Indlæg

, ,

Farvel jobcenter

Andre boller på suppen

Først

Tusind tak til alle jer, der skrev så pænt til mig i går både her på bloggen og også på Facebook. Det var både rørende og overvældende at mærke jeres varme tanker!

Farvel jobcenter

Det var mere end dejligt at tage ned til jobcenteret kl. 13:00 med et eneste formål nemlig at sige “farvel og tak”. Vi havde lavet aftalen på forhånd, så den kunne vi jo lige så godt overholde. Der var lidt snik snak i en halv times tid, og så var det overstået. Jeg håber aldrig mere, jeg skal stå på den ydmygende trappe og vente på at blive lukket ind af ham, der står på den anden side af glasdørene, og ligner en sammenblanding af en halvgammel P-vagt og en politikadet på prøve. Det er lige før, han har både knippel og pistol, som han styrer samtidig med, at han nidkært holder øje med sekundviseren, så han ikke kommer til at lukke rosset ind for tidligt.

Sagsbehandleren er blevet engleblid efter mine henvendelser til hhv. borgmesteren og chefen. Det har hjulpet meget. Retfærdigvis skal det siges, at jeg også selv har lagt mig i selen for at få det til at fungere. Vi skulle jo på en eller anden måde udholde hinanden.

Tidsperspektiver

Den næste gang, sagsbehandleren og jeg skal ses, er om to og et halvt år, hvor det skal vurderes, om jeg fortsat opfylder kravene til et fleksjob, om intensiteten(hedder det vist) er den samme mv. Om fem år bliver det nu midlertidige fleksjob endelig fast, og jeg bærer rettigheden til jeg dør. Jeg tager det ret roligt med disse ting, for man bliver ikke “rask” fra bipolar affektiv sindslidelse; men man træffes at blive mindre syg.

Man kan på mange måder sige, at der er/har været langt til målet. Men den vigtigste milepæl indtraf i går.

,

Fast arbejde

Yes!

107 uger senere

Det er lykkedes – er du sød at glæde dig med mig?

Jeg har nu kontrakt med Nordsjællands Port Center ApS (NPC) fra nu af, og til en af parterne dør. Det er så fantastisk, at jeg var ved at græde at glæde og lettelse, da en anden anden aktør ringede til mig i morges 9:15, hvor jeg sad i toget på vej til Farum. Han kunne fortælle, at de var meget tilfredse, at de oplevede, at jeg kunne mere, end de forventede, og at de derfor gerne ville fastansætte mig.

Jeg er blevet set an i samlet 107 uger: FKN – HR: 52 uger, FKN – Genbrug: 52 uger og NPC: tre uger. Endelig er jeg blevet vejet og fundet tung nok. (Måske passer min kur ikke helt ind her 🙂 ?)

Jeg er så glad og så lettet, at da jeg fik beskeden, var jeg ved at græde. Lige nu – mens jeg skriver – triller tårerne, for jeg er blevet en sentimental gammel kone på 54 år. Det er overstået! Og jeg skal nu leve af det, jeg elsker: “Webmaster og skribent”. Jeg har selv fundet på titlen, og de har ikke protesteret, når de har set min signatur. Så det er jo nok OK.

Jeg har været til eksamen i 107 uger. Når man er det, møder man op og er maksimalt open minded, smilende, hjælpsom, effektiv osv. og det er pokkers anstrengende uge efter uge.

Jeg har været så træt hver onsdag de seneste uger, at jeg tørnede ind kl. 20, og ikke kunnet noget om torsdagen. Jeg var “sove-træt” uden at kunne sove. Jeg anstrengte mig til det yderste for at bestå mine eksamener og for at være god nok. For det første fordi jeg gerne ville blive. For det andet fordi jeg ikke kunne overskue at skulle et nyt sted hen og gøre mine hoser grønne en gang til. Det er hårdt konstant at være til eksamen og være overvåget.

Jeg havde i virkeligheden nok ikke troet på, at jeg nogensinde skulle få et fast job igen, men at jeg i stedet skulle hoppe fra tue til tue (man kan også sige “hutle mig igennem”) de 14 år, der er, til jeg kan på pension. Nu kan jeg gøre det med værdighed – og det passer altså noget bedre til det menneske, jeg er.

Jeg har vist, at man kan komme et langt stykke trods alvorlig psykisk sygdom. Mit mantra er: “Jeg er ikke blevet dum af at blive syg!” Og det mener jeg dybt og inderligt hvert eneste sekund, jeg arbejder.

Glæd dig med mig og smid en kommentar, så bliver jeg så glad.

De bedste hilsner

Webmaster og skribent 🙂

,

Direktiver og påbud

Direktiver og påbud

Jeg håber

Jeg håber så inderligt, at min kontakt til jobcenteret og jobnet.dk snart “går over” for denne gang, også selvom sagsbehandleren er blevet engleblid og vældig sympatisk. Men jeg ved jo først noget for alvor om tre – fire uger. Ventetiden kan jeg så bruge til at genere mine læsere med beretninger om det afskyelige jobnet.dk.

Herunder har jeg indsat en ganske tilfældig side, og med gult viser jeg de mange direktiver, diktater og påbud. Et afsnit hedder ganske vist “Rettigheder og pligter”, men jeg synes nu mest, der står noget om pligter.

