Indlæg

/5 Kommentarer/i , /af ,

I morgen begynder mit liv igen

I morgen begynder mit liv igen

Aspergere bryder sig ikke om forandringer

I morgen begynder mit liv igen

Jeg har skrevet det før – men denne gang tror jeg på det.

I morgen begynder mit liv igenVVS-manden kommer mellem 9:30 og 11:30 for at skifte det defekte armatur i køkkenet. Herefter tror jeg virkelig ikke, jeg har behov for flere håndværkere! Men forresten: Jeg har fire indrammede meget gamle billeder af min farmor og farfar, som jeg gerne vil have hængt op. Og på grund af mit behov for, at de hænger fuldkommen lige, kan jeg næppe gøre det selv. Altså må jeg finde en, der vil gøre det for mig. Kan du, eller kender du nogen, der kan?

Kl. 14:30 skal jeg til tandlæge, hvor jeg er så spændt på, om Ammar, der er klinikejeren, af sig selv bemærker, at jeg nu har været røgfri i 1 måned og 4 dage.

Men da jeg mener, han er en meget dygtig tandlæge, bør han bemærke det.

Vi taler altid halvdelen af tiden væk på grund af hans holistiske tilgang, der går ud på, at han gerne vil vide, hvordan jeg har det: For har jeg det godt, har min mund og mine tænder det sikkert også godt. Den tilgang rammer præcist min tankegang. Jeg kommer fast hos Hvidovre Tandklinik og er lige så glad for dem, som alle de øvrige positive mennesker på Trustpilot.

Dengang i 2017, hvor alle mine tænder var fuldkommen ødelagte af mundtørhed, der er en bivirkning til meget antipsykotisk medicin, reddede Ammar min mund og sørgede for, at jeg igen kunne tillade mig at smile. Alle mine tænder startede med en brun kant, og jeg så frygtelig ud. Nu har jeg en enkelt tand tilbage. Resten er kroner. Og det er perfekt arbejde Ammar, Iben og Nadja har lavet. Jeg har aldrig det mindste ubehag. Regningen lød på mere end 100.000 kr., men jeg fik lov at lægge en udbetaling og betale resten i rater over et par år. Jeg spurgte engang Ammar, hvorfor han ville agere bank, når min bank gennem 25  år ikke ville hjælpe mig. Han svarede:

Fordi du var så motiveret.

Derefter lurer en smule indkøb – og derefter:

I morgen begynder mit liv igenJubiii, hurraa kan jeg sætte mig med Legacy og de tyske kirkebøger. Jamen hvor har jeg dog glædet mig. Nu har jeg endelig fundet roen.

Den første eftermiddag vil gå med at finde ud af, hvor jeg overhovedet er nået til. Og derefter ved jeg, at det gotiske skal genopfriskes. Jeg har det altid sådan, at er jeg væk fra det noget tid, så skal det gen-læres. Og denne gang skal »Tysk-Dansk ordbog af P.L Ipsen« også frem igen, for der er helt sikkert en stor del af de ord, jeg troede sad på rygraden, der nu skal genopfriskes.

Jeg har et dejligt stort skrivebord til ordbøgerne, og der er perfekt LED-lys monteret i hylderne over skrivebordet. Det bliver så godt, hvilket Mia også kommenterede forleden dag. Skrivebordet og hylderne havde jeg nu på forhånd; de er bare flyttet fra soveværelset ind i stuen. Jeg kalder det, at jeg har flyttet kontoret.

I morgen begynder mit liv igenMen jeg har jo altså også været væk fra arbejdet siden den 20. august, hvor jeg begyndte at sortere bøgerne. Det vil sige, at der er gået samlet set 51 dage. Det er længe at leve med forandringer, når man hader dem.

Når man har Aspergers syndrom

Jeg faldt over denne ret overbevisende hjemmeside fra en klinisk autoriseret psykolog, der har mange års erfaring fra psykiatrien og stor viden om Aspergers syndrom.

Rikke Højbjerg Jeppesen skriver blandt andet:

Hvilke 10 problemer kæmper voksne med AS (Aspergers syndrom) oftest med?

