Indlæg

,

Fortidens hemmeligheder på TV

Fortidens hemmeligheder på TV

Hvilken historie har vi?

Dagens topbillede er to arbejderboliger på Brede Klædefabrik: Boston og New York i 1905

Fortidens hemmeligheder på TV

Jeg så et afsnit af »Fortidens Hemmeligheder«. Jeg valgte afsnittet med Rosa. Hun blev blandt andet præsenteret for en ca. 300 år gammel formoder fra en grønlandsk fangerkultur. Hun syntes, kvinden så stærk ud, og noget af den styrke genkendte hun i sig selv, og derfor blev hun meget berørt. Den slags siger mig ikke ret meget. På den anden side må jeg jo erkende, at der er personer i min slægt, jeg føler en stærkere samhørighed med end andre. Tager jeg en tur »på Brede«, er det som at komme hjem, eftersom det var der, min oldefar indrejste til i 1890, og både min farfar og min far er født der, og det er adskillige andre i slægten også.

I TV-serien generede det mig, at man havde farvelagt de gamle billeder. Jeg er klar over, at farvelægning af gamle fotos er noget, der breder sig; eksempelvis kan man også købe det hos MyHeritage. Jeg synes, det nærmer sig vandalisme at farvelægge de gamle billeder, og at man ændrer på historien. Men det er da rigtigt, at personerne bliver mere levende og bliver andet end data fra en kirkebog og en folketælling.

DNA-slægtsforskning breder sig også, og det siger mig heller ikke noget. Jeg synes ikke, det er “rigtig slægtsforskning”. For mig er “rigtig slægtsforskning”, det man kan finde i de nedskrevne dokumenter. Men jeg er klar over, at det nok er et lidt for konservativt syn på slægtsforskningen.

Eksempelvis gik Hans Hedtoft ned i 1959 på vej fra Grønland til Syddanmark med alle de vigtigste dokumenter, som man mente, vi havde bedre muligheder for at passe godt på her. Og så går skibet fanme ned på vejen … Men hvad med alle de menneskers historie? Er de så ikke virkelige? Jo selvfølgelig er de det.

Og hvad med alle vores formødre, der næsten ikke er skrevet noget om, med mindre det var fordi, de druknede de tre små døtre i voldgraven og blev dømt for det? Har de kvinder ikke eksisteret? Jo selvfølgelig og de havde jo også en historie. Avisartiklen herunder har jeg kopieret fra Lene Rüsz’ hjemmeside.

Fortidens hemmeligheder på TV

Hvorfor valgte jeg ikke i stedet oldemor at skrive 200 ord om? Tjah det eneste jeg ved om hende er jo sådan set, at hun fødte 10 børn.

Skudsmålsbøger

Formødrene kan man næsten kun finde noget om i skudsmålsbøgerne. Der findes nogle få eksempler på skudsmålsbøger på Genealogisk Forlag.

Bøgerne blev indført i 1832 …

Man kunne blive straffet, hvis man mistede sin bog. Under en ansættelse opbevarede husbonden skudsmålsbogen, og dermed var det umuligt for den ansatte at forlade pladsen i utide.

Ordningen med skudsmålsbøger blev ophævet i 1921, samtidig med at husbondens revselsesret blev afskaffet.

(Kilde: på »Skriv om din slægt« side 148)

Fortidens hemmeligheder på TV »Forbrydelsens ansigt«

Jeg gik jo ind på Genealogisk Forlags side og besluttede at købe »Forbrydelsens ansigt«. Den udkom i maj 2013, og nu fås 2. udgaven fra 2016. Jeg glæder mig til at bladre i en rigtig bog med hardcover.

I bogen møder vi en række barske og ofte rørende og rystende menneskeskæbner, som på forbryderbilleder er fastholdt i en brøkdel af et sekund.

