Indlæg

/2 Kommentarer/i /af

Jeg kan rejse, men jeg har ikke lyst

Jeg kan rejse, men jeg har ikke lyst

Satte det på plads med psykologen

Jeg kan rejse, men jeg har ikke lyst

Efter mange, mange samtaler med psykologen ved jeg, at jeg aldrig går forgæves! Jeg har 100 lydfiler med vores samtaler.

Jeg har simpelthen Danmarks dygtigste psykolog – og jeg er noget bekymret over, hvad jeg skal gøre, når hun bliver gammel nok til at gå på pension om vist fire år. Jeg finder jo ikke bare en anden.

Før Anette har jeg haft et utal af “hjælpere”, men hun er den første, der har mødt mig lige præcis der, hvor jeg nu en gang er. Hun accepterer, at jeg er et “hjernemenneske”, og at jeg hverken skal tegne, male eller stå på et ben … eller hvilke forslag, der nu kunne dukke op. Min tilgang til livet og verden er analytisk, og den følger hun. Hun har aldrig nogensinde forsøgt at lave om på mig. Hun har måske vænnet sig til mig … 🙂

Vi er der, hvor jeg ikke længere kommer med “store ting”, for dem er der ryddet grundigt ud i, men det var der så sandelig også behov for. Nu er det mest “justeringer” af dagligdags hændelser. Jeg er tryg ved, at jeg kan dukke op med både stort og småt. 

Det er indregnet i budgettet som en omkostning ved at være i live.

Konklusionen er:

Jeg kan rejse, men jeg har ikke lyst. Rejsen var ikke udelukkende en fiasko.

Vi vendte turen til Tyskland, og det var dejligt at få den sat endeligt på plads. Jeg havde gået rundt en lille uge og været lidt ved siden af mig selv og ikke kunnet få gang i hverdagen igen.

Jeg kom både frem og tilbage til Frankfurt (Oder), hvilket for bare et par år siden havde været helt utænkeligt. I 2017 kunne jeg fx dårligt tage med Folkekirkens Nødhjælp på seminar på Nyborg Strand. Et år eller to senere gik det ikke at tage på Borups Højskole inde ved Holmens Kanal i fem dage – på dag et tog jeg hjem med et angstanfald i bagagen. Havde jeg lyst til den slags udskejelser nu, tror jeg, det ville gå, men det har jeg ikke, for der er for mange deltagere til min smag. For mig er fem personer (for) mange.

Ubehaget, utrygheden og ængsteligheden fyldte for meget. Det var bare ikke fedt hele tiden at skulle navigere i ukendt farvand. Skulle udlængslen atter gribe mig, håber jeg, at jeg vil komme i tanke om dette. Jeg er ganske enkelt gladest herhjemme ved mine egengenerede projekter. Nogle kan mene, det er mærkeligt, men sådan er det.

Jeg hader forandringer, hvilket er et normalt autistisk træk. Det havde jeg bare glemt, fordi min autisme ikke fylder for mig. Måske mener nogle, at jeg er vældig autistisk, men det synes jeg ikke selv.

Og så er der vel også noget aldersbetinget ved det:

  • Før i tiden hoppede jeg på en bus og regnede med, at det var den rigtige retning. Og var det forkert, hoppede jeg bare af og kørte den modsatte vej. Den tid er ovre.
  • Nu vil jeg fx helst vide, hvad der står på toget, hvornår det kører, hvilket spor det kører fra, hvor mange stop der er undervejs, hvornår det ankommer og hvad det koster.
  • Og jeg vil gerne have en god tidsmæssig margin, så jeg ved, at jeg ikke kommer for sent. Jeg hader at komme for sent – eller rettere: Jeg tror ikke, jeg nogensinde er kommet for sent.

