten til vores nabo mod syd eller til USA. Begge steder bydes de velkommen. Mit hjerte banker ikke lige så stærkt for dem. Her er det i højere grad hjernen, der slår til og ærgrer sig over tabet af viden.

Det er i høj grad de unge kvinder, det går ud over

Familier bliver skilt ad i asylcirkusset. Valget af billedet, en ung kvinde på vej ind på udrejsecenter Kærshovedgård, er på ingen måde tilfældigt, for det er meget ofte de unge kvinder, det går ud over. De unge mænd kan forblive, da de risikerer militærtjeneste i Syrien.

Medierne fortæller historier om unge kvinder, der enten er i gang med uddannelse som Social- og Sundhedshjælpere/-Assistenter, eller de går i gymnasiet og drømmer om en efterfølgende universitetsuddannelse fx på medicin, og Danmark mangler læger. Eksempelvis er hver 10. stilling som psykiater p.t. ubesat, og det vil kun blive værre.

Jeg har ikke forstand på det men ved dog, at Menneskerettighedskonventionen blandt andet bygger på et princip om “hensynet til familiens enhed”. Det undrer mig, at Danmark både kan leve op til sine internationale forpligtelser og skille familier ad på én gang. Det gælder både de unge kvinder og ældre mennesker. I den seneste uge var der flere historier om et ældre ægtepar, der virkelig var “dårligt kørende” både fysisk og psykisk. De må nu henslæbe deres livs efterår på et udrejsecenter.

Den danske politik er fuldkommen absurd.

Men: Vi har de politikere, vi har bestilt

Og de politikere, vi har bestilt ved det seneste folketingsvalg, løser de opgaver, vælgerne har bedt dem om ved at stemme på dem efter en nøje gennemlæsning af deres partiprogram 🙂

Man kan kun gisne om, hvad der med tiden vil komme til at stå i Danmarksdemokraternes partiprogram, men man behøver nok ikke en videregående uddannelse for at gætte på, at det bliver noget med “stram udlændingepolitik”, når 10,8 pct. af vælgerne allerede nu regner med at stemme på partiet. Det står for mig som en virkelig valggyser.

Vi har masser af ledige hænder i Danmark

Allerede i januar opgjorde jeg, at vi selv har minimum 115.900 sæt hænder, der kan og bør inviteres ind på arbejdsmarkedet på den ene eller anden måde. Meget kan selvfølgelig være sket siden! Personligt stiller jeg mig bare tvivlende overfor, om det er helt så nødvendigt at importere al den udenlandske arbejdskraft. I de 115.900 indgår flygtninge i udrejsecentre.

8. december 2021/1 Kommentar/i Historie, Slægt /af StegemüllerHistorie, Slægt

Tysk Civilflygtning død kort efter kapitulationen

De blev ikke to år

Tysk Civilflygtning død kort efter kapitulationen

Jeg ledte efter noget helt andet i Ulfborg Sogns kirkebog, da jeg faldt over dette: Ringkøbing amt, Ulfborg Herred, Ulfborg Sogn, 1945-1957, KM (det betyder “Kontraministerialbog”), Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde – opslag 235 af 294 der fortæller den lille verdenshistorie: 21. maj, 25. maj og 2. juni 1945 dør tre små drenge af “Mæslinger – Lungebetændelse”. Ingen af dem når at blive to år. De er født i Tyskland. De er tyske “Civilflygtninge”. Dengang var Mæslinger og/eller lungebetændelse altså noget man døde af, når forholdene var tilstrækkeligt dårlige.

De står lige under hinanden i kirkebogen. Det gør indtryk, for det fortæller om livet og døden kort før og efter kapitulationen. To af dem dør på Staby Efterskole, som blev brugt som indkvarteringssted for tyske flygtninge. Den sidste dør i “Straasølejren”, der måske nok skal forstås som Ulfborg Kjærgaard, der umiddelbart inden og efter kapitulationen blev brugt som indkvarteringssted for flygtninge. Drengene er børn af mennesker, der ikke havde anden mulighed end at flygte, fra alt hvad de ejede og havde (som formentlig ikke var ret meget efter de allieredes massive bombninger i krigens sidste dage).