Hvis jeg var »rigtig« forsker

  1. Indsamle empiri
  2. Analysere data
  3. Formidle resultaterne

Hvis jeg var ung igen og stod foran Københavns Universitet med et kandidatbevis i hånden, ville jeg være forsker. Jeg forestiller mig, at arbejdet foregår i de tre nævnte faser. Jeg ser kun de lyserøde side og overser bevidst, at der også skal undervises 120 unge studerende i et auditorium flere gange om ugen, at transporttiden til SDU er så lang, når man bor i København, at man må gå i seng kl 21 hver aften, fordi man skal op kl. 5, at artiklerne skal skrives på engelsk, og at man i det hele taget knokler røven ud af bukserne. Som forsker er der mindst lige så meget »interessetid«, som der er for en ambitiøs medarbejder i centraladministrationen.

ad a) Som slægtsforsker har jeg indsamlet enormt meget materiale, og jeg er næsten ved at drukne i det. Jeg tror, jeg har styr på det, men sikker er jeg ikke. Og hvad skal der ske med det, når jeg dør?

ad b) Data er kun i et vist omfang analyseret. Et praktisk eksempel: farfar og alle hans ni søskende havde ikke fødehjemstedsret i Kongens Lyngby Kommune. Jeg har aldrig tænkt over det før men bare bevidstløst skrevet det af fra kirkebogens anmærkningsrubrik. Nu tog jeg fat i »Find din slægt – og gør den levende«, som jeg synes enhver slægtsforsker bør eje. Den er min bibel. Af side 249 fremgår det, at børnene ikke ville kunne få fattighjælp, hvis det skulle blive nødvendigt, fordi oldefar ikke havde dansk indfødsret. Det fik han først, da han havde været her i 30 år. Man skal have fødehjemstavnsret (som bogen konsekvent kalder det) for at få fattighjælp af kommunen.

ad c) Jeg formidler resultaterne via min hjemmeside, men det kunne utvivlsomt gøres bedre, så jeg kunne nå ud til en bredere kreds. Jeg kan se, mine resultater bliver bevidstløst kopieret. Flere af de husmænd jeg har gjort til gårdmænd gentages andre steder. Men kopierer man mine data, må man selv sikre, at de er korrekte.

Fortidens hemmeligheder på TV

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

, ,

Stavning eller kaos afsnit 127

Stavning eller kaos afsnit 127

Fokus har været andetsteds

I september har jeg haft travlt med andre ting. Jeg har gjort min bolig til deltager i det magasin, der engang hed »Skønne hjem«. Om det stadig eksisterer, ved jeg ikke.

Månedens udgave af »Stavning eller kaos« er derfor ganske kort. Du må nøjes med 11 input. Det går formentlig bedre i oktober.

Ved udgangen af september 2024 rummer Sprogdatabasen 1.228 eksempler.

Stavning eller kaos afsnit 127

1) Danmarks Radio, TV Avisen kl. 12:10 den 2. september. Jeg ved heller ikke rigtig, hvad jeg skal mene: »Antallet af ulykker ved vedarbejde stiger«.

Stavning eller kaos afsnit 127

2) Det kan være, dette er for konservativt fra min side, men her styrer »at« verbet/udsagnsordet »smage«, som bør være en infinitiv/navnemåde. Det bør derfor være »Lær at smage vin,« hvilket Vinspecialisten Bjert da også skriver i selve invitationen, som han præsenterer lige nedenunder (man kan se de to tekster samtidigt, og så er det forvirrende). I min verden er ordet »smag« et substantiv/navneord.

Stavning eller kaos afsnit 127

Stavning eller kaos afsnit 127

 

3) Danmarks Radio, TV Avisen kl. 18:30 den 8. september. Det svinder i stavekontrollen hos det statsejede medie, der burde kunne gøre det langt bedre: »Svindeproducent, Fmd. for Danske Svineproducenter«

Stavning eller kaos afsnit 127

4) dr.dk den 1. september kl. 22:12. Ud fra teorien om den største synder lander denne i »Danmarks Radio«. Fandtes denne teori ikke, ville den lande i “»Lydskrift«: »Ifølge nyhedsbureauet AP er der tale om en af de største demonstartioner, siden krigen brød ud«

5) I kategorien »Professionelle«: »Vores sang har også i denne uge klaret skærerne og opnået en 5. plads på Dansktoppen«.

6) Her passer »Lydskrift« nok bedst: »Udfordringerne bliver nu at få fuldt op i den virkelige verden«.

