Indlæg

,

Strejke og lockout – og min lille kontrakt

Strejke og lockout – og min lille kontrakt

Strejke og lockout nærmer sig

Jeg faldt tilfældigt over dette billede på Facebook i dag, og jeg kan godt lide det.

  • For det første er det jo lidt sjovt og samtidig alvor.
  • For det andet ligner det temmelig meget den situation, jeg står i p.t. og det udspil, der kom fra arbejdsgivers side:

Strejke og lockout – og min lille kontrakt

Jeg skrev i går, at jeg følte mig alene i hele dette spil, hvor jeg skal indgå en kontrakt med en ny arbejdsgiver på det private arbejdsmarked, hvilket jeg aldrig har prøvet før.

Det var ikke fair! Og jeg tager mine ord i mig igen. For en chefkonsulent hos Djøf leverer en fremragende støtte og finder kreative, men lovmedholdelige, løsninger. Jeg har sendt hende mindst syv mails og talt med hende mindst fem gange. Hun er professionel og imødekommende hver eneste gang, jeg henvender mig med en ny tanke!

Vi har googlet sammen og drøftet fortolkningerne på en måde, så jeg forstår dem, og kan bringe dem videre til henholdsvis arbejdsgiver og kommune. Jeg føler, vi går ad vejen sammen. Det er meget værd for mig.

Jeg har aldrig haft behov for mit forbund før, men efter 34 års medlemskab … (ja, jeg er blevet gammel) står de der, og gør det, jeg har betalt for hele livet. Jeg er en glad djøffer, og jeg kunne ikke ønske mig mere. Jeg er blevet i djøf, selvom kommunen sagde, at det var der ikke grund til, da jeg overgik til reglerne for fleksjob…. Heldigvis tænkte jeg bedre selv.

Djøf har en fin ordning, hvor man, som indehavende et fleksjobbevis, betaler ca. 300,00 kr. i kvartalet. Normalbidraget er ca. 1.100 kr. i kvartalet.

Hvad er min arbejdskraft værd nu om dage?

Forhåbentlig er hele dette kontraktscirkus snart overstået, og vi kan vende tilbage til opgaverne.

Det er bare sådan, at selvom dette er et fleksjob, selvom arbejdsgiver “løfter det sociale ansvar” og kan sole sig lidt i det, selvom jeg er autodidakt, selvom jeg bare elsker opgaverne og kommer til at leve af min hobby som “webmaster og skribent”, selvom… selvom.. har jeg altså stadig lønmodtagerrettigheder, 28 års anciennitet, en langvarig universitetsuddannelse, en langvarig statslig karriere på højt niveau  osv.

Jeg løfter opgaver, som virksomheden ellers skulle betale en helt anden pris for. Hvis de gik ud i byen og købte mine ydelser, ville den gennemsnitlige timepris være minimum faktor 3,4. Herfra skal naturligvis drages, at jeg ikke er lige så dygtig som et konsulenthus. På den anden side set er jeg altså ikke så ringe, at de ikke skal betale en bare rimelig hyre.

Alt dette beror på skøn under regel og på tillid. Tror arbejdsgiver og jeg på hinanden eller ej? Jeg tror på dem, og de tror også på mig – men på en eller anden måde koster det altså, og det er mig, der betaler! Lige p.t. er det sådan, at jeg sådan set kommer til at betale 25,75 kr. i timen for at få ansættelsesforholdet bragt ind under funktionærlovens regler. Det lyder lidt absurd, men sådan er det.

Den store knast er lige p.t. det med løn under sygdom.

Løn under sygdom i et fleksjob

Når man er i et fleksjob, får arbejdsgiver refusion fra dag 1. Normalt er der en arbejdsgiverperiode på 30 dage, med mindre der er tale om en § 56-aftale.

Bevæggrundene fra lovgivers side er klare og fornuftige: En medarbejder med et fleksjob kan lettere blive syg. Det er jo derfor, man har et fleksjob! Når det er sådan, kompenserer vi arbejdsgivere hurtigere og nemmere. Nemlig: Vi kompenserer arbejdsgiver fra dag et, hvor der ellers er tale om, at den såkaldte arbejdsgiverperiode er på 30 dage. Dette er godt for både medarbejderen i fleksjobbet og arbejdsgiver, og vi bringer fleksjobbere ud i det pulveriserende erhvervsliv, så de ikke bare sidder hjemme og ser TV2’s skod-udsendelser.

Jeg forventer ikke at blive syg, for jeg har det rigtig godt, men i en kontrakt må man tage højde for, at der kan opstår sygdom. Jeg kan ikke garantere for, at jeg ikke igen kan havne 6½ uge på psyk. Jeg håber det ikke. Jeg tror det ikke. Men jeg kan ikke garantere. Det hører med til Bipolar type 1. Og det er denne diagnose, der ligger til grund for fleksjobbet.

At regne baglæns

Jeg har mange års træning i at “regne baglæns”, og det har jeg så gjort endnu engang. Jeg er ret god til Excel på det punkt. Hvis vi skal få enderne til at mødes, lander jeg på 193,25 kr. i timen. Det er ikke meget med 28 års erfaring. Jeg blev kandidat i 1990.

