Indlæg

/2 Kommentarer/i , , /af , ,

Der er jo ingen, der ser hele hjemmesiden

Der er jo ingen, der ser hele hjemmesiden

Resign af hjemmeside

Der er jo ingen, der ser hele hjemmesiden

Der er jo ingen, der ser hele hjemmesiden

Jeg har en enorm hjemmeside, som jeg er glad for. Den rummer lige nu (medio september 2024):

  • 2.089 indlæg,
  • 112 sider,
  • 2.781 billeder og
  • 11.218 kommentarer.

Jeg var nærmest ved at få stress af tanken om redesignet, fordi min udvikler stort set skældte mig ud over, at det er så nemt at se, at siden er bygget over mange år. Han syntes vist, det var en hjemmelavet hjemmeside. Tjah, det er det jo også …

Noget har et farvevalg. Nogle år senere har farvevalget ændret sig. Så gik der fem år, og så blev det nogle andre farver. Det fik mig til at synes, at hjemmesiden er lige så kaotisk som lejligheden. Og det er jo sådan set rigtigt. Og det kan jeg næsten ikke holde ud.

Men Lisbeth Scharling aka Webwoman lærte mig heldigvis noget andet: Det er kun jo mig selv, der ved, at der er kaos, og at fx den mahognirøde ikke er gennemgående, at de nye grønne nuancer netop er nye, og at knapperne plejede at være blå osv.

Læserne sidder jo ikke og besøger alt mit indhold – hvilket ellers kunne være dejligt. De hopper ind på en side, henter noget viden på den side og måske på et par andre sider, og så smutter de igen efter måske at have sendt mig en mail.

Jeg er altså blevet ret vild med »Webwoman«

Jeg er blevet ret vild med »Webwoman«, for hun har en dejlig »nede på jorden-tilgang« til webdesign, og så drager hun de herligste analogier, som jeg har lært meget af.

Et eksempel er det med den blinde villavej: De fleste footere er som en blind villavej. Man kommer derned og hvad så? Oplysningerne om cookie- og privatlivspolitik samt måske CVR-nummer og © er der jo ingen i denne verden, der klikker på. Det er sådan en slags tvungent indhold, der bare skal være der. Altså skal man »bakke baglæns«, og det er der ingen, der gider, og så smutter de forståeligt nok igen. Derfor skal footeren rumme indhold, der bevirker, at læseren bliver nysgerrig og får lyst til at klikke på endnu et link og læse mere om et eller andet.

Herudover rummer hendes side et væld af gratis guides. Jeg lærer godt, når jeg kan sidde stille og roligt og læse og teste på min egen side. Og jeg elsker, når folk deler viden ganske gratis. I dag har jeg fx lært, at man må have et »Mood Board«. Herre Jemini – sådan et havde jeg da aldrig hørt om før

Detaljefokusset kan være hårdt, når man har Aspergers syndrom

Når man har Aspergers syndrom, kan detaljefokusset være hårdt, fordi man ser alle detaljer, og man rummer alle detaljerne inde i hovedet. Jeg kan jo fx snart disse nye farver udenad:

Den mørkegrønne: #91974e
Den lysere grønne: #dadcbc
Den mahognifarvede: #c3512f
Komplementærfarven til den mahognifarvede: #2FA1C3
Og så videre …

Min psykolog sagde engang til mig: »Når en autist ser en revne i væggen, ser han/hun kun revnen – ikke resten af væggen«. Eftersom hun er Danmarks dygtigste psykolog (i hvert fald til mig), har det hængt ved. Hun har helt ret.

Jeg har fx utrolig svært ved at færdes på sociale medier, hvor folk naturligvis skriver meget forskelligt, fordi vi alle er forskellige med forskellige hjerner. Jeg ser kun alle de dårlige formuleringer. Selve indholdet kan jeg ikke holde ud at læse.

Detaljefokusset er også skønt og nyttigt

Jeg har også utrolig meget glæde af min trang og hang til detaljer. Jeg laver fx lidt frivilligt arbejde for GladTeknik, hvor jeg er webmaster og passer på sidens sprog. Jeg hygger mig ca. 30 minutter om ugen med det. De er glade, og jeg er glad for at kunne hjælpe.

