Indlæg

,

Retorik

I forklædning?

Valgoplægget

Socialdemokraternes valgoplæg er præsenteret i kort form på deres hjemmeside. Jeg læste det tidligt i morges, fordi Pernille Rosenkrantz-Theil skrev på Facebook, at alle de andre politikere løb med halve vinde. Og dem vil jeg da gerne være overlegen.

Min første tanke var “Retorik”. Nu har jeg læst det et par gange, og jeg har ikke ændret mening. I det følgende har jeg sakset lidt fra deres side, og der er tegn, som jeg ikke bryder mig om, men læs og døm selv:

1. Det er ikke et citat, men bare en observation: Sætningerne er i den indledende fase meget korte – af og til bare fire eller fem ord. Så punktum. Så fire eller fem ord. Jeg ved ikke, om den slags har et navn, men jeg kommer til at tænke på ordet “insisterende”.

2.  “Flygtninge og udlændingepolitikken betyder meget for, hvilket land vi ønsker at være. Der er store følelser på spil. Og stadig flere oplever, hvad der sker, når integrationen slår fejl.”

3. “Passe på Danmark”. Så vidt jeg husker er dette da statsministerens mantra?

4. “Samtidig er vi også enige om, at der er en grænse for, hvor mange flygtninge og udlændinge der kan integreres i vores samfund.” Hvem er dette kollektive “vi”?

5. “Og læg dertil at Afrikas befolkning fordobles frem mod 2050”. Tror de, at de alle kommer til vores dørmåtter?

6. “Men desværre er der også for mange, der er kommet til Danmark uden at blive en del af Danmark.” Ja – men det kan indimellem skyldes, at de ikke bliver inviterede til at blive en del af smørhullet. Og dem, der er velintegrerede med arbejde på det lokale slagteri, engagement i fodboldklubben, børn i vuggestuen mv., sender Inger Støjberg “hjem”, hvor det så end er?

7. “Det presser vores velfærdsmodel, vores lave ulighed og vores måde at leve på.” Ikke forstået og temmelig ubegrundet.

8. “Man er ikke et dårligt menneske, fordi man ikke ønsker at se sit land blive grundlæggende forandret”. Hvem taler de til og om? Er vores kultur så forarmmet, at den kan forandres af de 500 kvoteflygtninge, vi lige – med Mettes velsignelse – har sat spærrebom op for?

9. “Men Danmark er bedst, når vi indgår kompromisser og tager de store ryk fremad sammen”. Mon ikke de er blevet lidt vel inspirerede af den del af den kinesiske kulturrevolution, der fandt sted fra 1958 – 1960? Den kaldtes “Det store spring fremad” og kostede millioner af mennesker livet.

10. “Vi vil ændre vores asylsystem og bl.a. oprette et modtagecenter uden for Europa. Fremover skal det kun være muligt for flygtninge at få asyl i Danmark som kvoteflygtning gennem FN.” Nåh! Kun kvoteflygtninge og det gælder vel så også for dem, at de skal henvende sig i det fine modtagecenter, eller er der noget, jeg helt har overset?

10. “Vi vil derfor indføre en pligt til at bidrage i 37 timer om ugen for alle indvandrere på integrationsydelse og kontanthjælp.” Jamen det er en god idé, da al erfaring og forskning viser, at den bedste vej til integration af alle slags mennesker (også de fattige på kontanthjælp) er at komme ind på arbejdsmarkedet. Det kræver “bare” lige, at arbejdsgiverne står med åbne arme ved fabriksporten om morgnen. Det er langt fra virkeligheden.

11. “Kort sagt: En udlændingepolitik, der samler Danmark.” Samles om at mennesker skal søge asyl fra et modtagecenter i Nordafrika? eller hvad?

Der kunne sikkert hives meget mere ud, men jeg fik nok her.

,

I forklædning?

I forklædning?

Er det Martin?

Da jeg var barn, troede jeg, at det hed “Ulv i forklæder”, for det var ikke til at høre forskel på fåre… og for…; det er det forsåvidt stadig ikke, men nu ved jeg det jo.

Lige nu er det heller ikke til at høre forskel på Mette Frederiksen og Martin Henriksen. Er det mon i virkeligheden Martin, der er klædt ud og på som Mette?

Et valgoplæg?

Sosserne er tidligt ude med det, der være et valgoplæg. De har i dag præsenteret “Retfærdig og realistisk”, som er deres bud på, hvordan et af verdens rigeste lande, kan holde de fattigste ude. Vi betaler simpelthen et fattigt Nordafrikansk land for at oprette “modtagecentre” (det lyder så pænt og poleret), hvor folk kan henvende sig og bede om asylsagsbehandling. Vi skal nemlig gøre alt, hvad vi kan for at holde dem fra vores dørmåtter.

