Indlæg

Meget godt indhold hos DR

Meget godt indhold hos Danmarks Radio

DR nu og i fremtiden

Meget godt indhold hos DR

Nogle elsker at kritisere DR, det er nærmest en nationalsport, og inden mediet får med grovfilen i præamblen til morgendagens “Stavning eller kaos” (det bliver afsnit 135), vil jeg gerne melde mig ud af heppekoret for så vidt angår selve program-indholdet, for der er virkelig meget godt at finde.

På TV

Folk omtaler genudsendelser – det synes jeg ikke, jeg oplever. Og det jeg ser igen, er noget, jeg gerne vil se: fx ‘Krøniken’ og ‘Rejseholdet’, hvor jeg kan samtlige replikker fra første episode udenad, fx Ingrid, da hun skal have besked om, hvem der fik jobbet som chef for Rejseholdet: ‘… men der var en anden, der var bedre’. Jeg tænker tilbage på dengang, vi alle så det samme søndag aften kl. 20:00 og talte om det til frokost om mandagen. Det har vi mistet med flow-tv.

Jeg har set samtlige Anders Aggers ‘Indefra’ (nogle endda flere gange). Dem med ‘Kvindefængslet’ i Jyderup og ‘Børnehospice’ gjorde særligt indtryk på mig. ‘Sikringen’ ligger lige i halen.

Jeg elsker ‘Forsvundne arvinger’, hvor jeg vist heldigvis stadig mangler nogle, og i mit næste liv vil jeg være arkivar og køre rundt på løbehjul i Rigsarkivets lange gange og lade mig løfte til højere niveauer mellem hyldemetrene i den truck, Adam Jon Kronegh betjener.

Det fascinerende er Adams metoder til at “hoppe” fra arkivalie til arkivalie og Mette Frisks evne til at stille små spørgsmål og få store svar. Man får indtrykket af, at hun virkelig gerne vil høre historierne, og at hun ikke bare kommer, fordi det er hendes job. Herudover kan man lære meget om livet i slutningen af 30’erne og 40’erne, hvor de afdøde typisk er født. Selve genforeningerne, synes jeg, er mindre interessante. Men man kan som bekendt ikke få det hele.

I aftes faldt jeg over ‘De særligt farlige’, hvor Kristian Almblad for anden og (vist) tredie gang besøger beboerne på Kofoedsminde. De er ikke indsatte, for har man begået en særligt alvorlig forbrydelse (drab, voldtægt, brandstiftelse mv.) og har man en IQ under 70, dvs. er man mentalt retarderet, anbringes man til behandling – ikke straf – på ubestemt tid på Kofoedsminde. Straf forudsætter, at man vurderes intelligent nok til at kunne forbedre sig, og det vurderes man ikke at kunne, hvis man er mentalt retarderet. Det må være en forfærdelig dom. Forestil dig at være anbragt og ikke vide, hvornår du kan komme ud. Nogle har været der i 25 år …

Fornyligt har jeg fundet ‘Trumps USA’ bestyret af Kim Bildsøe Lassen. Jeg har længe set ‘Krigens døgn’ med samme vært. Jeg er helt ked af at læse, at Kim Bildsøe fra 1. august 2025 tager tilbage til Washington, men Philip Khokhar har ønsket at komme tilbage til Danmark, og de kan ikke sende en bedre mand end Kim Bildsøe Lassen, men han bliver altså et stort tab også for TV Avisen. Og netop TV Avisen bløder p.t. Den er ved at blive ødelagt af indslag om sport midt i det hele og underlige prioriteringer.

Og når vi nu er ved de bedste journalister, er jeg nødt til at nævne kvinder som Puk Damsgaard, Matilde Kimer og Anna Gaarslev.

Podcasts

Når jeg går tur, hører jeg podcasts, og der er guld at finde på DR Lyd.

På min førsteplads kommer ‘Genstart’ skarpt forfulgt af ‘Stjerner og striber’ og ‘Hjernekassen på P1’. Programmer som ‘Lyssky’ og ‘Tiden’ skal også nævnes. Samtlige de nævnte gør, at jeg føler mig opdateret om, hvad der foregår i verden omkring mig, selvom jeg ikke holder avis.

Fordelen ved det tåbelige login

Jeg er gammel nok til at huske, dengang man rejste sig og bankede tre gange på siden af fjernsynet, når billedet ikke gik skarpt nok igennem, og derfor er det fuldkommen uforståeligt, at man skal logge ind for at se TV Avisen.

