Indlæg

/6 Kommentarer/i , , /af , ,

Jeg skal være med i en podcast

Jeg skal være med i en podcast

Når andre kan, kan jeg også …

Jeg skal være med i en podcast

Efter at have lyttet til “Særklassens” episoder med Mathias Emil Nielsen fra GladTeknik (han er “stifter, IT-tekniker, Hardware- og Ubiquiti Broadband Wireless Specialist”) besluttede jeg at kontakte dem for at spørge, om de vil lave en episode med mig.

Det vil de gerne.

Det bliver spændende, for jeg har et budskab: Der er en masse, vi kan på grund af vores diagnose – ikke på trods af. Vi har en #Superkraft, det drejer sig “bare” om at finde den.

Her kan du læse om min #Superkraft, som går ud på, at jeg ser alle detaljer.

Særklassen er en podcast, der formidler personlige fortællinger om autisme og ADHD. Vi forsøger at nuancere kendskabet til diagnoserne og ikke mindst: udfordre de myter og fordomme der knytter sig til dem.

Ad myter og fordomme: Folk sagde i årevis til mig: “Du har ikke Aspergers syndrom, for du kan holde øjenkontakt …”. Det er en udbredt misforståelse, at vi ikke kan holde øjenkontakt. Nogle kan ikke, men mange kan. Det er ikke et diagnosekriterie.

Når man udreder for autisme, ser man efter tre ting

  1. Sociale kompetencer
  2. Forestillingsevne
  3. Kommunikationsevner
  4. Du kan læse mere om det i denne artikel.

Jeg brugte 16 år på at læse om Aspergers syndrom og til sidst manglede jeg bare en psykiater, der ville skrive under. En overlæge i Distriktspsykiatrien spurgte mig, hvad jeg ville med en udredning. Det lykkedes vist aldrig at få ham til at forstå, at jeg bare gerne ville vide det.

Sådan foregår optagelsen

Ann-Sophie, der er “Digital kommunikationsansvarlig” hos Sputnik, havde netop gået og tænkt på, at hun gerne ville lave en episode med en person, som var sendiagnosticeret (med Aspergers syndrom eller en anden autismespektrumforstyrrelse). Jeg er naturligvis klar over, at med ICD-11 sondres ikke længere mellem forskellige Autismespektrumforstyrrelser, men jeg vil til min dødsdag tænke, at jeg har Aspergers syndrom, for det var sådan, jeg blev diagnosticeret i april 2019, efter psykologen i årevis havde sagt: “Du har nok nogle asperger-træk”.

Vi har aftalt to datoer efter påske. Hvornår episoderne, for der bliver nok to, kan høres, afhænger af deres sendeplan, som jeg ikke kender.

  • Første dato: Et online for-interview med disse formål:
    • Vi mødes – skabe tryghed og afslappethed, når vi laver det optagede interview
    • Et overblik over min historie og sikring af relevante og skarpe spørgsmål, når vi optager
    • Viden om hvordan det reelle interview vil forløbe og afstemme hvilke veje, vi går ad.
  • Anden dato: Live-interviewet. Jeg er meget spændt på det.

Podcast er det nye “sort”

“Alle” lytter nu til dags til podcast lige bortset fra mig, for jeg har svært ved at holde koncentrationen, med mindre det er høj-interessant. De to udsendelser med Mathias faldt netop i kategorien høj-interessant, fordi jeg kender ham og hjælper i kulissen med firmaets hjemmeside. På mange måder fortalte han både om sig selv og om mig. Et eksempel: Vi har begge været “hjælpelærere” i folkeskolen.

Jeg har gennem længere tid overvejet, at jeg ville lave min egen podcast-serie, der skulle handle om Bipolar Affektiv Sindslidelse, god behandling i psykiatrien og om et langvarigt psykologforløb.

