Indlæg

,

En mere human og solidarisk flygtningepolitik

Et solidt og velbegrundet borgerforslag

Forslag til en mere human og solidarisk flygtningepolitik i Danmark

Der findes adskillige fjollede borgerforslag, som aldrig opnår over 500 støtter, som er én sølle pct. af de 50.000, der er nødvendige for at forslaget skal tages op i Folketinget. Men: det er fint, ordningen findes, den er lige til at gå til for alle – selv hvis man er “ikkedigital”, som de kalder det på Folketingets hjemmeside. Ordningen er et sundt led i et sundt demokrati, der gør, at alle kan komme frem med meninger og holdninger og prøve at bringe dem til torvs. Det kan være, de aldrig når ret langt, men de har haft chancen og skulle have gjort hjemmearbejdet bedre.

Mange af disse “små forslag” er dårligt begrundede og ditto forklarede, og det er derfor, de aldrig opnår ret mange støtter. Jeg læser dem alligevel af og til, fordi det også er en måde at holde sig orienteret om, hvad der foregår her i landet.

Engang imellem dukker der et forslag op, som er solidt og velbegrundet. Det er tilfældet med dette: Forslag til en mere human og solidarisk flygtningepolitik i Danmark. Lige nu, grundlovsdag kl. 17:01, har 39.320 personer støttet forslaget, der har slutdato den 28. august i år. Det skal altså nok nå de 50.000 støtter.

Hvis du ikke allerede har støttet, skal du i hvert fald læse forslaget, der er fremsat af:

Rajesh Jesper Lillebæk Holmen

Medstillere er:

  • Michala Clante Bendixen
  • Mozhdeh Ghasemiyani
  • Michael Graversen
  • Anne Lise Marstrand-Jørgensen og
  • Jørgen Carsten Jensen

At næsten 40.000 mennesker har støttet siger noget om den folkelige opstand, der findes mod regeringens aktuelle flygtningepolitik. DR’s TV Aviser kommer på forunderlig vis udenom at omtale fx de store demonstrationer, der har været afholdt i adskillige byer med fremmøde af titusindvis af mennesker, og syrernes protest foran Christiansborg, der nu har varet mange, mange dage, vist 15, og som supporteres af adskillige fra befolkningen, der møder frem med fornødenheder og moralsk støtte og opbakning. Vi er nødt til at vise de udvisningstruede, at de ikke er alene.

Det siger noget om, at planerne om at tage den midlertidige opholdstilladelse fra de syriske flygtninge er helt forkerte. Det siger også noget om, at planerne om at henlægge asylsagsbehandlingen til et perifert afrikansk land fx 6.300 km. herfra er helt vanvittige. Her tænker jeg på Rwanda, der et bekvemt såkaldt “nærområde” – altså ikke nært på os selv forstås.

“Udfordringerne” ved Rwanda-modellen – jeg kalder det nu “problemer”

Selv Berlingeren skrev i tirsdags den 1. juni (bag betalingsmur, Red.):

Men i et notat med en juridisk analyse fra Udlændinge- og Integrationsministeriet oplistes udfordringerne ved at føre de planer ud i livet. En af dem er garantien for, at menneskerettighederne bliver overholdt i det tredjeland, som Danmark indgår en aftale med.

Regeringen lægger i sit lovforslag op til, at tredjelandets myndigheder skal varetage alle opgaver i et eventuelt modtagecenter. Det indebærer blandt andet behandlingen af asylansøgninger, indkvarteringen og beskyttelsen af de personer, der får asyl, og udsendelse til hjemlandet af dem, der får afslag. Dertil kommer retten til uddannelse og arbejde.

Selvom det er regeringens plan, at disse opgaver skal varetages af et andet land, vil Danmark stadig være ansvarlig for, at det sker inden for Danmarks internationale forpligtelser over for blandt andet Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, fastslås det i notatet fra Udlændinge- og Integrationsministeriet.

På den baggrund kan overførslen af asylansøgere til et tredjeland være i strid med menneskerettighedskonventionen, påpeger ministeriets jurister, og peger på forbuddet mod »tortur, umenneskelig eller nedværdigende behandling.

