Indlæg

/6 Kommentarer/i /af

Jeg bliver vanvittig af mine naboer 2

Jeg bliver vanvittig af mine naboer 2

Bose Noise Cancelling Headphones 700

Jeg bliver vanvittig af mine naboer 2

Jeg bestilte mine Bose NC 700 i torsdags kl. 14:37 og jeg modtog dem i går fredag kl. 14:41. Faktisk var jeg ikke hjemme, da UPS kom, men jeg mødte chaufføren, da jeg var på vej ned for at handle. Jeg stak hovedet ind i førerhuset og spurgte ham, om han måske også havde en pakke til mig.

Den kunne han uden videre finde og jeg fik den udleveret, selvom jeg ikke var hjemme. Pakken var sendt fra Belgien og fremme hos mig på 24 timer. Det er imponerende. Skal jeg sende et brev fra Hvidovre til Rødovre, vil jeg få at vide, at det tager ca. fem dage … Det ville være hurtigere at gå hen med brevet, og det ville være 21 kr. billigere.

De 110 kr. i eksprestillæg til UPS er godt givet ud. Desværre har PostNord monopol på at bringe breve ud i Danmark.

Mine hidtidige (få) erfaringer

NC, i produktnavnet Bose NC 700, står for “Noise Cancelling” og det, tror jeg, er sandt. Jeg har prøvet at lukke nabokonen ude af mit kontor, som også er mit soveværelse, og jeg synes, det gik fint, men det skal selvfølgelig testes yderligere. Jeg har gemt den originale (lækre – lige som fra Apple) æske og papkassen, de befandt sig i mv., så jeg evt. nemt kan returnere dem, inden de 90 dage er gået. Jeg håber ikke, det bliver nødvendigt.

Ørekopperne er silkebløde og utrolig behagelige; næsten som et kærtegn.

Hovedbøjlen, eller hvad sådan en nu end hedder, skærer ikke ned i hovedbunden, for den samlede vægt er kun 254 gram. Selvfølgelig kan jeg mærke dem, men det betyder intet.

Batteriet lader op på ingen tid – fx fra 40 pct. til 90 pct. på ca. 20 minutter.

Jeg har prøvet at høre lidt fra en lydbog samt en optagelse med psykologen og mig. Lydkvaliteten er meget fin, selvom mit primære formål ikke er at skaffe lyd men at afskaffe lyd.

Hovedtelefonerne kan indstilles til 11 forskellige niveauer af stilhed. Jeg har sat dem på niveau 11 – jeg vil have fred.

Jeg tror, jeg nu kan opbygge et lydtomt rum, fri for alverdens larm, og det er en befrielse. Det kan jo ikke være rigtigt, at jeg kun kan slappe af, når naboen ikke er hjemme eller for en gangs skyld går tidligt i seng. Jeg er spændt på at tage hovedtelefonerne på i supermarkedet. Måske vil det blive en mindre “stressende” oplevelse at gå på indkøb.

Sådan fungerer de

Hovedtelefonerne fungerer sådan: de udsender en lyd (som man selvfølgelig ikke hører), som er modsat det “lydtapet”, man vil være i fred for.

Fra Bose’ hjemmeside:

Patenteret og aktiv støjreducerende teknologi anvender mikrofoner både indeni og udenpå ørekopperne til at overvåge lydene omkring dig og laver et modsatrettet signal for at reducere dem. Med justerbar støjreduktion, så du kan kontrollere hvor meget – eller hvor lidt – af dine omgivelser, du gerne vil høre. Desuden kan du med Samtaletilstand justere støjreduktion og sætte musikken på pause samtidig, så du hurtigt kan chatte.

“Med på en lytter”

En af mine læsere anbefalede bogen “Med på en lytter”, i en kommentar til min første artikel om at blive vanvittig af naboerne. Bogen er skrevet af videnskabsjournalist Anette K. Nielsen, og fås paradoksalt nok også som lydbog. Jeg er begyndt at lytte med NC 700.

Jeg er – på grund af de mange kognitive deficitter – ikke ret god til lydbøger; efter 20 minutter fiser koncentrationen af, men jeg har besluttet at udfordre problemerne ved hjælp af høj-interessante emner. Lyd er højinteressant for mig.

Jeg har kun hørt 1½ kapitel af bogen, men det, der slog mig, var alle de genkendelige – uønskede – lydtapeter, hun opridser: telefonsamtaler, naboer, “slikpapirraslen” i biografen og meget andet, jeg lige har glemt igen.