7) Det tror jeg simpelthen ikke på: »Idag fødte min datter X og min svigersøn Y den dejligste søn«. Herudover hedder det »I dag«, dvs. der skal være mellem rum efter I’et, men det er der tilsyneladende ingen, der kan finde ud af; heller ikke de professionelle.

8) Kilde: fælleskøkkenet hos psykologen, Stenhusvej nr. 7 i Holbæk. Selv skylder jeg ikke noget nogen steder: »Skyld det venligst tingene af«. Der er mere formørket sludder, men det finder du selv:

Stavning eller kaos afsnit 127

 

9) Danmarks Radio, TV Avisen kl. 18:30 den 10. september. Jeg synes også, dette er uønsket: »Unge får oftere uønksede billeder og beskeder«

Stavning eller kaos afsnit 127

10) Danmarks Radio, TV Avisen kl. 21:00 den 17. september. Jeg synes ikke, det er så sudnt at skrive så ringe, når man er det største statsejede medie: »Sudnhedsreform. Regeringen vil lave ny kæmpe Region Østdanmark«.

Stavning eller kaos afsnit 127

11) Utroligt men sandt at en »verdensomspændende organisation af kvinder i erhverv, der arbejder for at fremme menneskerettigheder blandt kvinder« skriver dårligt. I denne lille tekst tæller jeg ni fejl:

Stavning eller kaos afsnit 127

Jeg græd til “Demenskoret”

Jeg græd til "Demenskoret"

Fremragende fjernsyn

Jeg græd til “Demenskoret”

Lige så meget som jeg kan skælde ud på Danmarks Radios manglende korrekturlæsning, lige så fladt lægger jeg mig ned, når de laver fremragende fjernsyn, og det har de gjort med “Demenskoret”. De har endnu en gang vist, at de kan, når de vil.

Første afsnit af »Demenskoret« blev sendt i aftes, men jeg satte mig og så alle afsnittene med det samme. Jeg var grebet allerede fra afsnit et og kunne ikke vente en uge til næste afsnit. Der var så meget kærlighed, venskab, fortælling, håb og frygt både hos de ramte og de pårørende. Alle disse følelser forstod Puk Elgård at samle og sende gennem skærmen og hjem til mig, der sad i sengen med min iPad og så alle udsendelserne.

Jeg havde den store æske Kleenex fremme sammen med både de ramte og de pårørende. Det var simpelthen så rørende.

Et interessant faktum er, at 25 pct. af alle dødsfald kan henføres til en demenssygdom. Demens er en paraplybetegnelse for mere end 200 diagnoser. En af de 200 er Alzheimers sygdom. Sandsynligheden for at få en demenssygdom og langsomt forsvinde fra verden er altså stor.

Jeg har haft det lidt inde på livet

Min fars ungdomskæreste, Birthe Hanne Rasmussen, f. Jensen (1925-2023), vragede min far og giftede sig i stedet med Vagn i 1948. Vagn fik Alzheimers sygdom og kom på plejehjem, da Hanne ikke længere kunne passe ham hjemme.

Hun besøgte ham hver dag, og de gik tur på en sti, hun kaldte “Kærlighedsstien”. Hun kyssede ham, når hun kom, og hun kyssede ham, når hun gik. En dag spurgte han hende »Sig mig hvem er du egentlig?«. De havde da været gift i 65 år. Han var ikke klar over, at hun var hans kone, og han var ikke klar over, at han var far til deres to sønner.

Jeg spurgte hende, om hun ikke blev ked af det. Hun svarede »Nej, det var jo sygdom«. Jeg tror, man kan kalde holdningen for »pragmatisk« men ret mig gerne, hvis du kan et bedre ord.

Det er ikke spor sjovt

Jeg har ikke lyst til at få så meget som en eneste af de 200 demensdiagnoser. Jeg har ikke lyst til langsomt at svinde hen. Når sygdommen er i fuldt flor, mærker man den måske ikke; det er vejen dertil, der er slem.

I går talte jeg med en, der arbejder på et plejehjem. På hendes afsnit er der flere demensramte beboere. Hun fortalte blandt andet, at det slet ikke er ualmindeligt, at de ramte bliver bange for alting, og en af disse er deres egen afføring.