Jeg kan rejse, men jeg har ikke lyst

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/2 Kommentarer/i , , /af , ,

Både Bipolar og Aspergers syndrom

Både Bipolar og Aspergers syndrom

To konkurrerende diagnoser

Både Bipolar og Aspergers syndrom

Denne artikel er inspireret af Jørgens kommentar i dag kl. 9:46, hvor han spurgte, om der er en skarp skillelinje mellem depression og mani? Jeg forsøgte at svare, at det er der ikke, og jeg kom lidt ind på, at jeg har et dobbelt problem, fordi jeg har to konkurrende diagnoser, der af og til ligner hinanden temmelig meget: Hvordan kender man forskel, og kan man kræve, at jeg selv kan stå ud af det fantastiske flow?

Både Bipolar og Aspergers syndrom

Jeg har rådført mig med psykologen

Jeg optager alle samtaler med mine rådgivere, fordi det gør det nemmere at forberede det næste møde men selvfølgelig også fordi, jeg får meget mere ud af samtalerne: Jeg får det hele med, ikke kun fordi min hukommelse ikke er ret god, for hvem husker i virkeligheden ret meget af en samtale?

I dag har jeg genhørt samtalen, hvor vi taler om de to konkurrende diagnoser. Jeg prøver her at gengive essensen af samtalen med psykologen om, da det senest var ved at tippe for mig. Det er gengivelsen af en samtale, og derfor er det ikke så struktureret.

Det rullede fra efterlysningen i “Sjællandske Nyheder” og “Villabyerne”den 17. april

Da min efterlysning af medarbejdere på børnehjemmet “Dear Home” blev bragt i “Sjællandske Nyheder” og “Villabyerne” begyndte det: Jeg blev for højt gearet. Det er okay at være glad og opstemt, det er okay at have det fantastisk, men jeg skal passe på, for jeg kan nemt blive for begejstret.

Problemet er: Hvor går grænsen?

Grundsubstansen er, at når først det kører, kan man ikke “stå af”, og det gælder for begge diagnoser, så jeg har det altså bare dobbelt op.

  1. For så vidt angår bipolariteten kan man ikke mærke, når en mani er undervejs.
  2. For så vidt angår Aspergers syndrom kan man ikke mærke, hvornår den naturlige særinteresse nærmest bliver en besættelse. Man har gennem hele livet vænnet sig til at passe ind i den neurotypiske verden, og det har af og til betydet, at man har lært sig ikke at mærke sig selv. Man har dermed lært sig at gå over sine egne grænser. 

Derfor kan jeg ikke mærke, hvornår det tipper.

Selv min kontaktperson i Distriktspsykiatrien, der er en gammel rotte i faget, siger, det er svært at vide, hvornår det tipper. Jeg blev så glad, da hun sagde det, for så er det okay, at jeg ikke selv kan finde ud af det.

Mine projekter

Jeg er altid i gang med minimum ét projekt. Og det er der ikke noget galt med; det må jeg gerne, og det er naturligt for alle mennesker, der ikke bare fordriver tiden med Netflix.

Når jeg kombinerer de to diagnoser, mærker jeg fx ikke de primære basale behov (søvn, mad, personlig hygiejne osv.) Jeg er i det vildt interessante projekt, og intet andet er vigtigt. Man kan sige, at jeg kobler mig selv af som menneske, for der er kun en ting: projektet eller alle projekterne, for jeg har som regel gang i ca. 14 projekter, og jeg elsker dem alle lige højt …

Psykologen sagde blandt andet: “Der holder du op med at eksistere som menneske”. Jeg måtte for en gangs skyld korrigere hende: “Der eksisterer jeg jo netop!” Det er det autistiske element; jeg er noget i kraft af det, jeg er i gang med – ikke andet, og pludselig erindrede jeg mit arbejdsliv.

Jeg har ofte tænkt, at meget af det var baseret på manier. Nu ser jeg pludselig, at meget af det var baseret på en kombination af mani og Aspergers syndrom. Det er en ny erkendelse.

Hvis/når jeg skal have et godt liv

Psykologen siger ligeud, at hun under mig et godt liv. Det er pænt af hende.

Jeg elsker at finde løsninger, at løse problemer, for det er min spidskompetence. Det er det, jeg kan. Der er så meget andet, jeg ikke kan. Jeg er som en AI-robot, jeg finder løsningerne, og jeg mister jordforbindelsen.

