Indlæg

Morialejren

De bløde gulvtæpper

I den uge vi nu begiver os ud af, holdt EUs stats- og regeringschefer møde om blandt andet de kaotiske forhold på den græske ø Lesbos. På den ø lå Morialejren, men den er nu forvandlet til forkullede rester. Nogen har sat ild til lejren.

Lejren var bygget til 2.000 personer, men der boede reelt 20.000 i den, og der kom dagligt nye migranter  og flygtninge til. Mange var uledsagede børn, der alene havde taget turen over Middelhavet.

Mens stats- og regeringscheferne gik rundt på de bløde tæpper og drøftede, hvad de dog skulle stille op med alle de migranter, sov migranterne selv i nye interimistiske telte på papstykker.

En sygeplejerske fra organisationen ‘Læger uden grænser’ Mie Terkelsen beskriver de helt groteske forhold – selv inden branden – i denne artikel i fagbladet ‘Sygeplejersken’.

Stats- og regeringscheferne kan ikke blive enige om en fordelingsnøgle, når talen falder på migranter og flygtninge. Det burde ellers ikke være så svært at regne ud. Man kunne jo tage udgangspunkt i landenes BNP, befolkningstal eller en anden parameter, der er rimeligt stabil. Ud fra denne fordelingsnøgle kunne man tage i mod de 4.000 uledsagede børn. Jeg bidrager gerne med et fikst lille Excelark.

Egentlig burde problemerne med migranterne være løst for længst, idet EU-landene har sendt en kæmpe pose penge til Erdogan for at holde migranterne væk fra EUs ydre grænser. Hans opgave var at få dem til at sejle hjem igen, men den opgave har han ikke løst videre godt.

Den danske debat

Venstrefløjen plus de Radikale i Danmark har foreslået, at Danmark skal påtage sig at hente 300 uledsagede børn, men så går der for alvor Dansk Folkeparti i den, da de jo som bekendt end ikke vil tage imod kvoteflygtninge.

Jeg forstår ikke, hvorfor vi ikke kan skaffe plads til 300 børn. Men det er nok slet ikke plads målt som antal kvadratmeter, der er tale om?

Regeringen og DF frygter nærmere, at børnene sendes mod Nordeuropa som en form for spydspidser, der, hvis de får asylstatus, senere vil anmode om familiesammenføring, og så står vi med hele familier.

Jeg fristes til at sige: ‘Og hvad så?’. Hvad er problemet med 300 familier i det omfang de bidrager til samfundshusholdningen? Om kort tid vil vi alligevel komme til at mangle arbejdskraft.

Hvor mange lejre?

Hvor længe?

Den 4. december (2018)  læste jeg en kronik af overrabbiner Bent Melchior og brobygger Özlem Cekic i Berlingske med titlen ‘Hvorfor kan vi ikke behandle mennesker som mennesker?

De sammenligner bl.a. Udrejsecenter Sjælsmark med et åbent fængsel, fordi der ikke må være noget på væggene, fordi der kun er et lille smalt stålskab, fordi beboerne ikke selv må lave mad osv.

De spørger, hvorfor der ikke må være aktiviteter for både børn og voksne og de reflekterer over, hvordan forældrenes evt. gryende psykiske sygdom påvirker børnene, som bare er ‘dømt’ til at være der, hos mennesker der ikke af de ene eller anden grund ikke kan rejse hjem.

Jeg var i en længere årrække fængselsbesøgsven via Røde Kors – og via studiet – både i åbne og lukkede fængsler. Dér havde fangerne bedre – og menneskelige – forhold; langt bedre end de forhold Bent og Özlem beskriver

Her findes svarene

Der kan stilles mange spørgsmål men i tiden gives kun entydige svar: en del af danskerne vil ikke flygtninge det ret godt jf. fx finanslovaftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti (s. 37) – det er det,, der bliver til den øde ø:

I løbet af 2020 vil der blive etableret faciliteter svarende til en centerkapacitet på 100 pladser med mulighed for yderligere 25 pladser (bufferpladser). Der vil endvidere blive etableret faciliteter til centrets medarbejdere og politiet.

Der afsættes en reserve på 34 mio. kr. i 2019, 300 mio. kr. i 2020, 200 mio. kr. i 2021 og 225 mio. kr. i 2022 til bl.a. etablering og drift af udrejsecentret samt øget operativ kapacitet til politiets indsats. (= 759 mio til 100 mand)

Det er rimeligt, at der er mennesker, vi ikke ønsker her, men det er ikke rimeligt, at de lever under umenneskelige vilkår, mens de er her.

Jeg spørger, hvor længe skal dette vare ved? Hvor går grænserne?

Interneringslejre? Hvor mange?