Enhver førskole-elev ved, der ikke er styr på selv basale menneskerettigheder i Rwanda, hvor mennesker blandt andet forsvinder i regimets fængsler.

Regeringen, og selvfølgelig især Tesfaye, forhandler med “en håndfuld” ukendte afrikanske lande, som vi kan eksportere problemerne til. Folketinget vedtog i torsdags med stort flertal et lovforslag, der gør, at der kan indgås sådanne eksportaftaler, som talte vi halve grise.

Men videre fremgår det af Berlingeren den 1. juni:

Louise Holck og Nikolas Feith Tan, der er henholdsvis direktør og seniorforsker ved Institut for Menneskerettigheder, har i et fælles debatindlæg i Politiken (bag betalingsmur, Red.) slået fast, at Danmark ikke kan »eksportere sit menneskeretlige ansvar for mennesker på flugt, som har søgt om beskyttelse«:

»Så snart et menneske kommer til Danmark og beder om asyl, er det Danmarks ansvar at sikre, at personen får en retfærdig og effektiv asylbehandling og efterfølgende beskyttelse, hvis det viser sig, at der er tale om en flygtning«.

Skriv under på forslaget fra de nævnte personer. Gør bare lidt. Vis du er utilfreds. Tving politikerne til at lytte til almindelige mennesker og tænke sig om en ekstra gang.

,

Indpas i mit hjerte

POV havde ikke plads til denne

Så er det herligt selv at have at sted at publicere.

At leve i frygt og med angst

Gennem en længere periode har jeg været med i nogle af de mest fremtrædende fællesskaber på Facebook, der har de 505 syrere, som kan få frataget den midlertidige opholdstilladelse og sendt til et udrejsecenter, da Danmark ikke har en udleveringsaftale med Syrien, i fokus. Fællesskaberne har tusindvis af medlemmer, og de vokser hver dag. Indimellem har jeg prøvet at kloge mig med lidt jura, når det var for svært at gennemskue, hvad de tænker i regeringskontorerne.

Onsdag den 19. maj er der store demonstrationer mod udvisningerne i en lang række byer landet over. Jeg tror, man kan sige, der har rejst sig en folkestemning, og at mange har svært ved at forstå regeringens hårde linje. Regeringen har ikke flertal alene, men kan nemt tælle til langt over de nødvendige 90, når de ser til højre i salen.

Imidlertid var jeg nødt til at melde mig ud af fællesskaberne, for hver eneste syriske skæbne havnede i mit hjerte; det er ikke en farbar vej for en med et skrøbeligt sind.

Jeg identificerede mig med den frygt og angst, de mennesker – for det handler om mennesker – må føle. Hvad tænker de, når de lægger sig til at sove? Hvad er de sidste billeder på nethinden, inden søvnen overmander dem? Kan de overhovedet sove? Er det de udbombede kvarterer i Aleppo eller er det Assads fængsler, hvor man kun kan stå op (en slags oprejste kister)?

Jeg forstod dem, fordi jeg selv en årrække har levet med en grusom angst for fremtiden. Alt var usikkert: arbejdsmarkedet, økonomien, boligen – alt det der skal være på plads, for at man kan tænke på noget andet, kaste sig over interesser eller måske endda være noget for sine venner.

Der er naturligvis stor forskel på et udrejsecenter, Assads fængsler og så frygten for fremtiden i et dansk velfærdssamfund. Jeg risikerede ikke en enkeltbillet til Damaskus eller en busbillet til et udrejsecenter, men det er heller ikke det, angst handler om. Der skal ikke sondres.

Det handler om en eksistentiel frygt for, hvad der skal blive af en. Selveste eksistensen og overvejelserne om, hvorvidt den skal opretholdes? Flygtningene har næsten kun muligheden for at gå under jorden eller søge asyl i et af nabolandene. Der har allerede været beretninger om unge, der er ”forsvundet”, og ingen aner hvorhen. Den mulighed har man ikke som pæredansk. Vores samfund er – på godt og ondt – for velreguleret og gennemregistreret til det. Kan man ikke se eksistensen i møde, er der kun en vej, men den er ikke nem.

