Indlæg

/23 Kommentarer/i , /af ,

Netværk

Jubiiii – der er noget, der lykkes!

Jeg har altid hørt, at de fleste jobs besættes via netværk, men har altid tænkt, at det nok ikke var noget for mig, da mit netværk ikke er så stort. Ved nærmere eftertanke har det nu nok normal størrelse, fx har jeg 100 personer i mit professionelle LinkedIn-netværk og 189 venner på Facebook.

Men: En af dem jeg i sin tid var souschef for i Den Sociale Sikringsstyrelse, læste min seneste blogpost “Desperat eller hvad?”, som jeg også lagde et link til på Facebook, og han så det på selve Facebook, og kunne bruge en medarbejder til arbejdet med dokumentation og governanceprincipper i Statens It. Det er ganske enkelt en drøm.

Nu er det så faldet endeligt på plads med en 4-ugers virksomhedspraktik. Jeg ved endnu ikke, hvornår jeg skal starte, for de skal lige have alt det praktiske på plads, så der er en pc med de rigtige adgange, en konkret beskrivelse af hvad jeg skal lave osv. Jeg skal arbejde med på et stort projekt F2 Cloud J, de arbejder med, og mere ved jeg faktisk ikke endnu. Det gør heller ikke noget, jeg er rede til hvad som helst og kan yde fra dag 1, og jeg glæder mig meget til at komme i gang. Det passer mig meget dårligt at stå udenfor arbejdsmarkedet.

Når man er i virksomhedspraktik, skal man stadig skrive de obligatoriske to ansøgninger pr. uge, være til rådighed for arbejdsmarkedet (tænk hvis det også var til rådighed for mig!) og trykke på den forhadte grønne knap på Jobnet hver uge. Det skal jeg selvfølgelig også nok gøre, for jeg er jo interesseret i et fast job, så truslen om at havne på kontanthjælp kan ophæves.; men bare dette at komme i gang giver et stort rygstød. Så kan jeg i det mindste skrive i mine ansøgninger, at jeg er i en tidsbegrænset ansættelse i Statens It.

For Søren hvor er det bare en masse tilfældigheder, der nærmest skal falde over hinanden: Jeg skriver et blogindlæg, poster linket på Facebook, Markus læser det og Statens It har brug for en medarbejder, og chefen accepterer Markus’ ide. Jeg kunne have skrevet ansøgning på ansøgning uden at have opnået tilnærmelsesvist det samme. På en eller anden måde er det ikke rimeligt, men jeg er bare kisteglad for den åbning, der er opstået.

Opdatering: Jeg googlede lidt og fandt dette, det ser godt nok spændende ud!

/26 Kommentarer/i , /af ,

Arbejdsmarkedet

Jeg kæmper for at komme ind på arbejdsmarkedet igen, men det er godt nok svært. Jeg skal bare have fodfæste, så skal jeg nok arbejde mig op igen, for jeg er for så vidt ikke i tvivl om, at jeg er en god medarbejder. Frygten for at falde for dagpengegrænsen er stor. Hvis det sker, ved jeg simpelthen ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg kan kun lige betale mine faste udgifter på kontanthjælp. Jeg ved ikke, hvornår jeg falder for grænsen, det skal jeg have a-kassen til at beregne, desværre er deres servere nede i dag, da de skal have ny strøm i serverrummet… De får en mail i morgen tidlig.

Projektet med kriminalhistorie.dk holder mig i gang og gør, at jeg er mere end fuldtidsbeskæftiget. I tiden op til lanceringen af sitet arbejdede jeg minimum 50 timer om ugen, så jeg er ikke i tvivl om, at jeg vil kunne sætte mig i stolen hos en arbejdsgiver og give den fuld gas fra dag 1.

Jeg står for den interne koordinering i projektet, for vi er efterhånden mange deltagere, og hvis alle skal synes, at det er sjovt er være med, er der behov for planlægning og koordination. Det er naturligt for mig at påtage mig rollen som ‘projektleder’. Nu er jeg begyndt at omtale projektet i mit CV, for jeg vil gerne vise, at jeg bruger mine kompetencer, selvom jeg er ledig. Jeg ligger på ingen måder på sofaen (i øvrigt har jeg ikke en sofa 🙂

Jeg er lige blive ringet op af min a-kasse, der gav mig lidt feed back på mit CV. De synes, det er fint, men de rådede mig til at tage ‘souschef’ og ‘personaleleder’ ud. Det sender signaler om, at jeg er for dyr. Jeg troede et CV skulle beskrive alt hvad man havde lavet, men det, siger de, er gammeldags.

Herudover rådede de mig til at tage min alder (50) ud! Utroligt men sandt. Jeg har en masse kompetencer, som jeg har bygget op igennem mange år på arbejdsmarkedet og via mine fritidsinteresser, og de skal i spil, samtidig skal det skjules, at jeg har rundet en skarp milepæl. Det forekommer mig at være uanstændigt.

I fredags var jeg til møde på Jobcenteret, og det var ret positivt, men jeg var også godt forberedt. Jeg havde en del spørgsmål og flere forslag til, hvad de kan gøre for mig. Det undrer mig godt nok lidt, at jeg ikke er blevet henvist til ‘anden aktør’, men min rådgiver virkede god, så det vil jeg ikke gøre noget ud af.

Et af mine spørgsmål var, om de vil betale et PRINCE2 kursus. En PRINC2 certificering vil give mig papir på mine projektlederkompetencer. Jeg har ledet masser af projekter, men jeg har ingen papirer på det. Endvidere håber jeg på, at en certificering kan åbne det private arbejdsmarked for mig. Han rådede mig til at søge, og rådede mig til at klage, hvis jeg fik afslag… Det lød nærmest som om han forventede et afslag. Nå pyt med det, jeg klager.

På fredag skal jeg til workshop i a-kassen om LinkedIn, da det aldrig rigtig er gået op for mig, hvorfor det skulle være så genialt i forbindelse med jobsøgning. Der må simpelthen være noget funktionalitet, jeg har overset, men det skal jeg selvfølgelig have styr på, da jeg efterhånden ikke længere tror på den traditionelle ansøgning på baggrund af et stillingsopslag. Jeg vil meget hellere skrive uopfordrede ansøgninger, men jeg mangler et sted at sende dem hen, og det håber jeg at kunne finde inspiration til via netværket på LinkedIn.

Jeg er tilmeldt et par vikarbureauer, og i dag kom der et tilbud om et vikariat på to måneder i Københavns Kommune. Jeg var ikke hjemme, da mailen kom, men jeg svarede en ½ time efter. Det var for sent, de havde allerede fået flere tilkendegivelser, end de havde behov for. Man skal godt nok være hurtig, for der er kamp om pladserne.

Jeg håber, at nogle af alle mine aktiviteter på et tidspunkt giver pote. Alternativet er ubærligt.