Jeg glæder mig fx over at kunne fange en sød en som denne: »En harddisk er en uundværlig kompetent, der fungerer …« på deres seneste blogpost om harddiske. »Kompetent« skulle lige skiftes ud med »komponent«, og så var min dag reddet.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/2 Kommentarer/i , , /af , ,

Hjemmesiden er lige så kaotisk som lejligheden

Hjemmesiden er lige så kaotisk som lejligheden

Jeg vil redesigne hele hjemmesiden

Hjemmesiden er lige så kaotisk som lejligheden

Præambel (andet ord for »indledning«):

Ofte spørger jeg mig selv: »Hvordan fik jeg nogensinde tid at gå på arbejde?« Jeg ved det simpelthen ikke. Og lige nu dukker der hele tiden nye projekter op:

  1. Jeg bliver nødt til at redesigne hele hjemmesiden, da den bærer præg af at være sat sammen i mange tempi over mange år. Den er kaos! Den er stort lige så kaotisk, som min lejlighed er lige nu på grund af »projekt maler«.
  2. Ikke et nyt projekt: Jeg savner min slægtsforskning, som jeg ikke har arbejdet på siden slutningen af juli i år (altså før jeg tog til Tyskland), og som gør mig glad, når noget lykkes. Og der er meget, der lykkes. Jeg får tilføjet virkelig mange data og rettet mange gamle fejl fx alle de husmænd, jeg fik gjort til gårdmænd, fordi jeg ikke kunne skelne et gotisk H fra et G. Det er en helt almindelig begynderfejl.
    • Jeg har lært L at kende, fordi hun behøvede hjælp til TNG. TNG er en slægtsdatabase. Jeg elsker at hjælpe L, for hun gør det rigtigt. Psykologen siger: »Hun gør det nemlig, som du vil have det«. Og det er sandt men måske ikke så flatterende.
    • Jeg vil gerne videre med min tyske slægt.
    • Jeg vil gerne blive færdig med projekt »Oprydning«, som jeg ikke har arbejdet på siden den 28. juli 2024. Det vil tage nogle år at blive færdig.
  3. Jeg vil gerne fortsætte mit frivillige arbejde for GladTeknik, hvor jeg tjekker hjemmesidens sprog og funktionalitet men ikke design, for der er jeg ikke stærk.
    • Jeg synes selv, at en af mine kvaliteter er at vide, hvad jeg ikke kan. Jeg taber ikke ansigt (herligt idiom), hver gang jeg må sige »Det ved jeg ikke, men jeg kan undersøge det«.
  4. Jeg er ved at rode mig ind i beboerrepræsentationen, her hvor jeg bor. Vi er en initiativgruppe på tre – vi vil rydde op i kaos, for intet fungerer. A og T er begge på arbejdsmarkedet, har børn, kærester og alt det der. Så det er mig, der laver alt arbejdet, hvilket på en måde er lærerigt, godt og sjovt, men det stjæler tiden fra mine egne projekter. Vil jeg virkelig det på lidt længere sigt?
    • Vi har forskellige hjerner, så sammen er vi et dream team! De er begge enormt søde mennesker, som jeg er glad for at have lært at kende. Det er dejligt at kende nogen, hvor man bor.
    • T siger, hun har måske har ADHD og en popcorn-hjerne. Hun forbereder sig en time før et vigtigt møde og tager tingene, som de kommer.
    • A har en kæreste et eller andet sted i byen og flere aktiviteter i Jylland.
    • Jeg er single. Jeg er ikke på arbejdsmarkedet. Jeg forbereder alt i god tid. Jeg elsker at have kontrol, tjek og styr på alle detaljer.
    • Når jeg holder møder, ved jeg på forhånd, at jeg går derfra og har vundet sagen. Jeg foretrækker et PowerPoint slideshow med dagsorden mv., fordi det bevirker, at deltagerne holder fokus.
  5. Jeg kunne tænke mig at blive mentor for et udsat barn i »Lær for Livet«. De børn behøver støtte, og jeg genkender mig selv i dem. Jeg husker den støtte, jeg aldrig selv fik, men jeg klarede mig alligevel på en eller anden måde.
    • Rent fagligt kunne jeg måske egne mig som mentor, men jeg har nok ikke den fornødne tålmodighed. Jeg er ikke ret god, hvis folk har en langsommelig hjerne. Men fordi man er udsat, behøver man jo ikke at være langsom!