Der er selvfølgelig også mange ønskede. Hun nævner podcasts og de hedengangne radiomontager. Folk på min alder (59 år) eller derover husker helt sikkert Christian Stentoft, der døde 69 år gammel i 2016. Jeg kunne svømme væk til hans montager. Mange hører konstant et eller andet og de kan lytte samtidig med, at de fx maler stuen eller laver mad. Det kan jeg slet ikke; jeg evner ikke det, der vist kaldes “delt opmærksomhed”. Enten maler jeg stuen (meget lidt sandsynligt) eller laver mad eller lytter. Aldrig to eller flere ting på en gang.

Jeg er spændt på at høre lidt mere af bogen og jeg glæder mig til at vende tilbage med flere erfaringer med Bose Noise Cancelling Headphones 700.

Jeg bliver vanvittig af mine naboer 2

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder og ikke på Facebook. Jeg svarer dig også relation til artiklen og ikke på Facebook. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/4 Kommentarer/i , /af ,

Nytårsaften er for mig et støjhelvede

Vær velkommen 2023

Nytårsaften er for mig et støjhelvede

Jeg bor på en affyringsrampe aka Hvidovre Torv og jeg elsker at bo her årets 364 dage, men den sidste er et mareridt af støj. Jeg siger selvfølgelig til mig selv, at det er da kun en dag om året, og det skal jeg kunne bære. Og det kan jeg også – men behageligt er det ikke.

Jeg har aldrig nogensinde brudt mig om nytårsaften. Den skal “gå over”, så verden kan blive normal igen. Nu ved jeg hvorfor: Støjen er synderen.

Herudover er jeg ræd for fyrværkeriet og har aldrig selv sat ild til noget. Faktisk er jeg ikke nået længere end til stjernekasterne. Jeg har ikke noget i mod at se på fyrværkeriet, for det er da flot, men jeg foretrækker at være inde og kigge ud på det.

Der sker et eller andet i min hjerne, når der er støj: Støjen fylder 50 eller måske 75 pct. og de procenter, der måtte være tilbage, kan ikke bruges til noget som helst. Jeg forsøger at lave et eller andet, men det virker ikke … Jeg kunne lige så godt sætte mig til at glo ud i luften, men så bliver tiden, fra ca. 15 (hvor mareridtet begynder) til ca. 02, meget lang, så det gør jeg selvfølgelig ikke. Jeg kan til gengæld godt lide den form for stilhed, der hviler over 1. januar, hvor det er som om, verden er død eller i hvert tilfælde ubefolket.

Støjen udløser en vanvittig træthed, som jeg ikke er herre over. Natten til i dag sov jeg således mere end 12 timer. Det er helt, som når jeg har forsøgt at være “normal” altså været sammen med flere mennesker på en gang. Så skal hjernen også restituere i mange, mange timer. Det er unaturligt for mange, men jeg kender selvfølgelig rumlen og kan bare indrette mig, fordi jeg ved, hvad der kommer. Jeg skal fx ikke lave en aftale til 1. januar kl. 10:00 – men der ville alligevel næppe være nogen at lave den med.

Støjfølsomheden er et helt normal fænomen for mange med autisme. Om det er almindeligt at blive så vanvittigt træt, er jeg ikke klar over.

Dronningens nytårstale

Jeg har altid set dronningens nytårstale, for jeg synes, hun er en klog kvinde, der på elegant vis udpeger problemer, der enten bør løses eller allerede er løste. Klassikeren er vel fra 1984 med de “dumsmarte bemærkninger”? Alle, der var bare lidt voksne dengang, kan citere de ord og måske endda huske i hvilken sammenhæng, de faldt.

Der er en eller anden sportsgren, der går ud på at gætte, hvad hun vil sige. Efter talen skal vi så høre om, hvad hun har sagt. Det bliver tygget for os, hvis vi nu ikke kan fordøje det på anden vis. Det er lidt trættende, men det står selvfølgelig enhver frit for ikke at tænde for det.

Jeg så lidt af gennemtygningen på DR1, hvor de gik meget op i trakasserierne i den kongelige familie, som dronningen talte åbent om. Det kunne jeg nu også have gættet, hun ville nævne, for hvad ville der være sket, hvis hun ikke gjorde det? Og det er noget mange mennesker er gået meget op i. Personligt er jeg inderligt ligeglad med, hvem der har hvilke titler. Når det hele bliver for indviklet for dem, sender de alligevel Mary på banen for at redde kastanjerne ud af ilden og gyde olie på vandene. Og det er hun god til.