En hurtig optælling viser, at der i den bette tekst herunder står “du skal” intet mindre end syv gange. Så er det vel sevet ind hos de fleste. Note: Og jeg har endda glemt et “Du skal” i “Aktiviteter du skal deltage i”. Så faktisk er der otte. Til slut står der tre gange, hvordan man mister sin ledighedsydelse.

Jeg havde faktisk planlagt at lave en lang liste over malfunktionerne på jobnet og så sende den til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR), der stå for jobnet.dk. Det kunne fx være:

  • Man kan ikke kopiere et dokument ind i et fritekstfelt, hvis dokumentet indeholder anførselstegn. Man kan derimod godt skrive tegnene bagefter.
  • Man kan ikke angive, at et stillingsopslag ikke har en ansøgningsfrist, i de tilfælde hvor det af opslaget fremgår, at ansøgningerne behandles løbende. Jeg valgte at skrive den oplysning i adressefeltet, for det var eneste mulighed – og så har jeg forhåbentlig også irriteret nogen 🙂 Men de kan ikke komme efter mig. Jeg har jo opfyldt mindst én af mine utallige pligter.
  • Søgningen efter ledige passende fleksjobs er lige bred nok. Jeg prøvede at søge på noget, der passede til mig. Jeg fik 14.494 hits.
  • Søgefunktionen er som standard indstillet til at se på stillinger i en radius af 100 km. Man kan ikke ændre på tallet. De får altså ikke mig til at tage 100 km. med det offentlige. Det har jeg simpelthen ikke kræfter til, og jeg gætter på, at mange raske heller ikke vil kunne overkomme så lang en transporttid.

Morten (Jobøst) fik faktisk den gode idé, at hvis jeg lavede listen, kunne vi i fællesskab rette henvendelse til STAR og fortælle dem, at de måske havde brug for mig. Den idé ville jeg aldrig selv have fået. Morten er så kreativ.

Jeg har prøvet at tale med min sagsbehandler om alle disse tåbelige ting ved jobnet.dk. Han slår opgivende ud med armene, og lader som om, at det er bare så tåbeligt som det er, og så må jeg indrette mig efter det. Han har slet ikke forstået, at man bliver nødt til at kæmpe, hvis man vil ændre på tingenes tilstand. Men har man sit på det tørre, behøver man det selvfølgelig heller ikke.

 

Direktiver og påbud

, , ,

Dag et

Dag et

Nyt arbejde

Jeg har ekspanderet min viden om porte med flere hundrede pct., så i går lykkedes det mig på 3½ time at skrive ca. 20 linjer om en port for den kræsne kunde…

Jeg var spændt på, hvordan det ville opleves at skulle være undervejs fem eller seks kvarter to gange om dagen. Jeg tror, det bliver helt uproblematisk, når det kun er én gang om ugen. I går fik jeg fx set to afsnit af dokumentarserien ”Magtesløs i systemet”, fremragende TV – den slags vi ikke får lov at se, når alting skal være public service, og Venstre, DF og Soc. har fået solgt DR til en eller anden konfettihandler.

Jeg skal bare huske to ting til togturen: min powerbank, der endelig kommer til sin ret, og (h)øre-dutterne, så jeg kan sidde i stillezonen og fx se TV.

Til hjemmearbejdsdagen har jeg:

  • To sites til korrektur.
  • Opsætning af en jobannonce i Scribus.
  • Minimere billeder på siderne.

De opgaver passer en hel del bedre til mine kompetencer. Ordningen med hjemmearbejdet er virkelig god. Samlet set, kommer jeg op på 11 timer, hvis jeg regner rejsetiden med, hvilket, jeg synes, er helt rimeligt. Og der er ikke langt fra 11 til 15 timer, og måske kan de otte timer med tiden forhøjes til 12, hvorefter jeg så sådan set er “home free”

De er enormt søde! Men for pokker hvor var jeg træt, da jeg kom hjem, for jeg har jo helt vænnet mig fra at skulle interagere med andre mennesker. Der var fx en dag, hvor jeg opdagede, at det var fem dage siden, jeg havde talt med nogen. Jeg er heller ikke længere vant til at skulle præstere. Jeg har bestemt ikke siddet på hænderne siden 1. januar, men når jeg passer mine egne ”butikker” er jeg jo VM i det. I Farum er jeg novice og faktisk har jeg ikke skullet præstere siden juli 2017. Det kræver nok lige lidt tilvænning, og så er det vel OK at være træt?

Tastatur

Det er sørme ikke let at købe et tastatur til iPadden. De to første firmaer, jeg bestilte hos, havde det alligevel ikke på lager. Jeg spurgte mig så for i Facebookgruppen, og fik anbefalet ”Canvas” direkte fra Logitech. Der er godt mellemrum mellem de konkave taster og batteriet skulle efter sigende holde længe. Jeg har bestilt det, og nu er det så spændende, om de har det på lager.

Dag etHjemmesiden

I eftermiddag kommer der et udkast til de databasedefinerede sider så som kirkegårdene. Jeg er utrolig spændt på at se det og på at teste det. Togi Data er temmelig meget forsinket, men jeg tror, de laver et godt stykke arbejde.