Har man ikke mulighed for at være her længere, kan man overveje at takke af for denne gang. Det er bare ikke så let. Faktisk er det uhyre svært at tage livet af sig. Jeg har prøvet. Senere fortalte en psykiater mig, at man skulle tage mindst 100 sovepiller, men jeg havde kun 30. Derudover er de farligste stoffer taget ud af de almindeligste Benzodiazepiner, så det er ikke engang sikkert, 100 er nok.

Bor man i Københavnsområdet, er det heller ikke så let at finde et træ at klynge rebet op i. Træerne i Vestskoven er formentlig for unge og dermed uegnede. De holder ikke til vægten.

Min sidste og mest ”velegnede” idé var at tage en færge en frostklar vinternat og hoppe ud, når vi var i rum sø. Man dør formentlig forholdsvis hurtigt af kulde.

Nu er jeg på den anden side af alle disse frygtelige tanker, sover godt og ser ingen mærkelige billeder inden søvnen indfinder sig. Men jeg venter heller ikke på en afgørelse fra Flygtningenævnet, der stadfæster eller ændrer Udlændingestyrelsens afgørelse. Man er skrøbelig, når man ligger der under dynen!

Frø af ugræs…

Rasmus Stoklund i Deadline

Jeg sad – et par dage bagud, sådan er jeg jo – og så Socialdemokratiets udlændingeordfører fra den 14. maj i Deadline i går. Du kan kan også se ham her, hvis du har mod til det. For det kræver et vist mod at se en opkomling, der har vist et billede af de mælkebøtter, han lugede op fra sin græsplæne, og som ikke kender til højskolesangbogens “Det haver så nyligen regnet” fra 1890, som havde kolossal betydning efter både 1. og 2. verdenskrig.

Frø af ugræs er føget over hegnet,
åg på nakke og lås for vor mund.
Årets løb har sin lov,
der blev lyst i vor skov,
ak, hvor kort, indtil alt er stormens rov.

Hvordan kan man være udlændingeordfører uden at kende til de strofer? Hvordan kan man være så historieløs? Hvad blev der af Socialdemokratiet? Hvorfor er der ikke længere nogen tænkere i det parti? Hvor svært kan det være?

Hvad er en god socialdemokrat?

På Facebook var der en, der (retorisk) spurgte, hvad forstår du ved en god socialdemokrat? Jeg svarede: “de bredeste skuldre skal bære de tungeste byrder“. Det er for mig indbegrebet af “socialdemokratismen” (eller hvad det nu hedder), men det er godt nok længe siden, det har været en del af det socialdemokratiske tankegods, og det er synd. Vi lever i en fantastisk velfærdsstat, hvor vi godt nok betaler halvdelen af vores indkomst i skat, men vi får også ufatteligt meget for pengene. Vi har verdens bedste sundhedssystem, og vi har verdens bedste uddannelsessystem. Begge steder kan alle henvende sig gratis og har uden videre krav på at blive optaget. Det findes vist ikke andre steder i verden.

Vi bidrager til en enorm fælleskasse, der meget gerne skulle medvirke til, at alle løftes til et rimeligt niveau, og til at vi fx. kan håndtere, at 505 syrere ikke sendes til udrejsecentre i mangel af bedre aftaler med Assad. De menneskers – for det drejer sig om mennesker – skæbne ligger mig meget på sinde. De ligger mig så meget på sinde, at jeg har været nødt til at melde mig ud af de store grupper på Facebook. De gik for meget ind i mit hjerte, og det går ikke, når man har et skrøbeligt sind. Jeg bliver også nødt til at passe på mig selv.

Hvis du ser Stoklund i Deadline

Læg ikke mærke til hans ungdommelige idioti, selvom det er markant. Læg i stedet mærke til det, han fortæller om partiets udlændingekurs. Det er nærmest en opfølgning på statsministerens udtalelser om, at der ikke bliver ændret et komma i forhold til de løfter, man gik til valg på i 2019. Og det skal man selvfølgelig lade hende/dem. De lovede vælgerne noget, og det fik de en hulens malens stemme på, så det skal de selvfølgelig leve op til, selvom det ikke er min kop te. Sådan er det, og sådan er det i et demokrati.

