Indlæg

/2 Kommentarer/i , /af ,

Når man ikke selv kan fortælle-2

Når man ikke selv kan fortælle-2

Hvordan etableres kontakt til kendisser?

Når man ikke selv kan fortælle-2

Er der nogen i mit netværk, der kan fortælle, hvordan søren jeg etablerer kontakt til nogen, der kan hjælpe mig med at fortælle min historie?

Selv er jeg ved at (igen) at give op og tænke, at så er det også lige meget, og så klarer jeg mig selv. Men jeg ved jo, at inden for et vist tidsrum, vil jeg igen sidde med følelsen af, at jeg har en historie og den vil jeg gerne ud over rampen med.

  • Det er umuligt at få kontakt til Danmarks Radio
  • Lisbeth Zornig (Andersen) svarer ikke
  • Anders Aggers sekretær henviser til Danmarks Radio.

Hvordan gør man så, når man vel at mærke vil gå “til toppen”? Jeg orker ikke at starte “fra bunden”, for så når jeg aldrig målet.

Jeg har ikke selv flere idéer, men det kan jo skyldes, at jeg bare er idéforladt. Alle idéer, der måtte komme ind herfra, vil være mere end velkomne.

Jeg skrev til Anders Agger

Jeg skrev til Anders Agger via Messenger, da jeg har set stort set alle hans “Indefra” og har tillid til ham. Herefter fik jeg i tre omgange autogenererede svar fra Messenger, før jeg fattede, at noget var galt. “Svarene” bestod af disse to spørgsmål:

  • “Kan du fortælle mere om dig selv?”
  • “Kan jeg få mere at vide om din baggrund?”

Jeg har dernæst kontaktet hans sekretær, der henviser til DR og skriver, at det helt sikkert ikke er ham, der har stillet spørgsmålene, men at det må være “noget automatisk” …

Når man ikke selv kan fortælle-2

Mit svar til “Anders Agger”, eller hvem/hvad det nu var, bestod af følgende den 14. februar:

(Mit liv ligger i forvejen på nettet, så jeg er ikke bekymret for svindel – det var bare lidt mystisk.)

Kære Anders Agger

Nu håber jeg ikke, jeg har rodet med min iPad, men her til morgen så det ud til, at der var to spørgsmål fra dig:

  1. Kan du fortælle mig mere om dig selv?
  2. Kan jeg få mere at vide om din baggrund?

Herunder prøver jeg at besvare dem begge:

Lige nu – jeg blev 60 år i oktober 2023 – har jeg et næsten forbandet godt liv; faktisk har jeg aldrig haft det bedre end efter, jeg blev tilkendt pension med virkning fra maj 2021. Hvis jeg bliver 90 år, så har en tredjedel da været godt.

Det er velkendt i psykiatrien, at når folk tilkendes pension, får de det mærkbart bedre, fordi hele det ydre stress og pres forsvinder. Specielt for bipolar affektiv sindslidelse er stressfaktoren væsentlig. Men til tider kan jeg tænke: ”Har jeg bare snydt dem alle sammen, når jeg nu har det så godt?”

Men det tror jeg nu ikke, idet Psykiatrifonden allerede i 2015 sagde ”Vi synes, det ligner en pension”, men jeg ville arbejde og kunne slet ikke forestille mig et liv uden at arbejde.

Jeg kæmpede med seks fleksjobs fra 2016 til 2020, og det gik dårligere og dårligere. Til sidst gav jeg op, kontaktede min gode sagsbehandler og sagde, at han måtte søge pension til mig. Det gjorde han, og sagen forløb nemt. Jeg glemmer aldrig, da formanden for rehabiliteringsteamet kom tilbage efter deres korte votering og sagde ”Er der nogen, der har kæmpet, så er det dig.” Og det havde hun ret i.

Kampen, der havde varet hele livet, kan kort beskrives som følger (desværre er Messenger ikke velegnet til punktopstillinger – kan vi korrespondere pr. e-mail? Min mailadresse er: (fjernet her af hensyn til spam):

* Tre år fra 1963 til 1966 på børnehjemmet ”Dear Home” i Hellerup. Herunder seks mdr. på RH’s børnepsykiatrisk afd. idet de tror, jeg er både fysisk og psykisk retarderet. Det er jeg nu ikke … men de to parter ”skændes” pænt på skrift i en periode. Jeg har indhentet adoptionssagen for mange år siden. I det hele taget har jeg gjort meget for at indhente facts (jeg slægtsforsker, så jeg elsker facts og alt, hvad der kan dokumenteres). Lige p.t. er jeg i gang med en aktindsigt hos Bornholms Regionskommune for at få at vide, at de ikke har nogen sager! For hvis de har sager på mig/familien, så var der nogen, der burde have grebet ind.

