Indlæg

/6 Kommentarer/i , /af ,

Utilfreds med tilfredshedsmålinger og phonere

Kundetilfredshed

Utilfreds med tilfredshedsmålinger og phonere

1) Bare man henter en pakke, får man efterfølgende tre SMS’er og måske en e-mail, hvor man skal redegøre for, hvor tilfreds man var med “forløbet”? Det er desværre ikke muligt at svare, at jeg er utilfreds med, at jeg selv skal bære pakken hjem. Jeg er fra en tid, hvor postbuddet kom med mine pakker, men det er tiden løbet fra. Nu skal jeg selv løse halvdelen af opgaven, men prisen er ikke halveret – tværtimod.

Det er som om, de ligefrem forventer, at noget i “forløbet” er utilfredsstillende, for ellers behøvede de ikke så aggressivt at “markedsføre” tilfredshedsundersøgelserne.

Hvis jeg er utilfreds, skal de nok høre fra mig 🙂 

2) Jeg sendte podcasten “Genstart” på P1 en mail, og tilbød dem at medvirke i en episode om en positiv oplevelse med psykiatrien. Det var ikke så overraskende, at jeg ikke fik svar, for selvfølgelig skal de tage emner op om kritisable forhold eller om ting, der bare burde være anderledes. Og min henvendelse faldt jo ikke i nogen af de to kategorier. Så jeg hørte altså aldrig noget.

Ikke længe efter modtog jeg en spørgeskemaundersøgelse fra Danmarks Radio. Der var bare tre spørgsmål, og det første lød “Hvor tilfreds var du med svaret?” Der var ikke mulighed for at krydse af i “Jamen jeg fik aldrig et svar” eller lignende. Derfor sendte jeg dem bare tre gange en stjerne. Og det er måske helt urimeligt, for jeg hører faktisk mange fine podcasts i DR Lyd (og i parentes bemærket vil jeg savne “Hjernekassen på P1”).

Og det var der, jeg besluttede, at nu gider jeg simpelthen ikke mere. Det er slut med at svare på tilfredshedsundersøgelser, for der kommer alligevel aldrig noget ud af dem. Jeg kan alligevel aldrig læse den seneste rapport nogen steder. Og lur mig om jeg er den eneste? Mit gæt er, at jo flere tilfredshedsundersøgelser der kommer, jo færre svar får de.

Er jeg den eneste, der er træt af phonere?

Jeg skrev under på en af nødhjælpsorganisationernes protester mod de frygtelige forhold i Gaza. Jeg tror, det var hos Mellemfolkeligt Samvirke. Der gik ikke fem dage, før jeg havde en phoner (en phoner er en af dem, der er ansat til at tage telefonisk kontakt til folk) i røret, der indledte med at bukke og takke for min underskrift. Jamen det var da så lidt. Og så kom der en længere redegørelse, som jeg afbrød ved at sige “Og nu vil du så gerne have nogle penge?”. “Ja”, det ville vedkommende jo gerne, helst et fast månedligt beløb, og det er der ikke noget at sige til.

Jeg skal imidlertid nok selv finde ud af, hvem og hvornår jeg vil støtte. Det gik unødigt ud over det stakkels menneske i telefonen, for jeg fik sagt noget i retning af “Jeg er simpelthen så træt af efterfølgende at blive ringet op, når jeg har skrevet under på et eller andet. Så nu er det slut med at skrive under på diverse godgørende ting og sager”.

Nødhjælpsorganisationerne skyder sig selv i foden med deres fremgangsmåde. Heller ikke her tror jeg, at jeg er den eneste, der er blevet træt af det.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/8 Kommentarer/i , , /af , ,

Er du dansker eller indvandrer, hvis din oldefar var tysker?

Er du dansker eller indvandrer, hvis din oldefar var tysker?

Dansk eller ej?

Er du dansker eller indvandrer, hvis din oldefar var tysker?