På det anden side har nogle af de 24 underskrivere af et brev til den socialdemokratiske top jo ret i, at valgløfter ikke er mejslet i sten og at principper er til for at kunne justeres, hvis forholdene ændrer sig. Og forholdene har ændret sig. Vi står med et begrænset antal særdeles velintegrerede (nærmest assimilerede) mennesker, der vil Danmark og som har gjort alt, hvad de kunne for hele tiden at vise, at de ønskede at høre til i Danmark. Vi er jo langt fra dem, der har været her i generationer, stadig har egen kultur og stadig ikke taler dansk.

Åbn dog for pokker øjnene og se hvad det er for mennesker, vi har med at gøre lige nu. Jeg synes helt ærligt, der er noget alt i Danmark lige nu!

 

 

,

FN’s Børnekonvention

Er vi på kant med Børnekonventionen?

“L 226 Forslag til lov om ændring af udlændingeloven” handler blandt meget andet om, hvorvidt uledsagede flygtningebørn skal kunne sendes til udrejsecentre udenfor Danmarks grænser.

Afsnit 3.4 drejer sig om FN’s Børnekonvention:

FN’s Børnekonvention indeholder en regulering af børns rettigheder på alle samfundsområder. Ifølge Børnekonventionens artikel 3 (citeres nederst) skal barnets tarv i alle foranstaltninger vedrørende barnet komme i første række. Dette fremgår af selve forslaget.

Denne ene sætning i forslaget er særligt interessant: “Barnets tarv vil som udgangspunkt ikke gå forud for Danmarks ret til at regulere indvandringen.” (min kursivering).

Hvordan ministeren/regeringen får dette til at dette til at harmonere med artikel 3, begriber jeg ganske enkelt ikke.

I bilaget til lovforslaget findes alle de høringssvar, der er indkommet. Det er 33 sider, så det kommer man ikke sådan lige igennem.

Red Barnets høringssvar:

“Red Barnet anbefaler, at det i lovforslaget præciseres, at uledsagede mindreårige, grundet deres sårbarhed og behov for særlig beskyttelse, som udgangspunkt altid vil være undtaget fra den foreslåede ordning, medmindre det er i barnets tarv at overføre til tredjeland. Red Barnet anfører samtidig, at hensynet til barnets tarv altid skal komme i første række i alle foranstaltninger, der vedrører børn i medfør
Side 18/33af artikel 3 i Børnekonventionen og FN’s Børnekonventions seneste anbefalinger til Danmark:

“Komitéen opfordrer deltagerstaten til at sikre, at barnets tarv er et primært hensyn i alle beslutninger og aftaler i udlændingesager” (CRC/C/DNK/CO/5; 2017; H (39) og (40).””

Hvad koderne til sidst i det citerede betyder, ved jeg ikke.

Børnekonventionens artikel 3 lyder:

1. I alle foranstaltninger vedrørende børn, hvad enten disse udøves af offentlige eller private institutioner for socialt velfærd, domstole, forvaltningsmyndigheder eller lovgivende organer, skal barnets tarv komme i første række. (Min kursivering.)

2. Deltagerstaterne påtager sig at sikre barnet den beskyttelse og omsorg, der er nødvendig for dettes trivsel under hensyntagen til de rettigheder og pligter, der gælder for barnets forældre, værge eller andre personer med juridisk ansvar for barnet, og skal med henblik herpå træffe alle passende lovgivningsmæssige og administrative forholdsregler.

3. Deltagerstaterne skal sikre, at institutioner, tjenester og organer med ansvar for omsorg for eller beskyttelse af børn skal være i overensstemmelse med de standarder, der er fastsat af kompetente myndigheder, særligt med hensyn til sikkerhed, sundhed, personalets antal og egnethed samt sagkyndigt tilsyn.

Konventionen findes på Retsinformation her.

Jeg forstår det stadig ikke…