Det hænger sammen med Aspergers syndrom

For mig er det naturligt at have styr på detaljerne. Det med kontrol, tjek og styr på alle detaljerne gør mig tryg. Jeg får ro i maven af at gøre orden, og jeg elsker orden. Det kan du blandt andet høre om i den udgave af GladPodcast, jeg medvirkede i den 27. juni 2024. Den hedder »Bliv klogere på en autistisk hjerne« og varer 30 minutter.

Jeg har en enorm produktionskraft, når jeg selv styrer processerne. Nogle gange tænker jeg på, om jeg bare snød hele borgermusikken, da jeg fik pensionen. Men psykologen siger, at hvis jeg var på arbejdsmarkedet igen, og presset kom udefra, ville der kun gå en til to måneder, før ville jeg være brændt sammen og meget syg igen. Hun har sikkert ret – det plejer hun at have, og hun har kendt mig siden 2015.

Hun har givet mig livet tilbage. Jeg er så glad for det, og jeg frygter den dag, hun går på pension. Hvad gør jeg så?

Jeg vil redesigne hele hjemmesiden

Det vil være et stort projekt, men jeg vil gerne skabe orden i kaos, for jeg er glad for hjemmesiden og nogenlunde tilfreds med dens indhold. Siden har mange besøgende altid ca. 125-150 inden for de seneste 24 timer. Men det ser mildest talt ud ad helvede til lige nu, og jeg har svært ved det kaos, den repræsenterer. Og måske kunne jeg lave den lidt »smartere«. Jeg lover dog, at det bliver uden flyvende, dansende ting og sager – og ingen emojis 🙂

Det vil være en læreproces, og jeg elsker læreprocesser lige så meget, som jeg elsker orden og systematik. Jeg er sikker på, at jeg kan udnytte mit tema, der hedder »Enfold« meget bedre, end jeg gør nu. Men hvordan får jeg tid til det sammen med punkt b-d, og måske e?

Jeg har lært meget af Lisbeth Scharling aka »Webwoman«. Det kunne være fedt at implementere det, hun sagde, men hvordan griber jeg det an? Jeg har lige nu (medio september 2024) 2.087 artikler, 112 sider og lige knap 3.000 billeder). Artiklerne klarer måske sig selv, men siderne …? Det vil tage mig flere år at komme gennem dem. Jeg tror, jeg vil spørge hende igen – denne gang om den smarteste proces, for jeg kan hverken gennemskue det eller overskue det.

Hjemmesiden er lige så kaotisk som lejligheden

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/2 Kommentarer/i /af

En Aspergers 14-21 dage med kaos

En Aspergers 14-21 dage med kaos

Styr på logistikken – resten er kaos

En Aspergers 14-21 dage med kaos

Åh Gud hvor jeg glæder mig, til hverdagen atter indfinder sig. Jeg hader forandringer, så jeg er virkelig udfordret lige nu. Jeg kan bedst lidt hverdagene, der har jeg det bedst. Det er ikke usædvanligt for mennesker med Aspergers syndrom, men det er mange år siden, jeg senest har oplevet kaos. Jeg hader det af et godt hjerte.

Og hvad nu hvis maleren er typen, der tænder en transistorradio? Jeg bliver nødt til at sige, at han må slukke den, når jeg også er her. Jeg kan ikke holde det ud. Måske kan han tænde den, når kontoret er færdigt, og jeg kan bure mig inde her bag en lukket dør med ørepropper i eller mine super Bose NC.

Alt er kaos lige nu, så jeg kan ikke samle mig om at gå i gang med projekterne, idet jeg ved, at på torsdag kl. 15:00 kommer flyttekasserne og fra da af, bliver det hele bare endnu værre, end det allerede er. Søndag kl. 12:00 kommer Ali og hans ven og hjælper med (den sidste eller den første?) nedpakning. Jeg har ændret min ECT-dag, da jeg jo ikke kan komme hjem og sove de 3-5 timer efter behandlingen, når jeg ikke er alene i lejligheden. Den 21. kommer Ali igen og hjælper med den baglæns proces.

Dvs. at jeg lige nu bare tuller lidt rundt og lave lidt overspringshandlinger hist og pist. Jeg laver i realiteten intet, for jeg kan ikke gå i gang med noget, når jeg ikke ved, hvornår jeg kan fortsætte det.

Jeg sover ikke, fordi jeg er så træt, at jeg ikke kan sove. Natten til i går sov jeg 1½ time, hvorefter jeg stod op og puslede lidt med designet. Det er ikke helt godt.