Var det overraskende, at hun talte om den russiske invasion af Ukraine? Nej det var da ej. Og igen: hvad var der sket, hvis hun ikke gjorde det? Jeg synes, hun sagde det på en fin måde, som også rummede referencer til hendes eget liv som krigs- og efterkrigsbarn, eftersom hun er født i april 1940. Hun sagde blandt andet:

Mange ukrainere er kommet til Danmark efter krigsudbruddet, og danskerne har taget godt imod dem. Mange har åbnet deres hjem, arbejdsplads, fodboldklub – og deres hjerter. Når vi hjælper hinanden, tænder vi lys i mørket. Det er det mindste vi kan gøre.

“… tænder vi lys i mørket …” er en fin reference til det mange af os stadig gør den 4. maj om aftenen: Vi tænder lys og mindes (måske bare fortællingen om) “de fem forbandede år” og tænker måske “Aldrig mere krig”. Det har jeg tænkt siden 1989, men det hjalp ikke. Krigen kom alligevel til Europa. Jeg havde simpelthen ikke troet, det kunne ske i min levetid. Jeg troede, vi var færdige med at slå hinanden ihjel; men det var naivt af mig.

Statsministerens nytårstale?

Nej, jeg tror ikke, jeg orker at høre på hende omtale af SMV-regeringens potentielle fortræffeligheder. SMV står normalt for små og mellemstore virksomheder, og det er sikkert derfor, den skal kaldes SVM-regeringen, men det andet havde ikke været så dumt.

Og jeg orker ikke at høre hende sige “Danskerne” i hver anden eller hver tredje sætning. Majestæten nøjedes med at sige det to gange. (Jeg har søgt talen igennem).

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder og ikke på Facebook. Jeg svarer dig også relation til artiklen og ikke på Facebook. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/1 Kommentar/i , , , /af , , ,

Af og til er webmaster glad

Af og til er webmaster glad

Spørgeskemaet lukker snart

Af og til er webmaster glad

Tonny valgte at give sig til kende, da han udfyldte spørgeskemaet, der gennem snart lang tid har huseret i bunden af artiklerne. Skemaet lukker den 31. december (i år), så du kan også lige nå det, og jeg er glad for ethvert svar. Og selvfølgelig er jeg glad for, at de fleste respondenter er tilfredse, men det kan også være, at de utilfredse bare ikke svarer!

Tonny skrev blandt andet

Hej Stegemüller

Tak for at jeg må møde dig gennem dine erindringer. Jeg ville gerne fortælle dig hele min historie, for at du ville kunne forstå hvilken værdi dine artikler har for mig. Det er meget bekræftende at kunne få lov at se verden lidt med andres øjne og få lov at føle, man ikke er den eneste, som kan opleve verden mærkelig og svær at finde sin plads i. Jeg er langt fra færdig med at sondere dine artikler, ikke mindst dem om livets skole som autist; jeg glæder mig til at læse videre. Tak for dig og din flotte hjemmeside; ville bare lige skynde mig at lægge en venlig hilsen, mens dit spørgeskema endnu er åbent.

PS: Det er skide svært at lave hjemmeside, og ikke mindst at finde på noget at lave den om så der også er noget godt indhold for de besøgende. Din side er super flot, og dit indhold er super relevant. Det er virkeligt et flot arbejde, du laver.

Venlig hilsen Tonny

Sådan en kommentar kan jeg selvfølgelig kun blive ganske enormt glad over en kold fjerde søndag i advent. Du skal have mange tak Tonny.

Han rammer plet med “… opleve verden mærkelig og svær at finde sin plads i”. Det er præcis sådan, det er. Han har også Aspergers syndrom, og vi er fælles om det med “mærkelig” og “svær at finde plads i”.

Mange af os autister oplever den indbyggede ensomhed ved at foretrække vores eget selskab, fordi det er enormt anstrengende at være i et større fællesskab. Som et banalt og håndgribeligt eksempel sov jeg sidste år 15½ time efter fint og dejligt samvær med gode venner juleaften. Så det er ikke bare noget, jeg bilder jer ind eller finder på. Det er fysisk faktisk – og jeg var temmelig forvirret, da jeg vågnede til TV Avisen 18:30 første juledag.