Politiken bragte en fuldkommen forvrøvlet historie om indvandring. Den første grund til at historien er noget pokkers sludder er, at man ikke kan lave en ædruelig fremskrivning om, hvad der vil være sket om syv årtier. Selvfølgelig kan man prøve at lave en så lang fremskrivning, men basalt set ved vi ikke, hvordan verden og Danmark vil se ud til den tid.

Jeg tæller med som indvandrer – og ikke som dansker – idet oldefar var tysker. Efter Lindahl-Jacobsens definition vil jeg aldrig vil kunne blive dansker, uanset der ellers kun er danske grene tilbage til 1700-tallet.

Fremskrivningen har sat gang i en heftig debat. 

Den store befolkningsforandring: I 2096 kan flertallet i Danmark være indvandrere eller efterkommere

Danskerne får historisk få børn, mens indvandringen er større end i mange år. Ny fremskrivning viser, at borgere med dansk oprindelse vil være i mindretal om syv årtier, hvis udviklingen fortsætter.

TjekDet har talt med forskeren bag undersøgelsen og forelagt ham kritikken. Du kan læse den her.

Jeg hørte dagens “Tiden” i DR Lyd, hvor man lavede et interview med professor på RUC Garbi Schmidt. Interviewet starter 9:06 inde i udsendelsen. Hun har beskæftiget sig med emnet indvandring de seneste 25 år – primært indvandring til Danmark.

Udsendelsen prøver at besvare et lidt svært spørgsmål “Hvornår er man egentlig dansker?”

Garbi Schmidt fortalte bl.a., at emnet indvandring er tilbagevendende; det samme gælder figuren en “indvandrer”.

Definitionen på en “indvandrer”

Hvornår er man i det hele taget indvandrer?

Er man indvandrer, når man kommer fra et andet land eller fra en anden region (altså fx hvis man kommer fra Jylland til København)?

Når man ser på både verdenshistorien generelt og danmarkshistorien specifikt, fremgår det, at vi har altid har flyttet os. Vi flytter os fx, når vi:

  • er sultne,
  • bliver forelskede,
  • får børn,
  • er nysgerrige, eller
  • bliver bange.

Sådan har det altid været.

I ca. år 1900 flytter hundredetusinde russiske jøder sig fra øst mod vest. Nogle tusinder ender i Danmark. Der dannes den slaviske koloni eller “ghettoen” i København i starten af det  20. århundrede.

Der var også mange andre indvandrere fx svenskere fylder meget på det tidspunkt, og hele sukkerindustrien på Lolland, som ikke havde kunnet klaret sig uden “roepolakkerne”. Tager man fx til Maribo i dag, finder man den romersk-katolske kirke, der har sin baggrund i indvandringen.

Indvandringen har sat sig spor både i familiehistorien og i den måde, nogle af vores byer ser ud på. Der er fx synagoger i Randers, Fredericia og Nakskov. Det afslører, at der har været en indvandring og at de, der kom, gerne har villet udføre en for dem kendt religiøs praksis det sted, de bosatte sig.

Danskheden er en kerne suppleret med en vis mængde af indvandring. Og sådan har det altid været!

Indvandringen har sat sig spor i min familiehistorie

Min farfars far (dvs. en af mine fire oldefædre) Wilhelm Rudolf STEGEMÜLLER (1862 – 1937) kom her til til Brede Klædefabrik som hattemagermester i marts 1890. Han var fra Frankfurt an der Oder.

Direktøren for klædefabrikken (Edmund Daverkosen) havde været i Guben for at købe maskiner, således at der kunne fremstilles hatte af restaffaldet fra klædefabrikationen – og nu manglede han simpelthen folk, der kunne betjene maskinerne. Dvs. at han importerede arbejdskraften.

Altså maskinerne kom og min oldefar indrejste til Kongens Lyngby to dage efter, hvor han er at finde på Lyngby politis liste over fremmede.

Wilhelm Rudolf STEGEMÜLLER forelskede sig i forvalteren på Brede Klædefabrik Jens NIELSENs (1837 – 1905) datter. De fik sammen ti børn, hvoraf otte blev voksne. Min oldefar fik dansk indfødsret efter 29 år i Danmark.