Jeg må dog give mig på et punkt: Når de nu ved, hvem jeg er og kender min smag, kan de bedre servere ‘fjernsyn for mig’. Og efter login-cirkusset er trådt i kraft, opdager jeg mere indhold, jeg gerne vil se og høre. Og der er vel nogle tekniske finurligheder, der bevirker, at det ikke bare kan klares med en cookie? Men træls er det altså.

Ny generaldirektør for DR

Den 1. august i år tiltræder Bjarne Corydon stillingen som generaldirektør for DR. Det er spændende, hvad det vil betyde. Jeg har flere gange hørt ham i podcasten ‘Lykkeberg og Corydon’ og den kunne jeg godt lide, selvom abstraktionsniveauet til tider var lige højt nok for mig, men det er sundt nok af at til at måtte stå på tæer.

Da det blev afsløret, at han skulle efterfølge Maria Rørbye Rønn, var hans mantra ‘faktabaseret’. I hvert eneste interview sagde han ‘faktabaseret’ flere gange. I min verden er det positivt og indebærer afstandtagen til populisme og folkestemning, men hvad betyder det for Corydon? Hvorfor måtte han sige det så mange gange?

Denne artikel har selvfølgelig afsløret, at jeg er over 60 (men det er jo ikke nogen hemmelighed). Mine favoritjournalister er på min alder. Jeg synes netop, de lever op til at være faktabaserede. Men vil de overleve Corydon? Kan man levere mit faktabaserede indhold og samtidig sikre mediets overlevelse i en tid med mange konkurrenter? Gider de unge seere og lyttere tage det til sig?

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

, ,

PET-loven: Når overvågning er adfærdsændrende

PET-loven: Når overvågning er adfærdsændrende

PET – altid med dig

PET-loven: Når overvågning er adfærdsændrende

En af min favorit-podcasts er “Genstart”, som findes i DR Lyd. Den 19. maj 2025 havde de en episode, de kaldte “PET – altid med dig”, og den var virkelig god at få forstand af. De præsenterede episoden sådan:

Regeringen vil give PET nemmere adgang til dine data – fra hospitalet, biblioteket og sociale medier. Kritikerne kalder det masseovervågning. Justitsministeren siger: Slet ikke. Genstart spørger, om vi ændrer adfærd, hvis vi ved, at nogen kigger os over skuldrene? I dag med Justitias direktør, Birgitte Arent Eiriksson.

Vært: Simon Stefanski.

Selv har jeg altid tænkt “Jeg har ikke noget at skjule, så jeg er ligeglad med overvågningen”. Men jeg blev klogere af episoden, og det gik op for mig, at overvågningen allerede har medvirket til, at jeg har ændret adfærd. Og hvordan vil det se ud i fremtiden, når vi alle skal masseovervåges, hvis regeringen får sin vilje?

Hidtil har man med en dommerkendelse i ærmet kun kunnet overvåge personer, der konkret er mistænkt for en forbrydelse af en eller anden art. Materialet, der indsamles, skal fremlægges for retten, hvor en dommer tager stilling til, om det er bevis nok til en domfældelse. Overvågningsmaterialet fører (måske) til en hurtigere domfældelse, hvilket kun er positivt. Det kan man næppe være uenig i.

Det nye er, at enhver her i landet vil blive overvåget. Man behøver ikke at være mistænkt for en forbrydelse. Justitsministeren mener, at retstilstanden sådan set ikke ændres af PET-loven. De krav, der er i dag, vil efter hans mening også gælde i fremtiden.

Data vil kunne indsamles, gemmes og samkøres i op til 20 år. Det er lang tid. Bevisbyrden vendes så at sige om. Lige nu skal staten (dvs. anklagemyndigheden) bevise, at den tiltalte er skyldig. I fremtiden skal borgeren bevise, at vedkommende er uskyldig.

Danmark er langt fremme med data, og vi er gode til det. Vi har alle god gavn af CPR-nummeret, der er enormt smart, da det er tværgående. Det Centrale Personregister (CPR) blev oprettet den 2. april 1968 på grundlag af de gamle folkeregisterkort. Lande uden tilsvarende teknologier kræver fem eksemplarer af en blanket for at sende en pakke – eksempelvis fra Østrig til Danmark.

Ønsker vi os det? Nej det gør vi næppe.