Det er strandet på, at man skal have godt lydudstyr (kan dog købes for ca. 1.000 kr.) og selvfølgelig på min tvivl om, hvorvidt jeg nu er dygtig nok, og om jeg har en eller flere historier, nogle gider lytte til. På samme måde som man skriver for at have læsere, laver man podcast for at få lyttere.

Jeg har læst adskillige artikler om, hvordan man laver en god podcast, nogle har lyst at lytte til. Formentlig vil jeg kunne lære det, og idéen er ikke lagt i graven.

Andre spændende projekter har imidlertid stået i vejen.

 

Jeg skal være med i en podcast

Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/5 Kommentarer/i , , /af , ,

Mad må gerne koste kassen

Mad må gerne koste kassen

Jeg bruger mange penge på mad

Mad må gerne koste kassen

Jeg elsker mad – god mad. Jeg har genoptaget mit abonnement hos Aarstiderne. For det første fordi det er økologisk og for det andet fordi, de er billigere end HelloFresh. Og hvad sker der her: Har jeg ikke lige sagt, at “Mad må gerne koste kassen”? Det kunne omskrives til “Mad må gerne koste måltidskassen”.

Hvis jeg selv skulle stå nede i en butik med muzak, fremmede mennesker og andre udefrakommende indtryk og finde på aftenmåltiderne, ville jeg aldrig få noget at spise eller også ville det (igen) ende med de dyre og usunde færdigretter. “Been there – done that”. Jeg nyder at få varerne leveret til døren.

Det er en glæde bare at åbne døren søndag morgen, og så har chaufføren været her, og kasserne står lige uden for døren. Der er trækasser til det grønne. Der er flamingokasser fyldt med is til kød og mejeriprodukter. Der er opskrifter med. Af deres meget informative hjemmeside fremgår, at kasserne kan bruges gennemsnitligt fire gange, før de genanvendes til andre formål.

Man hjælper Aarstiderne meget ved altid at fjerne de selvklæbende etiketter på kasserne. Så skal de ikke bruge dyr arbejdskraft på at gøre det, og det betyder så lidt for den enkelte forbruger, men det betyder meget for firmaet.

Aftenmåltidet i dag

Stegt medister og kogte kartofler plus en skøn salat.

Tomater i fine tern sammen med tynde, tynde skiver chalotteløg, der trak ti minutter med en god fransk æblecidereddike og salt. Væden skulle hældes fra, fintsnittet romainesalat tilsættes og der skulle overhældes med et par skefulde af den vanvittigt gode, spanske olivenolie fra Irma. Hertil et par omdrejninger med “De fem peberkorn”.

Aarstiderne skriver om deres måltider:

Vi forpligter os til at levere varieret, sund og 100% økologisk mad, som overholder 80/20-princippet

Alle de fødevarer du kan købe hos Aarstiderne er økologiske og vil altid være det. Når vi sammensætter vores måltidskasser, sigter vi efter 80/20-princippet; dvs. at mindst 80% af energiindholdet er plantebaseret og max. 20% stammer fra animalske kilder, som fx kød og mejeriprodukter. Det er til gavn for både os mennesker og vores planet.

Klimaaftrykket for en kuvert i BudgetKassen er 950 gram CO2. Det er i den nedre ende af deres måltidskasser. De har kasser med et mindre klimaaftryk, men så har de et eller andet, jeg ikke bryder mig om. Det kan fx være fisk.

Da jeg i min barndom boede i Svaneke, skulle mad være billigt, det brugte man ikke penge på, så den stod ofte på gratis fisk nede fra havnen hentet hjem i en spand. Garanti for friskhed! Jeg har været ret god til at udbene både sild og torsk. Det er kompetencer, jeg heldigvis har glemt.

