Ophold da Danmark mangler arbejdskraft

Ophold da Danmark mangler arbejdskraft

Hvorfor tildeles opholdstilladelse?

Ophold da Danmark mangler arbejdskraft

En række socialdemokratiske borgmestre, borgmesterkandidater og viceborgmestre gør oprør. I et kort udsnit af Zetland, der citerer Berlingske Tidende, finder man 27. juli i år

… Det møder kritik fra en række socialdemokratiske borgmestre, borgmesterkandidater og vicekandidater, som ønsker sig bedre muligheder for, at de velintegrerede flygtninge kan blive. Blandt andet fordi, de mangler arbejdskraft i deres kommuner. …

Jeg bryder mig ganske enkelt ikke om det. Der står selvfølgelig “blandt andet fordi …”. Hvad resten går ud på, ved jeg ikke, da både Zetland og Berlingske er omgivet af betalingsmure, jeg ikke kan forcere.

Det er positivt, at de gør oprør mod asylcirkusset, men jeg bryder mig ikke om, at argumentet for asyl er hensynet til Danmark og de danske arbejdsgivere – ikke hensynet til flygtningen selv. Det kan man da vist ikke kaldes for “humanitært ophold”? Men så kalder man det jo sikkert bare noget andet.

Selv en klog kvinde som Özlem Cekic rider med på bølgen, når hun sent i aftes kl. 22:47 på sin Facebookprofil skriver

I en tid, hvor vi mangler hænder, sætter vi unge mennesker fra Syrien på udrejsecentre frem for en skolebænk!

Helliger målet midlet?

Ophold da Danmark mangler arbejdskraft

Ja, det gør det vel i et eller andet omfang i denne sag. Hver flygtning, der ikke sendes til “retur til Assad”, hvilket i praksis vil sige spærres inde i et udrejsecenter på ubestemt tid, da Danmark ikke har en udleveringsaftale med Syrien, er en sejr uanset argumenterne.

Et menneske er reddet; ofte på grund af vedvarende indsatser fra knalddygtige mennesker, der ved, hvordan man fanger pressens og måske endda politikernes opmærksomhed. Et af disse mennesker er rektoren for Nyborg Gymnasium Henrik Vestergaard Stokholm. Et andet er Michala Clante Bendixen, der er redaktør og formand for Refugees Welcome.

Hver gang, jeg ikke skal se et billede som dette, har nogen sejret, og jeg slipper for at få ondt i hjertet. Tak for det.

Det er jo altså bare ikke mig eller de danske arbejdsgivere, der skal tages hensyn til. Det er de mennesker, der i 2015 flygtede fra alt det, de kendte og håbede på en bedre fremtid her. De har været her i syv år. De, der er unge nu og i gang med uddannelse, var børn, da de flygtede, og derfor kender de ikke det Syrien, de egl. skulle returneres til. De lærer i stedet et udrejsecenter at kende indefra.

De Radikale fortæller ofte historier om forskere, professorer, ph.d-studerende og lignende, der forlader Danmark, fordi de ikke kan få opholdstilladelse. Danmark mister viden. Det er også absurd. Det er bare de færreste i den kategori, der må rejse til et krigshærget land. De tager ofte enten til vores nabo mod syd eller til USA. Begge steder bydes de velkommen. Mit hjerte banker ikke lige så stærkt for dem. Her er det i højere grad hjernen, der slår til og ærgrer sig over tabet af viden.

Det er i høj grad de unge kvinder, det går ud over

Familier bliver skilt ad i asylcirkusset. Valget af billedet, en ung kvinde på vej ind på udrejsecenter Kærshovedgård, er på ingen måde tilfældigt, for det er meget ofte de unge kvinder, det går ud over. De unge mænd kan forblive, da de risikerer militærtjeneste i Syrien.

Medierne fortæller historier om unge kvinder, der enten er i gang med uddannelse som Social- og Sundhedshjælpere/-Assistenter, eller de går i gymnasiet og drømmer om en efterfølgende universitetsuddannelse fx på medicin, og Danmark mangler læger. Eksempelvis er hver 10. stilling som psykiater p.t. ubesat, og det vil kun blive værre.