Ifølge ovenstående studie af Craig R. Evans, så kæmper flest voksne med AS med følgende problemer:

  • Angst
  • Dårligt selvværd
  • Håndtering af forandringer
  • At leve med nedsmeltninger
  • Depression
  • Sensitive sanser
  • At skabe og beholde netværk
  • At forstå, og få succes med, dating, intimitet, sex og ægteskab
  • At forstå og udtrykke følelser
  • At få og beholde et job

Hun forstår åbenbart netop, at det er sindssyg svært at håndtere forandringer – og jeg synes virkelig, at hele mit maleprojekt har været en stor forandring, hvor jeg dog elsker resultatet. Nætterne, hvor jeg sov på en madras på gulvet i den ene stue, var hårde. Jeg var hos min praktiserende læge i anden anledning, mens malerne var her, og hun sagde »Fokuser på, hvor godt det vil blive«. Det havde hun helt ret i.

I morgen begynder mit liv igen

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/10 Kommentarer/i , , /af , ,

Jeg kan ikke finde roen

Jeg kan ikke finde roen

Send mig til en øde ø

Jeg kan ikke finde roen

»Roen« er ikke grøntsagen i den fede jord på Lolland og Falster; det er roen inde i mig, så jeg kan påbegynde min slægtsforskning og mine vandreture igen. Der skal ske for meget. Jeg venter hele tiden på en eller anden håndværker eller en fragtmand.

Sidstnævnte kommer den 8. oktober mellem 8 og 21 … Det er skam store fremskridt. Firmaets første mail oplyste, at fragtmanden ville komme mellem 8 og 21 i uge 41. Det var jo det rene Anders And. Jeg har købt en ny kontorstol (bare en billig) og et nyt underlag hos Kontormøbler.dk.

I dag kommer en VVS-mand og ser på mit toilet, der løber konstant, I flere år troede jeg faktisk, det var overboen, der tog nogle meget lange bade. Nu er det selvfølgelig holdt op med at løbe. Men så kan han måske se på køkkenhanen, der sidder temmelig løst? Fredag i næste uge skal jeg til tandlæge. Der er hele tiden noget.

Jeg leder efter dage, hvor jeg ikke skal noget. De ser ud til at indtræffe en gang i uge 42, hvor den eneste deadline er en artikel til Danske Slægtsforskeres medlemsblad »Slægtsforskeren«, som jeg for længst har skrevet, læst korrektur på og afleveret til redaktøren, som vist godt kunne lide den. Den handler om slægtsforskning i Tyskland og kommer med i decembernummeret af vores blad.

Send mig til en øde ø

Mandag skal jeg til Holbæk til psykologen, og som altid glæder jeg mig. Jeg medbringer altid en form for dagsorden med et tema for at få mest muligt ud af det. Temaet er denne gang »Send mig til en øde ø«.

Jeg synes simpelthen, at »det sociale« bliver sværere og sværere. Gad vide om det er fordi, jeg nu er mig selv og ikke maskerer så meget, som jeg opdager, jeg har gjort gennem hele livet? Det kunne være en årsag.

Jeg er i gang med at læse »Aspiens hemmelige bog om uskrevne sociale regler«. Den er egentlig skrevet til teenagers, men alligevel får jeg meget ud af den her 41 år senere. Den viser emner, som jeg aldrig har tænkt over. Fx at small talk kan være mere end irriterende snik snak.