De er som toårige og kræver konstant opsyn. I en aftenvagt og en nattevagt er der typisk kun en enkelt medarbejder på arbejde. Ville vi efterlade op til flere toårige uden opsyn? Nej vel for det kan være farligt.

Jeg synes selv, jeg har været sjov, når jeg har sagt »Hvis jeg bliver ramt, håber jeg, det er så slemt, at jeg ikke ved det«. Det vil jeg holde op med at gøre mig morsom over, for det er ikke spor sjovt.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

Danmarks Radios sære prioriteringer

Danmarks Radios sære prioriteringer

Landstrænerens afgang gik forud for globalt IT-nedbrud

Danmarks Radios sære prioriteringer

Noget så inderligt ligegyldigt, som at landsholdstræneren trækker sig, fyldte de første 12 minutter af TV Avisen kl. 12:00. Det havde Danmarks Radio prioriteret højere end de 10 minutter om det globale IT-nedbrud hos Microsoft, der påvirker lufthavne i hele verden.

Gad vide hvordan det kan være?

Danmarks Radios sære prioriteringer

Min første tanke, da jeg så den banebrydende, gule nyhed om IT-nedbruddet, var, at så fik myndighederne alligevel ret i, at Putin fik ram på os, og at pokkers også, at jeg ikke har købt tre dåser tun, noget tomatsovs-pulver og vand på flaske. Jeg er for gammel til, at det kan betale sig at købe jodtabletter.

Jeg vil ikke være i stand til at klare mig i 72 timer, for jeg tror ikke på det. Det virker langt ude. På den anden side så er der vel en årsag til, at “nogen” kunne ramme gasrørledningerne i Østersøen i 2022.

For et års tid siden var det fremme, at man ikke har styr på beskyttelsesrummene: hvor mange har vi, hvor ligger de, hvad er deres tilstand, er de fyldt med gamle regnskaber, eller kan de rumme mennesker osv.? Det kan selvfølgelig være, at man er ligeglad med dem, idet de er ligegyldige i en evt. angrebskrig, der vil foregår med atomvåben fremfor med konventionelle våben.

Som barn var jeg på besøg i et beskyttelsesrum i Brande. Det var fyldt med grøn mug på væggene og lugtede dårligt. Jeg besluttede hurtigt, at sådan et ville jeg aldrig frekventere.

Vejrudsigten er blevet en udsendelse i sig selv

I aftes lagde jeg mærke til, at vejrudsigten fylder næsten lige så meget som selve TV Avisen:

Danmarks Radios sære prioriteringer

Der bliver brugt i alt 35 minutter på TV Avisen og vejrudsigten. Selve TV Avisen fylder 20 minutter, svarende til 57 pct. af de 35 minutter, mens vejudsigten fylder næsten lige så meget nemlig 15 minutter svarende til 43 pct. af tiden.

Gad vide hvordan det kan være?

Det er selvfølgelig dejligt at vide, hvordan vejret vil blive, men der findes efterhånden så mange vejrtjenester/-platforme/-apps, at der ikke er grund til også at fylde nyhedstimen med en vejrudsigt. Og herudover er der gode muligheder for at kigge ud ad vinduet for på den måde at få en fornemmelse for, hvordan vejret vil blive.

Som oftest rammer meteorologerne ganske godt. Når min vejrapp fortæller, at det vil regne kl. 20:00, starter regnevejret som oftest 20:02. Sidste uge ramte de dog noget ved siden af, da det lovede regnevejr – nærmest en hundredeårshændelse – udeblev.

Sommerens samtaleemne

Denne sommer synes det store emne at være vejret. Personligt er jeg ligeglad, men det er selvfølgelig også uendeligt nemt at være ligeglad, når man har fri hver dag. Det var noget andet, da jeg var på arbejdsmarkedet, og de 3-4 ugers sommerferie var dem, der skulle “bære” hele året. Gik turen ikke til varmere himmelstrøg, var det som om, ferien var spildt.

Jeg har brugt uendeligt mange uger i solen på græske strande. Det var som om, det kun havde været en god ferie, hvis jeg kom velstegt hjem på kontoret. Måske har det noget med alderen at gøre, men jeg trives ikke længere godt i mere end 20 grader.


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.