Jeg vil have jobbet, virksomheden har ikke ret mange penge, og den salomoniske løsning er så, at jeg reducerer min gennemsnitlige timeløn mod at komme op på mere end 8 timer, hvorved jeg er inde under funktionærlovens beskyttelsesparagraffer. Sagt med andre ord: Det er mig, der betaler mig for at komme ind under funktionærlovens regler.

  1. Det svarer til en lønnedgang på 11,8 pct.
  2. I forhold til det lønkrav, jeg oprindeligt mødte frem med, er der en tale om en nedgang på 22,7 pct.

Længere kan jeg ikke strække mig. Jeg skal også have min værdighed i behold!

Historik

Den liberale balancemenu, der pt.t. gennemføres, glemmer historikken: Nemlig at vi med den første hovedaftale den 5. september i 1899 fik orden på forholdene mellem arbejdsgivere og arbejdstagerre. Det blev aftalt, at arbejdsgiverne forenede sig i deres grupperinger, og vi arbejdstagere forenede os i vores grupper. Og vi skulle ikke forhandle som enkeltindivider, men vi skulle indgå aftaler som dele af et kollektiv. Af den simple årsag kalder vi det for kollektive overenskomster.

Det er der i jo i virkeligheden ikke meget hokus pokus i – lige til det kommer til konflikt. Så er det Djøf, og alle de andre, skal stå deres prøve. Og alle dem, der ikke plejer at betale for kollektivet, pludselig gerne vil have del i det vi andre har betalt for i mange år. HK-Stat har fx offentligt  bekendtgjort, hvor mange nye medlemmer, de pludselig har fået… Den 28. februar var tallet 1.600, og det var inden Sofie Löhde bekendtgjorde lockouten.

Fagforeningerne har varslet strejke for ca. 10 – 15 pct. af deres medlemmer på det offentlige område. Innovationsministeren har svaret igen med 100 pct. lockout af de offentligt ansatte. Det vil sige, at det er regeringen, med Moderniseringsstyrelsen i baghånden, der lammer samfundet. Det er ikke fagforeningerne!

Disse tal skriger til himlen: det ender med et regeringsindgreb. Regeringen skal bare lige have sparet sammen til et par lønstigninger først… og det gør de ved ikke at betale de offentligt ansatte løn i et par uger. AC tænker godt: De låner deres medlemmer pengene, for af et lån skal man ikke betale skat!

, ,

Farvel jobcenter

Andre boller på suppen

Først

Tusind tak til alle jer, der skrev så pænt til mig i går både her på bloggen og også på Facebook. Det var både rørende og overvældende at mærke jeres varme tanker!

Farvel jobcenter

Det var mere end dejligt at tage ned til jobcenteret kl. 13:00 med et eneste formål nemlig at sige “farvel og tak”. Vi havde lavet aftalen på forhånd, så den kunne vi jo lige så godt overholde. Der var lidt snik snak i en halv times tid, og så var det overstået. Jeg håber aldrig mere, jeg skal stå på den ydmygende trappe og vente på at blive lukket ind af ham, der står på den anden side af glasdørene, og ligner en sammenblanding af en halvgammel P-vagt og en politikadet på prøve. Det er lige før, han har både knippel og pistol, som han styrer samtidig med, at han nidkært holder øje med sekundviseren, så han ikke kommer til at lukke rosset ind for tidligt.

Sagsbehandleren er blevet engleblid efter mine henvendelser til hhv. borgmesteren og chefen. Det har hjulpet meget. Retfærdigvis skal det siges, at jeg også selv har lagt mig i selen for at få det til at fungere. Vi skulle jo på en eller anden måde udholde hinanden.

Tidsperspektiver

Den næste gang, sagsbehandleren og jeg skal ses, er om to og et halvt år, hvor det skal vurderes, om jeg fortsat opfylder kravene til et fleksjob, om intensiteten(hedder det vist) er den samme mv. Om fem år bliver det nu midlertidige fleksjob endelig fast, og jeg bærer rettigheden til jeg dør. Jeg tager det ret roligt med disse ting, for man bliver ikke “rask” fra bipolar affektiv sindslidelse; men man træffes at blive mindre syg.

Man kan på mange måder sige, at der er/har været langt til målet. Men den vigtigste milepæl indtraf i går.

,

Fast arbejde

Yes!

107 uger senere

Det er lykkedes – er du sød at glæde dig med mig?

Jeg har nu kontrakt med Nordsjællands Port Center ApS (NPC) fra nu af, og til en af parterne dør. Det er så fantastisk, at jeg var ved at græde at glæde og lettelse, da en anden anden aktør ringede til mig i morges 9:15, hvor jeg sad i toget på vej til Farum. Han kunne fortælle, at de var meget tilfredse, at de oplevede, at jeg kunne mere, end de forventede, og at de derfor gerne ville fastansætte mig.