Folk synes, jeg er »for meget«, når jeg bare er mig
  1. En bad mig direkte om at skrue ned, idet hun fik stress af mig. Jeg takkede selvfølgelig for hendes ærlighed, men jeg blev alligevel trist over det.
  2. En anden synes, jeg har meget energi. Hun sagde det på en virkelig sød måde, så det fik mig til at tænke. Der er desværre stor vejafstand mellem os, for jeg vil virkelig gerne møde hende. Det er et venskab in spe. Vi taler ofte i telefon, og der er gensidighed. Vi startede med vores fælles særinteresse, og efterhånden er vi nået til de mere personlige emner. Det følger fuldstændig NT’ernes logik. Jeg kan godt, eller også tager hun mig bare, som jeg er.
    • Bogen kalder det ‘Venskabspyramiden’, hvor man skal igennem de nederste niveauer, før man kan nå til toppen. Tjek evt. »The Social Thinking Clinic«.
  3. To medlemmer af den potentielle beboerrepræsentation værdsætter mit engagement men kan ikke selv følge med. Jeg har trukket mig ud, inden vi overhovedet kom i gang, for det stod lysende klart for mig, at alle opgaverne ville flyde hen til mig. Og der er noget, jeg hellere vil bruge min tid på.
    • De to nævnte, at jeg så bare kunne arbejde på en anden måde, men det kan jeg ikke.
    • Jeg er grundig, og jeg ser alle detaljer. Sådan er jeg bare, det er en del af min personlighed. Det kan jeg jo ikke lige lave om på. Hvis eksempelvis bekendtgørelsen om en beboerrepræsentation er nævnt, finder jeg den selvfølgelig frem. Jeg kan slet ikke lade være, og jeg synes, det er mærkeligt, at andre ikke gør det samme.
    • Et andet eksempel: Ali og hans kæreste spurgte, om de skulle stille glassene på plads i vitrineskabet. Det takkede jeg ja til. Bagefter var jeg nødt til at tage dem alle ud og sætte dem rigtigt ind igen fx ikke at blande whiskyglassene sammen med vinglassene osv.
    • Jeg er helt klar over, at andre synes det er mærkeligt, men jeg kan godt lide, at glassene står helt lige, så når jeg har sat dem ind på hylderne, retter jeg af med en lineal. De står lige målt på siderne, og der er også lige stor afstand mellem rækkerne. Det ser virkelig pænt ud. Men jeg er klar over, at andre ikke gør det samme. Det er faktisk så specielt, at den søde og dygtige psykiater, Pia Bohn Christiansen, der udredte mig, tog det med i udredningen, så jeg har det på skrift fra en top-professionel.
  4. En veninde i Sverige har vist trukket sig helt. Jeg kender ikke årsagen. Nu har jeg blokeret hende, for så er jeg selv »in control«. Man kan kalde det »kategorisk«, men jeg ventede meget længe på kontakt. Jeg var nok valgt fra på forhånd.
  5. Jeg har blokeret tre mennesker, der kunne minde lidt om familie. De kontaktede aldrig mig, og jeg vil ikke komme med hatten i hånden (jeg elsker det idiom, for oldefar var hattemagemester).

Samlet set viser disse fem eksempler, at noget er galt, men jeg kan ikke selv regne ud, hvad det er. Godt jeg har psykologen.

Dagens video

Jeg har gået lidt rundt i de øvrige værelser med en smartphone, så her har du dagens video, hvor du muligvis skal klikke på teksten »1. De øvrige rum« under den sorte ramme.

 

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/2 Kommentarer/i , , /af , ,

Der er jo ingen, der ser hele hjemmesiden

Der er jo ingen, der ser hele hjemmesiden

Resign af hjemmeside

Der er jo ingen, der ser hele hjemmesiden

Der er jo ingen, der ser hele hjemmesiden

Jeg har en enorm hjemmeside, som jeg er glad for. Den rummer lige nu (medio september 2024):

  • 2.089 indlæg,
  • 112 sider,
  • 2.781 billeder og
  • 11.218 kommentarer.

Jeg var nærmest ved at få stress af tanken om redesignet, fordi min udvikler stort set skældte mig ud over, at det er så nemt at se, at siden er bygget over mange år. Han syntes vist, det var en hjemmelavet hjemmeside. Tjah, det er det jo også …

Noget har et farvevalg. Nogle år senere har farvevalget ændret sig. Så gik der fem år, og så blev det nogle andre farver. Det fik mig til at synes, at hjemmesiden er lige så kaotisk som lejligheden. Og det er jo sådan set rigtigt. Og det kan jeg næsten ikke holde ud.

Men Lisbeth Scharling aka Webwoman lærte mig heldigvis noget andet: Det er kun jo mig selv, der ved, at der er kaos, og at fx den mahognirøde ikke er gennemgående, at de nye grønne nuancer netop er nye, og at knapperne plejede at være blå osv.

Læserne sidder jo ikke og besøger alt mit indhold – hvilket ellers kunne være dejligt. De hopper ind på en side, henter noget viden på den side og måske på et par andre sider, og så smutter de igen efter måske at have sendt mig en mail.

Jeg er altså blevet ret vild med »Webwoman«

Jeg er blevet ret vild med »Webwoman«, for hun har en dejlig »nede på jorden-tilgang« til webdesign, og så drager hun de herligste analogier, som jeg har lært meget af.

Et eksempel er det med den blinde villavej: De fleste footere er som en blind villavej. Man kommer derned og hvad så? Oplysningerne om cookie- og privatlivspolitik samt måske CVR-nummer og © er der jo ingen i denne verden, der klikker på. Det er sådan en slags tvungent indhold, der bare skal være der. Altså skal man »bakke baglæns«, og det er der ingen, der gider, og så smutter de forståeligt nok igen. Derfor skal footeren rumme indhold, der bevirker, at læseren bliver nysgerrig og får lyst til at klikke på endnu et link og læse mere om et eller andet.