Jeg har ikke forstand på det men ved dog, at Menneskerettighedskonventionen blandt andet bygger på et princip om “hensynet til familiens enhed”. Det undrer mig, at Danmark både kan leve op til sine internationale forpligtelser og skille familier ad på én gang. Det gælder både de unge kvinder og ældre mennesker. I den seneste uge var der flere historier om et ældre ægtepar, der virkelig var “dårligt kørende” både fysisk og psykisk. De må nu henslæbe deres livs efterår på et udrejsecenter.

Den danske politik er fuldkommen absurd.

Men: Vi har de politikere, vi har bestilt

Og de politikere, vi har bestilt ved det seneste folketingsvalg, løser de opgaver, vælgerne har bedt dem om ved at stemme på dem efter en nøje gennemlæsning af deres partiprogram 🙂

Man kan kun gisne om, hvad der med tiden vil komme til at stå i Danmarksdemokraternes partiprogram, men man behøver nok ikke en videregående uddannelse for at gætte på, at det bliver noget med “stram udlændingepolitik”, når 10,8 pct. af vælgerne allerede nu regner med at stemme på partiet. Det står for mig som en virkelig valggyser.

Vi har masser af ledige hænder i Danmark

Allerede i januar opgjorde jeg, at vi selv har minimum 115.900 sæt hænder, der kan og bør inviteres ind på arbejdsmarkedet på den ene eller anden måde. Meget kan selvfølgelig være sket siden! Personligt stiller jeg mig bare tvivlende overfor, om det er helt så nødvendigt at importere al den udenlandske arbejdskraft. I de 115.900 indgår flygtninge i udrejsecentre.

4 Svar
  1. Henny Stewart
    Henny Stewart siger:

    Jeg er principielt enig i, at det er usmageligt, hvis vi ser på flygtninges erhvervsmæssige kvalifikationer, før vi bestemmer, om vi vil hjælpe dem.

    Men på den anden side har jeg den pragmatiske holdning, at man ikke skal lade være med at hjælpe de erhvervsmæssigt kvalificerede af den grund. De vil trods alt udgøre et antal mennesker, der slipper for at blive sendt tilbage til vold og nød. Et antal mennesker, der slipper for det, er alt andet lige, et gode.

    Så skal der selvfølgelig kæmpes for, at de andre også skal hjælpes, sådan at vi i den sidste ende holder op med at sende _nogen_ i den visse død.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Henny

      Det er nok rigtigt, som både du og Eric anfører, at man bliver nødt til at finde pragmatismen frem, og at et antal mennesker, der “får lov” at blive er bedre end ingen mennesker.

      Jeg er lidt i tvivl om, hvorvidt de opholdstilladelser så vil være permanente (det tilsiger hensynet til arbejdsgiverne vel) eller endnu en gang midlertidige, altså en form for “forlængelse” af § 7, stk. 3. Jeg tænker blandt andet på pigen Aya (staves det vist) fra Nyborg Gymnasium, der “fik lov” at blive efter stor mediebevågenhed for et års tid siden. Det var en midlertidig forlængelse – det stakkels menneske skal altså igennem hele møllen en gang til, og har hele tiden levet i usikkerhed om fremtiden. Jeg synes ikke, vi kan byde nogen det.

      Svar
  2. Eric
    Eric siger:

    På en måde synes jeg faktisk, at målet helliger midlet, når det ikke nytter at appellere til menneskelighed, og man også kan appellere til egennytte.
    Både det offentlige og det private har stor mangel på arbejdskraft, og det er mere kompliceret end som så at kvalificere de danske ledige hænder.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Eric

      Tjah, måske har du ret, og måske er jeg for “idealistisk”. De, der kan reddes, er reddet, og så pyt med begrundelsen. Det er der også noget rigtigt i.

      Det er korrekt, at der mangler arbejdskraft i begge sektorer, men mange kunne måske med en lille indsats kvalificeres? Har man forsøgt på det? Jeg tænker blandt andet på dem over 50. Jeg har selv prøvet at være ledig og over 50. Trods det, at både Curriculum Vitae og ansøgninger af alle blev bedømt som “i orden”, kom jeg end ikke til samtale, og det var endda før, jeg blev syg.

      Svar

Skriv en kommentar

Vil du deltage i debatten?

Du er mere end velkommen!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.