CPR-registeret vejede tungere end mine ord, min erindring og arkivalierne

Dette er er bare et sjovt eksempel: På et tidspunkt havde jeg brug for nogle oplysninger fra den daværende Skjern Kommune (nu hedder den “Ringkøbing-Skjern Kommune”). Jeg spurgte dem telefonisk om, hvornår jeg tilflyttede Skjern Kommune, fordi det kunne fortælle mig, hvornår mine forældre fik mig udleveret fra børnehjemmet “Dear Home” på Sofievej 26 i Hellerup.

Jeg var simpelthen ikke klar over, hvor længe jeg havde været på børnehjemmet, og hvornår jeg kom til min nye familie. Den oplysning var naturligvis vigtig for mig, og på det tidspunkt tog en egenaccess hos Rigsarkivet flere år. Jeg syntes selv, det var en temmelig smart genvej, jeg havde udtænkt.

Damen i røret sagde “Her har du aldrig boet”. Det hjalp ikke, at jeg kunne angive den præcise adresse til Park Allé nr. 4, og at jeg tydeligt husker at have stået på reposen og kigget ud på Park Allé.

Det er stort set umuligt at få rettet en fejl i CPR. Da jeg efter ca. tre år fik svar fra Rigsarkivet, indeholdt det dokumentation fra stambogen på “Dear Home”. Jeg har altid troet, jeg var på børnehjemmet i tre år for både adoptionsbevilling og dåb er fra 1966, men af stambogen fremgår, at jeg kun var der i 13 måneder. Det bevirkede, at der var billeder, der pludselig gav mening, for folk med forstand på børn havde sagt til mig “Du var godt nok en lille 3-årig”.

Jeg videresendte dokumentationen til Ringkøbing-Skjern Kommune. Det har dog ikke ført til, at fejlen er rettet. Min første adresse er anført som værende i Brande. Hverken Sofievej 26 i Hellerup eller Park Allé 4 i Skjern fremgår.

CPR skriver “Martensensalle 2, Ikast-Brande, 23.10.1963 (Datoen er usikker)”, hvilket simpelthen ikke er rigtigt. 23.10.1963 er min fødselsdato. Men pyt med det. Det er ikke så vigtigt. Jeg har selv fundet ud af, hvor jeg har boet!

Billedet herunder stammer fra stambogen:

PET-loven: Når overvågning er adfærdsændrende

Mine sundhedsdata

Det er ingen hemmelighed, at jeg har to psykiatriske diagnoser (bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom), at det er vurderet, at min arbejdsevne er stort set lig 0, og at den ikke kan forventes at ændre sig. Af den grund er jeg tilkendt førtidspension. Mit liv ligger på nettet, og det har jeg ingen problemer med. Jeg har jo selv lagt det frem gennem mange år.

Af podcasten fremgik, at Udbetaling Danmark overvåger modtagere af sociale ydelser vha. lister, der sendes til kommunerne, der kan indkalde borgerne til samtaler om deres tilstand og evt. kan iværksætte yderligere overvågning for at træffe en anden afgørelse. Staten opdager ganske få svindlere, for der er kun sjældent en begrundet mistanke om svindel. Alle overvåges men meget, meget få mennesker dømmes for svindel, for folk er generelt både pæne og lovlydige.

Pludselig fik jeg en ubehagelig fornemmelse: Jeg må aldrig mere skrive om, at jeg kan gå ca. 5.500 skridt dagligt, at jeg kan koncentrere mig om højinteressante emner i lang tid, eller at jeg har en god dag, for hvad kan det ikke føre til? Og PET-loven er ikke en gang trådt i kraft endnu!

Allerede den nuværende praksis og lovgivning har medført en adfærdsændring hos mig. Var der nogen, der fremstammede ordet “retssikkerhed”? For fremtiden vil jeg kun skrive om alt det, jeg ikke kan …

Drabsefterforskning

Intet fornuftigt menneske vil mene, at det var negativt, at Kirkerup-sagen og Emilie Meng-sagen blev opklaret, og at dommen lød på fængsel på livstid til gerningspersonen. I Kirkerupsagen bad politiet borgerne om hjælp. Det kunne fx dreje sig om videoovervågning fra private. På den måde fandt man gerningsmanden.

DNA-profiler bruges også til efterforskning. Og igen er det selvfølgelig positivt, hvis man ad den vej kan finde gerningspersoner, man ikke ellers ville have kunnet finde frem til. Flere gange har man opklaret endog meget gamle forbrydelser.