Så må man vælge, og man må være rede til at tage konsekvenserne af sit valg. Det kan betyde, at der er glansbilleder, der blegner, hvilket man skal vænne sig til. Jeg har lige set gudstjenesten fra Odder Kirke (lidt for dreven østjysk sprogtone til min smag), men den i øvrigt gode prædiken drejede sig om “juledrømmen”, der bor inde i den snebold, vi alle gerne vil forme i julen, når “Der er ingenting i verden så stille som sne” (Helge Rode, 1886) er afsunget og har lavet aftryk på den virkelige verden, der så er blevet kridhvid og frostklar.

Sandheden er, at det faktisk er uhyre sjældent, vi har hvid jul. DMI fortæller, at vi kun har haft hvid jul ni gange siden 1900, hvilket svarer til ca. hvert 13. år. Men drømmen om den hvide jul deler vi, og jeg lagde mærke til, at folk smilede mere på de frostklare solskinsdage i den forløbne uge.

Hvorfor bliver autismen “værre”?

Som absolut hovedregel er jeg glad for diagnosen “Aspergers syndrom”, fordi jeg endelig kan blive den, jeg altid har været. Der gik 56 år, før det lykkedes i 2019, men jeg vidste det allerede fra 2003; psykiatrien strittede af en eller anden underlig årsag imod en udredning. Selv manglede jeg bare en, der ville skrive under.

Til sidst tog egen læge sagen i egen “receptblok” og skrev en henvisning til udredning. Jeg ville have psykiater Pia Bohn Christiansen, fordi hun har speciale i både bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom. Det skulle være hende, fordi det er svært at mærke forskel på en sygelig mani (hører til bipolar) og naturlige særinteresser (hører til autisme). Hun var god, og hun fortalte på et tidspunkt, da vi var næsten igennem forløbet, at hun “vidste det fra dag et”.

Af og til kan jeg bare tænke, at det er som om, den fylder mere og mere, som om det bliver “værre”, som om den spænder mere og mere ben for mig især i relation til “det relationelle”. Værre er i citationstegn, fordi det ikke er noget slemt eller dårligt. Det har jeg selvfølgelig vendt med psykologen. Hendes tanke er, at det altid har været sådan. Tidligere har jeg bare ikke tilladt mig at mærke det og ikke været opmærksom, fordi jeg har haft travlt med fx karrieren. Det giver god mening.

Postscriptum

Om fire timer skal jeg tale kirkeret med “min præst”. Det glæder jeg mig til. Vi skal undersøge, om regeringen virkelig kan afskaffe (formentlig) Store Bededag.

Du ønskes i mellemtiden en glædelig og fredelig fjerde søndag i advent – eller måske den 18. for som en skrev den 9. december: “I dag har jeg åbnet den niende advendsgave”. Det er godt klaret, når der kun er fire søndage i advent.

Har du en mening om hjemmesiden?

Hvis du mener noget om hjemmesiden, kan du blive hørt her. Din IP-adresse vil blive gemt og cookies gemmes, hvis du tillader det. Tillader du det ikke, kan besvarelsen ikke indsendes.

[yop_poll id=”2″]

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt i bunden af denne side og ikke på Facebook. Jeg svarer dig også relation til artiklen og ikke på Facebook. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/6 Kommentarer/i /af

Er lyset for de lærde blot

Er lyset for de lærde blot

Bare den jeg er

Er lyset for de lærde blot

Jeg kom til at tænke på Grundtvigs skønne “Er lyset for de lærde blot“. Han skrev den i 1839, men den har stadig værdi her knapt 200 år senere. Sangen står i Højskolesangbogen og på YouTube findes en herlig rytmisk version med Sankt Annæ Gymnasiekor. Det er desværre ikke muligt at linke til YouTube, så du må selv søge med Google.

For Grundtvig handlede “oplysning” om at blive klogere på livet. Livsoplysning og dannelse er ikke kun forbeholdt den lærde, men retter sig også mod bonden. Bonden er i denne forbindelse og for mig min morfar Carl Frederik Kristensen 1899 – 1982.

Måske er det svært at afkode denne artikel og at se sammenhængen, men for mig står den ret klart: Jeg bliver klogere på livet ved at komme hos psykologen. Jeg kommer med kaos og går ud med en orden, hvor tankerne atter vender den rigtige vej. Det er godt! Psykologen siger sin mening ligeud. Det kan jeg godt lide, idet jeg ikke er god til en “poleret overflade”, for der bliver så meget at fortolke.