SF følger, som så ofte før, trop. Hvor blev folkesocialisterne egentlig af?

Stillet op i punktform, ser oplægget sådan ud:

  1. Loft over al ikke-vestlig indvandring til Danmark,
  2. Et modtagecenter til asylbehandling i eksempelvis et nordafrikansk land,
  3. Indføre et stop for spontan asylbehandling i Danmark.
  4. Plaster på såret/sårene:
    • Igen tage imod kvoteflygtninge, som regeringen med opbakning fra netop Socialdemokratiet ellers har sat en stopper for,
    • Hæve Danmarks betaling til FN’s flygtningeorganisation, UNHCR.

Kommentarer

Tænk at gå til valg på andre menneskers pine. Mette (Martin?) har fundet megen inspiration i EUs aftale med Tyrkiet, hvor vi betaler Erdogan for ikke at lade forarmede mennesker slippe ind bag det europæiske pigtrådshegn. Er det egentlig blevet evalueret? Det er herligt for Erdogan, der altid mangler penge i kassen og skønt for EU, der er sluppet for al bøvlet og bare med jævne mellemrum udsteder en check.

I tilfældet med Nordafrika hørte jeg i TV-avisen kl. 18:30 den 5. februar 2018 Nikolai Wammen lade det skinne igennem, at betalingen ville blive rigelig. Det kan blive big business for en eller anden høvding.

Flere eksperter har kommenteret udspillet. Fx siger vicedirektør Louise Holck fra Institut for Menneskerettigheder, at det med loftet over de ikke-vestlige indvandrere mest af alt ligner apartheid.

Der kan blive store problemer med “Retfærdig og realistisk” og samtidig overholdelse af FN’s flygtningekonvention. Johanne Schmidt Nielsen (EL) skriver på Facebook:

Derudover har Socialdemokraternes og Mette Frederiksens udspil ikke meget med virkeligheden at gøre. Slet ikke når hun samtidig siger, at Danmark fortsat skal overholde FN’s flygtningekonvention og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. For vi kan ikke overholde konventionerne, hvis vi fratager forfulgte mennesker retten til beskyttelse og muligheden for at få børn og ægtefæller i sikkerhed.

En teltlejr, nåh nej et modtagecenter, midt i ørkenen har ikke en infrastruktur, der gør den egnet til måske mange tusinde mennesker: sanitære forhold, politi, kloakering osv. osv. Og det er over min forestillingsevne at de nogensinde vil etablere en sådan.

Det eneste positive er, at de vil genåbne kvoteflygtningeordningen. Den ordning har jeg meget fidus til. Den tager sig af dem, der ikke kan finansiere en menneskesmugler, dem der ikke kan gå en lang vej, dem der ikke kan redde sig selv fra druknedøden i Middelhavet osv. Det er og bliver de allersvageste, der kan komme til os ad den vej. Dem skal vi hjælpe – Inger Støjberg eller ej.

En anden løsning?

Jeg tror fast og inderligt på den europæiske idé og model. Jeg tror på, at staterne kan udrette mere sammen end hver for sig. At to plus to bliver mere end fire. Jeg begriber ikke, at man ikke fra statsledernes side for længst har besluttet sig for en fordelingsnøgle til håndtering af flygtningekrisen. For det er en krise, men den holder ikke op af sig selv, bare fordi vi lukker øjnene.

Det, der derimod sker, er at nogen – ingen nævnt ingen glemt – sætter grænsebomme op og ofrer massevis af politiårsværk, der kigger i pas ved grænsen, uden at det har den ringeste effekt. Vil man illegalt over grænser skal man bare til venstre og fem kilometer ud ad markvejen. Vi overlader nemlig bare de massive problemer til de fattige grækere samt Tyskland og Sverige.

Dette er ikke i overensstemmelse med den europæiske idé endsige med musketereden: “Én for alle og alle for én”.

,

Sammenhænge

Politikerlede

Min politikerlede får ekstra sus i skørterne, når forhandlinger om det kommende års finanslov (FFL (Forslag til finanslov)) og skattelettelser til de rigeste kobles sammen med  stramning nr. ca. 225 af regler om udlændinge. Der er absolut ingen faglig sammenhæng mellem stramningerne på den ene side og skat og FFL på den anden side. Det eneste, det handler om, er, at regeringen skal have støtten fra DF for at få skat og FFL igennem Folketinget. DF tager sig godt betalt. Politisk spilfægteri af værste skuffe. Jeg har i mange år ønsket mig et teknokrati, så emnerne behandles sagligt af folk, der har forstand på, hvad de laver. Fx: den ene dag er Esben Lunde Larsen fiskeriminister, næste dag er fiskene lagt hen til ligestillingsministeren… hun kan da næppe have forstand på begge dele. Nåh – undskyld det var lige et indfald, som jeg ville dele med dig.