Det er flere gange fortalt, at man søger i MyHeritage. Det er også flere gange fortalt, at man i fremtiden gerne vil anvende slægtsdata. Min retsfølelse har det ikke ret godt med graden af tilfældighed, hvis man baserer sig på slægtsdata, for det kræver jo, at en potentiel gerningsmands familiemedlem(mer) har indsendt en spytprøve. Hvad med alle de gerningsmænd, der ikke har en slægtsforsker i familien – og det er måske de fleste? Skal de tilfældigvis gå fri?

Jeg kender til kvaliteten af “almindelige” slægtsdata på MyHeritage. Den er simpelthen langt under lavmålet.

Forhåbentlig er DNA-data bedre. Selvom jeg (vist) ikke har kriminelle familiemedlemmer, ærgrer jeg mig lidt over at have taget en DNA-test hos MyHeritage.

PET-loven: Når overvågning er adfærdsændrende

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

, ,

Dengang mødre bad om “husholdningspenge”

Dengang mødre bad om "husholdningspenge"

Interviews med Nina Smith

Dengang mødre bad om “husholdningspenge”

Hvis du interesserer dig bare en smule for nationaløkonomi, skal du lytte til “velfærdsingeniør” og professor Nina Smith enten på Genstart den 2. januar 2024 (22 minutter) eller fx på Zetland den 14. marts i år (15 minutter). Jeg deler Zetlands link, så du kan høre det, selvom du ikke er medlem der.

På mange måder har Nina Smith og jeg en ensartet baggrund: socialgruppe 5, fattigdom, ud at arbejde tidligt (jeg har også været “i jordbærrene” på Fyn), social opstigning og hjemmefra som 16-årig. Jeg er dog ikke vokset op med indremission.

Mens min far levede, manglede vi ikke noget, men min “mor” skulle bede om “husholdningspenge”, for det var min far, der tjente pengene (mange), og min “mor” havde hverken uddannelse eller arbejde; altså måtte hun bede om “husholdningspenge”. Jeg husker ikke, at vi manglede noget.

Efter hans død så verden helt anderledes ud. Hun havde adskillige småjobs, fx morgenrengøringen på lægehuset i Assens. Hendes mand var folkeskolelærer, men det var formentlig sådan, at forbruget konstant var større end indtægterne; ergo måtte hun gøre rent mv. Det behøver man ikke være nationaløkonom for at gennemskue.

Vi vil arbejde mindre

Vi vil gerne arbejde mindre, men er vi også interesserede i at give afkald på vores velfærdsrettigheder?

Vi tager det som en selvfølge, at vi skal have passet vores børn i hhv. vuggestue og børnehave, alle børn skal kunne gå i folkeskole, vi skal have en gymnasieuddannelse betalt af samfundet, for vi har (heldigvis) en velfærdsmodel, der er modsat den amerikanske. Vi vil have SU, så vi, der er født med de forkerte forældre, kan få en længerevarende uddannelse. Vi forventer, at der er social- og sundhedsassistenter, som skifter bedstefars ble osv. Alt dette er vores rettigheder, som vi ikke er til sinds at give køb på.

Folkepensionen blev indstiftet så sent som i 1956. Når man gennemgår arkivalier fra før 1956, er det tydeligt, hvad der hændte dem, der ikke længere kunne arbejde. De endte i sognets fattighus. Er det det, vi gerne vil tilbage til?

Hvis vi arbejder mindre, er der ganske enkelt ikke råd til alle disse rettigheder, der er en del af velfærdskontrakten. Velfærdskontrakten bygger på, at vi arbejder, arbejder, arbejder så længe både vi selv og vores børn er sunde og raske. Hvis for mange “står af hamsterhjulet” og måske “hjemmepasser” deres børn (bortset fra at jeg aldrig har forstået, hvordan man kan passe sine egne børn), mangler de skatteindtægter, som finansierer velfærdsmodellen. Det er i virkeligheden enormt simpelt.

Kvinderne må stå op for sig selv

Kvinderne kom for alvor på arbejdsmarkedet midt i 60’erne og langt op i 70’erne. De var en stor del af den velfærd, vi kender i dag og tager som en selvfølge.