Jeg er ikke helt sikker på, hvad der fik ham til at forlade sin mor, der var blevet enke 19 år tidligere, i Frankfurt an der Oder, men jeg tror, det skyldes, at beskæftigelsesmulighederne var bedre i Danmark end i Tyskland i 1890 – og så havde Daverkosen jo altså behov for netop hans specifikke kompetencer.

Dvs. at jeg jo i følge Politiken er “efterkommer” og omfattet af problematiseringen: “Danmark oversvømmes af indvandrere”, men jeg føler mig altså vældig dansk. I fire generationer har vi været optaget af hatte- og klædefabrikationen, og vi har aldrig ligget Danmark til last. Selv tilhører jeg den første generation med en akademisk uddannelse, og jeg er samtidig den første generation, der – med en tidlig pensionering – ligger landet til last. Undskyld Danmark!

Engang i 1960’erne og 1970’erne kaldte vi indvandrerne for gæstearbejdere, for gæster tager afsted igen. Vi regnede altså med, at indvandringen “gik over” men det gjorde den ikke. Og var det blevet en sandhed, var der mange erhverv, vi ikke havde kunnet beklæde i dag.

Vand på højrefløjens mølle

Indvandringen er altså ikke ny, og at det er vand på den yderligtgående højrefløjs mølle er heller ikke nyt.

Når de ser figuren “indvandrer”, tænker de straks på en muslim. Det kan fx ses på en overskrift som denne:

“Danskerne skal ikke udskiftes af muslimer! Under Mette Frederiksen er den muslimske indvandring steget med svimlende 124%”.

Er du dansker eller indvandrer, hvis din oldefar var tysker?

[wpforms id=”96385″ title=”true” description=”true”]

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/4 Kommentarer/i , , , /af , , ,

Stavning eller kaos – afsnit 135

Stavning eller kaos - afsnit 135

Vanskelig dialog med DR

DR

Jeg har endnu en gang forsøgt mig med dialog med DR, men det er slet ikke så let. Man skal nemlig klage først, og det er ikke klart, hvordan man klager.

Inden du giver dig i kast med følgende indledning og tror, jeg synes, at DR er ringe, skal du læse gårsdagens artikel “Meget godt indhold hos DR”, hvor jeg lister en stor del af det, jeg godt kan lide ved mediet.

De har en institution, der kaldes LSR, som er en forkortelse for “Lytternes og seernes redaktør’. Den er bemandet af en flink mand ved navn Jesper Termansen, der er nem at få kontakt med, idet han e-mail-adresse simpelthen står på deres hjemmeside. Ham skrev jeg følgende til den 11. maj. Af dialogen fremgår, at han nok er en meget travl herre, for han læser ikke altid, hvad man skriver til ham.

“Kære Jesper Termansen

Jeg er en glad bruger af Danmarks Radio. Det er eksempelvis dejligt, at Johannes Langkilde er retur på TV Avisen. Jeg er vild med DR Lyd, hvor der er mange fine podcasts. Jeg kunne formentlig ikke leve lige så godt uden “Genstart” og “Tiden”.

Der er dog også nogle ting, der er temmelig irriterende:

  1. At man skal logge ind (og jeg har læst om, hvorfor I tvinger mig til det).
  2. I bliver nødt til at fortælle techkorrespondent Henrik Moltke, at der er forskel på “mistænkeligt” og “mistænksomt”, for han bruger dem konsekvent forkert. Jeg kan ikke lige finde den seneste udsendelse, hvor jeg bemærkede det, men det var vist i forbindelse med lovforslaget om at tildele PET flere beføjelser: “Hvis de opdager noget mistænksomt …”. Man opdager altså noget “mistænkeligt”.
  3. Er I ikke søde at bede Anne-Dorte Rosgaard udtale samtlige stavelser? Det gælder fx i følgende ord, hvor hun konsekvent siger “Socialmokratiet”, der mangler “Socialdemokratiet”, og “Organisjoner”, der mangler “Organisationer”.
  4. Ville det være muligt at bede samme Anne-Dorte Rosgaard om at tale mindre “indsmigrende” til skærmen? Jeg kan godt fatte budskabet vha. ordene; jeg behøver ikke at få dem klippet ud i pap vha. hendes omfangsrige kropssprog, der fjerner fokus fra indholdet.
  5. Endnu et eksempel på at fokus fjernes fra indholdet: TV Avisen har et indslag om et et eller andet. Journalisten, der skal fortælle historien, fylder indledningsvist det hele. Og det er godt. Herefter reduceres journalisten til ca. 10 – 15 pct. af skærmbilledet nede i venstre hjørne. Skærmbilledet overtages af videoer, som køres i loop, så man ser de samme billeder adskillige gange. Så snart man ser billeder, lytter man mindre til journalistens ord. Det er vel ikke jeres mening?
  6. Også her fjernes fokus fra indholdet: Når man ser en TV Avis, kører noget I kalder “Seneste nyt” i et loop i bunden af skærmbilledet. Det er utrolig irriterende, og det gør det vanskeligt at koncentrere sig om selve TV Avisen. Forslag: Når I nu så gerne vil vide en masse om seerne (jfr. pkt. 1), hvorfor kan man så ikke klikke denne funktion til eller fra?
  7. Nyheder om sport burde samles sidst i udsendelsen, så man ved, at nu kan man slukke, hvis det ikke har interesse.
  8. I burde læse korrektur på jeres tekster. Det sker tydeligvis ikke. Som public service-organ burde I være fyrtårne for alle os andre. Jeg sender dig her et link til jeres foreløbigt 199 poster i Sprogdatabasen. Hvis du i selve databasen klikker på “Se link”, føres du til en forklaring/omtale af fejlen, der typisk er dokumenteret vha. et billede.

Venlig hilsen
Hanne B. Stegemüller”

Jesper Termansen svarede allerede dagen efter, at kommentarerne ville blive sendt videre til intern orientering i DR.

Min replik var:

“Kære Jesper Termansen

Tak for det.

Nu må du undskylde, jeg spørger, men:

  1. Jeg har så tit overvejet, hvilke kompetencer du egl. har, for dette er jo dit standardsvar, og så hører man aldrig mere. Det efterlader mig med en fornemmelse af, at I i realiteten ikke ønsker nogen form for dialog med lyttere og seere.
  2. Hvad skal vi egl. med en redaktør, der bare videresender e-mails? Det er der ikke meget “redaktør” over. Selv mit eget e-mailprogram kunne filtrere brugernes henvendelser og sørge for, at de blev sendt videre til den rigtige afdeling.

Venlig hilsen”

Jesper Termansen svarede straks:

“Kære Hanne B. Stegemüller

For det første har DR et to-leddet klagesystem. Det betyder, at det altid i første instans er den ansvarlige DR-chef, som skal besvare en klage. Dernæst kan klageren . hvis denne ikke er tilfreds med svaret – anmode mig om at gennemgå sagen på ny.

Det fordrer dog, at der er tale om en klage og ikke en kommentar. Den sidstnævnte kategori bliver ikke besvaret, men samlet sammen og stillet til rådighed for de respektive chefer. Det forekommer mig, at en del af dine henvendelser har haft karakter af sprogkommentarer. Derfor er de sendt videre til orientering, men ikke til besvarelse.

Hvis du ønsker et svar, så bør du nok konkret og specifikt knytte din sprogkommentar til et radioindslag, tv-indslag eller en artikel.”

Nåh, men nu giver jeg jo ikke op så let, så jeg svarede

“Kære Jesper Termansen

Er du ikke venlig at fortælle mig, hvordan det gøres “mere konkret og specifikt”, end jeg allerede gør eksempelvis i nr. 4, 11, 23, 27, 38, 39 og 40 i Stavning eller kaos – afsnit 134 (det er det, du selv kunne have fundet ud af, hvis du havde klikket på ‘Se link’)?