* Jeg når at have seks gode år med mine adoptivforældre, hvor verden er god og tryg, indtil min far dør i november 1972, hvor jeg er otte år og en måned. Herefter opstår kaos og et liv ”på kanten”.

* Min mor er uden uddannelse eller arbejde, da hendes vigtigste opgave havde været at gå hjemme og passe mig. Jeg forstår så udmærket hendes situation. Hun svarer på en kontaktannonce, træffer en mand i Odense, og vi flytter til Odense fra Brande i Vestjylland. Der bor vi otte måneder, da deres forhold ikke holder. Hun og jeg rykker videre til Vollsmose, hvor hun besvarer den næste kontaktannonce og på den måde træffer den mand, jeg foretrækker at kalde ”psykopaten”, da han havde en dyssocial personlighedsforstyrrelse. Så følger seks år (1974 – 1980) med daglige seksuelle overgreb. Han var skolelærer. Resten er historie.

* Jeg har gået på fem forskellige folkeskoler, da vi var/blev en nomadefamilie og levede ”på kanten”. Jeg har skrevet en artikelserie til POV med titlen ”Nomadebarn”. Den finder du her: https://pov.international/tag/hanne-b-stegemuller/

* Dengang var der ingen, der vidste noget om børn og diagnoser, så ingen så, hvor meget jeg kæmpede. De mange flytninger og skoleskift er hårde for et barn med Aspergers syndrom.

* I sommeren 1980 flytter jeg til København, har lejet et værelse på Nørrebro og gør det første år rent i De Gamles By.

* I sommeren 1981 flytter jeg til Amagerkollegiet, møder andre unge og får for første gang et liv med et skær af normalitet. Det var fantastisk. Jeg blev student fra 2-årigt kursus i 1983. Det var to hårde men også fremragende år.

* Jeg starter på Københavns Universitet i september 1984 og bliver kandidat i januar 1990. Som tidligere nævnt god karriere i centraladministrationen i 23 år, til jeg bliver fyret pga. sygdom i 2013. Og det var jo rigtig nok.

* Fra 2014 bliver jeg meget syg med bipolar affektiv sindslidelse også af og til psykosenær, og der følger en lang række år, hvor psyk. næsten er mit andet hjem, og hvor det næsten ikke kan betale sig at pakke tasken ud, når jeg kommer hjem, for jeg skal jo snart afsted igen.

Jeg ved jo ikke helt, hvad du har behov for at vide. Men måske vil det interessere dig at høre denne podcast, der ligger på Særklassen, og hvor jeg fortæller om dele af mit liv med Aspergers syndrom: https://www.spreaker.com/episode/sendiagnosticeret-hannes-fortaelling–53651728

Venlig hilsen
Hanne B. Stegemüller”

Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/1 Kommentar/i , /af ,

Når man ikke selv kan fortælle

Når man ikke selv kan fortælle

Jeg har en historie!

Når man ikke selv kan fortælle

Når man ikke selv kan fortælle, må man finde nogen, der kan. Jeg er optaget af at finde en/flere/nogen/nogle, der “gider” hjælpe mig med at fortælle historien, eftersom jeg ikke ejer “episke evner” og altså ikke evner “Show it – don’t tell it”.

Henvendelsen til DR Dokumentar

Jeg startede med den 6. februar at skrive til Danmarks Radio DR-Dokumentar.:

Kære DR-Dokumentar

Jeg synes, jeg har en historie: Jeg er cand.jur, 60 år, med en god karriere i centraladministrationen bag mig og flere har bekræftet mig i, at jeg har en historie, idet min livsbane har været mildest talt “bøvlet”.

Lige nu skriver jeg en del om, hvor skønt det havde været at blive tvangsfjernet som barn, for så var jeg måske ikke blevet psykisk syg. Jeg har bipolar affektiv sindslidelse type 1 og Aspergers syndrom – og så er jeg medlem af Mensa Danmark. Linket har I her: [link fjernet (af DR …)]

Jeg begyndte for nogle år siden på en bog, men min forfattercoach sagde “det er korrekt men røvkedeligt”. Jeg er for faktuel til at kunne håndtere “Tell it – don’t tell it”. Men måske kunne jeg komme bredere ud, hvis I vil være med? Det kunne måske også blive et par udsendelser med Anders Agger?