Teknokrati er en statsform, som styres af eksperter, teknisk indsigtsfulde personer. Der skulle heri ligge den fordel, at man på basis af rationel udformning af lovgivningen skulle kunne opnå de bedste resultater af den politiske proces.

Kilde: Wikipedia

Inger Støjberg er i følge dagens medier slet ikke lukket eller ubegejstret overfor at sende flygtninge, der vente på udvisning, til en øde ø, så Martin Henriksens våde drømme endelig kan gå i opfyldelse. Det siges, at vi har ca. 300 øde øer, så det bør nok kunne lade sig gi’ sig. Der vil være lidt praktisk bøvl så som færgelejer, kloakering og den slags, men det klarer ministeren sikkert i en håndevending.

– Jeg er altid klar til at se nærmere på gode ideer til, hvordan vi kan forbedre kontrollen med afviste asylansøgere. Det gælder naturligvis også forslag fra Dansk Folkeparti, skriver Inger Støjberg i et svar til Berlingske.

– Der kan dog være nogle praktiske og juridiske udfordringer ved at etablere et udrejsecenter på et meget isoleret sted. Og det er de ting, der skal overvejes, påpeger ministeren.

Kilde: Berlingske Tidende.

Børsens leder

Børsen plejer at være ret så blåt et medie, men i en leder fra i aftes peger de på, at Danmark i høj grad mangler arbejdskraft, hvilket blandt andet skyldes, at Polen netop har trukket 40.000 arbejdere hjem til sig selv. Avisen peger også på, at beskæftigelsesgraden for flygtninge er steget med 323 pct. siden 2015.

Lars Løkke Rasmussen

Statsministeren er selv kommet ind i kampen – også som leder af forhandlingerne om FFL. Det kan vel næsten kun ses som en underkendelse af finansminister Kristian Jensen? Lars Løkke har da folk til den slags trivialiteter. På den anden side er det selvfølgelig ikke trivialiteter, når man koger alle tre emner sammen til den samme pærevælling.

Statsministeren varsler i følge dr.dk et “paradigmeskift” mht. hjemsendelse af primært syriske flygtninge. Dem er der ca. 4.200 af, og det store problem er, at de i 2018 vil have siddet tre år et eller andet sted, kigget ind i en væg og bare ventet på at kunne søge familiesammenføring. De har jo alle sammen “mindst” syv børn og to koner, så det er noget, der batter.

Syrerne er typisk omfattet af Udlændingelovens § 7, stk. 3. Den giver en midlertidig beskyttelsesstatus under henvisning til, at flygtningens hjemland på nuværende tidspunkt er præget af helt vilkårlig voldsudøvelse og overgreb på civile, hvilket gør situationen i hjemlandet så alvorlig, at flygtningen er i risiko ved blot at være tilstede i landet. Disse mennesker skal vente tre år på familiesammenføring, og Højesteret har taget stilling til, at dette ikke er en overtrædelse af Menneskerettighedskonventionen.

Debatten der blev væk?

Måske er det lidt udenfor nummer i dette indlæg, men jeg kan ikke lade være med at inddrage kvoteflygtningene. For ca. en uges tid siden førstebehandlede Folketinget et forslag fra Inger Støjberg (L80 2017-18) om, at vi gerne vil melde os ud af den ordning, som vi har været en del af  siden 1979.

Af bemærkningerne til lovforslaget fremgå det af de to første linjer, at: “Danmark har en lang tradition for at påtage sig et fælles medansvar for nogle af verdens flygtninge, men vi skal ikke tage så mange flygtninge, at det truer sammenhængskraften i vores land.” Ministeren må anse sit dronningerige for endog meget svageligt, når 500 virkelig nødstedte og alvorligt syge mennesker kan true sammenhængskraften her til lands. Vi har 98 kommuner, så hvis vi nu fordelte kvoteflygtningene ligeligt, vil det betyde 5,102040 flygtninge pr. kommune. Det bør ikke true os som land.

Noget der virkelig undrede mig den pågældende dag, var at der ikke var så meget som et lille pip om det i Tv-avisen. Men tiden gik måske med referater fra “Dans en dans” og “Bag en kage”?

, ,

Ingers asylcirkus

Kvoteflygtninge

Danmark har for mange år siden indgået en aftale med FNs flygtningehøjkommissariat, UNHCR, om at modtage 500 kvoteflygtninge pr. år. Kvoteflygtningene er de absolut dårligst stillede flygtninge fx meget gamle mennesker, mennesker med alvorlige sygdomme, enlige kvinder, børn uden forældre mv. Danmark har siden 1978 taget imod 500 sådanne kvoteflygtninge om året.

I 2016 tog vi kun ni af disse flygtninge, hvorefter ministeren dekreterede at aftalen måtte sættes på standby. Derfor er vi 491 bagud fra 2016 og i 2017 er vi af samme grund bagud med 500, da vi slet ikke har modtaget nogen. Det bliver så nok lidt tungt i 2018.

Inger Støjbergs bekymringer

Inger er meget bekymret. Hun mener slet ikke, at Danmark har råd eller overskud til at tage imod disse flygtninge. Især kommunernes kvababbelser bekymrer hende.

Danmark har et ansvar for at hjælpe de mennesker, der er på flugt. Men vi har også et ansvar for, at Danmark hænger sammen økonomisk, socialt og kulturelt, siger hun.

Hun minder om, at der sidste år (2015 red.) ankom 21.000 flygtninge og migranter, hvilket er historisk mange, og stiller Danmark over for en “række væsentlige udfordringer.”

Det gælder ikke mindst i forhold til kommunerne, der er efterladt med en betydelig opgave i forhold til at integrere de mange, der får opholdstilladelse som flygtninge i Danmark og de mange, som bliver familiesammenført hertil.

Kilde: Jyllands-Posten i 2016.

Inger Støjbergs pusterum i 2017 og 2018

Efter at der i 2015 kom utrolig mange spontanflygtninge til landet, synes Inger altså, der er behov for et pusterum i forbindelse med kvoteflygtningene. Pudsigt nok er hun ikke så bekymret for kommunerne længere. De må vel så sejle i deres egen sø.

»Der er kommet mange asylansøgere til Danmark de senere år, og det er en meget, meget stor opgave at få dem integreret. Derfor er det nødvendigt, at vi har et pusterum«, siger hun til Berlingske.

Men Støjberg foreslår i stedet, at det i fremtiden vil være den siddende minister, der årligt tager stilling til, om Danmark skal tage kvoteflygtninge – og hvor mange. Kilde Politiken.

Socialdemokraterne vil gerne bakke op om forslaget, men deres registrerede partner, Dansk Folkeparti, vil formentlig ikke være med. Det skyldes, at de er bekymrede for, hvem der bliver “asylminister”, hvis regeringen ser helt anderledes ud efter næste valg til Folketinget. De er deciderede bange for, at det kan gå hen at blive den radikale Morten Østergaard.

I små sko?

Kan det virkelig være sandt, at vi, som et af de rigeste lande i verden, ikke kan finde plads til de svageste 500 mennesker, der ingen muligheder har, der hvor de kommer fra? Skal det slet ikke ses i lyset af, at flygtningestrømmen er aftaget markant siden 2015? Inger begrunder det med, at der er så mange spontanflygtninge, der ikke er integrerede. Jow tak – men integration nås nu  engang lettest ved at komme ud på arbejdsmarkedet, og hvor mange arbejdsgivere står og byder velkommen ved hoveddøren?

Hun glemmer, at det lige netop er fastslået, at 30 pct. af de herboende flygtninge er i arbejde. Det er selvfølgelig kun en tredjedel, men for alle de penge, der må være blevet tilovers, når der nu kommer færre spontanflygtninge, kunne der vel investeres i bindende aftaler med arbejdsgivere og/eller forskning i, hvordan vi lettest og billigst, får flygtningene ud på arbejdsmarkedet. For en lille månedstid siden blev der offentliggjort en undersøgelse, der viste, at mange mandlige flygtninge rigtig gerne ville være mekanikere og frisører. De mangler bare en arbejdsgiver for at kunne udnytte de kompetencer, de har med sig fra hjemlandet. Og lad nu være med at sige at: “Vi kan ikke leve af at klippe hinanden” – det er princippet i det! Kan vi få ordentligt fat, kan vi tilbyde en arbejdsplads osv, så skal integrationen nok lykkes.

Og så er der lige det med aftalen med UNHCR: Kan Inger bare løbe fra den? Er det ikke sådan, at når vi er med i FN, har vi samtidig bundet os til at deltage i kvotesystemet? Selvfølgelig kan man altid genforhandle en aftale eller opsige den med et passende varsel, men indtil det er sket, er vi da for pokker nødt til at efterleve aftalen. Men det er måske indbefattet at Ingers ofte hørte udsagn: “Vi vil gå til kanten af konventionerne”? Men en aftale er altså ikke det samme som en konvention.