Vh.”

Konklusion

Bortset fra at “konkret og specifikt” er synonymer og derfor måske et mindre meningsfyldt udsagn, er det ikke gået op for mig, hvordan jeg kan specificere mine kritikpunkter af deres sproglige uformåenhed mere end ved hjælp af følgende, som samtlige læsere af serien ved navn “Stavning eller kaos” kender:

  • Program
  • Skærmdump
  • Ofte tidspunkt
  • Problemstilling

Så når Jesper Termansen den 14. maj skriver følgende, viser det primært, at han ikke har læst, hvad jeg allerede har skrevet til ham.

Selvfølgelig kan du klage over en sproglig fejl. Det kræver, at du konkret henviser til en artikel, et indslag og tydeligt påpeger, hvad fejlen består i. 

Man skal ligefrem klage for at komme i kontakt med de relevante afdelinger, men jeg ved virkelig ikke, hvordan jeg klager over, at techkorrespondent Henrik Moltke ikke kender forskel på “mistænksomt” og “mistænkeligt” eller nogle af mine andre syv punkter fra indledningen.

Min hensigt er på ingen måde at klage. Jeg ønsker dialog. Jeg er en bruger, der forholder mig til DR’s ydelser, og det burde de vel egl. være glade for? På den anden side kan jeg selvfølgelig godt forstå, hvis de tænker, at det er enormt irriterende med brokhoveder som mig, der har for god tid.

Dog har Jesper Termansen sendt mig mailadressen til deres sprogredaktør Martin Kristiansen, så jeg kan klage til ham. Og Martin vil få et link til denne udgave af Stavning eller kaos, og så må vi se, hvad der kan komme ud af det i denne omgang. Vi har tidligere været i dialog, men den gik pludselig i stå. Jeg er ikke klar over hvorfor.

Til kamp for binde-stregerne

Af en eller anden årsag er binde-streger ikke længere på mo-de. Det er meget tyde-ligt, når man ser bog-forsider; måske ude-lades de, fordi det ser smart ud?

Jeg synes, det er et ny-modens om-sig-gri-ben-de fæno-men. Men det er ikke sandt; og jeg er endnu en gang bagud.

Bog-for-siden til højre er af nyere dato, mens den til venstre er fra 1989. Når der ikke er anvendt binde-streger, står der “Tvær socialistisk liste”, hvilket betyder noget i retning af en sur socialis-tisk lis-te. Det er helt sikkert til at blive sur over.

Stavning eller kaos - afsnit 135

Pr. 31. maj 2025 rummer Sprogdatabasen 1.410  eksempler på dårligt sprog, sære formuleringer, almindeligt sjusk og sjov. Denne måned får du 23 nye eksempler.

Stavning eller kaos – afsnit 135

1) Kendt politiker den 29/4 på Facebook (men jeg så den først i maj): “Med god hjælp fra x deltog jeg idag i forhandlingerne om EU paralamentets input”. Når man selv sidder i EU-paralamentet, bør man kunne stave til det?

Herudover findes der efterhånden kun meget få mennesker, der er klar over, at det fx hedder “i dag”, “i morgen, “i går” osv. Der skal være mellem rum mellem de to ord.

2) Det er en af de lidt svære, men “ører” er dem, der sidder på siden af hovedet: “På sin vis er det smukt og rigtigt, at det er for dyrt i kroner og ører at spise oksekød”.

3) Indsendt af BSS den 5/5. Var du klar over, at diabetes rummer knogler, der kan brække? “Denne type diabetes er dyrere at behandle for knoglebrud”.

Stavning eller kaos - afsnit 135

4) En journalist på Facebook den 5/5. Der er kun et enkelt “n” i Svaneke: ‘X fortæller om, da han overværede “konkurrencen” i Svanneke på Bornholm” ‘.

5) Facebook den 5/5. Yngling har med børn at gøre og kommer måske af “yngel”? Når man har en favorit, er det en “yndling”: “Da jeg var advokat, var mit ynglingsspeciale X”. Det er mig, der har tilføjet kommaet.