Jeg har aldrig købt

  • Leverpostej
  • Diverse pølser (rullepølse, leverpølse, tepølse osv.)
  • Kærgaarden og lignende blandingsprodukter – men gerne smørbar Lurpak
  • Bouillonterninger
  • (BT eller Ekstrabladet)

Jeg synes, de produkter er særdeles modbydelige på alle mulige måder. Det værste er næsten, at jeg ikke kan “skille dem ad”. Hvor meget er lever, hvor meget er postej, hvor meget er rulle, hvor meget er te, hvor meget er terning? Og hvad er resten så? Vand, mel og et sojaprodukt?

Jeg foretrækker at vide, hvad jeg putter i munden, og jeg smager på det meste, inden jeg varmebehandler det.

På tallerkenen skal produkterne heller ikke rodes sammen. Grønstager hver for sig og kødet for sig. Sjovt nok var det noget af det, psykiateren spurgte meget til, da hun udredte mig for Aspergers syndrom. Det er et fuldkommen normalt autismetræk, at man vil have det “skilt ad” og at det ikke skal rodes sammen. Faktisk skal det helst heller ikke røre hinanden på tallerkenen.

Mad må gerne koste kassen

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/9 Kommentarer/i , /af ,

Den autistiske hjerne på internettet

Den autistiske hjerne på internettet

Autistisk “superkraft”: ser alle detaljer

Den autistiske hjerne på internettet

Min “næsten-ven” Mathias Emil Nielsen, der er iværksætter og direktør for GladTeknik, har lært mig et ny udtryk: “Superkraft”. Alle autister har en “Superkraft”, det drejer sig bare om at finde den. Der findes et hashtag (#) for det, men det fungerer kun på diverse sociale medier. Du får det alligevel: #Superkraft.

For mit eget vedkommende drejer det sig om, at jeg ser alle detaljer (det er fx pixels, dot’er og et mellemrum for meget mellem to ord osv.). Det gør fx, at jeg er hamrende god til at læse korrektur på – i hvert fald andres – tekster. Ikke altid på mine egne. Det erkender jeg blankt og jeg er ikke uden selvironi! Men jeg vil krediteres for det, jeg kan, når der er så meget andet, jeg ikke kan. For sådan er livet nu engang.

Denne artikel drejer sig dels om noget overordnet om autismespektrumforstyrrelsen, der i daglig tale kaldes ASF, dels om hvorfor det kan være vanskeligt at færdes på det vidunderlige internet. Så “Superkraft” kan også være til besvær.

Ny diagnose i ICD-11

ICD er en forkortelse for Verdenssundhedsorganisationens (WHO’s) “International Statistical Classification of Diseases and Related Health Problems”, i daglig tale kaldet “sygdomsklassifikationen” på dansk. Den aktuelle version er den 11. reviderede udgave og skrives ICD-11.

Da jeg blev diagnosticeret i foråret 2019 lød diagnosen på “Aspergers syndrom”. Dengang var ICD-10 gældende ret. I mellemtiden er ICD-11 endelig oversat til dansk og i den forbindelse er det autistiske spektrum fuldkommen redefineret.

Der er ikke længere noget, der hedder fx “Aspergers syndrom”, “Infantil autisme” eller nogen af de andre undergrupper i gruppe F84, der havde overskriften “Gennemgribende udviklingsforstyrrelser”. Aspergers syndrom havde F84.5.

Denne artikel fra juli 2022 beskriver ændringerne vældig godt. Artiklen er interessant, hvis man vil forstå ASF. Derfra har jeg hentet følgende:

Nu står der i diagnosemanualen, at autisme skal forstås som et spektrum og ikke forskellige slags typer. Det har den konsekvens, at vi kan se på mennesket med autisme meget mere individuelt og nuanceret. Tidligere havde man groft sagt forståelsen af, at alle med autisme skulle mødes med piktogrammer, siger hun [Nadjia Tamechmecht, red.].

(Jeg kan selvfølgelig ikke undgå at bemærke “forskellige slags typer”. Det er da en pleonasme, der vil noget. Den kommer med i næste sprogpost …)

Mine vanskeligheder på internettet

Jeg lever mere eller mindre på nettet, og det er jeg vild med, men ofte er der vanskeligheder knyttet til det. Dem beskriver jeg i dette afsnit.