Udrejsecenter Sjælsmark og det kommende udrejsecenter på Lindholm, der i vidt omfang erstatter Kærshovedgaard,  minder mig mest af alt om interneringslejre; de minder mig om krig og besættelse, der resulterer i flugt, og det minder mig om at i nogle af danmarkshistoriens sværeste tider, kunne vi faktisk godt tage i mod flygtninge, og de kom endda fra Tyskland.

I 1945 udgjorde de tyske flygtningen fem pct. af befolkningen her i landet, og vi husede dem i interneringslejre Kilde Wikipededia. Hertil er at sige:

  • Dengang kunne vi modtage mennesker, der kan sammenlignes med nutidens kvoteflygtninge, som vi ikke har plads til med fem pr. kommune (500 årlig fordelt på de 98 kommuner).
  • Vi kunne modtage mennesker fra et land, der havde begået verdenshistoriens mest forfærdelige krigsforbrydelser også mod os og også mod jøderne i vores land.

Men situationen var særlig vil enhver sige; og det var den, men hvor går grænsen for hvor mange lejre, vi skal have nutildags? Hvem skal bo i den næste lejr og leve under umenneskelige forhold?

 

,

Retorik

Valgoplægget

Socialdemokraternes valgoplæg er præsenteret i kort form på deres hjemmeside. Jeg læste det tidligt i morges, fordi Pernille Rosenkrantz-Theil skrev på Facebook, at alle de andre politikere løb med halve vinde. Og dem vil jeg da gerne være overlegen.

Min første tanke var “Retorik”. Nu har jeg læst det et par gange, og jeg har ikke ændret mening. I det følgende har jeg sakset lidt fra deres side, og der er tegn, som jeg ikke bryder mig om, men læs og døm selv:

1. Det er ikke et citat, men bare en observation: Sætningerne er i den indledende fase meget korte – af og til bare fire eller fem ord. Så punktum. Så fire eller fem ord. Jeg ved ikke, om den slags har et navn, men jeg kommer til at tænke på ordet “insisterende”.

2.  “Flygtninge og udlændingepolitikken betyder meget for, hvilket land vi ønsker at være. Der er store følelser på spil. Og stadig flere oplever, hvad der sker, når integrationen slår fejl.”

3. “Passe på Danmark”. Så vidt jeg husker er dette da statsministerens mantra?

4. “Samtidig er vi også enige om, at der er en grænse for, hvor mange flygtninge og udlændinge der kan integreres i vores samfund.” Hvem er dette kollektive “vi”?

5. “Og læg dertil at Afrikas befolkning fordobles frem mod 2050”. Tror de, at de alle kommer til vores dørmåtter?

6. “Men desværre er der også for mange, der er kommet til Danmark uden at blive en del af Danmark.” Ja – men det kan indimellem skyldes, at de ikke bliver inviterede til at blive en del af smørhullet. Og dem, der er velintegrerede med arbejde på det lokale slagteri, engagement i fodboldklubben, børn i vuggestuen mv., sender Inger Støjberg “hjem”, hvor det så end er?

7. “Det presser vores velfærdsmodel, vores lave ulighed og vores måde at leve på.” Ikke forstået og temmelig ubegrundet.

8. “Man er ikke et dårligt menneske, fordi man ikke ønsker at se sit land blive grundlæggende forandret”. Hvem taler de til og om? Er vores kultur så forarmmet, at den kan forandres af de 500 kvoteflygtninge, vi lige – med Mettes velsignelse – har sat spærrebom op for?

9. “Men Danmark er bedst, når vi indgår kompromisser og tager de store ryk fremad sammen”. Mon ikke de er blevet lidt vel inspirerede af den del af den kinesiske kulturrevolution, der fandt sted fra 1958 – 1960? Den kaldtes “Det store spring fremad” og kostede millioner af mennesker livet.

10. “Vi vil ændre vores asylsystem og bl.a. oprette et modtagecenter uden for Europa. Fremover skal det kun være muligt for flygtninge at få asyl i Danmark som kvoteflygtning gennem FN.” Nåh! Kun kvoteflygtninge og det gælder vel så også for dem, at de skal henvende sig i det fine modtagecenter, eller er der noget, jeg helt har overset?

10. “Vi vil derfor indføre en pligt til at bidrage i 37 timer om ugen for alle indvandrere på integrationsydelse og kontanthjælp.” Jamen det er en god idé, da al erfaring og forskning viser, at den bedste vej til integration af alle slags mennesker (også de fattige på kontanthjælp) er at komme ind på arbejdsmarkedet. Det kræver “bare” lige, at arbejdsgiverne står med åbne arme ved fabriksporten om morgnen. Det er langt fra virkeligheden.

11. “Kort sagt: En udlændingepolitik, der samler Danmark.” Samles om at mennesker skal søge asyl fra et modtagecenter i Nordafrika? eller hvad?

Der kunne sikkert hives meget mere ud, men jeg fik nok her.