Lad mig høre fra jer!

Venlig hilsen
Hanne B. Stegemüller

De fjerner linket, som gik hertil (historierne om de manglende tvangsfjernelser), og så er der jo ikke meget interessant ved min besked. De kvitterede med følgende autosvar – ergo kan det glemmes, men de får jo sikkert også mange henvendelser:

Kære Hanne B. Stegemüller

Tak, fordi du har skrevet til os.

Hvis du har sendt os et nyhedstip, er det sendt direkte til redaktionen på DR Nyheder.

Hvis du har sendt en idé eller et forslag, indgår det i DRs løbende overvågning af brugernes reaktioner og ønsker og bliver brugt i DRs efterkritik og idéudvikling.

Vi gør opmærksom på, at du ikke vil få svar.

Venlig hilsen
DR

Henvendelsen til Lisbeth Zornig (Andersen)

Fredag den 9. februar, skrev jeg nedenstående til Lisbeth Zornig (Andersen). Men hun er nok for “fin” og for kendt til at gide at svare

Kære Lisbeth Zornig

Jeg henvender mig til dig, da vi har næsten enslydende baggrunde, og jeg også har lyst at skrive en bog. (Og i øvrigt er jeg også Djøfer – cand.jur.).

Skulle du have tid og/eller lyst at læse bare en lille smule er her et link: https://stegemueller.dk/tag/tvangsfjernelse/

Jeg ejer ikke episke evner, og kan derfor ikke “Show it – don’t tell it”. Det skyldes muligvis at som havende Aspergers syndrom, er jeg selvfølgelig meget faktuel og mindre sansende. Men den slags ved du selvfølgelig alt om fra dit arbejde i “Specialisterne”.

Skrev du selv “Min barndom i helvede” eller brugte du en ghostwriter og i givet fald hvem?

Venlig hilsen – og på forhånd tak for din tid og dit svar.
Hanne B. Stegemüller

Man skal altid gå til toppen, så nu går jeg direkte til Anders Agger

Et af mine mantraer er – og har i mange år været – at vil man noget, må man gå til toppen, så hvorfor jeg ikke selv har tænkt på at gå direkte til Anders Agger, ved jeg ikke.

Jeg var i dag hos Danmarks dygtigste psykolog og fortalte om min lyst til at nå længere ud, end jeg selv formår. Hun er så dejligt løsningsorienteret, da hun kender mig så godt (siden foråret 2015 i Psykiatrifonden), så hun sagde: “Hvorfor skriver du ikke direkte til Anders Agger selv?”

Hrm, tjah det vidste jeg faktisk ikke. Det var bare ikke faldet mig ind. Jeg har ikke altid så langt fra tanke til handling, så da jeg kom hjem, forfattede jeg relativt hurtigt følgende til Anders Agger via Messenger. Så nu er det spændende, om han gider at svare. Indtil videre kan jeg se, at han har åbnet min besked.

Det var vanskeligt at finde frem til de mulige vinkler, for jeg havde sikkert kun et skud i bøssen, og jeg kunne sikkert også have skrevet noget andet. Men det blev til nedenstående:

“Kære Anders Agger

Jeg har set stort set alle dine ”Indefra”, så jeg har tillid til dig, din integritet og dine evner udi journalistikken. Jeg er klar over, at du sikkert får mange beskeder som denne …

Jeg skriver til dig, fordi jeg uden tvivl har en historie (eller fem …), men med Aspergers syndrom evner jeg ikke selv ”show it – don’t tell it”; jeg er alt for faktuel. Men det kan du. Jeg har et godt liv – så det er ingen ”offerhistorie”, vi skal fortælle.

Mulige vinkler kunne være:

1) Jeg er fra før aborten blev fri (1963) og var tre år på børnehjem, før jeg blev adopteret og kom til en god familie i Jylland.

2) Min mor gifter sig – efter min fars død i 1972 – i 1974 med en mand, der var pædofil.

3) Jeg flygter som 16-årig i 1980 og skaber mig et godt liv i København med en lang videregående uddannelse (cand.jur.) og har en lang og god karriere i centraladministrationen bag mig.

