,

Psykiatri og økonomi

Psykiatrifonden har en plan

Jeg kan så godt lide at læse Anne Lindhardts indlæg på Psykiatrifondens hjemmeside. Hun har ordet i sin magt – og hun har markante holdninger. Det er, efter min opfattelse, en god kombination. Hun skrev (sikkert ikke selv) følgende på deres Facebookside i går:

Psykiatrifonden har en plan. En genial plan. Den er timet og tilrettelagt. Vi skal bruge:

– Flere midler til behandling
– Et viskelæder, så vi kan viske aldersbegrænsning og brugerbetaling på psykologhjælp væk
– Et forstørrelsesglas, så der kan blive sat fokus på på forebyggelse og efterbehandling

Det handler ikke om et pengeskab. Eller juveler. Det handler om lighed i sundhed. Men det er stadig et kup til milliarder! For psykisk sygdom koster hvert år samfundet rundt regnet 55 mia. kr. i udgifter til behandling og tabt arbejdsfortjeneste.

Udredningsgaranti

I september 2017 blev der fastlagt en såkaldt udredningsgaranti, der bevirker, at også mennesker med psykisk sygdom kan få stillet en diagnose indenfor 30 dage. Sådan har det været i somatikken i årevis. Så det er godt, at der omsider kom en form for ligestilling mellem somatikken og psykiatrien.

Problemet er

Der fulgte bare ikke nogen penge med! Så nu kan man få sin diagnose, gå hjem at vide, at man er bipolar og vente nogle måneder på en indkaldelse i e-boks. Tænk hvis man gjorde sådan med kræftpatienter. Kræftens Bekæmpelse ville (berettiget) kæfte op, gå til ministeren og samtlige dagblades webredaktioner. De kan sætte dagsordenen; det kan vi ikke.

Hvorfor er et sådan? Er det fordi, der stadig er meget tabu forbundet med psykisk sygdom? Er det fordi spillerne på området ikke spiller tilstrækkeligt godt sammen? Er det fordi “Psykiatrialliancen” ikke manifesterer sig tilstrækkeligt? Jeg talte med min kontaktperson i Distriktspsykiatrien om “Psykiatrialliancen”. Hun vidste end ikke, hvad det var, og man hører så sandelig heller ikke meget til den.

Note: Alliancens seneste opdatering er fra november 2016. Der er derfor en god grund til, at hun ikke kendte til den.

Satspuljemidler

Satspuljemidler er kendetegnede ved at være øremærkede til eksempelvis projekter. Da projekter jo hører op, hører midlerne også op. Vil man forbedre driften af et område, skal beløbene på finansloven – det ved enhver.

Psykiatrifonden skriver på sin hjemmeside:

Ekstra midler til behandling er afgørende.

I forbindelse med forhandlingerne om satspuljemidlerne i 2014 blev der faktisk tilført 2,2 mia. kr. til psykiatrien frem til 2018. Det kan lyde af meget, men problemet er, at det ikke er regulære ekstra midler, og at pengene er øremærket mange forskellige indsatser og projekter til fx byggeri og ikke i tilstrækkelig grad varme hænder.

”Det vi har brug for, er det, som vi har set på hjerte- og kræftområdet, hvor der reelt er blevet tilført ekstra og varige midler til særligt prioriterede indsatser. Hvis man vil have hurtigere udredning og kvalitet i behandlingen i psykiatrien, så skal der tilføres flere varige midler. Ellers får vi ikke skabt mere lighed i sundhed.”

Jeg er ikke klar over, hvor mange kræftpakker, der er vedtaget, men det foresvæver mig, at det er fem, og milliarderne er fulgt med. Hvorfor har vi ikke psykiatripakker?  Er psykiatri ikke lige så “fin” som somatik?

Der er bestemt behov for byggeri, da den bygningsmasse, jeg kender til, er stærkt kritisabel og under lavmålet. Det er uværdigt, at stoppe fire meget syge mennesker ind i det samme lokale og adskille sengene med stativer “iført” en slags gardiner. Hvis man får seng nummer fire, som er den, der er skubbet ind for at tage spidsbelastningen, mærkes det tydeligt. Der er nemlig ikke nogen natlampe, og der er ikke nogen stikkontakt, så når iPadden skal lades op, må den ligge i håndvasken! Der er i øvrigt heller ikke et skab til tøj og sådan…

Forestil dig

En patient henvender sig i skadestuen med et brækket ben, en forstuvet albue, hjerteflimmer, begyndende cancer eller lignende. Han behandles, og der iværksættes evt. et længerevarende forløb.

En anden patient henvender sig i den psykiatriske akutmodtagelse med angst, depression eller selvmordstanker. Beskeden er ofte: Gå hjem og pas på dig selv. Sov. Gå en tur.

Der er altså et eller andet galt.

7 replies
  1. Jørgen
    Jørgen says:

    Der må være mere status forbundet med nogle lidelser end med andre. Status i denne sammenhæng betyder popularitet og der dermed vælgere, hvis man tænker på magthavernes motiver. Der er mere prestige forbundet med løsning af kræftproblemer end af medicinske problemer for gamle mennesker – og på tilsvarende vis for psykiatrien. Mere lighed er ønskværdigt.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Jørgen

      Ja – det skorter på lighed i sundhedsvæsenet! Alvorligt endda. Kræftpakkerne og hele onkologien har vind i sejlene, idet alle mennesker kender en eller flere, der har haft kræft. Det kan alligevel undre, at flere ikke kender til psykisk sygdom, idet 25 pct. af befolkningen på et eller andet tidspunkt i livet får en psykisk sygdom.

      Men det er en stedmoderlig behandling, som også slår igennem i sproget. En dag hørte jeg fx i P1-morgen følgende: “…sundhedsvæsenet og psykiatrien…”

      Svar
  2. Simon
    Simon says:

    Vi kan hurtigt blive enige om at mange forhold i psykiatrien er under al kritik. Jeg kender dog ikke selv til problemet personligt, men har dog fulgt med i debatterne i medierne.
    Alt for små stuer når man indlægges, i weekender op til halvanden patient i hver seng. Det skal vist forstås som at personalet satser på weekendudskrivning noget af tiden, men i mellem tiden indlægges så en ny patient i samme seng, som så enten udskrives ell flyttes når patient 1 vender tilbage.

    Psykiatriske patienter har nok ikke selv resurser til at argumentere for bedre forhold, og har åbenbart heller ikke et netværk der kan.
    Og så er tabu’et bag psykiatrisk lidelse stadig stigmatiserende og temmelig ‘skammeligt’ – det hele blandet sammen i en cocktail gør nok, at det er svært håndterbart.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Simon

      De fysiske forhold, jeg kender til, er virkelig ringe. Dog er “mit” afsnit 808 flyttet op i den anden ende af gangen, og der er rammerne langt bedre, men det har så den pris, at der ikke er så mange pladser mere… Gyngerne og karrusellerne. De fysiske rammer på “lukket” er bedre. Jeg har engang været en uge på lukket. Stygt.

      Jeg har også hørt om det med udskrivningerne om fredagen, men har vist aldrig selv prøvet det.

      Næh du har ret i, at patienterne på det psykiatriske område nok ikke har så mange ressourcer til at kæfte op, men det burde interesseorganisationerne, fx i form af Psykiatrialliancen, så gøre, men de har ikke haft aktivitet siden november 2016. Hrm… Jeg tror (sgu), jeg foreslår dem at ansætte mig. Jeg skal nok få sat liv i kludene.

      God weekend.

      Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *