Indlæg

/9 Kommentarer/i , , /af , ,

Slægtsforskning er meget mere end datoer

Slægtsforskning er meget mere end datoer

Slægtsforskning er min særinteresse

For at høre til i diagnosekassen F84.5 , hvilket vil sige, at man har en “Gennemgribende udviklingsforstyrrelse” nærmere betegnet Aspergers syndrom, skal man have en eller flere særinteresser. Bogen “De psykiatriske diagnoser” fra Psykiatrifondens Forlag skriver blandt andet

Aspergers syndrom (F84.5)

Her ses ikke forstyrret sprogudvikling, men afvigende socialt samspil og indsnævret stereotyp adfærd eller usædvanlige og intense særinteresser.

Jeg kan huske, at den søde og dygtige psykiater Pia Bohn Christiansen, der udredte mig i 2019, var meget interesseret i arbejdet med at fotografere gravsten og i min slægtsforskning. Hun stillede mange spørgsmål til begge dele, og jeg var kun glad for at indvie hende i svarene.

Hvorom alting er, så befinder jeg mig særdeles godt i 84.5. Jeg har aldrig haft det så godt, som efter jeg har accepteret diagnosen og viet mit liv til min særinteresse.

Mennesker med Aspergers syndrom har typisk et skarpt blik for detaljer, og det er en nyttig kompetence som slægtsforsker, for hele puslespillet skal passe sammen. Begravelsen skal helst ligge efter dødsfaldet, og vaccinationsdatoen ved vielsen skal være den samme som ved konfirmationen. Sådan noget opdager jeg for det meste.

Jeg har også opgaver med korrekturlæsning, og jeg er ikke hurtig, men jeg finder de fleste fejl.

Jeg har en klassisk Systemizer-profil, da jeg får 137 point, dvs. næsten det dobbelte af det “nødvendige”. Du kan se mine testresultater her.

Personer med en klassisk Systemizer profil får 70+ point
At være klassisk Systemizer betyder, at man har en større evne eller lyst til at løse faglige arbejdsopgaver og en væsentlig mindre evne eller lyst til at tilpasse sig socialt, end de fleste mennesker i befolkningen.

Fra testresultatet, der passer godt til slægtsforskning

Du er meget opmærksom på alle detaljer omkring dig og har en ekstra høj standard i forhold til at informationer skal være korrekte og at ting skal være i orden. I bestemte sammenhænge, hvor der ikke er så meget fokus på detaljen, skal du bruge ekstra mange kræfter på at holde på dig selv, for ikke at kommentere alt hvad du lægger mærke til. Du bliver høj af energi, når alle detaljer er på plads og alle ting er i orden. Du gør, hvad der skal til, for at detaljerne kommer på plads, selvom det kræver en ekstra indsats fra din side.

Slægtsforskning er meget mere end datoer

Da jeg begyndte at slægtsforske, troede jeg (selvfølgelig), at det lige drejede sig om at udarbejde min anetavle, og at det kunne jeg nok hurtigt blive færdig med. Men med tiden jeg blev klogere.

En dag meddelte Rigsarkivet, at der ikke var forbindelse til billedoplysninger. Jeg var helt handicappet men tænk en gang: for bare nogle få år siden eksisterede billedoplysningerne slet ikke. Vi lever altså i en god tid.

Slægtsforskning er meget mere end datoer

Jeg begyndte i stedet på denne artikel.

Det er også læreprocesser

Det første, jeg vil nævne, er læreprocesserne. Jeg synes, jeg lærer noget nyt hver eneste dag. Aldrig har jeg vidst så meget om Danmarks historie. Det ville selvfølgelig være rart, hvis det lærte blev siddende, men når det ikke gør, er det blevet nemt at slå det op igen. På et eller andet tidspunkt bliver det vel hængende.

Det er skønt at kunne finde informationer online, men af og til tyer jeg til opslagsbøger, fordi jeg har brug for det visuelle overblik. Et eksempel er: Jeg slår Højby Sogn op på krabsen.dk og får at vide, at det ligger i Ods Herred, Holbæk Amt (det vidste jeg godt på forhånd). krabsen.dk fortæller selvfølgelig ikke om nabosogne.

