Farvel jobcenter
Først
Tusind tak til alle jer, der skrev så pænt til mig i går både her på bloggen og også på Facebook. Det var både rørende og overvældende at mærke jeres varme tanker!
Farvel jobcenter
Det var mere end dejligt at tage ned til jobcenteret kl. 13:00 med et eneste formål nemlig at sige “farvel og tak”. Vi havde lavet aftalen på forhånd, så den kunne vi jo lige så godt overholde. Der var lidt snik snak i en halv times tid, og så var det overstået. Jeg håber aldrig mere, jeg skal stå på den ydmygende trappe og vente på at blive lukket ind af ham, der står på den anden side af glasdørene, og ligner en sammenblanding af en halvgammel P-vagt og en politikadet på prøve. Det er lige før, han har både knippel og pistol, som han styrer samtidig med, at han nidkært holder øje med sekundviseren, så han ikke kommer til at lukke rosset ind for tidligt.
Sagsbehandleren er blevet engleblid efter mine henvendelser til hhv. borgmesteren og chefen. Det har hjulpet meget. Retfærdigvis skal det siges, at jeg også selv har lagt mig i selen for at få det til at fungere. Vi skulle jo på en eller anden måde udholde hinanden.
Tidsperspektiver
Den næste gang, sagsbehandleren og jeg skal ses, er om to og et halvt år, hvor det skal vurderes, om jeg fortsat opfylder kravene til et fleksjob, om intensiteten(hedder det vist) er den samme mv. Om fem år bliver det nu midlertidige fleksjob endelig fast, og jeg bærer rettigheden til jeg dør. Jeg tager det ret roligt med disse ting, for man bliver ikke “rask” fra bipolar affektiv sindslidelse; men man træffes at blive mindre syg.
Man kan på mange måder sige, at der er/har været langt til målet. Men den vigtigste milepæl indtraf i går.
Nyeste kommentarer