Hvis/når jeg skal have et godt liv, må mine behandlere erkende, at sådan er jeg, og det er dem, der i forening skal stoppe det farlige i opløbet, før det tipper. For jeg kan ikke selv og ingen kan kræve, at jeg selv skal kunne det.

Det er en utopi, når det hele er i flow, og jeg har det fantastisk. Hvad har I gang i? Vil I virkelig stoppe mig midt i en optur. Det gør da ondt, når I tager noget fra mig, jeg gerne ville have haft. Det er som at falde ned fra en klippe. I beder mig om at skrue ned for det, jeg elsker allermest. Det er ikke et rimelig krav til et menneske.

Jeg er så uendeligt heldig, at jeg har haft både psykologen og min kontaktperson i Distriktspsykiatrien i ca. 10 år. Jeg er også så uendeligt heldig, at de gerne vil samarbejde om at holde mig på sporet. Deres samarbejde skal handle om at stoppe opturen, før det er for sent. Resten kan jeg vist selv.

Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/2 Kommentarer/i , , /af , ,

Slægtsforskning er også at gøre orden

Slægtsforskning er også at gøre orden

Jeg elsker at “gøre orden”

Slægtsforskning er også at gøre orden

Har du hørt du den episode af GladPodcast fra i går, som jeg medvirker i? Den har titlen “Bliv klogere på en autistisk hjerne”.

Der kan du blandt andet høre om min glæde ved alle former for at “gøre orden”. Det er skønt, det giver sådan en god ro i maven, og det skaber en følelse af at være “in control”.

Slægtsforskning er i høj grad at gøre orden – der gør man orden i slægten og i familien. Men slægtsforskning er meget mere end det, og det er meget mere end datoer; datoerne udgør bare rammeværket. Det kan også være at sætte sig ind i et andet lands historie. Det er stort set som at starte forfra. Det er fascinerende, og det er svært.

Det er endelig lykkedes mig at finde en mere end 100 år gammel læderindbundet tysk-dansk ordbog antikvarisk. Dagens topbillede forestiller ryggen af “Det nordiske forlags ordbøger, Tysk-Dansk Ordbog af P. L. Ipsen” fra 1906 på 1.970 sider. Den tror jeg, jeg bliver glad for.

En god ordbog er selvfølgelig kun en hjælp, hvis man kan læse, hvad der står i den originale kilde. Og det har jeg mere end svært ved, men det går fremad. Efterhånden ved jeg dog, hvad der skrives ved en dåb, en vielse og en begravelse. Slægtsforskning uden kilder er mytologi. Man skal kunne argumentere seriøst for sine resultater. Derfor er der kilder på alt i databasen. Dette link fører dig til en oversigt over alle mine kilder.

Görlsdorf, som jeg arbejder med, gemmer sig et sted i Spreewald ca. 80 km. fra Frankfurt an der Oder, både er og var en meget lille by på heden. Når der kun bor 300 mennesker, er det klart, at der er mange indgifte. Præsterne har den uvane ikke at skrive det fulde navn, det vil sige at mellemnavnet udelades, eller at mellemnavnet bruges i stedet for fornavnet, men efterhånden “kender” jeg temmelig mange i byen, og det er en stor hjælp, når de alle også har stort set det samme erhverv. Her har du Googles oversigt over min familie i Görlsdorf.

En anden enorm hjælp er Danske Slægtsforskeres Forum. Uden de skarpe tydere var jeg ikke nået så langt, som jeg er, med min oldefars mors aner.

Jeg håber en dag at komme videre med Stegemüller/Stegmüller, men det er indtil videre ikke lykkedes.

Den store røde prik på kortet herunder er Görlsdorf, og den lille røde prik er Frankfurt an der Oder.