Hvem er det, der går på nedsat tid? Hvem er det, der henter tidligt fra vuggestue og børnehave? Det er ikke mændene. Hvis hele bevægelsen om, at vi vil arbejde mindre, som faktisk er en del af nogle partiers partiprogram, får rigtig fat, så er det ikke svært at gætte, at det er kvinderne, der vinder det lod.

Det vil medføre mindre magt og dårligere stillinger til kvinderne. Er det der, vi gerne vil hen? Så ender vi et sted, hvor mødre igen skal bede om “husholdningspenge”?

Vil kvinderne noget i vores samfund, så må de blive på arbejdsmarkedet på fuld tid og skrotte drømmen om de hjemmebagte boller til alle vi børn i Bulderby kl. 14:00.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

,

Jeg elsker serien “Rejseholdet” på DR´s “Gensyn”

Jeg elsker serien "Rejseholdet" på DRs "Gensyn"

Rejseholdet er godt TV

Jeg elsker serien “Rejseholdet” på DR’s “Gensyn”

Der ligger mange fine ting på DR´s “Gensyn”. Jeg ser meget lidt TV men har alligevel kastet mig over “Rejseholdet”, og da jeg så 1. afsnit i sæson 1, gik det op for mig, at jeg faktisk kunne alle replikkerne udenad. Altså må jeg have set det en del gange.

Følgende er hentet hos Danmarks Radio:

La Cour, gerningsstedet. Fischer, forhøringer. Alle rapporter til Gaby. IP? – Resten

“Dette hørte man ofte Ingrid Dahl sige.

Serien ‘Rejseholdet’ fra DR er en dansk krimiserie, der blev sendt fra 2000 til 2004. Den handler om en specialenhed inden for politiet, der rejser rundt i Danmark for at efterforske alvorlige forbrydelser – især drab. Serien er inspireret af det virkelige Rejseholdet, en enhed i dansk politi, der bistår lokale politikredse med efterforskning af komplekse sager.

Hovedpersonen er Ingrid Dahl, der som nyudnævnt leder af Rejseholdet skal navigere i en mandsdomineret verden og samtidig håndtere sit privatliv. Holdet består af forskellige specialister, bl.a. den karismatiske kriminalassistent La Cour, der har en særlig evne til at forstå gerningsmænds motiver, den hårdkogte og direkte Fischer, den erfarne IP, samt en række andre karakterer.

Serien er kendt for sin realistiske skildring af politiefterforskning, komplekse karakterer og en stærk blanding af spænding og drama. Mange af episoderne er baseret på virkelige kriminalsager. Rejseholdet blev en stor succes i Danmark og vandt bl.a. en International Emmy Award i 2002.”

En 25 år gammel serie kan stadig bringe følelser frem

 

Jeg elsker serien "Rejseholdet" på DRs "Gensyn"

I hvert fald i 1. afsnit ser man på computerne, at der er gået 25 år. Det er de oldgamle små skærme med en enorm dybde og enorme rammer omkring selve skærmen. Sådan en har jeg også haft engang, men det er længe siden.

Charlotte Fich i rollen som Ingrid er det udtrykte billede på en kvinde, der både er følsom og ambitiøs. Oftest fremstilles disse egenskaber som hinandens modsætninger, men ikke her. Hun rummer det hele, og hun er en fremragende teamleder. Tårerne triller, når hendes kæreste Søren bliver syg og dør, og man derefter følger hendes fortvivlelse og savn. Det er virkelig velspillet.

Jeg er vild med Thomas La Cour (Lars Brygman), der har overnaturlige evner. Det er fantastisk at se, hvordan han forestiller sig, at gerningsmanden (for det er typisk en mand) har tænkt og har opført sig. Når La Cour på den måde sætter sig i gerningsmandens sted, er holdet tæt på at opklare forbrydelsen, eller i hvert fald kan de indkalde en mistænkt til afhøring, fordi de forstår ham.

Mads Mikkelsen i rollen som Fischer er et markant medlem af holdet. Hans til tider rå fremgangsmåde er på kanten af det lovlige, men han skaber mange resultater til holdet. Når man ser ham i denne serie, forstår man, at han har haft en karriere i USA. De har vist også et ret råt politikorps.

Navnet Rejse-holdet er rigtig godt, for uanset at de er vidt forskellige personligheder, så er de et team, hvor der er brug for alles kompetencer; ingen kan undværes.

Jeg elsker serien "Rejseholdet" på DR´s "Gensyn"

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.