6) Facebook den 5/5. Næh, det forstår jeg heller ikke: “Hvordan F…… kan verdenssamfundet stilletiende se til”.

7) Af og til kan spam være morsomt. Denne fik jeg den 8/5 i min mailboks, og der var noget ved den, der bevirkede, at jeg måtte tjekke i Den Danske Ordbog (DDO): er der virkelig “u” i “garderube”? Nej der er ej. “Giv garderuben et nyt look”. I øvrigt er designermærker i et ord.

Stavning eller kaos - afsnit 135

8) Facebook den 8/5. “Olympia om Olympiaden i Berlin i 1936”. Jeg synes, det er forkert, for “Olympiade” er de fire år mellem legene, men det kan nemt være, jeg er for restriktiv. DDO skriver: “oprindeligt tidsrummet på fire år mellem legene i den panhellenske helligdom Olympia”. Det skal muligvis forstås sådan, at det nu er tilladt at betegne legene som olympiade.

9) Jeg læser ikke B.T., men en Facebookbruger havde den 11/5 fanget dette. “Dronningen går verden rundt”. Det er godt klaret, når man er 85 år. Det varer nok noget, før vi ser hende igen, for hun er lidt dårligt gående for tiden.

Stavning eller kaos - afsnit 135

10) Danmarks Radio TV Avisen kl. 7:00 den 12/5. Jeg tror ikke på, at Tammy Bruce, talsperson fra USA’s udenrigsministerium har sagt: “Vores største priotitet er fortsat et stop for kampene og en øjeblikkelig våbenhvile”.

Stavning eller kaos - afsnit 135

11) Facebook den 11/5. Tjah, hvad kunne borgerne mon være brugt til?: “Sagens omkostninger bliver betalt af kommunens borgere, som kunne være anvendt til andre formål”.

12) Set på Facebook den 13/5, hvor den var tre uger gammel. Det drejede sig om en diagnose, der kunne have været værre: “Hvis du først kan få svaret d. 23., så er vi nok ikke ude i en borgerbuket!”.

13) Facebook den 16/5. Det handlede om en stilling som pedel, og det drejede sig åbenbart om at få ham ansat i en fart, for han var allerede bagud: “Andre forfaldne opgaver i og omkring bygningerne”.

14)  Facebook den 16/5. Stavekontrollen fanger nemt “vidio”. Problemet med mellem rummet i arkivskuffen er, at både “arkiv” og “skuffen” er fuldgyldige ord, der står i ordbogen: “Vidioen der dukker op af arkiv skuffen har titlen xxxx”.

15) SF på Facebook den 17/5. Det burde en professionel kunne gøre bedre. Det fremgik af sammenhængen, at der skulle have stået “Studerendes økonomi”.

Stavning eller kaos - afsnit 135

16) Danmarks Radio, TV Avisen den 17/5 kl. 18:30. Jeg kan ikke finde på noget at skrive bortset fra, at en kvik stavekontrol straks springer op som en trold af æske: “Berdskaber advarer om tørken”.

Stavning eller kaos - afsnit 135

17) En borgmesterkandidat for SF i Odder skrev på Facebook den 14/5: “Jeg har skrevet et læserbrev om børn, daginstitutioner og minimumsnormeringer med udgnagspunkt i mine erfaringer …“. Han vil give børnene ro på. Og det er sikkert en god idé, men det vil også være en god idé at læse korrektur.

18) Jeg ledte den 22/5 efter litteratur om ‘Nittebjergslægten’ og faldt over denne alternative anvendelse af præsens participium/lang tillægsform: “X nedstammer på både mødrende og fædrende side fra den gamle Nordsjællandske slægt ‘Nittebjergslægten’ ”

19) Og denne er bare sød fra Facebook den 19/5 “… fik adhd dirknose i X og asparges i Y”. Der skulle selvfølgelig have stået “… fik adhd-diagnose i X og Aspergers i Y”.