Hop og dans plus andre bevægelig dele

Adskillige hjemmesider rummer elementer, der bevæger sig i et loop – dvs. det “går ikke over” selvom jeg kæmper mig gennem de første linjer/afsnit.

  • Et eksempel er “Altinget”, som ofte har artikler, jeg gerne vil læse. I højre side har de bevægelige, omkringfarende stillingsopslag, som fjerner mit fokus fra teksten.
    • Modifikation: I dag fandt jeg denne kommentar af Eva Smith, som jeg – fordi det var hende – kom igennem. Nu, hvor jeg ville tjekke eksemplet, kan jeg rent faktisk ikke få det til ikke at “gå over”. Når jeg ruller/scroller ned ad siden, følger stillingsopslag mv. ikke med, men det plejer de altså. Jeg skrev engang til Altinget om det, men de gad ikke svare, og således mistede de en potentiel abonnent.
  • Et andet eksempel er siden fra “Verdens bedste fødevarer”: Skøn side med mange informationer om bæredygtig produktion, Irma osv. Her kører der i højre side en billedserie på fem, og den “klistrer sig fast” og bliver hængende, uanset hvor meget man læser. Ergo kan jeg ikke læse deres artikler, og derfor melder jeg mig ikke ind uagtet det ædle formål og den lave pris.
  • Nogle mennesker elsker GIFs (Graphic Interchange Format): Mit problem er lige præcis “Interchange”. Jeg hader dem. I min favoritbrowser, som er Firefox, har jeg dem slet ikke, og i iOS har jeg installeret et eller andet, som jeg ikke kan huske, hvad hedder og ikke kan finde, men i hvert fald står de stille.
  • Nogle kommenterer på Facebook vha. noget bevægeligt, som jeg ikke ved, hvad kaldes. Det kan fx være hænder, der klapper, eller lagkager med brændende lys. Trykker man længe nok på skærmen på fx sin iPad, kan man skjule kommentaren. Skulle der evt. være tekst, skjules den selvfølgelig også, men det er kun sjældent et problem. Skærmen til min stationære er ikke trykfølsom, så der må jeg skynde mig at rulle/scrolle forbi. Sender du den slags i mine opslag på Facebook, forbigår jeg det i tavshed. Hos mig kommunikerer man vha. ord.
Du er på nettet – nej, du er alligevel ikke på nettet

Lige p.t. opfører mit modem sig mærkværdigt. Sådan ca. hvert femte sekund siger det “Du er offline i øjeblikket” og sekunder senere “Din forbindelse til internettet er genoprettet”. Jeg har talt 20 minutter med en super venlig og kompetent medarbejder hos youSee, og de sender bare et nyere. Jeg synes ellers, det er ret nyt – men pyt.

Jeg mærker ikke udfaldene. Jeg ser dem. Den lille boks nede i browserens venstre hjørne, der kommer op konstant, er slet ikke til at have med at gøre. Også den fjerner fokus fra det, jeg er i gang med. Jeg ser meget frem til det nye modem og håber, jeg kan finde ud af, at tilslutte det. De siger altid, det er nemt.

Sprogligt set

Jeg er begyndt helt konsekvent at springe over indlæg og kommentarer, der er meget dårligt bogstaverede.

Jeg kan lige så godt springe dem over, for jeg ser alligevel kun fejlene. Mangler der et komma eller fem, lever jeg med det, men er ordene det rene Anders And, orker jeg det ikke. Det gælder især, hvis det er tydeligt, at det sjusk. Er det helt vanvittigt, fjerner jeg vedkommende fra vennelisten. Der er ikke anden vej frem for mig.

Psykologen har ofte forklaret det med dette billede: “Hvis en autist ser en revne i væggen, ser han/hun kun revnen og ikke resten af væggen”. Det er fuldkommen sandt for mit vedkommende.