Jeg er blevet set an i samlet 107 uger: FKN – HR: 52 uger, FKN – Genbrug: 52 uger og NPC: tre uger. Endelig er jeg blevet vejet og fundet tung nok. (Måske passer min kur ikke helt ind her 🙂 ?)

Jeg er så glad og så lettet, at da jeg fik beskeden, var jeg ved at græde. Lige nu – mens jeg skriver – triller tårerne, for jeg er blevet en sentimental gammel kone på 54 år. Det er overstået! Og jeg skal nu leve af det, jeg elsker: “Webmaster og skribent”. Jeg har selv fundet på titlen, og de har ikke protesteret, når de har set min signatur. Så det er jo nok OK.

Jeg har været til eksamen i 107 uger. Når man er det, møder man op og er maksimalt open minded, smilende, hjælpsom, effektiv osv. og det er pokkers anstrengende uge efter uge.

Jeg har været så træt hver onsdag de seneste uger, at jeg tørnede ind kl. 20, og ikke kunnet noget om torsdagen. Jeg var “sove-træt” uden at kunne sove. Jeg anstrengte mig til det yderste for at bestå mine eksamener og for at være god nok. For det første fordi jeg gerne ville blive. For det andet fordi jeg ikke kunne overskue at skulle et nyt sted hen og gøre mine hoser grønne en gang til. Det er hårdt konstant at være til eksamen og være overvåget.

Jeg havde i virkeligheden nok ikke troet på, at jeg nogensinde skulle få et fast job igen, men at jeg i stedet skulle hoppe fra tue til tue (man kan også sige “hutle mig igennem”) de 14 år, der er, til jeg kan på pension. Nu kan jeg gøre det med værdighed – og det passer altså noget bedre til det menneske, jeg er.

Jeg har vist, at man kan komme et langt stykke trods alvorlig psykisk sygdom. Mit mantra er: “Jeg er ikke blevet dum af at blive syg!” Og det mener jeg dybt og inderligt hvert eneste sekund, jeg arbejder.

Glæd dig med mig og smid en kommentar, så bliver jeg så glad.

De bedste hilsner

Webmaster og skribent 🙂

,

Direktiver og påbud

Direktiver og påbud

Jeg håber

Jeg håber så inderligt, at min kontakt til jobcenteret og jobnet.dk snart “går over” for denne gang, også selvom sagsbehandleren er blevet engleblid og vældig sympatisk. Men jeg ved jo først noget for alvor om tre – fire uger. Ventetiden kan jeg så bruge til at genere mine læsere med beretninger om det afskyelige jobnet.dk.

Herunder har jeg indsat en ganske tilfældig side, og med gult viser jeg de mange direktiver, diktater og påbud. Et afsnit hedder ganske vist “Rettigheder og pligter”, men jeg synes nu mest, der står noget om pligter.

En hurtig optælling viser, at der i den bette tekst herunder står “du skal” intet mindre end syv gange. Så er det vel sevet ind hos de fleste. Note: Og jeg har endda glemt et “Du skal” i “Aktiviteter du skal deltage i”. Så faktisk er der otte. Til slut står der tre gange, hvordan man mister sin ledighedsydelse.

Jeg havde faktisk planlagt at lave en lang liste over malfunktionerne på jobnet og så sende den til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR), der stå for jobnet.dk. Det kunne fx være:

  • Man kan ikke kopiere et dokument ind i et fritekstfelt, hvis dokumentet indeholder anførselstegn. Man kan derimod godt skrive tegnene bagefter.
  • Man kan ikke angive, at et stillingsopslag ikke har en ansøgningsfrist, i de tilfælde hvor det af opslaget fremgår, at ansøgningerne behandles løbende. Jeg valgte at skrive den oplysning i adressefeltet, for det var eneste mulighed – og så har jeg forhåbentlig også irriteret nogen 🙂 Men de kan ikke komme efter mig. Jeg har jo opfyldt mindst én af mine utallige pligter.
  • Søgningen efter ledige passende fleksjobs er lige bred nok. Jeg prøvede at søge på noget, der passede til mig. Jeg fik 14.494 hits.
  • Søgefunktionen er som standard indstillet til at se på stillinger i en radius af 100 km. Man kan ikke ændre på tallet. De får altså ikke mig til at tage 100 km. med det offentlige. Det har jeg simpelthen ikke kræfter til, og jeg gætter på, at mange raske heller ikke vil kunne overkomme så lang en transporttid.

Morten (Jobøst) fik faktisk den gode idé, at hvis jeg lavede listen, kunne vi i fællesskab rette henvendelse til STAR og fortælle dem, at de måske havde brug for mig. Den idé ville jeg aldrig selv have fået. Morten er så kreativ.

Jeg har prøvet at tale med min sagsbehandler om alle disse tåbelige ting ved jobnet.dk. Han slår opgivende ud med armene, og lader som om, at det er bare så tåbeligt som det er, og så må jeg indrette mig efter det. Han har slet ikke forstået, at man bliver nødt til at kæmpe, hvis man vil ændre på tingenes tilstand. Men har man sit på det tørre, behøver man det selvfølgelig heller ikke.

 

Direktiver og påbud