4) Jeg har set døden i øjnene et par gange. Da jeg er 14 år, tænker jeg for første gang: ”Jeg skal dø for egen hånd” og gør et forsøg i 2006.

5) I 2014 diagnosticeres jeg med bipolar affektiv sindslidelse type 1 og går gennem en række svære år, indtil jeg pensioneres i 2021. Jeg har fået en fornem behandling i psykiatrien og har været indlagt et utal af gange.

6) I 2019 diagnosticeres jeg med Aspergers syndrom. Endelig kunne jeg blive den, jeg altid havde været.

Hvis ovenstående ”smagsprøver” skulle have vakt din interesse, kan du læse (meget) mere her: https://stegemueller.dk/tag/erindringer/ idet jeg har brugt at skrive mig ud af mange vanskelige emner.

Det vil være en glæde at høre fra dig og indlede et samarbejde.

Venlig hilsen
Hanne B. Stegemüller”

Spændende!

Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/1 Kommentar/i , , /af , ,

Dialog med Danmarks Radio om sprog-1

Dialog med Danmarks Radio om sprog-1

Danmarks Radio har en sprogkonsulent

Dialog med Danmarks Radio om sprog-1

Det er slet ikke så nemt, men jeg giver ikke sådan lige op. Jeg er faktisk utrolig stædig, når det sådan lige tager mig.

Jeg skrev således til Jesper Termansen, som er lytternes og seernes redaktør i DR:

Kære Jesper Termansen

Når du klikker på dette link, vil du se, at Danmarks Radio er blandt de absolutte topscorere.

Når du klikker på linket “Danmarks Radio” finder du eksemplerne.

Når du herefter klikker i kolonnen “Læs mere” vil du finde dokumentation mv.

Hvad er din holdning til disse eksempler?

Jesper Termansen er en vældig venlig mand, der hurtigt svarede:

Kære Hanne B. Stegemüller

Det har jeg som sådan ikke nogen personlig holdning til. Men det følger af DR’s etiske retningslinjer, at DR skal anvende og støtte et korrekt dansk. Det kan vi vel alle være enige om.

Venlig hilsen
Jesper Termansen
Lytternes,- seernes og brugernes redaktør

Jeg svarede også temmelig snapt:

Kære Jesper Termansen

Tak for dit svar.

Ja, det kan vi helt sikkert være enige om.

Har du et forslag til – og en e-mailadresse på – en anden medarbejder i DR, der har en holdning til det?

Venlig hilsen
Hanne B. Stegemüller

Herefter fik jeg tilsendt en e-mailadresse på DR’s sprogkonsulent Mark Kristiansen. Adressen var imidlertid forkert, så vi måtte tage dansen en gang mere. Men tilsidst lykkedes det, og jeg skrev i formiddag til Mark Kristiansen under overskriften “85 dokumenterede eksempler på dårligt sprog hos Danmarks Radio”:

Kære Martin Kristiansen

Jeg ved fra Jesper Termansen, at du er Danmarks Radios sprogkonsulent, og derfor henvender jeg mig til dig.

Når du klikker på dette link får du en beskrivelse af sprogdatabasens kategorier sammen med antallet af poster pr. kategori. Du vil nemt kunne se, at Danmarks Radio er blandt de absolutte topscorere i databasen.

Når du dernæst klikker på linket “Danmarks Radio” finder du eksemplerne.

Når du herefter klikker i kolonnen “Læs mere” vil du finde dokumentation mv.

Hvad er din holdning til disse eksempler?

Nu er jeg spændt på sprogkonsulent Martin Kristiansens svar, for om nogen må han da have en holdning til de 85 eksempler, jeg ind til videre har samlet og dokumenteret. Det, der vil være spændende, vil være at skabe en positiv dialog.

Hvor bliver det gode sprog af? “Spises” det af og til af ChatGPT

Det gælder både Danmarks Radio og mange andre hjemmesider. Hvorfor er man ikke opmærksom på at skrive godt? Hvordan kan det være, at det ikke længere er en værdi?

Jeg ved det naturligvis ikke. Men jeg har nogle forslag:

  • Skyldes det, at alting skal gå så pokkers stærkt? En journalist skal nu til dags publicere fem gange så meget indhold som fx ti år siden.
  • Jeg er begejstret for ChatGPT, men robotten skriver elendigt – meget ofte det, man kan kalde “floromvundet”, hvilket ord mine unge samarbejdspartenere end ikke kendte.