Til det brug synes jeg bogen “Sogn Herred Amt” er uundværlig. Jeg har typisk bogen liggende på skrivebordet og kan hurtigt se, hvilke sogne, der grænser op til Højby. Trap Danmark fortæller også om det, men her er intet billede. Her får man dog at vide, at Højby både er herredets og landets største sogn. Det er som om, jeg husker det lærte bedre, hvis jeg slår op i en fysisk bog end online.

Så dum kan man være: For kort tid siden flyttede en anes efterkommere stort set alle til Vig Sogn, hvorefter de forsvandt for mig. Jeg jagtede dødsdatoer i det temmelig store sogn uden resultat, men de kunne jo ikke alle sammen være døde efter 1969 eller flytte. Et eller andet gjorde jeg altså forkert. Trap Danmark kunne fortælle, at annekssognet var det lille Nørre Asmindrup Sogn. Var jeg begyndt med at slå op her, kunne jeg have sparet mange timers bladren.

Der var ganske vist ikke gevinst i Nørre Asmindrup, men jeg havde lært noget, og nu har jeg simpelthen skrevet følgende på Holbæk amts side i “Sogn Herred Amt”

Hvis “forsvinder” fra Vig > Husk annekssognet Nørre Asmindrup.

Det er også hjælp

Slægtsforskere er ualmindeligt hjælpsomme mennesker. Det bedste eksempel er for mig Danske Slægtsforskeres Forum. Når jeg ikke kan læse kilderne, spørger jeg de kloge mennesker i “Hjælp til tydning af tekster m.v.”. De sover vist aldrig, for der er altid lynhurtigt svar (selv om natten), og de er vildt dygtige.

Da jeg i foråret forsøgte at finde mine tyske aner, havde jeg også meget glæde af forum og af siden om Tyskland, idet den offentlige forvaltning er meget forskellige fra den danske. Siden trænger dog til lidt opdatering, da den senest er opdateret for fem år siden (december 2019). Som eksempel går udviklingen på Archion – de tyske originale kirkebøger – stærkt.

Siden kunne måske også med fordel rumme en henvisning til Birgit Flemming Larsens fremragende – men også informationstunge og lidt svære – artikel “Slægtsforskning i Tyskland” i Personalhistorisk Tidsskrift 2, 2004? Artiklen kan hentes i Danskernes Historie Online.

DIS Wiki har en meget fin tysk ordliste, som jeg havde meget glæde af. Især forkortelserne drillede mig. Vi er så vant til m.f.P, s.f.B, sst., Bmd., Hmd. osv. Men hvad skrev de i Tyskland?

Det er også samarbejde

Jeg har en meget dygtig slægtsforskerkollega, og i fællesskab vil vi opbygge en database, der danner overblik over de centrale søgemuligheder, der nu findes. Hvor leder man bedst efter hvad?

Selv sidder jeg nemlig ofte og glemmer, hvor jeg også kan søge information, fordi mulighederne nu er mangfoldige. Databasen vil begynde helt banalt med at spørge “Hvad leder du efter?” Det kan fx være dødsfald, aftægtskontrakt, skifte, adoption, plejeforhold, lovgivning osv.

Ved du fx hvad “4/4-55” handler om? August Roesens bog “Dansk Kirkeret” fra 1975 leverede svaret. Det drejer sig om sognebåndsløsere altså mennesker, der foretrak en anden præst end ham i deres bopælssogn. Det er en uundværlig bog, der fortæller alt om ministerialbøgernes førelse. Jeg købte mit eksemplar antikvarisk til en billig penge.

Ud for hvert emne lister vi simpelthen svarene, som er de kilder, vi selv bruger. Hvis jeg kan finde ud af det, vil du få mulighed for at indsende egne bidrag. Målet er at skabe overblik, så vi medtager ikke “alt”, for så er vi ikke nået videre. Når vi en gang om et års tid er “færdige”, forærer vi databasen til Danske Slægtsforskere, hvis de vil have den, og ellers forbliver den bare på min egen hjemmeside, hvilket vil betyde, at den lever og dør med mig. Hvis den bliver brugbar for andre end os selv, er det måske ærgerligt? Problemet med den slags er selvfølgelig, at det konstant skal ajourføres, hvis det skal have værdi. Men det findes der nok en løsning på.

Selv hjælper jeg folk i gang med TNG, der er en slægtsdatabase, du lægger på din hjemmeside. TNG er en forkortelse for “The Next Generation of Genealogy Sitebuilding”. Jeg laver ikke arbejdet for dig, for så kunne jeg få nok at gøre, men jeg lærer dig, hvordan du selv gør.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/2 Kommentarer/i , /af ,

Nej, vi har ikke alle lidt ADHD

Nej, vi har ikke alle lidt ADHD

Genstart om “Drømmen om diagnosen”

Nej, vi har ikke alle lidt ADHD

Danmarks Radio har i denne uge fokus på diagnosen ADHD, og det er godt, men vi har altså ikke alle lidt ADHD, på samme måde som vi ikke alle har brækket benet lidt.

Jeg hørte i går podcastepisoden i Genstart fra den 6. december med titlen “Drømmen om diagnosen”. Du finder “Genstart” i DR Lyd.

Genstart skriver om episoden:

På internettet kan man finde selvtests, tjeklister og spejle sig i andres fortællinger om krøllede hjerner og koncentrationsbesvær. Ofte lyder konklusionen: Det er ADHD. Engang var det en mørk diagnose, men sådan er det ikke længere. Særligt fortællingen om ADHD som en superkraft, står for antropolog Alexandra Jønsson som en del af forklaringen på, at vi de seneste fire år har set en fordobling i antallet af mennesker, der tager ADHD-medicin. Derfor spørger vi hende i dagens Genstart om, hvordan synet på diagnosen har ændret sig fra at være en psykiatrisk lidelse til en superheltekappe, som mange gerne vil have på.

Jeg mener, at diagnoser bør stilles af læger, ikke ved selvtests på internettet. Jeg medgiver, at jeg, da jeg selv ventede ca. et år på udredning for Aspergers syndrom, et par gange besøgte Psykologisk Ressource Center ved Kirsten Callesen, så måske er jeg ikke selv et hak bedre?

Men Psykologisk Ressource Center er en fagligt funderet virksomhed bestående af specialister, så jeg synes, min kilde var valid. Der er mere end langt til en tilfældig test på nettet.

Herudover “undskylder” jeg mig med, at jeg i 16 år havde undersøgt og læst alt, hvad jeg kunne finde om emnet. Flere overlæger på Psykiatrisk Center Glostrup havde gennem årene talt med mig om Aspergers syndrom, uden at jeg ville vide af det. En af dem overfusede jeg, for han nævnte det på et tidspunkt, hvor jeg ikke kunne rumme flere diagnoser – jeg havde nok i min bipolare affektive sindslidelse. Jeg indså ikke, at han bare var dygtigere end sine forgængere.

En anden – Kasper Reff – er nu ledende overlæge på Psykiatrisk Center Nordsjælland, og pr. 1. januar 2025 er han cheflæge samme sted.

Herudover havde min psykolog i årevis forsigtigt talt om “Asperger-træk”, og mere måtte hun ikke sige, da hun ikke har tillægsuddannelsen som specialpsykolog.

I den anden retning peger, at en overlæge i den ambulante psykiatri sagde “Hvad vil du med det?”, da jeg præsenterede mit ønske om udredning. Jeg havde kun ét svar: “Jeg vil bare gerne vide det”. Og det er vel også i orden?

Selvdiagnosticeringen som problem

Alexandra Jønsson har mange centrale budskaber, og umiddelbart husker jeg disse:

  • Når så mange diagnosticerer sig selv og efterfølgende vil udredes i psykiatrien, stiger den gennemsnitlige ventetid.
  • Hvis færre drømte om diagnosen, ville der hurtigere være plads og hjælp til dem, der reelt hører til i psykiatrien.
  • Når et menneske måske i flere år har henført sig selv til gruppen med den psykiatriske udviklingsforstyrrelse og fundet ind i fællesskaber med andre med samme udviklingsforstyrrelse, kan det være utrolig svært hos en psykiater at få at vide, at vedkommende ikke mener, at de diagnostiske kriterier er opfyldt.

Antallet, der tager medicin, eksploderer

Frem til 2009 fik flere børn end voksne ADHD-medicin, men det er ændret. Særligt flere voksne bliver diagnosticeret med ADHD og tager medicin. Fra 2018 til 2023 er tallet fordoblet, og det er fortsat med at stige i år. Grafen viser kun personer, der tager ADHD-medicin. Mange derudover er diagnosticeret, men er stoppet eller holder pause fra medicin.

Jeg fandt denne illustration på dr.dk den 4. december 2024.

Den mørkeblå farve viser børn, mens den lyseblå farve viser voksne. Kilden er “Medstat”.