20) Facebook den 22/5. Jeg gætter på, at det at blive fortrydelig svarer til at fortryde: “Jeg gik forbi kassen med den og blev lidt fortrydelig”.

21) Facebook den 24/5. Denne passer fint i lydskrift: “Jeg tør godt våge den påstand, at vi var alderspræsidenter”.

22) Kendt politiker på Facebook den 29/5. Selv har jeg ikke set nogen danskere i køledisken. “… vi skal sænke priserne for danskerne i køledisken …”

Stavning eller kaos - afsnit 135

23) Indsendt af KS og stammer fra folkekirkensintranet.dk den 23/5. Gad nok vide, hvad græsset vejer i Vester Hassing. Er det tungere end andre steder?

“Knæhøjt græs vejer let i vinden, fuglene pipper og bærbuske indbyder til at smage på jordens egne råvarer. Det lyder måske ikke som en klassisk beskrivelse af en kirkegård – men hvis du tager til Vester Hassing øst for Aalborg, er det netop, hvad du møder, når du træder ind på kirkegårdsarealerne.”

Stavning eller kaos - afsnit 135

24) Den 28/5 fortalte en medarbejder i en af de såkaldte Reels på Facebook fra “Ordkraft Forfatterskole” om, at man nu kunne søge optagelse. Indslaget var tekstet, og det har forhåbentlig ikke været skolen selv, der stod bag teksten, for det ville ikke have været god markedsføring: “… fordi vi nu får trygt en antologi …”. 

Når jeg tænker tilbage på mit arbejdsliv, ville noget lignende aldrig være sket. Der ville altid være en ansvarlig medarbejder i institutionen selv, der stod for kvalitetssikringen af det, vi sendte ud. Kvalitetssikring kaldes af nogle for “unødvendig bureaukrati”, men forestil dig situationen, hvis den ansvarlige institution ikke sørgede for at kvalitetssikre.

Stavning eller kaos - afsnit 135

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

Stavning eller kaos - afsnit 135

/4 Kommentarer/i /af

Meget godt indhold hos DR

Meget godt indhold hos Danmarks Radio

DR nu og i fremtiden

Meget godt indhold hos DR

Nogle elsker at kritisere DR, det er nærmest en nationalsport, og inden mediet får med grovfilen i præamblen til morgendagens “Stavning eller kaos” (det bliver afsnit 135), vil jeg gerne melde mig ud af heppekoret for så vidt angår selve program-indholdet, for der er virkelig meget godt at finde.

På TV

Folk omtaler genudsendelser – det synes jeg ikke, jeg oplever. Og det jeg ser igen, er noget, jeg gerne vil se: fx ‘Krøniken’ og ‘Rejseholdet’, hvor jeg kan samtlige replikker fra første episode udenad, fx Ingrid, da hun skal have besked om, hvem der fik jobbet som chef for Rejseholdet: ‘… men der var en anden, der var bedre’. Jeg tænker tilbage på dengang, vi alle så det samme søndag aften kl. 20:00 og talte om det til frokost om mandagen. Det har vi mistet med flow-tv.

Jeg har set samtlige Anders Aggers ‘Indefra’ (nogle endda flere gange). Dem med ‘Kvindefængslet’ i Jyderup og ‘Børnehospice’ gjorde særligt indtryk på mig. ‘Sikringen’ ligger lige i halen.

Jeg elsker ‘Forsvundne arvinger’, hvor jeg vist heldigvis stadig mangler nogle, og i mit næste liv vil jeg være arkivar og køre rundt på løbehjul i Rigsarkivets lange gange og lade mig løfte til højere niveauer mellem hyldemetrene i den truck, Adam Jon Kronegh betjener.

Det fascinerende er Adams metoder til at “hoppe” fra arkivalie til arkivalie og Mette Frisks evne til at stille små spørgsmål og få store svar. Man får indtrykket af, at hun virkelig gerne vil høre historierne, og at hun ikke bare kommer, fordi det er hendes job. Herudover kan man lære meget om livet i slutningen af 30’erne og 40’erne, hvor de afdøde typisk er født. Selve genforeningerne, synes jeg, er mindre interessante. Men man kan som bekendt ikke få det hele.