Noget af det må jeg selvfølgelig udholde, for ellers ville sprogdatabasen hurtigt dø ud, og det ville ærgre mig, da jeg kan se, at artiklerne om sprog bliver læst og databasen bliver brugt. Herudover har jeg ganske meget morskab ud af at skrive om eksemplerne og indgangsbønnen til hver artikel.

Vær sød og rar ikke at sende mig figurer i form af emojis og lignende. Jeg forstår alligevel ikke, hvad de betyder og også de fjerner mit fokus fra indholdet. Jeg bruger mængder af energi på ikke at se dem.

Kommenterer du mine artikler på hjemmesiden – og det er jeg jo glad for – og supplerer du ordene med figurer, fjerner jeg dem alligevel bare. Jeg vil simpelthen ikke have dem i min baghave.

Jeg forærer ikke Facebook en masse klik og annoncekroner via ?fbclid=xyx

Dette er ikke en vanskelighed; det er mere en højlydt undren. Facebook er en fin ting, der fordrer interaktion, kommunikation og meget andet godt, men hver gang, du har fundet indhold på Facebook og linker til det, forærer du Facebook en masse interaktion, som de tjener kassen på via annoncerne, hvis du ikke fjerner ?fbclid=xyz ….

Her er et eksempel:

Linket til ovennævnte artikel om ASF var oprindeligt, der hvor jeg fandt det:

https://sl.dk/fagligtfokus/autisme-diagnosen-er-ndret-sdan-arbejder-du-med-asf/30794_fagblad/show?fbclid=IwAR0QExHSHw_54R_TjjOvOpf0JcEJaKoEdjh7kpg9g4zYPkMHQw8B4uignjo

Men du får artiklen vist, selvom du fjerner det, der står fra og med ?fbclid (“Facebook Click Identifier”). Det medfører, at du får vist den nævnte artikel på nøjagtig samme vis, hvis du vælger dette link, og det er relevant, hvis du herefter bruger linket i noget, du selv skriver:

https://sl.dk/fagligtfokus/autisme-diagnosen-er-ndret-sdan-arbejder-du-med-asf/30794_fagblad/show

Hvis du bruger Firefox som browser, findes en fin tilføjelse ved navn “Remove FBclid and UTM”. Jeg kendte den ikke før nu. Jeg plejede bare selv at fjerne volapykket.

Hvad UTM står for, er jeg ikke helt klar over. Det viser sig, når der fra nu af er noget, der ikke virker længere, selvom beskrivelsen er: “Removes fbclid and utm query parameters from URLs before they load. Simple add-on, no config, bare minimum permissions required.”

 

Den autistiske hjerne på internettet
 

Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/5 Kommentarer/i , /af ,

Statens Kursus til Studentereksamen

Statens Kursus til Studentereksamen

Lærerne var dedikerede

Statens Kursus til Studentereksamen

Fra 1981 til 1983 gik jeg på Statens Kursus til Studentereksamen på Mynstersvej nr. 5 på Frederiksberg. Man blev student på to år, og jeg havde ikke mere tid til rådighed. Nogle tror fejlagtigt, at man så ikke tager en rigtig studentereksamen, når det i det almene gymnasium tager tre år. Huen er nøjagtig den samme – kravene er bare større.

Jeg tror, det var min fars ungdomskæreste (hende på 98 år) og hendes mand, der satte huen på mig. Det var en stor dag. Jeg var ikke med i hestevognen, som vel var skiftet ud med et motorkøretøj, for jeg skulle på arbejde i Irma …

Ad omveje har jeg fået lidt kontakt med to tidligere klassekammerater, der også tænker tilbage på Statens Kursus til Studentereksamen med glæde. De er enige i, at det var sindssyg hårdt, men at vi også lærte meget. Alle lærerne var utrolig dedikerede og brændte for at formidle viden og indsigt i netop deres fag.