Nej, vi har ikke alle lidt ADHD

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/4 Kommentarer/i , /af ,

Vejen fra arbejdsopgaver til skriveglæden

Vejen fra arbejdsopgaver til skriveglæden

1. møde med Marie Østergaard Knudsen

Vejen fra arbejdsopgaver til skriveglæden

Vejen fra arbejdsopgaver til skriveglæden

I går var jeg til det første møde med forfatten til den bog, jeg læser for tiden “Skriv om din slægt – Sådan fortæller du om andre og bliver læst”. Hendes navn er Marie Østergaard Knudsen, og jeg gik simpelthen så glad derfra.

(Grundet kognitive vanskeligheder er jeg er længe om at komme gennem en bog, da jeg ikke kan bevare koncentrationen meget mere end 20 minutter ad gangen, med mindre jeg selv frembringer noget eller ser “Forsvundne arvinger”).

Man kan sige, jeg “fik ros af læreren”. Hun kunne nemlig godt lide min idé om at ville skrive om min oldefar, der kommer til Brede Klædefabrik en skyet dag i marts 1890. Hun mente, at jeg allerede er langt i at indkredse, hvad jeg gerne vil, og at jeg har en historie.

Hun fik mig til at at glæde mig til skriveglæden i stedet for at tænke, at nu har jeg sat mig for endnu en arbejdsopgave, jeg vil involvere mig i. Det skal ikke blive en arbejdsopgave, det skal blive dejlige dage, hvor jeg forsvinder i ord og fantasi.

Det, hun kan, er at strukturere og at skære til.

Det, vi talte om, har jeg jo sådan set allerede læst, sat streger ved og taget noter til, men det er noget helt andet at sidde overfor et behageligt menneske og tale om mine idéer og så få hendes værktøjer koblet på. Jeg optog samtalen og har allerede hørt den tre gange, for den er enormt inspirerende. Nu tror jeg, jeg endelig har fanget, hvad hjemmeopgaven til næste gang er.

Jeg skal skrive fire forskellige såkaldte “scener”, hvor de involverede parter har dialog med hinanden, og hvor oldefar også har sin egen indre dialog. Hvad tænker han mon? Hvordan har det været at fortælle sin (ikke så) gamle mor, at han har tænkt sig at forlade hende og søge lykken nordpå?

Fra fakta til følelser

Jeg har gået og tænkt, at jeg sikkert ikke kan skrive noget som helst, fordi jeg drukner i fakta, og fordi jeg ikke er særlig god til “det med følelser”. Og fantasi bygger på følelser. Når man har Aspergers syndrom, sanser man ikke så meget; så er man mere til data i tabeller og detaljer. At føle er at sanse.

Jeg synes ikke, jeg har nogen fantasi. Det skød hun en hvid pind igennem baseret på det, vi talte om, og de 200 ord, jeg havde sendt på forhånd. Jeg havde overset, at der også her er tale om en læreproces. Jeg rakte jo heller ikke bare hænderne ud og så landede der en cand.jur, en sagsbehandler, en budgetbisse, en webmaster eller en slægtsforsker. Det har alt sammen krævet øvelse. Jeg kravlede såmænd kun lige over dumpegrænsen med 6 og 7 på 1. årsprøve. Jeg var en af dem, der virkelig skulle lære at studere.

Hun spurgte ret tidligt, om jeg vil skrive fakta eller fiktion? Jeg svarede “begge dele”. Og det kan man godt; så bliver det en “fortælling baseret på virkelige hændelser”.

Jeg vil føle mig på sikker grund og tryg, hvis jeg tager afsæt i de data, jeg har. Og det jeg ikke ved noget om, må jeg prøve at digte. Jeg ved virkelig ikke, hvad de fik til aften, da han besluttede sig for at fortælle sin mor, at han havde overvejet at søge lykken her nordpå. Og ja, jeg vil blive udfordret, men det drejer sig om at finde skrive- og fortælleglæden og at sætte mig selv fri til det.

Vejen fra arbejdsopgaver til skriveglædenDer er selvfølgelig allerede skrevet meget om Brede Klædefabrik, men der hvor jeg tror, jeg kan bidrage med noget, er at skrive en historie, der fortæller om virkelige menneskers liv på fabrikken. Man kan hente bogen “Brede Klædefabrik” – udgivet af Erhvervsarkivets Forskningsfond i 2004 – på Danskernes Historie Online – Danske Slægtsforskeres Bidlliotek.

