I forklædning?
Er det Martin?
Da jeg var barn, troede jeg, at det hed “Ulv i forklæder”, for det var ikke til at høre forskel på fåre… og for…; det er det forsåvidt stadig ikke, men nu ved jeg det jo.
Lige nu er det heller ikke til at høre forskel på Mette Frederiksen og Martin Henriksen. Er det mon i virkeligheden Martin, der er klædt ud og på som Mette?
Et valgoplæg?
Sosserne er tidligt ude med det, der må være et valgoplæg. De har i dag præsenteret “Retfærdig og realistisk”, som er deres bud på, hvordan et af verdens rigeste lande, kan holde de fattigste ude. Vi betaler simpelthen et fattigt Nordafrikansk land for at oprette “modtagecentre” (det lyder så pænt og poleret), hvor folk kan henvende sig og bede om asylsagsbehandling. Vi skal nemlig gøre alt, hvad vi kan for at holde dem fra vores dørmåtter.
SF følger, som så ofte før, trop. Hvor blev folkesocialisterne egentlig af?
Stillet op i punktform, ser oplægget sådan ud:
- Loft over al ikke-vestlig indvandring til Danmark,
- Et modtagecenter til asylbehandling i eksempelvis et nordafrikansk land,
- Indføre et stop for spontan asylbehandling i Danmark.
- Plaster på såret/sårene:
- Igen tage imod kvoteflygtninge, som regeringen med opbakning fra netop Socialdemokratiet ellers har sat en stopper for,
- Hæve Danmarks betaling til FN’s flygtningeorganisation, UNHCR.
Kommentarer
Tænk at gå til valg på andre menneskers pine. Mette (Martin?) har fundet megen inspiration i EUs aftale med Tyrkiet, hvor vi betaler Erdogan for ikke at lade forarmede mennesker slippe ind bag det europæiske pigtrådshegn. Er det egentlig blevet evalueret? Det er herligt for Erdogan, der altid mangler penge i kassen og skønt for EU, der er sluppet for al bøvlet og bare med jævne mellemrum udsteder en check.
I tilfældet med Nordafrika hørte jeg i TV-avisen kl. 18:30 den 5. februar 2018 Nikolai Wammen lade det skinne igennem, at betalingen ville blive rigelig. Det kan blive big business for en eller anden høvding.
Flere eksperter har kommenteret udspillet. Fx siger vicedirektør Louise Holck fra Institut for Menneskerettigheder, at det med loftet over de ikke-vestlige indvandrere mest af alt ligner apartheid.
Der kan blive store problemer med “Retfærdig og realistisk” og samtidig overholdelse af FN’s flygtningekonvention. Johanne Schmidt Nielsen (EL) skriver på Facebook:
Derudover har Socialdemokraternes og Mette Frederiksens udspil ikke meget med virkeligheden at gøre. Slet ikke når hun samtidig siger, at Danmark fortsat skal overholde FN’s flygtningekonvention og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. For vi kan ikke overholde konventionerne, hvis vi fratager forfulgte mennesker retten til beskyttelse og muligheden for at få børn og ægtefæller i sikkerhed.
En teltlejr, nåh nej et modtagecenter, midt i ørkenen har ikke en infrastruktur, der gør den egnet til måske mange tusinde mennesker: sanitære forhold, politi, kloakering osv. osv. Og det er over min forestillingsevne at de nogensinde vil etablere en sådan.
Det eneste positive er, at de vil genåbne kvoteflygtningeordningen. Den ordning har jeg meget fidus til. Den tager sig af dem, der ikke kan finansiere en menneskesmugler, dem der ikke kan gå en lang vej, dem der ikke kan redde sig selv fra druknedøden i Middelhavet osv. Det er og bliver de allersvageste, der kan komme til os ad den vej. Dem skal vi hjælpe – Inger Støjberg eller ej.
En anden løsning?
Jeg tror fast og inderligt på den europæiske idé og model. Jeg tror på, at staterne kan udrette mere sammen end hver for sig. At to plus to bliver mere end fire. Jeg begriber ikke, at man ikke fra statsledernes side for længst har besluttet sig for en fordelingsnøgle til håndtering af flygtningekrisen. For det er en krise, men den holder ikke op af sig selv, bare fordi vi lukker øjnene.
Det, der derimod sker, er at nogen – ingen nævnt ingen glemt – sætter grænsebomme op og ofrer massevis af politiårsværk, der kigger i pas ved grænsen, uden at det har den ringeste effekt. Vil man illegalt over grænser skal man bare til venstre og fem kilometer ud ad markvejen. Vi overlader nemlig bare de massive problemer til de fattige grækere samt Tyskland og Sverige.
Dette er ikke i overensstemmelse med den europæiske idé endsige med musketereden: “Én for alle og alle for én”.