Fx latinlæreren (Kirsten Rald): Det er lige før, jeg husker hendes formidling af Plinius (den ældre?) og Cæsar selv. Hun gjorde disse historiske personer til mennesker; herefter gik det lettere med konjunktiv og ablativ. Tog hun os ikke også med til Rom? I hvert fald har jeg været i Rom og gået rundt i Colosseum, og jeg vidste, hvad der var sket der.

Statens Kursus til Studentereksamen

I tysk (lærer: Kirsten Gjaldbæk) læste vi fx “Christiane F.” og lærte om anden verdenskrig og nazisme.

I engelsk (lærer: Susanne Asmussen) læste vi blandt andet “Glasklokken” af Sylvia Plath og i dansk (lærer: Holger Larsen) blev vi introducerede til danske klassikere (fx “Jørgen Stein” af Paludan). Niveauet var virkelig højt.

Vi har 40-års jubilæum i år, og jeg har en idé om, at der kunne være sjovt at samles, men hvordan bærer jeg mig ad? Jeg kan finde mennesker i 1700-tallets skifteprotokoller, men jeg er ikke sikker på, at jeg kan finde mine tidligere (og nu også “gamle”) klassekammerater.

Når man holder af regler

Jeg holder meget af regler, for så ved jeg, hvad der forventes af mig, og hvordan jeg skal agere. I den tid er min hjerne ikke på overarbejde, for der skal jeg ikke gætte mig til omverdenens krav og forventninger.

  1. For det første er det blandt årsagerne til, at jeg blev jurist.
  2. For det andet elskede jeg latin, tysk og matematik (lærer Finn, efternavn: muligvis Andersen?). Det var så let: Man skulle bare lære reglerne, så kunne man resten uden at skulle tænke nærmere over det.
  3. For det tredje var jeg ikke videre skrap til engelsk (grammatik), for der er jo nærmest ingen regler, eller også er der tusindvis; man skal bare kunne høre, om det er rigtigt eller forkert. Selvfølgelig kan jeg begå mig på engelsk både i skrift og tale, men jeg er overbevist om, at det ikke er grammatisk korrekt.

Det er fuldkommen naturlige autismetræk. Der er ikke noget galt med mig af den grund. Sådan er det bare.

#Superkraft

For kort tid siden læste jeg korrektur på udkast til en artikel i Berlingske. Journalisten skrev bl.a.: “en virksomhed, hvor det er mere normalt at være unormal”. Jeg rettede det ikke, men jeg blev mopset over, at han kaldte os unormale, for så har han ikke fået øje på vores “superkraft”. Der ligger noget fordømmende og stigmatiserende i ordet “unormal”. Der er en del, vi ikke kan på grund af vores diagnose, men der er så sandelig meget, vi kan netop på grund af vores diagnose.

Psykologen har fx tit sagt, at “Er der en revne i væggen, ser en autist kun revnen og ikke resten af væggen”, og det har hun ret i. Sådan har jeg det også.

Min egen “superkraft” ligger fx i, at jeg ser alle detaljer, som ingen andre nogensinde vil opdage, det kan fx være et mellemrum for meget i en sætning. Af den grund er den omtalte virksomhed glad for, at jeg p.t. hjælper dem med korrektur på deres hjemmeside. Det er også årsagen til, at jeg har opbygget sprogdatabasen, der lige nu (1. februar 2023) rummer 675 eksempler på sludder og vrøvl skrevet af både professionelle sprogbrugere og private.

Billedet herunder er fra september 1982 på Statens Kursus til Studentereksamen. Det er mig i den (grimme) gule trøje i forreste række. Selve billedet er elendigt og gardinerne forfærdelige; alligevel er jeg glad for at have det. Jeg har fået det tilsendt af en af de tidligere klassekammerater, og jeg husker de fleste for- og efternavne.

Statens Kursus til Studentereksamen

Statens Kursus til Studentereksamen

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder og ikke på Facebook. Jeg svarer dig også relation til artiklen og ikke på Facebook. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.