Jeg lavede for et par måneder siden en gennemgang af en samling tekster, som jeg mistænkte, at ChatGPT stod bag:

  1. Et menneske er ikke ”udstyret” med noget som helst: ”Vores team af erfarne teknikere er udstyret til at diagnosticere og reparere …” Mennesker har kompetencer, de kan noget, de ved noget osv. Men udstyrede er de lige godt ikke.
  2. Hvorfor ikke bare ”billigste” – du er jo ikke embedsmand? Sådan ville jeg have skrevet i et notat til Finansministeriet, da jeg i 23½ år arbejdede som økonom i centraladministrationen: ”… den mest omkostningseffektive løsning …” Det er lirum larum.
  3. Nej det hedder ”… reparation af xyz…” ”… tilbyder vi reparationer på en lang række lyd og DJ-udstyr …”
  4. ”Tekniske” er et unødvendigt fyldord: ”Hos X er vi stolte af vores tekniske ekspertise …”
  5. ”Hos X forstår vi …” Det er en anglicisme – hvis I tænker over det, er det simpelthen amerikansk fx fra ”At X we understand that …” . Jeg har ændret til ”Hos X ved vi …”
  6. Man reparerer ikke et problem! ”… diagnosticere og reparere en bred vifte af problemer …” Man diagnosticerer problemet og reparerer derefter enheden. Jeg har flere steder ændret til ”Vores team af erfarne teknikere er specialiseret i at diagnosticere en bred vifte af problemer, der kan påvirke turntables. Når vi har stillet diagnosen, kan vi typisk også reparere enheden.”
  7. Det ville vi aldrig sige på dansk: ”Er alle typer DJ-effektenheder reparerbare?” Jeg har ændret til: ”Kan alle DJ-effektenheder repareres?”
  8. Hvad er egentlig et engagerende lydbillede? Dynamisk kan jeg forstå, men ”engagerende lydbillede”? ”For DJ’s er effektenheder essentielle for at skabe et dynamisk og engagerende lydbillede.” Jeg har ikke ændret på det, for jeg har ikke forstand på musik. Men det ligner ChatGPT-snik-snak.
  9. Dette er virkelig “floromvundet”: “Hos X er vi stolte af vores evne til at tilbyde professionelle reparationer.”. Jeg har ændret til :”Hos X er vi stolte af at tilbyde professionelle reparationer.” Der står nøjagtig det samme, men lirum-larum er fjernet.
  10. Vi ville heller aldrig sige: ”… fulde udvalg af tjenester og ekspertise i DJ-udstyrsreparationer”. Har ændret til ”… fulde udvalg af tjenester og ekspertise i at reparere DJ-udstyr.”. Pas på verbalsubstantiverne for ChatGPT elsker dem. Et verbalsubstantiv er: Man tager et verbum/udsagnsord og via diverse finurligheder, gør man dem i stedet til substantiver/navneord. Her var det ”at reparere”, der blev til ”en reparation”.

 

 

 

/i /af

Man er uskyldig indtil det modsatte er bevist

Man er uskyldig indtil det modsatte er bevist

De lange varetægtsfængslinger er problematiske

Man er uskyldig indtil det modsatte er bevist

Lige nu kan man på DR finde dokumentaren “De mistænkte”, som er fremragende fjernsyn for dig i 45 minutter.

Blandt andet træder flere dommere frem (en af dem er formand for dommerforeningen), og siger, at det er problematisk, at man kan sidde fængslet så længe, uden at domstolene har haft lejlighed til at udtale sig om skyldsspørgsmålet. De har typisk kun udtalt sig om forlængelserne.

Varetægtsfængslingerne løber nemt op i 7 eller 8 måneder, og nogle af disse mennesker kan forlade retten som en fri mand eller kvinde.

Når man sidder i varetægt, er man typisk spærret inde alene på 8 m2 i 23 ud af døgnets 24 timer kun med et bord og en seng, hvor madrassen lugter af forgængernes pis. Adskillige mennesker har efterfølgende fået konstateret PTSD.

De varetægtsfængslede sidder under vilkår, der minder om isolationsceller, og de har dårligere forhold end de dømte, der fx skal have adgang til meningsfyldte aktiviteter under afsoningen og som har fællesskab, dvs. de har hinanden at tale med.