Jeg orker ikke at lave mad og er i øvrigt ikke sulten.

De logistiske manøvrer

Logistikken er på plads. Jeg tror, jeg har tænkt på det hele inkl.

  • at få lavet et sæt nøgler til maleren, så han bare kan “Denne kommen og gåen”
  • at printe noget materiale, jeg skal bruge den 24., når jeg skal i Rødovrekanalen, for hvad nu hvis jeg ikke kan tilslutte printerne – det kan være et mareridt
  • at lægge min slægtsfil i Dropbox, så jeg måske kan sidde og arbejde lidt med den på en af de bærbare, de dage mit kontor/soveværelse er “ude af drift”, så jeg vel næppe kan bruge min stationære PC
  • at sikre de lange forlængerledninger til de bærbare, så jeg kan få strøm til spisebordet (hvis det stadig er her?)
  • “forhandlingerne” med Distriktspsykiatrien om en ny dato for ECT

Jeg tror, jeg har tænkt på alt vel vidende, at det har jeg helt sikkert ikke.

Jeg mangler at tjekke Stadsarkivet og finde ud af, hvordan jeg bestiller en sag fra 1930/31, hvor der sker et eller andet med psykopaten i Socialdirektoratet.

Måske kan jeg koncentrere mig om lidt webdesign?

Webdesignet er også kaos.

  • C kan lide en grøn, og jeg kan lide en anden – men så skulle jeg måske slet ikke have spurgt.
  • M. synes forsiden er for kedelig og retter sig mod mennesker over 70 år, hvilket jo egentlig også er sandt.
    • M synes også, man kan se, at siden er bygget over mange år og mangler sammenhæng, og det har han ret i. Men jeg kan jo da (for fanden) ikke begynde forfra …
    • Han kunne også tænke sig et design, der var mere farvestyret, så man kunne se, hvilke elementer, der hører sammen. Idéen er god, men det kan jeg heller ikke overskue.
  • L savner større skrifttyper.
  • Osv.

Efterhånden er jeg ved at nå dertil, hvor jeg laver det, jeg selv synes er godt, og så må resten hvile. Jeg har også tænkt på måske at slette de første 1.000 artikler, men så havner jeg med mindst lige så mange døde links, så det går heller ikke, da det vil påvirke min SEO, hvilket jeg selvfølgelig ikke har lyst til.

Der er kun at sige kaos. Man skulle tro, det var i partiet Moderaterne …

Jeg er alligevel ikke platfodet

Siden den 14. juni har jeg måttet indstille mine vandreture, idet jeg pludselig følte, jeg var blevet platfodet. Jeg følte, at jeg gik på hele den flade fod. Og jeg fik ondt oven på foden bare af den korte tur, der er på 4,3 km.

Nu har jeg været hos min dejlige læge, som jeg har haft i mere end 20 år. Jeg er heldigvis ikke platfodet. Hun syntes, det så fint ud, og at jeg ikke har mistet den trampolineffekt, man skal have. Jeg har stadig en fin svang. Hun foreslog indlæg i læder, der købes hos en god skomager og ikke hos en bandagist. Nu må jeg se, om jeg kan finde en skomager, der sælger sådan nogle. Hun sagde, at en bandagist bare skal have flere tusinde kroner for noget, der i bedste fald bare virker lige så godt.

Min lejerforening er kaos

Jeg bor i en dejlig ejendom, der i gamle dage, hvor jeg flyttede ind, var ejet af min pensionskasse (JØP), men den er for længst solgt fra til privatkapitalistiske firmaer, der primært varetager egne interesser. Vi lejere er nu bare nogle, der understøtter deres virksomhed via vores månedlige indbetalinger. Vi har en beboerforening, der ikke fungerer, og ikke har fungeret i de 17 år, jeg har boet her. Jeg har eksempelvis aldrig været indkaldt til et beboermøde. Og det skal ellers finde sted hvert år inden den 1. april. Det står tydeligt i bekendtgørelsen.

Vi er tre beboere, der har besluttet at tage skeen i egen hånd, og at piben skal have en anden lyd. Skønne idiomer.

Det er gået op for os, at vi har et kollektivt medlemskab af LLO (der ikke er betalt i årevis), så for at få noget for det kontingent, vi ikke betaler, troppede et par af os i aftes op hos LLO her i Hvidovre. På forhånd var vi noget skeptiske, men det gik helt fantastisk, efterhånden som de fik tillid til os, og det gik op for dem, at vi tager det alvorligt og er seriøse mennesker.