Ikke mindst Jeppe Tønsberg, mangeårig leder og arkivar på Byhistorisk Samling i Lyngby Tårbæk Kommune, har skrevet de værker om Brede Klædefabrik, man skal kende, hvis man vil vide noget om fabrikken.

Jeg traf ham tilbage i 2005. Egentlig havde jeg besluttet mig for at ringe til ham og spørge, om vi kunne lave en form for samarbejde. Desværre er han afgået ved døden – kun 71 år gammel – i juni 2021. Men flere af hans bøger lever i min reol.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/8 Kommentarer/i , /af ,

Om at stå glad op hver søndag

Om at stå glad op hver søndag

Ugens leverance fra Aarstiderne

Om at stå glad op hver søndag

Jeg abonnerer på Aarstidernes “Vegetar 20 minutter – 2 pers – 4 dage”, så i næste uge skal jeg have:

  • Sprøde falafler og friskt grønt med hvidløgsdressing i lune pitabrød
  • Cremet perlebyg med svampe og tomat toppet med stegt grønkål
  • Fyldte fladbrød med søde kartofler og krydrede kikærter
  • Sprød tarte flambée med løg, rosmarin og grønkål.

Især dag to med den cremede perlebyg bliver god. Den har jeg prøvet før. Jeg er derimod ikke så begejstret for falaflerne, men sådan er det. Der kan ikke være noget for enhver smag. Det med vegetar er såmænd ikke, fordi jeg pludselig ikke vil spise kød (jeg levede engang ti år som vegetar – det var skønt), det er derimod den eneste måde at undgå fisk hos Aarstiderne, når man samtidig vil have leveret til to personer i fire eller fem dage. Jeg mangler altid et eller andet på 7. dagen, men så ser jeg, hvad de har i føtex.

Det med de 20 minutter passer mig godt. Jeg vil gerne have sund, økologisk og lækker mad, men jeg gider ikke bruge for meget tid i køkkenet (der skal også vaskes op bagefter), for der er så meget andet, jeg hellere vil.

Jeg bliver til gengæld glad over at stå op hver søndag op til noget á la dette. Ser det ikke bare lækkert ud?

Om at stå glad op hver søndag

Autistisk atypisk spisemønster

Min psykolog siger, jeg har et “atypisk spisemønster”. Sidst ville jeg orientere hende om, hvad det kan betyde i praksis. Det viste sig, at hun vidste det hele på forhånd fra andre autister i sin praksis.

  • Jeg smager på alle råvarerne dvs. også fx løg og porrer, før de bliver varmebehandlede, fordi jeg gerne vil vide, hvordan varerne oprindeligt var. Se fx på grønkålen herover. Den smager fantastisk, inden man gør noget ved den. Eller tænk på en rød peber, som i rå tilstand er dejligt knasende, men som efter varmehandling nærmest er lidt kønsløs og uinteressant.
    • Psykologen mener, det er udtryk for en kontroladfærd, og det i hvert fald skyldes et udtalt ønske om at kende og forstå alle mulige sammenhænge, uanset hvad det drejer sig om. Det kan jeg godt se logikken i, så jeg giver hende ret.
  • Når maden er lavet, skal den selvfølgelig øses op. Jeg gør meget ud af, at de forskellige madvarer/retter ligger hver for sig og ikke rører hinanden. Der skal helst være mellemrum mellem dem. Jeg føler mig lidt tåbelig, men jeg generer jo ikke nogen og har bare købt et par ekstra store tallerkner.
    • Psykologen siger, at det er sådan noget, man ofte ser hos børn, hvor det typisk skyldes, at de vil teste, om der er nogen af retterne, de ikke kan lide. I givet fald kan disse retter fjernes fra tallerkenen, og man ved med sikkerhed, at de ikke har inficeret det resterende.
    • Jeg er ikke begejstret for sammenligningen, men lad det nu være. Jeg synes bare, det er næsten blasfemisk at rode alt det sammen, man omhyggeligt har tilberedt hver for sig.
  • Jeg laver mad og spiser, når jeg er sulten og ikke til den af de fleste definerede spisetid. Skulle det evt. være kl. 03:15, er tidspunktet ingen hindring. Heller ikke her generer jeg nogen. Det er en af pensionistlivets usigeligt mange glæder.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.