Jeg er forskellig fra de fleste, men det er okay bare at være den, jeg er. Nogle synes, jeg er besværlig, irriterende, anderledes, for meget, forkert og for dum – men det må de om. Jeg har et godt liv. Jeg har rejst mig fra at være psykiatrisk patient til faktisk at leve et godt liv med styr på mig selv, økonomi, bolig og fremtid uden hverken ECT eller ret meget medicin. Jeg tager stadig 150 mg. Quetiapin, men det er primært for at styre søvnen. Jeg har klare billeder af egne styrker og svagheder; jeg ved, hvad jeg kan og ikke kan. Jeg vælger til og fra, står ved mine valg og kender konsekvenserne af dem. Dummere er jeg altså ikke.

Jeg er ærlig “ind til benet”. På den måde kan jeg komme til at overskride andres grænser. Det vil aldrig være intentionelt, og det beklager jeg på forhånd!

“Bolle, bøf, bolle”

Når man skal skrive en vanskelig besked, kan man med fordel bruge modellen med “Bolle, bøf, bolle” og det er en god model, fordi man kan få sagt svære ting på en ordentlig måde, fordi de bliver “pakket ind”.

Problemet kan være, at ens egne følelser bliver væk, og det kan komme til at se ud som om, afsenderen er en form for robot. Det kan også komme til at se ud som om, det er den anden, der er hele problemet.

Hold da op tænker jeg, så bliver “det relationelle” da enormt besværligt og det ved jeg slet ikke, om jeg orker at være en del af.

Jeg kan ikke gætte, hvad andre føler, og jeg orker heller ikke at forsøge – hvordan skulle jeg dog kunne det? Og er der ikke også noget om, at man skal “blive hos sig selv” og undgå at gætte på, hvad andre føler/oplever/mærker?

Det betyder ikke, at jeg ikke forsøger at være et ordentligt og empatisk menneske. For det gør jeg faktisk, og jeg arbejder på at blive bedre til det. En del af at komme hos psykologen er læreprocessen. Men det skønne idiom “It takes two to tango” fortæller alt. Jeg er ikke alene om at lave kaos i relationerne.

Hvis livet består af relationer?

For mange/de fleste mennesker består livet af relationer. Se bare på det der sker, når folk får børnebørn. Jeg kender en, der beskriver tiden med sit nu syv måneder gamle barnebarn som en “tidslomme”, hvor dagligdagens stress og problemer, inflationen, situationen i Iran og krigen i Ukraine simpelthen forsvinder for en stund, fordi samværet med barnet er det vigtigste i verden. Det er da smukt!

Det er helt almindeligt, at autister har det bedst i deres eget selskab, fordi samvær er super svært og man er på overarbejde rent mentalt. Selv har jeg det sådan, at jeg fint kan deltage i et samvær nogle timer, hvis grænserne er klare, for så kender jeg reglerne og ved, hvordan jeg skal være og gøre.

Når reglerne derimod er uklare, er overarbejdet endnu større. Der er en ligefrem årsag til, at jeg på det to-årige studenterkursus elskede latin, tysk og matematik, til at jeg elskede at studere og til at jeg blev jurist: Jeg elsker regler, for de er så uendeligt befriende. De efterlader typisk nul fortolkningsproblemer og nul tydningsproblemer.

I triste stunder tænker jeg, at jeg stort set kun kender mennesker, der får penge for at tale med mig. Der er en indbygget ensomhed i det.

I normale stunder er det helt fint at være alene. Jeg har fx kontakt til en 10 år yngre tidligere medpatient, der er så glad for muligvis endelig at have fundet en kæreste. Jeg lytter tålmodigt til fortællingen om den potentielt spirende forelskelse og tænker samtidig “Godt det ikke er mig!”.

“Folk” synes, jeg er kategorisk/firkantet/stejl/kompromisløs/sort-hvid og hvad de nu ellers har sagt gennem årene. Det må de om. Jeg synes, jeg er okay med tilføjelsen, at jeg arbejder på at forbedre mig. Mere kan man vel egentlig ikke forlange af et menneske?

Har du en mening om hjemmesiden?

Hvis du mener noget om hjemmesiden, kan du blive hørt her. Din IP-adresse vil blive gemt og cookies gemmes, hvis du tillader det. Tillader du det ikke, kan besvarelsen ikke indsendes.

[yop_poll id=”2″]

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt i bunden af denne side og ikke på Facebook. Jeg svarer dig også relation til artiklen og ikke på Facebook. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Herefter vil du stryge lige igennem.