I aftes faldt jeg over ‘De særligt farlige’, hvor Kristian Almblad for anden og (vist) tredie gang besøger beboerne på Kofoedsminde. De er ikke indsatte, for har man begået en særligt alvorlig forbrydelse (drab, voldtægt, brandstiftelse mv.) og har man en IQ under 70, dvs. er man mentalt retarderet, anbringes man til behandling – ikke straf – på ubestemt tid på Kofoedsminde. Straf forudsætter, at man vurderes intelligent nok til at kunne forbedre sig, og det vurderes man ikke at kunne, hvis man er mentalt retarderet. Det må være en forfærdelig dom. Forestil dig at være anbragt og ikke vide, hvornår du kan komme ud. Nogle har været der i 25 år …

Fornyligt har jeg fundet ‘Trumps USA’ bestyret af Kim Bildsøe Lassen. Jeg har længe set ‘Krigens døgn’ med samme vært. Jeg er helt ked af at læse, at Kim Bildsøe fra 1. august 2025 tager tilbage til Washington, men Philip Khokhar har ønsket at komme tilbage til Danmark, og de kan ikke sende en bedre mand end Kim Bildsøe Lassen, men han bliver altså et stort tab også for TV Avisen. Og netop TV Avisen bløder p.t. Den er ved at blive ødelagt af indslag om sport midt i det hele og underlige prioriteringer.

Og når vi nu er ved de bedste journalister, er jeg nødt til at nævne kvinder som Puk Damsgaard, Matilde Kimer og Anna Gaarslev.

Podcasts

Når jeg går tur, hører jeg podcasts, og der er guld at finde på DR Lyd.

På min førsteplads kommer ‘Genstart’ skarpt forfulgt af ‘Stjerner og striber’ og ‘Hjernekassen på P1’. Programmer som ‘Lyssky’ og ‘Tiden’ skal også nævnes. Samtlige de nævnte gør, at jeg føler mig opdateret om, hvad der foregår i verden omkring mig, selvom jeg ikke holder avis.

Fordelen ved det tåbelige login

Jeg er gammel nok til at huske, dengang man rejste sig og bankede tre gange på siden af fjernsynet, når billedet ikke gik skarpt nok igennem, og derfor er det fuldkommen uforståeligt, at man skal logge ind for at se TV Avisen.

Jeg må dog give mig på et punkt: Når de nu ved, hvem jeg er og kender min smag, kan de bedre servere ‘fjernsyn for mig’. Og efter login-cirkusset er trådt i kraft, opdager jeg mere indhold, jeg gerne vil se og høre. Og der er vel nogle tekniske finurligheder, der bevirker, at det ikke bare kan klares med en cookie? Men træls er det altså.

Ny generaldirektør for DR

Den 1. august i år tiltræder Bjarne Corydon stillingen som generaldirektør for DR. Det er spændende, hvad det vil betyde. Jeg har flere gange hørt ham i podcasten ‘Lykkeberg og Corydon’ og den kunne jeg godt lide, selvom abstraktionsniveauet til tider var lige højt nok for mig, men det er sundt nok af at til at måtte stå på tæer.

Da det blev afsløret, at han skulle efterfølge Maria Rørbye Rønn, var hans mantra ‘faktabaseret’. I hvert eneste interview sagde han ‘faktabaseret’ flere gange. I min verden er det positivt og indebærer afstandtagen til populisme og folkestemning, men hvad betyder det for Corydon? Hvorfor måtte han sige det så mange gange?

Denne artikel har selvfølgelig afsløret, at jeg er over 60 (men det er jo ikke nogen hemmelighed). Mine favoritjournalister er på min alder. Jeg synes netop, de lever op til at være faktabaserede. Men vil de overleve Corydon? Kan man levere mit faktabaserede indhold og samtidig sikre mediets overlevelse i en tid med mange konkurrenter? Gider de unge seere og lyttere tage det til sig?

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.