Diskrepansen er enorm

Her i december 2021 sidder jeg i mit dejlige kontor med verdens bedste computer og fuld knald på radiatoren, træt af Coronaen, mens jeg tænker på et klip fra TV Avisen 18:30 forleden, hvor flygtninge ved den polske grænse begraver et barn. Kisten er ikke ret lang. Faktisk kan den bæres af bare en mand på hver side, så hullet i den stort set frosne jord behøver heller ikke være ret stort. Barnet er vist frosset ihjel på den bare jord tæt ved grænsen. Familien kan nu gå lidt hurtigere, når de vil vandre ind i det Europa, menneskesmuglerne har fortalt er en slags himmerige. Menneskesmuglerne glemte bare at fortælle, at det nu i stedet burde hedde “Fort Europa”.

Mens vi venter på det næste pressemøde fra Spejlsalen

Danmark har nu igen “Samfundssmitte” med Covid-19. Jeg så pressemødet med administrationen i aftes. Det var ledet af Søren Brostrøm, der ved, hvad han taler om. Henrik Ullum var på plads med sine grafer. Alt tyder på, at det lige nu går pokkers stærkt med Omikronvariantens fremmarch. Den er også fundet i en spildevandsboring. Bemærk at Omikron er det 15. bogstav i det græske alfabet, og at trykket på et græsk ord ligger på tredjesidste stavelse, og når der kun er tre stavelser, bliver det altså på første stavelse og ikke alle mulige andre steder!

Er det kun mig, eller virkede embedsværket ikke en smule desperate på pressemødet? De har skaleret alt op, op, op; de har endda bedt forsvaret hjælpe til med smitteopsporingen. Og på pressemødet deltog også direktøren for Styrelsen for Forsyningssikkerhed. Det er nyt.

Hvis statsministeren i aften bebuder en ny nedlukning, bliver jeg ikke overrasket og det er måske også det bedste. De mulige kommende restriktioner vil gå på, at man bør aflyse julefrokoster, undgå såkaldte “supersprederbegivenheder” så som fester med 11.000 deltagere, fredagsbaren på Panum, der vil muligvis blive indført forbud mod udskænkning af alkohol efter kl 02 og den slags… Det går nok også endda. Jeg vil nok også overleve at skulle til PCR-test i Glostrup 48 timer før næste ECT-behandling, som er den 29. december.

Sundhedsstyrelsen og DRC Dansk Flygtningehjælp genåbner i samarbejde en telefonisk hotline, hvor borgere med minoritetsbaggrund kan få korrekt og pålidelig information om COVID-19 vaccination på deres modersmål. Det er en god idé. Måske kan det hjælpe med at få de uvaccinerede med på bølgen.

Faktisk er det billigt sluppet, når vi sammenligner med historien tæt på og historien i 1945.

14. november 2021/i Generelt, Politik /af StegemüllerGenerelt, Politik

Børnene på Blågårdsplads

Et meget smukt portræt og nogle erindringer

Børnene på Blågårdsplads

Da jeg ser meget lidt TV, fordi jeg er optaget af andre ting og har svært ved at holde koncentrationen, når jeg er passiv, har jeg aldrig udforsket, hvad der kan ses på DR > Kategorier > Dokumentar. Jeg fik anbefalet “Børnene på Blågårdsplads”, der varer 1 time og 12 minutter. Jeg så den i aftes. Hvis du har ro i maven og tid til overs, bør du se den, fordi det er et smukt og indlevende portræt af en gruppe børn og en enkelt ung mand.

De har alle en anden etnisk herkomst end dansk. Det er en anden type barndom, end min og end den i Gentofte, der skildres, men det er en god barndom, for de har hinanden, en legeplads og en fodboldbane, fortæller Ulveungen “Barasingh”, der er stolt af sin uniform med de påsyede duelighedstegn. Vurderet på hans lidt “skæve øjne” har han asiatisk herkomst.

De har ikke værelser fyldt op med playstations, men de har hinanden. De har ikke hylder fyldt med legetøj, men de har hinanden. Det minder mig af en eller anden grund om en af psykoserne tilbage i 2018: På det tidspunkt var børnene på Sjælsmark Kaserne meget i vælten og blev vist hver aften i TV Avisen. Børnene havde ikke noget legetøj, og de blev konstant portrætteret stående i en gruppe på 10 -12 stykker presset op mod hegnet ud til friheden. De flyttede ind i min hjerne. Sammen med noget andet, jeg ikke husker, så og hørte jeg de legetøjsløse børn døgnet rundt. Deres skæbner flyttede ind i mit hjerte og min hjerne. Det var meget ubehageligt.