Slægtsforskning er også at gøre orden

At have Aspergers syndrom er en stor fordel i slægtsforskning

At have Aspergers syndrom er en stor fordel i slægtsforskning. Den naturlige glæde ved at “gøre orden” er en stor styrke, når man arbejder med slægtsdata. Her er nogle af de egenskaber, der er nyttige:

  • Logisk sans: Brug af logisk sans til at forbinde data og skabe en sammenhæng.
  • Tålmodighed: Tålmodighed til at dykke ned i detaljer og finde de rette forbindelser.
  • Nysgerrighed: En konstant nysgerrighed efter at lære mere og forstå historien bag det enkelte menneske.
  • Detaljefokus: Evnen til at fokusere på detaljer og sikre nøjagtighed i arbejdet.

Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/4 Kommentarer/i /af

Bliv klogere på en autistisk hjerne

Bliv klogere på en autistisk hjerne

Jeg er med i GladPodcast

Bliv klogere på en autistisk hjerne

” ‘Bliv klogere på en autistisk hjerne’ er titlen på den nyeste episode af GladPodcast, hvor vi har besøg af vores frivillige webmaster Hanne B. Stegemüller.

I episoden kan du blive klogere på, hvordan vi arbejder forskelligt, og hvordan det kan bruges som en styrke på din arbejdsplads, hvis du forstår de forskellige behov, den enkelte har.

Hanne har bl.a. autisme, og hun er vanvittigt skarp til at sætte ting i system og orden. For hende er kun det perfekte godt nok. Hun er tillige Mensaner, og hun elsker at kræse om detaljerne, så intet er overladt til tilfældighederne.”

Du lytter til episoden her.

Jeg elsker at “gøre orden”

Bliv klogere på en autistisk hjerne

Ovenstående er Mads Marius’ introduktion af mig i dagens episode af GladPodcast. Den varer 29:39 minutter, hvor du blandt andet kan høre om, at jeg elsker at “gøre orden”, og at med min Aspergerdiagnose har jeg endelig kunnet blive den, jeg altid har været.

Jeg er glad for mit frivillige arbejde hos GladTeknik, fordi jeg glæder mig over fortsat at kunne bruges til noget, selv om jeg måtte opgive arbejdsmarkedet og blev tilkendt pension i 2021. Jeg tror, alle mennesker har behov for at kunne bruges til noget. Der må være en grund til, at så mange pensionister finder en form for frivilligt arbejde, hvor de kan udnytte kompetencer og erfaring.

Mit arbejdsliv har også båret præg af at “gøre orden” – utallige er de styrelser, hvor jeg har “gjort orden” i en rodet og uigennemskuelig økonomi. Det er ikke fordi, det på nogen måde har været genialt. Det har været lidt husmandsagtigt, så alle efterfølgende kunne gennemskue økonomien og forstå de tilhørende styringsprocesser. Det har jeg haft meget glæde ved.

Kunne jeg vælge forfra, altså begynde mit arbejdsliv på ny, tror jeg, jeg ville forske i et eller andet; det kunne fx være kriminologi, der drejer sig om kriminalitetens årsager, udbredelse og virkning. Jeg kan godt lide tanken om at fordybe mig i en mængde detaljer, sørge for kildematerialet, sørge for empirien og til sidst uddrage resultaterne og formidle dem i et sprog, alle kan forstå.

“Så gå dog hjem”

En sætning, jeg har hørt mange gange i mit arbejdsliv fra kolleger, medarbejdere og chefer, er “Så gå dog hjem”, men det følte jeg ikke, jeg kunne, før opgaven var løst. Jeg husker blandt andet en direktør, der passerede mit kontor og sagde “Det er godt, du brænder for sagen, men du må ikke brænde ud”, og så gik han hjem.

Jeg har været glad for mit arbejdsliv, men det havde været rart med hjælp til at gå hjem noget før. Uden at en jobfunktion skulle have udviklet sig til en terapeutisk session, kunne nogen måske have spurgt “Hvorfor føler du ikke, du kan gå hjem, før opaven er løst?”

Jeg ved såmænd ikke, hvad jeg ville have svaret, men noget af det skyldes min autisme, hvor jeg ikke er tilfreds, før resultaterne er sublime. Perfekt er ikke godt nok.

Og noget af det skyldes mine egne ambitioner om at etablere en karriere, fordi jeg kommer fra samfundets bund og havde et ønske om at lave social opstigning.

Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.