Herudover rummer hendes side et væld af gratis guides. Jeg lærer godt, når jeg kan sidde stille og roligt og læse og teste på min egen side. Og jeg elsker, når folk deler viden ganske gratis. I dag har jeg fx lært, at man må have et »Mood Board«. Herre Jemini – sådan et havde jeg da aldrig hørt om før

Detaljefokusset kan være hårdt, når man har Aspergers syndrom

Når man har Aspergers syndrom, kan detaljefokusset være hårdt, fordi man ser alle detaljer, og man rummer alle detaljerne inde i hovedet. Jeg kan jo fx snart disse nye farver udenad:

Den mørkegrønne: #91974e
Den lysere grønne: #dadcbc
Den mahognifarvede: #c3512f
Komplementærfarven til den mahognifarvede: #2FA1C3
Og så videre …

Min psykolog sagde engang til mig: »Når en autist ser en revne i væggen, ser han/hun kun revnen – ikke resten af væggen«. Eftersom hun er Danmarks dygtigste psykolog (i hvert fald til mig), har det hængt ved. Hun har helt ret.

Jeg har fx utrolig svært ved at færdes på sociale medier, hvor folk naturligvis skriver meget forskelligt, fordi vi alle er forskellige med forskellige hjerner. Jeg ser kun alle de dårlige formuleringer. Selve indholdet kan jeg ikke holde ud at læse.

Detaljefokusset er også skønt og nyttigt

Jeg har også utrolig meget glæde af min trang og hang til detaljer. Jeg laver fx lidt frivilligt arbejde for GladTeknik, hvor jeg er webmaster og passer på sidens sprog. Jeg hygger mig ca. 30 minutter om ugen med det. De er glade, og jeg er glad for at kunne hjælpe.

Jeg glæder mig fx over at kunne fange en sød en som denne: »En harddisk er en uundværlig kompetent, der fungerer …« på deres seneste blogpost om harddiske. »Kompetent« skulle lige skiftes ud med »komponent«, og så var min dag reddet.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/2 Kommentarer/i , , /af , ,

Hjemmesiden er lige så kaotisk som lejligheden

Hjemmesiden er lige så kaotisk som lejligheden

Jeg vil redesigne hele hjemmesiden

Hjemmesiden er lige så kaotisk som lejligheden

Præambel (andet ord for »indledning«):

Ofte spørger jeg mig selv: »Hvordan fik jeg nogensinde tid at gå på arbejde?« Jeg ved det simpelthen ikke. Og lige nu dukker der hele tiden nye projekter op:

  1. Jeg bliver nødt til at redesigne hele hjemmesiden, da den bærer præg af at være sat sammen i mange tempi over mange år. Den er kaos! Den er stort lige så kaotisk, som min lejlighed er lige nu på grund af »projekt maler«.
  2. Ikke et nyt projekt: Jeg savner min slægtsforskning, som jeg ikke har arbejdet på siden slutningen af juli i år (altså før jeg tog til Tyskland), og som gør mig glad, når noget lykkes. Og der er meget, der lykkes. Jeg får tilføjet virkelig mange data og rettet mange gamle fejl fx alle de husmænd, jeg fik gjort til gårdmænd, fordi jeg ikke kunne skelne et gotisk H fra et G. Det er en helt almindelig begynderfejl.
    • Jeg har lært L at kende, fordi hun behøvede hjælp til TNG. TNG er en slægtsdatabase. Jeg elsker at hjælpe L, for hun gør det rigtigt. Psykologen siger: »Hun gør det nemlig, som du vil have det«. Og det er sandt men måske ikke så flatterende.
    • Jeg vil gerne videre med min tyske slægt.
    • Jeg vil gerne blive færdig med projekt »Oprydning«, som jeg ikke har arbejdet på siden den 28. juli 2024. Det vil tage nogle år at blive færdig.
  3. Jeg vil gerne fortsætte mit frivillige arbejde for GladTeknik, hvor jeg tjekker hjemmesidens sprog og funktionalitet men ikke design, for der er jeg ikke stærk.
    • Jeg synes selv, at en af mine kvaliteter er at vide, hvad jeg ikke kan. Jeg taber ikke ansigt (herligt idiom), hver gang jeg må sige »Det ved jeg ikke, men jeg kan undersøge det«.
  4. Jeg er ved at rode mig ind i beboerrepræsentationen, her hvor jeg bor. Vi er en initiativgruppe på tre – vi vil rydde op i kaos, for intet fungerer. A og T er begge på arbejdsmarkedet, har børn, kærester og alt det der. Så det er mig, der laver alt arbejdet, hvilket på en måde er lærerigt, godt og sjovt, men det stjæler tiden fra mine egne projekter. Vil jeg virkelig det på lidt længere sigt?
    • Vi har forskellige hjerner, så sammen er vi et dream team! De er begge enormt søde mennesker, som jeg er glad for at have lært at kende. Det er dejligt at kende nogen, hvor man bor.
    • T siger, hun har måske har ADHD og en popcorn-hjerne. Hun forbereder sig en time før et vigtigt møde og tager tingene, som de kommer.
    • A har en kæreste et eller andet sted i byen og flere aktiviteter i Jylland.
    • Jeg er single. Jeg er ikke på arbejdsmarkedet. Jeg forbereder alt i god tid. Jeg elsker at have kontrol, tjek og styr på alle detaljer.
    • Når jeg holder møder, ved jeg på forhånd, at jeg går derfra og har vundet sagen. Jeg foretrækker et PowerPoint slideshow med dagsorden mv., fordi det bevirker, at deltagerne holder fokus.
  5. Jeg kunne tænke mig at blive mentor for et udsat barn i »Lær for Livet«. De børn behøver støtte, og jeg genkender mig selv i dem. Jeg husker den støtte, jeg aldrig selv fik, men jeg klarede mig alligevel på en eller anden måde.
    • Rent fagligt kunne jeg måske egne mig som mentor, men jeg har nok ikke den fornødne tålmodighed. Jeg er ikke ret god, hvis folk har en langsommelig hjerne. Men fordi man er udsat, behøver man jo ikke at være langsom!

Det hænger sammen med Aspergers syndrom

For mig er det naturligt at have styr på detaljerne. Det med kontrol, tjek og styr på alle detaljerne gør mig tryg. Jeg får ro i maven af at gøre orden, og jeg elsker orden. Det kan du blandt andet høre om i den udgave af GladPodcast, jeg medvirkede i den 27. juni 2024. Den hedder »Bliv klogere på en autistisk hjerne« og varer 30 minutter.

Jeg har en enorm produktionskraft, når jeg selv styrer processerne. Nogle gange tænker jeg på, om jeg bare snød hele borgermusikken, da jeg fik pensionen. Men psykologen siger, at hvis jeg var på arbejdsmarkedet igen, og presset kom udefra, ville der kun gå en til to måneder, før ville jeg være brændt sammen og meget syg igen. Hun har sikkert ret – det plejer hun at have, og hun har kendt mig siden 2015.

Hun har givet mig livet tilbage. Jeg er så glad for det, og jeg frygter den dag, hun går på pension. Hvad gør jeg så?

Jeg vil redesigne hele hjemmesiden

Det vil være et stort projekt, men jeg vil gerne skabe orden i kaos, for jeg er glad for hjemmesiden og nogenlunde tilfreds med dens indhold. Siden har mange besøgende altid ca. 125-150 inden for de seneste 24 timer. Men det ser mildest talt ud ad helvede til lige nu, og jeg har svært ved det kaos, den repræsenterer. Og måske kunne jeg lave den lidt »smartere«. Jeg lover dog, at det bliver uden flyvende, dansende ting og sager – og ingen emojis 🙂

Det vil være en læreproces, og jeg elsker læreprocesser lige så meget, som jeg elsker orden og systematik. Jeg er sikker på, at jeg kan udnytte mit tema, der hedder »Enfold« meget bedre, end jeg gør nu. Men hvordan får jeg tid til det sammen med punkt b-d, og måske e?

Jeg har lært meget af Lisbeth Scharling aka »Webwoman«. Det kunne være fedt at implementere det, hun sagde, men hvordan griber jeg det an? Jeg har lige nu (medio september 2024) 2.087 artikler, 112 sider og lige knap 3.000 billeder). Artiklerne klarer måske sig selv, men siderne …? Det vil tage mig flere år at komme gennem dem. Jeg tror, jeg vil spørge hende igen – denne gang om den smarteste proces, for jeg kan hverken gennemskue det eller overskue det.

Hjemmesiden er lige så kaotisk som lejligheden

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.