Når man ikke kan sproget

Den unge mand på 21 har aldrig haft et forhold, hvilket hans far finder højst mærkværdigt. Han ville gerne have blå øjne i stedet for brune, og det ville også være rart, hvis næsen ikke buede udad. Med andre ord: han vil gerne assimileres. Nu går han i stedet med cowboyhat, rider midt på pladsen, spiller guitar og passer faderens kiosk på Blågårdsplads.

Hans mor er iraner, og da han var 8 – 9 år, bosatte de sig for en periode i Iran. Han måtte prøve at lære sproget for ikke at blive mobbet og for at komme ind i et fællesskab med de øvrige børn. Men han forstod vitterligt ikke, hvad de sagde.

Der er vældig langt fra Iran til Vestermarie på Bornholm, men egne minder dukker op: fra juli 1978 til december 1978 var min “mor” og psykopaten (og dermed også jeg) naboer til en fiskerfamilie i Vestermarie. Jeg var 14/15 år. Det er typisk, at en fisker virkelig taler “indfødsk” hvor end i landet, man er, og det gjaldt også Jesper her. Jeg forstod intet af, hvad han sagde. Han kunne lige så godt have talt polsk. Det var rigtig ubehageligt, så jeg har stor forståelse for den unge mand, der ikke klarede sig ret godt i Iran. Det er faktisk også vældig svært at lære “rigtig” bornholmsk. Selv har jeg vist højst lært at tale “Rønne-fint”.

Vær venlig at fokusere på de reelle problemer

De skildrede børn fra dokumentaren vil være dem, der bliver voksne og skal bære det multikulturelle samfund videre. Jeg tror, de vil gøre det godt, for de er gode børn. Mange brokker sig over, at vi er blevet et multikulturelt samfund, men hvad er problemet? Så længe alle opfører sig ordentligt og bidrager til fællesskabet, passer arbejdet og står for nogle ordentlige værdier, må det nok kunne fungere. Generer det mig, at nogle/mange kvinder bærer tørklæde? Næh ikke rigtigt bare jeg slipper.

Jeg bor på Vestegnen (Hvidovre), og vi er mange med en anden etnisk baggrund end dansk. Jeg har boet her lidt over 14 år og har virkelig aldrig oplevet noget ubehageligt fra mennesker med nogen som helst etnicitet (dansk/ikke-dansk).

Det er et langt større problem, at lige knap 76.600, svarende til 7,6 pct., af de unge mellem 15 og 29 år ikke er i hverken arbejde eller uddannelse. Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd her. Det kan være, mange af dem har en anden etnisk baggrund end dansk. Det kan også være, mange af dem aldrig har oplevet forældrene gå på arbejde, og så er forældrenes etnicitet uinteressant. Det viser AEs analyse ikke, og det er også ligegyldigt. Det, der derimod fremgår af analysen, er, at der er en klar social slagside: Har forældrene en (evt. lang videregående) uddannelse, er der langt færre, der ikke er under uddannelse eller i arbejde, end hvis forældrene er ufaglærte. Det er ikke raketvidenskab; fordommene ville tilsige det samme, alligevel er det rart at få sat ordentlige tal på i en tilbundsgående analyse.

Argumenter mod “Paradigmeskiftet”

Jeg er klar over, at tankerne løber lidt løbsk, men i hvert fald kan jeg selv se en sammenhæng.

Deltager man i debatter på de sociale medier, leverer mange mennesker fordomme contra viden. I min verden er viden magt, og skal man argumentere, må man gøre det baseret på fakta og ikke fup. Derfor blev jeg i går begejstret, da jeg fandt Refugees Welcomes syv sider lange høringssvar i forbindelse med “Paradigmeskiftet” fra foråret 2019. Her er al den viden og alle de fakta, man behøver for at forstå udlændingeloven før og nu. Problemerne ridses tydeligt op. Det er et fantastisk stykke arbejde. Hvis du behøver argumenter overfor de faktaresistente peronager, er dette høringssvar et godt sted at starte.

Michala Bendixen indleder høringssvaret med følgende triste besked. Det kan Folketinget simpelthen ikke tillade sig:

At lovforslaget allerede blev fremsat flere dage før høringsfristen udløb, viser desværre, at man ikke har i sinde at tage de relevante organisationers svar til efterretning. Men vi skriver nu alligevel.

Tag Archive for: Flygtninge

Indlæg

Her bor jeg