Jeg optog mødet, så vi har nu en virkelig fin lydfil på 1:38 tm. Mødet var ikke kaos, og vi gik opløftede hjem og afsluttede med et kram. T. bliver en fantastisk formand. Jeg skal nok bare være kasserer, så jeg kan bruge mine kompetencer med Excel, og jeg er jo også den, der har bedst tid. Hun arbejder fuldtid og har to mindre børn.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/4 Kommentarer/i /af

Jeg er træt af billige frisører

Jeg er træt af billige frisører

Frisører er en slags Laredo

Jeg er træt af billige frisører

Da jeg for meget længe siden var barn, elskede jeg at se “Laredo”, som var en cowboyfilm, der blev vist lørdag eftermiddag. Alting blev dengang vist om lørdagen, det gjaldt også “Ingrid og Lillebror” og Otto Leisner; de andre dage var der “Landet rundt”.

Laredo og frisører har den sammenhæng, at der er tale om en slags “det vilde vesten”, og man ved først, hvordan klipningen er, når man har taget bad syv dage og stadig ikke ser ordentlig ud. Der er det jo lidt sent at klage. Jeg har altid syntes, at udgiften til frisør skulle være mindst mulig.

Den frisør, jeg har haft på det seneste, er færdig på syv! minutter, og det er komplet umuligt at sætte håret, så jeg ser bare nogenlunde ordentlig ud. Prisen er 250 kr. Og jeg ligner noget, der er samlet op af en skraldespand på Hovedbanegården. Det gider jeg simpelthen ikke, når jeg har ganske normalt og kraftigt hår – tror jeg da. At det efterhånden er ret gråt burde ikke have den store betydning.

Den forrige, som jeg havde haft i 15-16 år, ville pludselig ikke skrue ned for muzakken, når jeg var der, hvis der var andre kunder. Det mente han ikke kunne tillade sig overfor dem. Der mistede han en mangeårig kunde!

Jeg støtter det lokale handelsliv og har problemer med støj

Jeg spurgte min (alkoholfrie) vinhandler i underetagen, om han kunne anbefale en ordentlig frisør her i nabolaget. Han anbefalede naboen Pro-style, som jo så også bor i underetagen. Jeg gik ned og “forhørte” frisøren, eftersom hjemmesiden er helt forfærdelig; ydelserne og priserne er nærmest usynlige. Han skal have 430 kr., det varer 40 minutter, og han har en fireårig uddannelse.

Jeg havde for en sikkerheds skyld taget min solsikkesnor på. Solsikkesnoren betyder, at man har et usynligt handicap, og jeg spurgte, om han ville skrue ned for muzakken, når jeg var der. Det ville han gerne. Vi udvekslede visitkort, og han sagde, at når jeg bestilte nye tider, skulle jeg bare sige, at jeg har Aspergers syndrom, så vil han finde et roligt tidspunkt til mig. Hvor lyder det skønt.

Når jeg går på indkøb, tager offentlige transportmidler mv., bruger jeg solsikkesnoren og mine vidunderlige Bose N.C. (der står for Noise Cancellation) hovedtelefoner og lytter til en podcast. Det var en ergoterapeut i Distriktspsykiatrien, der lærte mig, at det er en effektiv metode.

Indledningsvist havde jeg modstand mod at erstatte udefrakommende støj med min egen støj, men jeg har overgivet mig: det virker! Og det virker endda rigtig godt, så nu kan jeg udholde det. Den udefrakommende og uønskede støj placerer sig midt i min hjerne, og jeg kan simpelthen ikke tænke. Jeg kan fx ikke koncentrere mig om min indkøbsseddel og kommer hjem med kun det halve og har en følelse af stress.

Det gjorde samlet set, at jeg bookede en tid hos den nye frisør til kl. 13:00 i dag. [Der kan man heller ikke ryge – apropos en dekoblet kommentar på Facebook, som du sikkert ikke kan se]. Nu er jeg spændt på, hvordan det går.

Den tidligere frisørs pris pr. minut var 250/7 = 35,71. Den nye frisørs minutpris er 430/40 = 10,75. Ergo har jeg gjort en god handel, og det er endda inkl. kaffen.

(Nu har jeg været røgfri i ca. 28 timer, og jeg har overlevet).

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.