Ca. 40 pct. af de danske fængselsceller er optaget af mennesker, der som udgangspunkt er uskyldige og venter på deres dom blandt andet fordi, der er “kø” ved domstolene.

På dr.dk kan man lige nu (januar 2024) finde følgende:

Det samme mener landsdommer ved Østre Landsret Jacob Waage, der har været dommer siden 2010.

– Det er helt klart ikke meningen med systemet, at man bliver varetægtsfængslet så længe, at man har udstået hele sin straf før, at man bliver dømt. Det sker ofte, påpeger han.

Det har ikke været muligt for DR at finde ud af, hvor ofte det sker.

  • Hvor er retssikkerheden for de mennesker, der har udstået straffen, før de bliver dømt?
  • Og hvad med de mennesker, der slet ikke bliver dømt?
    • Ja, de kan søge erstatning for uberettiget varetægtsfængsling, men de kan næppe få erstatning for en ødelag psyke.

Af dr.dk fremgår også

Cirka hver tiende af alle varetægtsfængslinger i 2022 endte med, at den fængslede blev løsladt uden tiltale eller frifundet efter at have siddet varetægtsfængslet i mere end tre måneder.

Både Mikael Sjöberg og Jacob Waage mener, at der er behov for at drøfte, hvordan de nuværende forhold kan ændres.

Altså 10 pct. …

Det er helt utilstedeligt.

Reglerne

Man er uskyldig, indtil man enten selv har indrømmet en forbrydelse, eller anklagemyndigheden har ført bevis for – og en domstol har dømt en tiltalt skyldig i – en forbrydelse.

Det kan udledes af straffeloven:

§ 1. Straf kan kun pålægges for et forhold, hvis strafbarhed er hjemlet ved lov, eller som ganske må ligestilles med et sådant. Med hensyn til de i kapitel 9 nævnte retsfølger gælder en tilsvarende regel.

Straffeloven skal sammenholdes med bestemmelser i retsplejeloven:

§ 935 Møder tiltalte og vedgår at være skyldig i det ham påsigtede forhold, optages sagen til dom, uden at det i reglen er nødvendigt at tilvejebringe yderligere oplysninger.

Stk 2. Nægter tiltalte sig skyldig, eller indrømmer han kun tildels sigtelsens rigtighed, eller finder dommeren det i øvrigt nødvendigt, føres bevis i sagen.

Stk 3. Bevisførelsen sker for den ret, der behandler sagen, se dog § 174, jf § 209. Såfremt bevisførelsen ikke kan ske straks, udsætter dommeren sagen til et følgende retsmøde idet han underretter parterne om, når dette skal afholdes, og tilkendegiver tiltalte, at han ikke kan vente nogen anden tilsigtelse til samme.

§ 896. Ved afgørelsen af, om noget er bevist eller ikke, tages alene hensyn til de beviser, som er fremført under domsforhandlingen. Bedømmelsen af bevisernes vægt er ikke bundet ved lovregler.

I strafferetsplejen er der også fri bevisbedømmelse, men der gælder en grundsætning, der siger, at enhver berettiget tvivl skal komme den tiltalte til gode (In dubio pro reo). Denne grundsætning er ikke nedfældet direkte i en bestemmelse, men der er ingen tvivl om, at den gælder.

Problemet er gammelt!

Problemet med de lange varetægtsfængslinger er på ingen måde nyt. Jeg husker tydeligt, at det var noget, vi talte om i enten kriminologi eller kriminalpolitik (formentlig sidstnævnte), da jeg læste – og det har så været i slutningen af 1980’erne, eftersom jeg blev kandidat i januar 1990.

Internationale menneskeretlige ekspertkomiteer har løbende påtalt den danske praksis for brug af varetægtsfængsling.

Institut for Menneskerettigheder viser med adskillige grafer, hvordan det går den forkerte vej. Antallet af langvarige varetægtsfængslinger var i 2021 på 1.837. Langvarige varetægtsfængslinger, det vil sige varetægtsfængslinger, der overstiger tre måneder, inden der falder dom i 1. instans, var derved det højeste målt over en femårig periode. I 2017 var tallet 1.483.

Kilde: Institut for Menneskerettigheder:

 

Man er uskyldig indtil det modsatte er bevist

Kilde: dr.dk den 29. januar 2024:

Man er uskyldig indtil det modsatte er bevist

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.